Om graviditet og rygning

debat_660px_med-baggrund

ikke-navngivet-2

 

Det sidste jeg gjorde, inden jeg tog den graviditetstest, der ændrede mit liv, var at ryge en cigaret. Mit hjerte hamrede afsted, for jeg vidste godt, hvad testen ville vise. Men jeg vidste også, at når de to streger tonede frem, så skulle jeg ikke ryge mere. Det måtte jeg ikke. Det må man ikke. Så jeg røg en sidste cigaret. I vinduet i min venindes lejlighed, hvor jeg boede.

Inden da havde jeg røget dagligt. Igennem min gymnasietid havde jeg været festryger. Men nu var rygningen taget til. Jeg arbejdede som bartender. Der var fest og farver – og masser af smøger. Men selvom en cigaret var det første, jeg havde lyst til, da jeg havde fået bekræftet min mistanke, så gjorde jeg det ikke. Det var faktisk ret nemt for mig – men det er det ikke for alle.

For nogle mennesker er afhængigheden så voldsom, at de ikke bare kan stoppe. Samtidig er en graviditet en skelsættende begivenhed, som er forbundet med en masse følelser og bekymringer – og som ryger er det netop i de situationer, at trangen til en cigaret er størst.

Jeg tror ikke på skræmmekampagner. Og slet ikke i forbindelse med graviditet og rygning. Jeg tror udemærket, at gravide rygere er klar over, at det ikke er en smart kombination – så at dunke dem oveni hovedet er ikke vejen frem. Derfor er jeg virkelig begejstret for det nye tiltag, som Kræftens Bekæmpelse står bag. De har lanceret et nyt forum, Røgfribaby.dk, der gennem information, støtte og inspiration har til formål at hjælpe gravide kvinder med at gennemføre et rygestop – og fastholde det.

Idéen er at bryde tabuet og håbe på, at mere åbenhed omkring rygning i graviditeten, vil støtte den gravide. Ligesom sitet har en debatfunktion, der giver de gravide mulighed for at dele deres historier og overvejelser, så de kan støtte og inspirere hinanden.

Hvis du kæmper med den her problemstilling – eller hvis du kender en, der gør – så hop ind på Røgfri Baby og se de mange fine videoer og deltag i debatten. Frem til d. 13. Februar, har du også mulighed for at dele din personlige rygestophistorie og dermed deltage i konkurrencen om en barnevogn fra STOKKE, en autostol fra BRITAX eller et gavekort til BabySam på 1.800 kr.

 

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Snigpremiere på næste kapitel

img_4087

Der går han. Gennem skolegården. Med jakken halvt på og halvt af. Og med kurs direkte mod det næste kapitel i hans liv.

Og der sad vi. I SFO’en, som vi kender – men med ansigter, vi aldrig har set. Halvt nye og halvt gamle. Og med vores andet skolebarn. Vores andet skolebarn!

Og der gik han. Da hans navn blev råbt op. Op til alle de andre bittesmå og kæmpestore 5-årige. Alle de andre bittesmå og kæmpestore 5-årige, som han skal følges med i de næste ti år af hans liv. Som han skal grine med og skændes med. Lære med og lege med.

Og jeg græd en lillesmule. Selvfølgelig gjorde jeg det. Fordi jeg ikke kan styre det og fordi jeg føler ad helvedes til. Og fordi det føles for voldsomt og fordi han var min baby forleden dag. Og fordi jeg ikke kan følge med og fordi jeg er ved at sprænges af stolthed.

Fordi tiden gerne lige må stoppe en lillesmule.

Og det var bare et besøg og noget information – og i morgen skal han tilbage i børnehaven. Og alligevel var det meget mere end det. For det var en snigpremiere på det næste kapitel. Et glimt. Og det virkede godt – selvom jeg næsten ikke kan rumme det.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Svar #2

img_4077

 

Hermed anden omgang svar på jeres spørgsmål. Første runde findes HER.

 

Åh jeg gad godt vide hvordan du ligger make up og ordner hår?
Jeg lavede en makeupvideo nytårsaftensdag, som jeg delte HER. Det med håret er på min to-do.

 

Har du helt droppet journalist drømmen? Jeg tænker også især her efter uddannelsesloftet…. er du sikker på, at det er sygeplejerske? For nu fanger bordet jo.
Drømmen lever stadig – men for nu har jeg droppet at handle aktivt på den. Jeg savner sygeplejen og jeg glæder mig virkelig meget til at gøre min uddannelse færdig og til at komme ud og bruge den. Samtidig må jeg blankt erkende, at jeg er pissehamrende træt af uddannelsesloftet – og at det nogle dage stresser mig ad helvedes til. Men omvendt, så er jeg altså snart 30 år gammel og jeg har brug for at få færdiggjort en uddannelse. Jeg aner ikke om jeg skal være sygeplejerske for evigt – men det stresser mig, at jeg ikke har noget ”at falde tilbage på”. Gudskelov er det en enormt bred uddannelse – og der er uendeligt mange veje at gå.

 

Hvornår føler du dig allermest sårbar og usikker på dig selv?
Uden tvivl i forbindelse med min rolle som mor. Jeg har flere gange beskrevet ”den sure, gamle dame oppe i hovedet”, som skælder mig ud og som kritiserer mit moderskab – hver eneste gang, jeg er i tvivl om hvorvidt jeg gør det godt nok. Det er virkelig slidsomt – men det fylder gudskelov langt mindre i dag end tidligere. Jeg er blevet bedre til at lukke ned for hende – og jeg har med alderen og erfaringen fået et mere afslappet forhold til idealet om ”den perfekte mor”.

 

Når dine børn bliver små, selvstændige voksne, der flyver fra reden og du skal til at slippe dem – hvad er så succeskriteriet, der gør, at du kan sige til dig selv: “Jo, det gjorde jeg sgu godt.”?
At de tror på dem selv. At jeg har fyldt nok kærlighed på dem til, at de tør tro på deres drømme og handle på deres følelser. Og at de samtidig er omsorgsfulde og næstekærlige. Så er jeg sådan set fløjtende ligeglad med om de tager 10 sabbatår eller holder lidt for mange fester.

 

Hvad er dit yndlingsbarndomsminde?
Ferierne, tror jeg. Charterferierne med min mor og skiferierne med min far. Og at se mine forældre sammen juleaftensdag. De blev skilt lige da jeg var fyldt fem, så jeg husker ikke hvordan de var sammen. De har altid haft en fin kommunikation, men de har ikke holdt vores fødselsdage sammen og sådan. Men hvert år på juleaften – der var de sammen i en times tid. Når min søster og jeg skulle ”overleveres” fra den forælder, som vi havde holdt lillejuleaften med – til den forælder, vi skulle holde selve juleaften med. Så spiste vi konfekt og de drak kaffe. Og det betød åbenbart bare enormt meget at have dem samlet – en time om året.

 

Hvornår føler du dig allermest taknemmelig?
Når mine børn viser hinanden kærlighed. Når Hugo går ind til en sovende Elliot – og vækker ham med kram og ved at proppe tørre cheerios i munden på ham. Og når Sia engang imellem giver efter og lader Elliot få et af de sjældne kram, som han hungrer efter. At se den dér søskendekærlighed udfolde sig, det er det vildeste – for jeg ønsker jo sådan, at de får et godt og tæt forhold til hinanden.

 

Hvad har du fået i julegave?
Alt muligt! Topscorerne var de hjemmelavede gaver fra børnene – en bordskåner med håndaftryk fra Hugo, æggebæger med ”MOR” på fra Elliot – og nogle pastaengle (!) fra Sia. Derudover fik jeg blandt andet et par støvler, musicalbilletter, en sølvarmbånd, et tørklæde, en elkedel, en natkjole, noget make up, et hårdspænde, en bog, en creme og nogle skåle.

 

Hvilken værdi er vigtigst for dig at give videre til dine børn?
At man skal behandle andre mennesker ordentligt og hjælpe hvor man kan. Uden tvivl. At man rejser sig for den gamle dame i bussen, samler ind for diverse velgørenhedsorganisationer – og at man taler pænt.

 

Skal i have flere børn? Åh, hvor ville jeg ønske, at vi læsere havde kunne følge dig som gravid.
Det havde fandeme også været hyggeligt – men hvor jeg for et par måneder siden var ret meget i tvivl, så må jeg indrømme at jeg efterhånden bliver mere og mere overbevist om, at vi ikke skal have flere. Jeg er ikke i tvivl om, at vi sagtens kunne overkomme, at have fire børn og at vi ville gøre det skidegodt – men jeg føler samtidig, at det er svært at nå ordentligt ind til mine børn hver dag, som jeg gerne vil. Simpelthen fordi der er mange af dem. Og jeg tror ikke, at min samvittighed kan holde til at fordele opmærksomheden ud på flere.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ugen der gik #69 (med juicekur, Rundetårn og fødselsdage)

I ugen, der er gået, har jeg:

Holdt budgetvenlig fridag med Elliot. I Rundetårn og på hovedbiblioteket – og slap af, hvor var det hyggeligt!

img_3828

img_4061

img_4062

 

Levet af juice i fem dage…

img_3885

 

Svaret første halvdel af jeres spørgsmål

fullsizerender-45

 

Været med Elliot til fodbold, set ham få hængt sit livs første medalje om halsen – og fotograferet en ret stolt dreng bagefter

img_3872

img_3870

img_3869

 

Fejret Hugos kærestes 2-års fødselsdag hos vores gode venner

img_3923

img_3911

img_3929

 

Fået serveret morgenmad på sengen, faktisk.

img_4060

 

Anbefalet en tv-serie, en blog og noget rar musik

SHOW_42_34_35_1.eps

 

Fejret min fars 53 år

img_4008

img_4059

Ikke verdens mest ophidsende uge – og det slår mig nu, at jeg nok har isoleret mig socialt i forbindelse med min madstrejke. Godt at næste uge byder på nogle rare arrangementer – og at i aften byder på gensyn med hende her, som jeg har savnet gevaldigt.

God søndag aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Fem dage på juice – hvad jeg har vundet og hvad jeg har tabt

img_3885ikke-navngivet-2

I mandags kastede jeg mig for anden gang i mit liv ud i en juicekur. Selvom jeg ikke er konfekttypen, så havde julen alligevel sat sine uvelkomne spor – og som man måske kunne fornemme i mit seneste sms-indlæg, så var vores fastfood-forbrug kommet en lille smule ud af proportioner.

Jeg er ikke ked af min krop. Jeg er ikke åleslank og det har jeg aldrig været. Jo engang i ottende klasse, holdt jeg op med at spise mad, tabte alt for mange kilo og blev sygeligt tynd – men jeg tog dem på igen ligeså snart min mor lokkede mig noget nyt tøj – og så har jeg haft former siden. Det kan jeg godt leve med – og jeg er for glad for kage til, at det bliver anderledes. Men selvom jeg ikke har behov for at være tynd, så vil jeg gerne være sundere, end jeg er. Og jeg vil gerne tabe de graviditetskilo, som jeg efterhånden ikke kan give Hugo skylden for længere.

Derfor valgte jeg, helt kliché, at starte året med nye, sundere vaner. Og jeg kunne så tydeligt huske fornemmelsen af at være “nulstillet” efter sidste juicekur. Så jeg googlede nettet tyndt og faldt over Living Superfood, som så interessant ud. Deres juicer indeholder mere grønt, end min forrige juicekur, det hele er økologisk – og juicekuren, som jeg faldt for, indeholdt en suppe. De kunne heldigvis godt tænke sig, at lade mig teste deres 5-dageskur – og snart havde jeg to store flamingokasser fyldt med nedfrosne juicer stående i min opgang. Juicerne lynfryses nemlig straks efter produktion, hvilket er afsindigt smart, da det bevarer alle vitaminer, mineraler, antioxidanter og enzymer – og man samtidig undgår at skulle have leveret sin kur over flere omgange.

img_3884

Nu er de fem dage gået. Og de er faktisk gået godt. Det er ikke en fest, at være på juicekur. Det er socialt hårdt, da man hurtigt opdager hvor stor en betydning mad har, i samvær med andre mennesker. Og man bliver sulten, træt og får hovedpine. Men det tager kun en dag eller to – og så bliver det nemmere. Ens krop vænner sig overraskende hurtigt til ikke at få fast føde – og det er ret fascinerende at opleve hvordan ens appetitregulering fungerer.

Jeg har tabt 3,5 kilo på fem dage (!) – men det er ikke det vigtige. Det vigtige er, at jeg ligesom sidst føler mig nulstillet og at jeg i dag, hvor jeg i princippet må spise hvad jeg vil, har mere lyst til salat end til de fastelavnsboller, jeg lige har opdaget er tilbage på bagerens hylder.

Jeg er oprigtigt begejstret for Living Superfood, som er en familiedrevet virksomhed. De er nogle seriøse nørder og går enormt meget op i deres produkt, hvilket skinner igennem når man smager deres juicer – og når man er i kontakt med dem. Det korrekte forhold mellem grønt og frugt gjorde, at mit vægttab blev større end sidst – og at mit blodsukker forblev stabilt. Og så var den daglige suppe et kæmpestort plus. Det betød alverden at have noget varmt og tygbart (hedder det dét?) at se frem til – samt at kunne spise sammen med sin familie.

Hvis I har lyst til at forsøge jer med en juicekur, så tilbyder Living Superfood lige nu fri fragt på deres kurer, hvilket giver en besparelse på 99 kroner. Og samtidig kan I få fem shots med ingefær og aronia med ganske gratis – hvis I skriver “Cecilie” i samme felt, som I skal angive hvor pakken skal stilles. Den kur, som jeg var på, finder I lige HER – og en tilsvarende kur på tre dage, findes HER. Nulstillingen og vanebruddet kan sagtens opnåes på tre dage.

Nedenfor kan I se min snapchatstory (cecilieund) fra den første dag:

– Juicekuren er sponsoreret af Living Superfood. Jeg modtager ikke betaling for omtalen –

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Vilkårlige anbefalinger og tilfældige opfordringer #1

Jeg er nem at begejstre. Måske er det en københavnerting. Sandsynligvis er det bare sådan, jeg er.

Jeg er nem at begejstre, når noget er godt. For der findes godt nok også meget skidt. Mange dårlige tv-produktioner, dårlige artikler og enerverende musik. Sådan helt objektivt, selvfølgelig.

Men når noget er godt – så begejstres jeg! Jeg griner og græder og danser. Og så får jeg næsten altid lyst til, at dele min begejstring. Jeg hader eksempelvis at se godt TV alene – og det har jeg altid gjort. Jeg vil så gerne dele oplevelsen med nogen.

Og så er det jo, at jeg har den her blog – og så tænker jeg ofte, at “det må jeg dele på bloggen”. Men så tænker jeg også, at jeg hellere må samle sammen – så jeg kan dele tre gode tv-serier i et indlæg – eller anbefale fem gode blogs. Og så bliver det aldrig til noget og så går jeg rundt og griner og græder og betages og begejstret helt alene – og det er jo synd.

Derfor har jeg opfundet et nyt koncept, som jeg håber, at I vil tage godt imod:

 

Vilkårlige anbefalinger og tilfældige opfordringer!

 

Under denne overskrift vil jeg engang imellem dele nogle af de ting, jeg begejstres af. Det kan med høj sandsynlighed være et tv-program – og med mindre sandsynlighed en bog. Det kan være en artikel, en blog, en opskrift, noget musik, et make up-produkt eller et rengøringsmiddel. Og nogle gange bliver det på en fredag og andre gange bliver det på en tirsdag. Eller en mandag eller en onsdag eller en torsdag eller en lørdag eller en søndag. Altid fuldstændig usponsoreret og direkte fra mit begejstrede hjerte.

Og lad os så komme i gang. I dag vil jeg gerne anbefale en tv-serie, en blog og noget musik!

TV-serie: The affair

SHOW_42_34_35_1.eps

For et par år siden faldt jeg over denne anmeldelse i Politiken – af seriens første sæson. Og så gik Thor og jeg i gang. Sæson 1 slugte vi på under en uge, sæson 2 fulgte vi slavisk med en gang om ugen, når det blev lagt nye afsnit ud på HBO – og den proces er vi nu ved at gentage med sæson 3.

Før jeg opdagede, at der var noget, der hed SKAM, var The affair min absolutte yndlingsserie. Nu er der en alvorlig konflikt i mit hoved, der går på hvorvidt en norsk teenageserie skal overtage tronen – men det gør ikke The affair mindre fantastisk.

Serien handler om Noah, som er en idealistisk lærer med forfatterdrømme – og som har giftet sig med sin rige gymnasiekæreste, som han nu har fire børn med. De bor i New York og tager hver sommer hjem til hendes forældre, som bor i en rig, lille by. Og denne sommer falder Noah for servitricen Alison, som han indleder en affære med. Alison er bare også gift – med den mand, som var far til den 5-årige søn, de mistede.

Det, der for mig at se gør serien unik, er, at hvert afsnit er delt op i to synsvinkler. I første sæson er det kun Noah og Alisons synsvinkler, vi præsenteres for. Første halvdel af afsnittet er altså set fra Noahs perspektiv – hvor anden halvdel er set fra Alisons. Man ser altså mange af de samme scener to gange – men med forskellige briller på. Og det er sindssygt fascinerende og enormt tankevækkende at se forskellene i deres observationer. I anden og tredje sæson får vi endnu flere synsvinkler på – nemlig de forladte (Noahs kone og Alisons mand), hvilket fungerer helt vildt godt.

Skuespillet er fantastisk hele vejen igennem. Der er så meget dybde og så meget at analysere på – samtidig med at historien egentlig er rimelig simpel. Derudover er der et krimiplot, som i alle andre tilfælde havde pisset mig af, men som bare fungerer helt vildt godt her.

Kom i gang. Første sæson er fantastisk, anden sæson er endnu bedre – og tredje sæson er jeg i gang med at finde ud af, hvad jeg synes om. Den er i hvert fald enormt dyster og dyb. I kan se serien på HBO, hvor man vist kan få en måneds gratis abonnement – og ellers ligger hele sæson 1 og 2 på TV2 Play, hvor man også kan få en måneds gratis abonnement.

 

Blog: Hvidkaffe

img_2166

Karoline er journaliststuderende og står bag bloggen hvidkaffe.com, som er min nyeste – men efterhånden ret gamle – blogbesættelse. Det er den eneste blog, som jeg læser slavisk med på – udover de blogs, som er skrevet af mine tætte veninder.

Jeg kan ikke helt finde ud af hvad det er, Karoline kan – og så kan jeg samtidig virkelig godt finde ud af det. Karoline er fuldstændig fantastisk upoleret og ærlig. Hun skriver om svigt fra sin nærmeste familie og om den spiseforstyrrelse, hun har kæmpet med, så jeg får fysisk ondt i maven. Og den næste dag skriver hun om at blive irriteret over egne – pludseligt opståede – dårlige stavekompetencer, så jeg græder af grin.

Karolines blog er befriende ikke-blogger-agtig. Hun skriver om alle de ting, som jeg gerne selv ville skrive om, men som jeg ikke tør og aldrig kommer til. Hendes billeder er helt vildt pixelerede og i hendes “om mig” står der hverken hvor gammel hun er eller hvor hun bor – men at hun gerne vil skrive om “sig selv, søde dyr, dumme mennesker, Harry Potter og sådan“. Hun gør det helt forkert – på den mest rigtige måde, jeg nogensinde har set.

Og så kan man – vigtigst af alt – bare mærke, at Karoline er et godt menneske. Med gode værdier, nærvær, der når ud gennem min skærm – og et helt fantastisk sprog.

I kommer muligvis aldrig tilbage til mig, når I har opdaget hende her – men det er næsten også okay! Afsted!

 

Musik: CHINAH

chinah-kopi

Til sidst vil jeg gerne anbefale noget seriøst lækker, nyt dansk musik. Dem, der følger med på Snapchat (cecilieund) vil vide, at jeg i går havde en fest med at folde vasketøj i en halv time – alene på grund af mit soundtrack, som bestod af CHINAH’s sange – på repeat.

I kender dem måske i forvejen – for de vandt talentprisen til P3 Guld – men hvis I ikke har opdaget dem endnu, så giv dem lige et lyt.

You’ll never complete me though I like your kind…

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Svar #1

 

fullsizerender-45

For pludselig mange uger siden, lagde jeg op til en spørgerunde. Jeg fik en masse gode spørgsmål – og nu må jeg også hellere få sendt nogle svar retur!

Hvordan har I indrettet jer i jeres hjem? Mig og min kæreste bor med vores 1 årige datter på 75 kvm. Vil rigtig gerne have en ny om et år måske, men føler vi “burde” flytte til noget større først. Jeg er studerende og elsker egentlig vores lille lejlighed på Frederiksberg. Men tanken om 2 børn på 75 kvm giver mig lidt spat :)
Vi bor i en andelslejlighed på 130 kvadratmeter, men rumfordelingen tillader ikke, at der er et værelse til hvert barn. Indtil videre har det dog ikke været noget problem. Børnene deler et lille kammer og et stort legeværelse. Kammeret udgør lige nu Sia og Elliots soveværelse – og indeholder ikke meget andet end en køjeseng og et klædeskab. Legeværelset er proppet med legetøj – og i hjørnet står Hugos tremmeseng. På sigt er det planen, at Sia får kammeret for sig selv – og at drengene deler det store værelse – hvis vi altså ikke overtager en af foreningens større lejligheder først. Jeg vil til hver en tid prioritere store fællesarealer over ”hvert sit værelse”. Det er i hvert fald vores erfaring, at børnene er dér, hvor vi er. Altså i stuen og køkkenet. Dog kan jeg efterhånden godt mærke, at Sia nok snart trænger til sit eget sted, hvor hun kan lukke døren når hun har veninder på besøg – men det er altså først et behov, der er ved at opstå nu.

 

Hvordan skal I holde jul?
Ja, der bliver jeg jo så afsløret i at være pissedårlig til at besvare de her spørgsmål i god tid. Men vi holdt jul hos min far i Rødovre i år. Vi har fire sæt forældre, som gerne vil holde jul med os, hvilket både er privilegeret og kompliceret.

 

Hvor ser du dig selv om 5 år?
Av. Jeg ved det ikke. Jeg tror, at jeg er ude og arbejde som sygeplejerske om fem år. Jeg er færdiguddannet om halvandet – og så tror jeg simpelthen, at jeg skal ud og prøve det af og finde mig selv i det. Og så har jeg jo store børn om fem år! Jo, jeg har. KUN store børn! Det bliver fandeme også fedt.

 

Hvilket område indenfor dit felt som sygeplejerske interesserer dig mest?
Det er den helt tætte kontakt – både med patienten, men i høj grad også med de pårørende. For mig er det ikke anatomien eller sygdomslæren, der er spændende. Jo, det er den også – og den er vigtig at kunne. Men dér, hvor jeg bliver tændt og hvor jeg er bedst, det er i mødet med patienten og de pårørende. Jeg bliver altid helt vildt beæret over at få lov til at være så tæt på nogen – i så svær en periode af deres liv. Der kan man virkelig få lov til at gøre en forskel. Og så er jeg god til det. Jeg tør at stille de svære spørgsmål og jeg tør at komme tæt på – også fysisk. Samtidig med, at jeg føler, at jeg har en god fornemmelse for den enkelte – og for hvor lidt og hvor meget folk har brug for.

 

Er det nogen særlig årsag til at I har haft valgt at have din mor med til alle tre fødsler (skal føde til februar og skifter hele tiden mellem om det bare skal være mig og min kæreste eller om min også skal med)?
Til Sias fødsel var det bare ret naturligt. Måske fordi vi var så unge – og måske fordi Thor og jeg trods alt ikke kendte hinanden bedre, end vi gjorde. Jeg følte både, at det ville være en stor tryghed for mig, at have hende med – men også, at det ville være en stor tryghed for Thor. Han havde jo aldrig set mig flippe ud før.
Min mor gik meget op i at være med på den rigtige måde. Hun havde snakket med en jordemoderveninde, som havde fortalt hende, at mødre som fødselshjælpere enten var helt fantastiske eller det omvendte. Min mor holdt sig en stor del af tiden i baggrunden og lod Thor komme til – og havde stor respekt for, at det primært var Thors og min oplevelse – og så trådte hun til, når hun kunne fornemme, at der var brug for hende.
Da vi skulle have Hugo, var det ikke en selvfølge, at hun skulle med igen. Jeg tænkte meget over det og overvejede, om Thor og jeg skulle have oplevelsen ”for os selv”. Men vi kom begge to frem til, at vi havde været sådan et godt ”hold” ved den første fødsel – og at vi gerne ville have hende med. Og da vi så skulle have Hugo, kunne det ikke være anderledes.

 

Var det let for jer at finde navne til alle tre børn? Sia var en kærligheds ting for jer, men hvordan kom I frem til Elliot og Hugo?
Elliot og Hugo har været mine navne. Haha! Elliot havde jeg set i et børnemagasin, hvor redaktøren havde en søn, der hed sådan. Og jeg syntes bare, at det var så fint. Hugo var der en dreng i børnehaven, der hed – og jeg syntes, at det var verdens fedeste navn og allerede inden jeg blev gravid, vidste jeg bare, at jeg helt vildt gerne ville have en Hugo. Begge gange har Thor været svær at overtale. Ikke fordi han ikke kunne lide navnene eller fordi han selv havde bedre (læs: nogen som helst) forslag – men fordi han skulle tygge på dem og ikke ”bare” ville lade mig bestemme.

 

Har I altid skulle have 3 børn?
Nej! Da vi havde fået Elliot, var jeg sikker på, at vi ikke skulle have flere. Og det var jeg faktisk sikker på i flere år efter. Jeg kommer fra noget skilsmisserod med hele og halve og papsøskende – og i min verden var ”far, mor og to børn” det mest romantiske i universet. Totalt kerne. Lige indtil jeg blev akut skruk – og var gravid fjorten dage efter.

 

Havde I meget besøg på hospitalet eller først da I kom hjem?
Med Sia lå vi på barselsgangen i tre dage. Man var garanteret to overnatninger på Gentofte, hvor jeg var så heldig at nå at føde – og så fik vi en ekstra nat,  fordi der var nogle komplikationer med Sias hofte. Vi fik en del besøg på hospitalet. Min far og mine søstre stod klar ude foran fødestuen – og det samme gjorde Thors mor og storebror. Set i bakspejlet var det måske lige voldsomt nok, men i situationen var vi bare glade og ville gerne vise frem.
Da vi fik Elliot, var vi kun på Riget i tre timer efter – men nogle mine søskende nåede alligevel at komme forbi. Og da vi fik Hugo, var det kun Sia og Elliot, der kom op på hospitalet med min svigermor – inden vi tog hjem et par timer senere. Jeg har altid været ret klar på besøg ret hurtigt – men har også godt kunnet mærke, at det gerne måtte være forholdsvist korte besøg.

 

Hvad er din livret?
Stegt flæsk med persillesovs. Sagde hende, der prøver at undgå kød…

 

Hvad har været jeres overvejelser iht. skolevalg, privat vs folker?
Jeg har gået i tre skoler som barn. På en privatskole, der slet ikke fungerede, på en god folkeskole og på en fantastisk privatskole. Så jeg ved, at det handler om meget mere, end hvorvidt skolen hedder det ene eller det andet. Derfor var jeg oprindeligt fortaler for folkeskolen – for jeg kan godt lide tanken – og jeg synes jo i princippet, at det er noget skidt, hvis alle de ressourcestærke børn havner i privatskolen. Thor var omvendt varm fortaler for privatskolen – men han har heller aldrig prøvet andet.
Indtil tre måneder før Sias skolestart, vidste vi ikke hvordan det endte. Hun var skrevet op flere steder og stod på vippen til en plads på favoritskolen – og ellers ville vi give folkeskolen en chance, selvom den skole, vi hører til, ikke har verdens bedste ry. Og så – ud af det blå – fik vi mulighed for at lade hende starte på en lillebitte privatskole her på Østerbro. Vi havde faktisk ikke skrevet hende op dér, men vi kendte børnehaveklasselederen privat – og hun havde tippet os om, at de helt ekstraordinært manglede piger på ventelisten. Skolen har kun et enkelt spor og kun tyve elever i klassen – og på trods af de lidt slidte rammer og den manglende skolegård, så var jeg solgt. Her ved jeg, at mine børn har de bedst mulige forudsætninger for en virkelig god og tryg skolestart. Og det var netop trygheden og den varme, jeg kunne mærke, der solgte den. Ikke at den var privat.

 

Hvor høj er du egentlig?
172 cm – har jeg troet i virkelig mange år. Men så blev jeg målt for nylig – og jeg er sgu 174! 

 

Dyrker du noget sport? Thor spiller meget ishockey, men hvad med dig?
Åh, et tarveligt spørgsmål. Nej. Desværre. Min far slæbte mig forhåbningsfuldt og forgæves rundt til diverse sportsgrene, da jeg var barn. Jeg har simpelthen bare aldrig set lyset. Jeg vil rigtig gerne røre mig og komme i form – men jeg leder stadig efter en nogenlunde udholdelig måde at gøre det på. For halvandet år siden trænede jeg mig op til at løbe (lunte…) 5 kilometer, hvilket var virkelig stort for mig. Og så løb jeg aldrig igen….

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Langsomme juicer og hængepartier

img_3775

Jeg har glædet mig til i dag. Og det lyder måske underligt, for det er mandag og det regner og her roder. Og min lejlighed er så mørk, at man skulle tro, vi ikke engang var halvvejs gennem Januar – og det er vi heller ikke. Og når jeg om få ord fortæller, hvad det så er, jeg har glædet mig til – så vil det nok fremstå endnu mere besynderligt.

I dag skal jeg indhente hængepartier og køre presset frugt og grønt ned. Jeg har haft så meget at se til i årets første uge, at jeg har udskudt alting – til i dag. Det ordner jeg på mandag. Det skriver jeg på mandag. Det svarer jeg på på mandag. Det betaler jeg på mandag. Hende ringer jeg til på mandag. Det undersøger jeg på mandag.

Og den juicekur starter jeg på – på mandag. For ja, jeg har kastet mig ud i det igen. Helt klichéagtigt vil jeg gerne kickstarte 2017 på en sund og god måde – og min erfaring siger mig, at en juicekur er den perfekte måde at nulstille på. Jeg vil ikke skrive så meget mere om det i dag, men på snapchat kan I hvilke ansigtsudtryk hvilke juicer frembringer – og så skriver jeg et indlæg på lørdag, når det hele er overstået.

Nu må jeg til det. Spinatboosteren venter – og min mailbox flyder over.

God mandag!

 

 

(Juicekuren er sponsoreret af Living Superfood. Jeg modtager ikke betaling for omtalen)

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ugen der gik #68 (med Go’morgendebut, beautybloggerdebut og snapsedebut)

I ugen, der er gået, har jeg:

Modtaget et opkald fra en journalist fra Go’morgen Danmark. Sagt ja uden at tænke specielt store tanker – og 14 timer senere fundet mig selv i sminken…

img_3664

 

Tilsyneladende gestikuleret helt enormt meget, da jeg snakkede om mobilafhængighed. Og derefter kørt radiotavshed i halvandet døgns tid – imens jeg fordøjede oplevelsen og særligt de mindre flatterende kommentarer, der fulgte i kølvandet.

img_3692 img_3693img_3694

 

Været til blogggerforpremiere på “Underverden”, som er en af de vildeste film, jeg nogensinde har set. Se Bittebittes video fra arrangementet nedenfor – og se mig få et chok…

Gået tur med min mor langs søerne. Og forgæves forsøgt at dokumentere de flygtige snefnug.

img_3759

Delt en ikke særligt prof make up-video. Og følt mig overdrevet beæret, da selveste Pudderdåserne skrev et indlæg med afsæt i den.

img_3602

 

Tilbragt mange timer på arbejde i butikken, hvor vi har startet udsalg.

img_3762

 

Glemt at lukke min neglelak

img_3732

 

Været til verdens sjoveste julefrokost med verdens sjoveste damer. Med lyskæde om halsen og mit livs første snaps. I flertal…

img_3751

 

Haft en ufatteligt sød og forstående mand, der i dag lod mig sove til klokken elleve – og hentede den helt perfekte form for aftensmad.

img_3758

 

Og så har jeg i øvrigt været en idiot til at tage billeder i ugen, der er gået. Jeg kan for eksempel hverken vise jer den morgenmad, jeg spiste med en veninde fredag morgen – eller de sjusser, som jeg skyllede bland-selv-slik ned med, sammen med en anden veninde fredag aften. Ligesom min Instagram har været stendød i rekordmange dage. Jeg skal nok betræbe mig på at blive mere bloggeagtig i de kommende uger – men husk at følge med på Snapchat (cecilieund), hvis I vil tæt på. I dag kan I eksempelvis se glimt fra gårsdagens fest, fem sekvenser af Hugo, der fløjter – og tre styks, der dokumenterer hvor dårlig selvsamme halvandetårige er til stopdans….

God søndag aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Haps og noget med snaps

img_3751

Sidder i en taxa. Med en lyskæde om halsen. Og jeg har ikke engang drukket en eneste snaps endnu. Lyskæden, bestående af 10 rødt lysende hjerter og en alt for stor batteridims, gør det ud for den udklædning, som jeg ikke nåede at skaffe. Sammen med en nissehue, der lige nu passer på en flaske Kahlua.

Jeg skal til julefrokost. Sammen med en flok skingrende skøre og helt fantastiske damer. De kalder sig for “Dillerbanden”, hvilket Elliot fik opsnappet tidligere i dag, da jeg snakkede i telefon med min mor. “God fest med Dillerbanden, mor!”…

Vi skal lege pakkeleg, spise julemad og jeg skal prøve kræfter med mit livs første snaps. Min mor siger, at det er gift og at det er farligt. Og jeg siger, at hun nok ikke skal følge med på Snapchat. Det kan I til gengæld gøre, hvis I tør. For nu er jeg ved at være fremme og jeg vil fumle mig frem til batteridimsen et sted i min kjole, tænde for julehjerterne om min hals, ryste håret på plads og have en fantastisk aften. Og det håber jeg også, at I får!

Skål!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Hvorfor #4

img_3731

 

  • Hvorfor lukker jeg ikke min neglelak ordentligt, når jeg har en halvandetårig og et hvidmalet trægulv?
  • Hvorfor blev jeg næsten ligeså irriteret over, at jeg ikke nåede at få det sidste lag på – som over at mit gulv aldrig bliver sig selv igen og at mit hjem for evigt vil have en let duft af acetone?
  • Hvorfor døde jeg ikke, da jeg ved en fejl spiste et stykke pizza med gorgonzola på?
  • Hvorfor føler jeg nu, at jeg har snydt mig selv for mange års osteoplevelser?
  • Hvorfor lyder ordet “osteoplevelser” helt sindssygt?
  • Hvorfor havde jeg glemt hvor stort et tema sex er i “Kærlighed ved første hik”, da jeg besluttede mig for at lære Sia noget om dansk filmkultur i juleferien?
  • Hvorfor spurgte hun hverken hvad jader eller kadonger betød?
  • Hvorfor bliver man så meget tykkere på TV end på Snapchat?
  • Hvorfor har jeg først for nyligt opdaget, at der findes WC-tabletter?
  • Hvorfor havde jeg så ringe en grad af selvkontrol, da jeg blev sluppet fri i gratis bland-selv-slik til forpremiere på “Underverden” forleden dag?
  • Hvorfor opdagede jeg, at Guldbarrerne også var en del af konceptet?
  • Hvorfor smager orange knas så latterligt godt?
  • Hvorfor troede Thor, at jeg mente frostforårsruller, da jeg efter juledagenes massive indtag af gris og kartofler, fortalte ham, at han gerne måtte købe ind til noget aftensmad, der “knaser og indeholder grøntsager”?

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl