Ugen der gik #113 (med rosenbrød, bytur og søndagsagtig søndag)

I ugen, der er gået, har jeg:

Holdt Hugo hjemme på min fridag – og brugt dagen hos min mor, hvor vi gik tur i Bernstorffsparken og optog podcast.

c542f1b3-51bf-4abb-849d-850f38383dc6

 

Udgivet vores tredje – og hidtil længste – afsnit. Det handler om 1992, der blev vores sidste år som kernefamilie.

7b35e5d7-f6f9-44dc-bf1d-3ced86260321

 

Spist rosenbrød for at varme op til ovennævnte optagelser. I min bog er der nemlig ikke meget, der hviner barndom, som rosenbrød

2f2eea2a-fe12-406d-a82f-ccc57f75ff40

 

Taget toget lidt for ofte – og ladet cyklen stå. Jeg bebrejder mørket og kulden – og må kunne gøre det bedre i ugen, der kommer…

63d845ee-09a7-4e43-b05b-158f2f7890a4

 

Haft alvorlig optur over de her drenge.

8b5929f2-886b-49ff-a4bb-71523efb48db

 

Ladet Sia gå alene op i en butik på den anden side af Østerbrogade – med hamrende hjerte og skuldre oppe under ørerne. Og skrevet et indlæg om det dér med at give slip og vise tillid.

img_2169

 

Været en tur forbi et børnebogsforlag, der havde en gave til Hugo, som er inkarneret Gurli Gris-fan. Jeg har seriøst sjældent set ham være så glad for noget, som han er for verdens fineste guldglimmerbilledbog.

9a51d727-1089-4ea9-91b9-d452a0b635de

a1fb3c95-5ba4-4b8f-b0e2-1afef643294a

 

Spist hjemmelavet pizza for fjerde fredag i træk. Jeg vil så gerne indføre madtraditioner og har forsøgt i årevis – og nu er det vist endelig ved at lykkes!

b7a8b0ca-a40b-4dff-ae0c-5d490c045f81

 

Sendt børnene ud til deres farmor – og haft en ret hyggelig dag med min mand, hvor vi slentrede ind til byen, købte fødselsdagsgave til Sia – og drak varm kakao og så TV på sofaen.

f996e068-1af8-44be-9ee2-c81b16dc17f1

ecf65ac1-dc7e-4201-a553-a0befca90fce

 

Været i byen med nogle veninder og min søster. Vi spiste afsindigt lækker mad på Cantina og drak absurd velsmagende cocktails på Dandy – og kom alt, alt for sent i seng…

a40d8922-9605-4193-b363-0356ad30edfe

d1bc9436-7bea-42d4-baf5-014666f40abf

 

Set min Cecilie og hendes Rachel afslutte deres podcast “Voksen ABC” på fineste vis i Skuespilhuset. Det var så sjovt og rørende og I kan høre afsnittet næste mandag.

f6e351f2-9e02-44b2-aa42-7b6f80c92c39

 

Haft den sløveste søndag i mands minde. Vi har ikke rejst os ret meget fra sofaen, spillet enormt meget iPad og set endnu mere Ramasjang. Og så har vi spist den nemmeste og hyggeligste aftensmad, jeg kunne komme i tanke om. Det har været helt perfekt – og jeg bilder mig ind, at jeg ikke var den eneste, der havde brug for at komme ned i gear.

36765d89-05d1-4b80-8c8f-1d5914a9236c

img_2427

 

Og det var det. Rigtig god søndag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Dårlig planlægning og at date i dagslys

img_2399

I sidste måned fortalte jeg om den deal, vi har indgået med min svigermor. Om at hun bortfører ungerne en gang om måneden, hvor de plyndrer slikbutikken og Fætter BR på Fisketorvet. Spiser Mc’Donalds og er alt for længe oppe. Og har det ganske fantastisk.

I dag er en af de dage. Og måske resulterer arrangementet en dag i, at Thor og jeg kan gå ud og spise, hvilket egentlig var hensigten, dengang vi opfandt den fremragende tradition. Vi er bare skrækkeligt dårlige til at koordinere kalendre – så det er hidtil kun lykkedes en enkelt gang. I aften skal jeg i byen med nogle veninder – og Thor skal ud og se fodbold med nogle venner. Så vi har datet i dagslys – ligesom sidst. Børnene blev allerede hentet i formiddags – og regnen væltede ned fra oven, så vi lagde ud med at smide os på sofaen og se X Factor UK, imens vi spiste ristet brød og drak kaffe. Og så ophørte regnen – og vi vandrede ind til byen for at købe Sias fødselsdagsgave. Gennem kirkegården og Østre Anlæg. Indtil himlen igen åbnede sig – og vi gemte os under porten ind til Kongens Have. Der stod vi i ti minutter – imens vi kiggede på mennesker og deres paraplyer, indtil det stilnede af og vi fortsatte ind mod Strøget.

Med favnen fuld af gaver og en ny paraply – og med ret våde sokker – indfandt vi os i 14’eren, der kørte os hjem til Østerbro. Købte en kakaomælk og Irmas udgave af en citronmåne (bare lad vær…) og gik hjem. Varmede kakaoen op og fordømte citronmånen (der er creme i. Helt ærligt.)  – og lod os underholde og forarge af en dokumentar om Jehovas Vidner. Og så lagde jeg neglelak imens Thor spillede FIFA – og nu er han gået og jeg sidder her. Alene i min stue. Imens jeg hører Tokio Myers, som jeg indtil i formiddags ikke anede eksisterede, men som jeg, efter at have set hans gæsteoptræden i X Factor UK, mistænker kommer til at agere soundtrack til resten af mit 2017.

 

God weekend!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

At sende sine børn over vejen

Hun har arvet mit temperament, den meget tæt på 8-årige. Det, som min terapeut så pænt kaldte for mit “vibrerende nervesystem”. De store følelser. Og hun gloede på mig med sine enorme øjne – fulde af vantro, håbløshed og vrede – da jeg fortalte hende, at klokken var blevet for mange til, at vi ville nå at komme op i butikken, der sælger plysdyr med glimmerøjne. Som jeg ellers havde åbnet muligheden for i morges. Man skal ikke åbne muligheder, når man har en meget tæt på 8-årig med et vibrerende nervesystem.

“Må jeg så ikke bare gå derop selv?”. Ha! Ved gud, du ikke må. Krydse Østerbrogade? Alene? I mørket og myldretiden? Niks. Niksen biksen. Glem det virkelig meget. Og hun vibrerede videre. Spærrede de enorme øjne endnu mere op.

Og jeg stoppede mig selv. Trykkede på en imaginær mute-knap i mit indre, så jeg kun kunne se hendes mund bevæge sig, men ikke høre de ord, der flød ud. Om at være god til at se sig for og om, at man nogle gange havde fået lov til at gå i kiosken. Stoppede mig selv og vendte tilbage til en samtale, jeg havde haft med en mor fra Elliots klasse – til forældrefesten for nogle uger siden. Efter et par øl. En samtale om ansvar og om at stole på sine børn. Om hvor meget vi selv fik lov til – og hvor lidt vi giver videre. Hvor godt vi pakker dem ind. Og hvor misforstået det måske er.

Jeg fik lov til ret meget, da jeg var lille. Købte smøger for mit bedstefar på Herlev Torv – nogle lyskryds væk fra den lille lejlighed. Hentede min lillesøster i børnehaven, gik selv hjem fra skole – og fik som 11-årig ansvaret for tre amerikanske børn på 2, 5 og 7 – en eftermiddag om ugen. Uden nogle voksne. Vær så god. Og jeg forsøger virkelig at give mine børn noget af den samme tillid, som blev givet til mig. Sia går i kiosken selv – og hun vokser to meter for hver gang. Men kiosken ligger på den anden side af sidevejen, som er meget lidt befærdet – og butikken, der sælger plysdyr med glimmerøjne, ligger på den anden side af vores bydels allermest befærdede vej. Så min umiddelbare reaktion var et stort, rungende nej. For hvad var jeg for en mor, hvis det gik galt? Hvis en spritbilist bragede ind i hende eller hvis hun ikke kunne finde hjem? Ellers hvis hun tabte sine penge eller blev sprunget over i køen?

Men gæt hvad. Jeg gjorde det. Sendte hende over Østerbrogade. Og overvejede virkelig meget at følge 20 skridt efter – bare for at holde øje på afstand. Eller koordinere med Thor, som var på vej hjem fra biblioteket. Han kunne bare stille sig på et gadehjørne og se om hun kiggede sig for. Jeg holdt vejret i ti minutter og lyttede efter sirener. Indtil dørtelefonen bimlede, mine skuldre bragede ned på plads og min meget tæt på 8-årige resolut trådte ind ad døren. Med et plysdyr med glimmerøjnene i favnen. 40 kroner fattigere og 4 meter højere.

Fordi jeg sendte hende over vejen.

img_2169

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ugen der gik #112 (med korte dage, store planer og et slot)

I ugen, der er gået, har jeg:

Fundet det fineste lillebitte klodsmajor i Søstrene Grene – til 17 kroner. Og bygget, spillet og væltet – igen og igen og igen.

7ed09ec1-9a88-427e-bcc3-d871b95708da

 

Været lidt træt og trist – og skrevet noget om korte dage og tungsind.

img_0279

 

Delt mine forældres bryllupsbillede. Det var et emne i første afsnit af min og min mors podcast – og efterfølgende har der været utallige efterspørgsler på det. Viste det også til Elliot, som først skød på, at det var Thor og jeg – og dernæst min far og jeg…

b4ddfd99-5b4a-4ac7-968f-a8c14785346a

 

Optaget og udgivet fjerde afsnit af ovennævnte podcast. Om 1991 og alt det, der fyldte i vores liv netop dér.

7b19ec54-f05c-4fa7-a535-75d0ff9c91ac

 

Afgivet den forældrerådsformandspost, jeg har siddet på i de sidste vist nok fem år. Og jeg er helt stolt af mig selv. For jeg skal skrue ned for blusset – og det her var et af de steder, det kunne lade sig gøre. Nu er jeg menigt medlem – og hvem ved – måske afgiver jeg også bestyrelsesformandsposten på tirsdag…

IMG_0345

 

Kørt en spontan tur nordpå – og besøgt Kronborg. Vi ankom en time inden de lukkede, så vi droppede billetkøb og nøjedes med at vandre rundt om slottet – og besøge kirken og souvenirbutikken. Hold op, hvor er det et fantastisk fint sted.

f95ecc29-e1ec-4b45-9ca9-aceb72744325

3bb46a50-0066-4ec6-8697-e94014d42f6c

 

Brugt lørdag aften i det fineste selskab. Med Cana, Cecilie, rødvin, chips og slik.

f394f6f3-b778-4d31-8baa-6e75279ec0bd

 

Suget d-vitamin ud af min søndag – på “vores” legeplads med min Hugo. Og skrevet et indlæg om syv gode ting.

cfc8a1df-ea57-4535-9acf-44d2f4e38743

5887811c-e4e9-46ca-8dcc-850974254d9d

 

Spist lammefrikadeller og tzatziki – og nydt udsigten hos min svigermor.

498f22c5-9404-4ac8-9f43-c0a071d976d6

 

Vist nok måske ret meget besluttet os for, at rykke ud af byen til sommer. Vi kigger i det sydfynske og jeg kan mærke, at det er rigtigt. Og sindssygt.

img_1070

 

Og nu vil jeg klappe computeren i, se DMA og hoppe i seng. De kommende fire dage byder på dagvagter på onkologisk – og selvom jeg faktisk glæder mig, bliver jeg også lidt forpustet ved tanken. Men pludselig er det weekend og om lidt er det jul. Og alt er godt.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Syv ting, der gør mig glad

Det er lørdag formiddag. Thor og Elliot er til fodbold, Sia ser musikvideoer med nogle opreklamerede norske teenagedrenge med musestemmer – og Hugo triller rundt om spisebordet på sin metalbil. Og jeg føler trang til at opdatere herinde. På mit lille fristed på internettet, som de seneste uger har været præget af nogle lidt tunge tanker og en hel del fravær. Og det er jo ikke sådan, det skal være. Jo, det skal være autentisk og ærligt – men jeg render altså ikke rundt og er ked af det hele tiden. Langt fra. Så nu får I lige noget, af alt det gode, der også sker.

Ting, der gør mig glad:

  • Mine unger. Hold kæft, hvor er de søde for tiden. Det er de selvfølgelig altid – men lige for tiden er der skruet ret meget ned for konfliktniveauet. Og så har de virkelig nogle fede aldre lige nu. Det er så fedt at have en 2-årig. Hold nu kæft. Det er fantastisk at kunne forstå ham og han er så sjov, at jeg lidt ville ønske, at han aldrig blev ældre. Og så er det bare pissefedt, at have to store børn, som man kan snakke med, som kan lege rigtigt med hinanden og som er mer og mere selvkørende.
  • Min podcast.Hej mor“, som jeg startede op med min mor for en måneds tid siden, og som nu tæller fire afsnit. Det er simpelthen så hyggeligt at lave – og det er enormt givende og rart at have de her snakke med min mor på ugentlig basis. Og så er det bare helt fantastisk med al den feedback, vi får. Vores snakke rører åbenbart noget i folk  – og det er så dejligt at vide.
  • At det snart er jul. Jeg glæder mig til lyset og varmen i mørket. Til julekalendre og gaveindkøb. Til den første juleaften i min mors nye hus – og til nytår i sommerhus med gode venner.
  • At vi skal spise æbleskiver og se film med de store, når Hugo sover til middag senere i dag. Jeg er en sucker for æbleskiver – og vi skal gense “Peter og dragen”, som jeg så med Elliot i går, da han var lidt sløj og tog en hjemmedag – og som rørte ham så meget, at han fik tårer i øjnene.
  • At jeg snart er sygeplejerske. Jeg kan virkelig skimte lyset for enden af tunellen nu. Og jeg glæder mig helt vildt til at blive færdig og kunne smide “jeg er under uddannelse”-skiltet ad helvedes til.
  • At vi vist nok har besluttet os for at flytte ud af byen. Jeg har i hvert fald fundet ro med det og jeg glæder mig fordi jeg kan mærke, at det er det rigtige at gøre. Og så tror jeg også, at vi har fundet en destination. Og det er ikke Bornholm – men det er heller ikke på Sjælland…
  • Min mand. Bare fordi han er den bedste af slagsen, jeg kender. Og fordi han aldrig vakler.

Så. Resten af november kan egentlig bare komme an. For jeg har så meget godt lige her – og så meget godt i vente.

God weekend!

45e3425c-ce12-4f0f-b50b-869597f6e9f8

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Korte dage og tungsind

img_0279

Det er aften. Jeg burde sove og det gør resten af hytten også – men jeg insisterer på at hive lidt mere ud af dagen. Fordi de er så korte for tiden. Dagene. Og fordi jeg har så lidt af den her tid. På min sofa. Med mit TV og mine tanker. Ser noget med Anders Agger og Lars Løkke. Imens klokken bliver mere og mere og i morgen rykker nærmere og nærmere.

Tilbage til de korte dage. Det er hårdt, synes jeg. At cykle afsted i mørket klokken 6:15 – og parkere cyklen derhjemme 10 timer senere. I mørket. Til sidste uges indlæg om min dårlige samvittighed, var der en skarp læser, der spurgte mig, om mit tungsind kunne hænge sammen med mørket. Og jeg tror, at hun havde fat i noget. For jeg har faktisk altid haft tendens til vintertristhed. Jeg er så afhængig af lys. Bliver fysisk dårlig af nedrullede gardiner. Og november gør mig sløv og træt og trist. Ikke hele tiden, men mere end jeg plejer. Så måske skulle jeg glo ind i noget terapilys.

Men måske skulle jeg også noget andet. Og det prøver jeg på. Noget så simpelt som at tænke positivt og noget så svært som at dræbe min dårlige samvittighed. Og det hjælper faktisk lidt. Jeg forsøger at snakke med mig selv om, at den dårlige samvittighed hverken gør noget godt for mig eller for nogen andre. At den er ukonstruktiv og ubruelig. Og at jeg jo for fanden gør det hele så godt, jeg kan. Og gør det meste godt nok.

Bloggen bliver syltet lidt. Fordi jeg har meget at arbejde med ude i virkeligheden – og i mig selv. Og jeg føler en trang til at levere – eller i det mindste undskylde mit fravær. Og på den anden side virker det så selvcentreret og åndssvagt – for mon ikke I alligevel har andet, at tage jer til – og mon ikke de færreste alligevel opdager, om der går to eller tre dage uden mit ævl? Jeg tror det. Men jeg er her.

Jeg ved ikke hvor meget mening alt det her giver. Men det var sådan et indlæg, der skrev sig selv på otte minutter. Fordi det bare er tanker, der flyder ud gennem mine fingre og ud i det uendelige.

Godnat.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ugen der gik #111 (med Lola, sort samvittighed og forstadsflugt)

I ugen, der er gået, har jeg:

Mødt Lola Jensen. Og jeg blev fuldstændig star struck. Jeg elsker Lola Jensen – og hendes nye bog “Må vi så få ro” er fuldstændig fantastisk.

a55af0cd-9d71-44c7-86b1-7b99e32da3da

 

Optaget og udgivet afsnit 3 af min og min mors podcast “Hej mor”. Om 1990, som var det år, hvor jeg blev storesøster. I kan høre det HER.

93cd5bbb-7581-4fa7-aa8d-dec1ba4f0b3c

 

Haft åndssvagt travlt. Med arbejde, forældremøde, hvor jeg skulle aflægge årsberetning – og en stor opgave, som mundede ud i, at jeg skulle holde et oplæg og facilitere et debatforum mellem afdelingens sygeplejersker. Jeg var røvnervøs, men det gik virkelig godt!

img_0789

 

Været ramt af en altoverskyggende dårlig samvittighed. Over det meste. Og fået skrevet en del af det ud af kroppen – og modtaget sådan nogle fine kommentarer, der har givet stof til eftertanke.

img_5040

 

Lånt min mors hus i weekenden – og nydt roen og luften og lyset i så høj grad, at jeg endnu engang bruger forfærdeligt meget tid på home.dk…

45db1211-e19f-4708-83ea-e83c8d96197a

 

Følt os så meget hjemme, at vi lørdag aften inviterede nogle venner over til vegetarlasagne og rødvin…

69337af0-64a9-49ad-81c9-0edc50ac7c8a

 

Genoptaget min gamle malebogshobby, da jeg modtog den fineste af slagsen i gave. Måske finder jeg også snart mit broderi frem igen…

f42816a6-c0c6-4084-9e39-ce0c97b98f0a

 

Og det var det. Og det var ikke meget, men jeg har også brugt størstedelen af min uge bag min computer. Og så har jeg lige konstateret, at jeg ikke har taget mere end fire billeder de sidste syv dage. Jeg bliver lidt bekymret for mig selv.

Nu vil jeg se “Herrens Veje” – og så vil jeg smutte over til Cana og drikke et glas vin og vende verdenssituationen.

God søndag!

 

 

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Forstadsflugt

45db1211-e19f-4708-83ea-e83c8d96197a

Ligger i hjørnet af min mors rumskib af en gigantisk sofa. Ungerne sover, hunden snorker og min mand ligger foran mig og halvslumrer til det amerikanske Voice.

Vi tog herud i går. Vi ville egentlig gerne have været i sommerhus – men der skulle min mor ned. Og pludselig gik det op for mig (…), at så stod hendes hus jo tomt i weekenden – og det tog mig ikke lang tid at overbevise Thor om, at vi skulle lege hus i et par dage. Ligesom det heller ikke tog mig lang tid at overbevise min mor om, at hun skulle efterlade min lillebror. Og hendes mops – aka Hugos livs kærlighed.

Og så tog vi toget til Gentofte. Spiste hjemmelavet pizza og så Vild med dans. Med massive mængder fredagsslik on the side. Puttede børn og så X Factor UK med min lillebror. Og hoppede på hovedet i verdens blødeste seng. Fik lov til at sove til klokken otte. Imens jeg havde en meget levende drøm om, at vi allesammen lå i en lejlighed i Paris – og sov hele dagen.

I dag har vi gået to turer i Bernstorffsparken, som jeg aldrig har set smukkere end lige nu. Og så har vi serveret vegerarlasagne og hjemmebagte flutes for nogle venner, der kom forbi. Og set Voice Junior finale – og forsøgt at berolige Sia, der mildest talt var oprevet over danmarks valg af vinder.

Og nu ligger jeg her. Og er flygtet fra min by og min lejlighed. Og har nydt roen og lyset og luften så meget, at det efterhånden er svært at finde på undskyldninger for at forblive en københavnerfamilie. Men den tager vi en anden gang. Måske.

God aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Hvis nu jeg havde en dampovn…

img_0305img_0307

Først på efteråret brugte jeg en eftermiddag hos May i Sydhavnen, hvor jeg og tre andre bloggere var inviteret på besøg. May havde nemlig fået installeret en spritny dampovn fra Gram – og vi skulle eksperimentere, spise og hygge os – imens to rare filmmænd rendte rundt og optog en video.

Da min mor byggede sit nye hus i foråret, fik hun en dampovn. Hun snakkede meget om alle dens herligheder og jeg må indrømme, at jeg aldrig helt forstod hendes overvældende begejstring. Jeg forstod til gengæld det hele, da jeg blev præsenteret for de opskrifter, som May havde bikset sammen – og i endnu højere grad da jeg fik lov til at smage på resultaterne. Æblerne på toppen af æblekagen var den perfekte kombination af bløde og sprøde – og kyllingen i tarteletterne var så mør og saftig, at man skulle tro, det var løgn. Ovnen var – udover at være afsindigt pæn – den vildeste ovn, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med. Den havde nærmest en indbygget kogebog og det var lige før, den kunne snakke med sin ejer.

 

 

Så nu ønsker jeg mig en dampovn. Sådan virkelig meget. Og da finanserne desværre ikke rækker til at opfylde min nye hårde hvidevaredrøm, er det jo heldigt, at min mor har en, jeg kan lege med. Og det gjorde jeg, da vi var ude hos hende i søndags. Vi bagte en omgang grovboller, som med garanti bliver fine og gode i en almindelig ovn – men som altså blev ualmindeligt lækre i en dampovn. Jeg var engang enormt flittig til at producere såkaldte “grydebrød”, som man bager i en gryde i ovnen – og hemmeligheden bag deres helt særligt lækre krumme er den damp, der dannes i gryden. Det er det samme, der sker, når man smider boller i en dampovn. De får den lækreste, seje og sprøde skorpe. Og herunder følger opskriften:

25 g. gær
5 dl. yoghurt naturel
2 dl. vand
1 tsk. sukker
100 g. grovvalsede havregryn
200 g. rugmel
700 g. hvedemel

Bland yoghurten med nykogt vand, så det bliver håndvarmt. Opløs gæren i blandingen og tilsæt sukker. Tilsæt havregryn, rugmel og hvedemel og ælt godt. Ælt til sidst salt i dejen – det gør den mere smidig – og lad den derefter hæve i 30 minutter. Form dejen til cirka 18 boller og lad dem hæve yderligere 30 minutter.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft og aktivér dampfunktionen. Pensl bollerne med æg, drys med græskarkerner og bag i 16-18 minutter.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Satans samvittighed

Jeg går for tiden og tænker meget over det dér med den dårlige samvittighed. Jeg tænker over, om det er en kvindeting? En morting? Og jeg tænker over hvorfor i alverden det pludselig er blevet en af de følelser, jeg kan mærke tydeligst. Og oftest. Og jeg tænker over hvordan fanden jeg slipper af med den og giver mig selv en lillesmule ro.

Den er der hele tiden. Den dårlige samvittighed. Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ikke har mere tid til mine børn. Og over at jeg ikke bruger nok tid på min skole. Dårlig samvittighed over at jeg ikke er sødere ved min mand. Og over at jeg spiser for meget chokolade. Dårlig samvittighed over at jeg ikke gør nok rent. Og over at jeg aldrig får læst bøger. Dårlig samvittighed over at jeg ikke får ringet til mine veninder. Og at jeg ikke får svaret på mine mails. Dårlig samvittighed over at jeg går for sent i seng om aftenen. Og over at jeg cykler uden cykelhjelm. Dårlig samvittighed over at jeg drikker for lidt vand. Og at jeg ikke får blogget nok. Dårlig samvittighed over at jeg aldrig får støvet af. Og at jeg dræber mine potteplanter. Dårlig samvittighed over at jeg ikke spiser nok grøntsager. Og at mine skabe roder. Dårlig samvittighed over at jeg har dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed over at jeg har dårlig samvittighed over at jeg har dårlig samvittighed.

Den er der hele tiden. Stærkere end nogensinde. Følges proportionelt med den ulidelige travlhed, der pludselig har fået sneget sig ind i vores hverdag. Og jeg bliver sindssyg. For den giver mig ondt i maven og den tynger mig. Gør mig til en version af mig selv, jeg ikke kan kende – og som jeg ikke bryder mig forfærdeligt meget om. Og kunne jeg for helvede ikke bare give mig selv lidt luft? Lade være med at skælde mig selv ud konstant. Rose mig selv for alt det gode, jeg gør. Og er.

Jeg skal prøve.

Ellers får jeg bare dårlig samvittighed.

img_5040

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #110 (med hverdagstilbagevenden, forældrefest og tidlig solnedgang)

I ugen, der er gået, har jeg:

Drukket cocktails og vendt verdenssituationen med Cana og Cecilie – efter at have siddet på forreste række ved et af Canas foredrag.

295cb121-afd5-4d47-adb6-b8d8f00b6317

 

Været til det fineste event med aftensmad, fodbad og virkelig meget chokolade. Inviteret af Meraki – i forbindelse med lanceringen af deres nye linje til de mindste.

e33a63ae-dfcb-4ce8-b360-d75837c47596

 

Skrevet et indlæg om at komme i gang med hverdagen efter en ferie. Og om, at det godt kan være lidt svært – især for små mennesker.

img_1072

 

Optaget og udgivet andet afsnit – om 1989 – af min og min mors podcast “Hej mor”, som I kan finde lige HER.

2656b795-b209-43d6-b73f-c4110bb783fb

 

Været formiddagsdate med min mand. Vi spiste brunch, gik i biffen (“Mens vi lever” var mindst ligeså fantastisk anden gang – og selv min mand, som jeg kun har set græde til fødsler og begravelser, måtte overgive sig og småhulkede sig gennem den sidste time).

img_0302

 

Slentret rundt i København – helt alene – efter ovennævnte biograftur. Thor skulle forberede personalefest ungerne var blevet hentet af deres farmor – så jeg havde al tid i verden. Købte tæt på ingenting, men brugte uhørt lang tid i hver butik og det var fantastisk. Og som prikken over i’et bød COS på gratis kaffe i anledning af åbningen af deres nyrenoverede biks.

3c018ec0-d8b3-419e-9d14-ca971d36efef

 

Været med en veninde ude og spise virkelig fin mad og drikke virkelig fine cocktails og en anelse for mange glas virkelig fin vin. Til en mere end virkelig fin udsigt, som jeg i ren betagelse fuldstændig glemte at tage et billede af – på den nye restaurant Trio på toppen af Axel Towers.

b8b35d05-5415-4788-b20d-bad83fe524e5

 

Fået min dygtige søster til at fikse mig en ny header til bloggen, da den forrige efterhånden var noget outdated.

tregodegrunde_banner

 

Været til forældrefest med de andre forældre fra 0. klasse. Med mexicansk tema, chili con carne i otte afskygninger, drinks, kaffe, kage, musik, snak og gode grin. Det var simpelthen så hyggeligt og sådan en fin måde at lære de mennesker, som man trods alt skal følges med i de næste ti år, bedre at kende på.

img_3600

 

Brugt hele vores søndag hos min mor i Gentofte. Spist nybagte boller, gået tur i blæsevejret i Bernstorffsparken og set den smukkeste himmel da solen – pludseligt alt for tidligt – gik ned.

 

afcfea9f-772a-48c1-9450-cb4f6cf3c746

03177d7a-9ac6-48f0-a97f-e04d48921065.

Hav en rigtig dejlig søndag aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Fredagstanker

img_0302

Sidder på Laundromat på Nørrebro med Thor. De spiller smørmusik – og vi har proppet os med omeletter og pandekager. Han læser den bog, jeg gav ham for et par uger siden – og jeg rydder op i min indbakke og skriver tanker ned.

Børnene er afleveret – og i eftermiddag bliver de hentet af deres farmor. Efter sommerferien indgik vi den fremragende aftale med hende, at hun henter dem en fredag hver måned – og tager dem med hjem på overnatning. Jeg har altid en lille smule dårlig samvittighed over det, men det er noget forbandet vrøvl. De synes, at det er en fest – og det giver mig og Thor mulighed for et pusterum og noget alenetid. Og det er nok egentlig det, jeg har dårlig samvittighed over. At jeg har brug for et pusterum fra de små mennesker, jeg i forvejen synes, at jeg ser for lidt.

I aften skal vi hver vores ting. Jeg skal ud og spise middag med en veninde – og Thor skal til fest på sit arbejde. Så vi dater mens solen står højt på himlen. Bag skyerne. Sidder her. Sammen og i hver vores verden. Og om lidt cykler vi ind mod Dagmar, hvor vi slår os ned i den store sal og ser “Mens vi lever”. Igen, for mit vedkommende. For første gang for Thors. Og jeg kan virkelig godt tåle at se den igen. Virkelig godt.

Kunstpause. På mange minutter.

Mit hoved er tomt og fyldt med tanker. Jeg er træt. Det har været nogle hårde dage på hospitalet. Har for første gang i min tid på onkologisk passet nogen, jeg kunne identificere mig med. Det er fandeme svært og meningsløst, når der er små børn inde i billedet. Jeg bliver så tung om hjertet. Tung tung tung. Og det er nu, jeg skal forsøge at lægge det på en hylde i mit hoved. Tror hellere jeg vil finde en hylde i mit hjerte. Så højt oppe som muligt, så det ikke tynger for meget. Men så det stadig fylder. Det må gerne fylde.

God weekend!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl