Godnat min skat. Vi ses på mandag…

Av for en lang putteseance. Og hård. Og tung. Når man ved, at man ikke ser sine unger før om fem dage. Jeg tager til lufthavnen før de vågner i morgen tidlig – og jeg kommer hjem når de sover søndag aften. Først var der Hugo. Som med sin elskede aftenflaske, faldt i søvn i mine arme. Hvorefter jeg overhovedet ikke kunne lægge ham fra mig. Hans yndige lille fjæs og hans tunge åndedræt – kombineret med tanken om at skulle undvære ham og bekymringerne om, om han mon forstår, at jeg kommer tilbage. Jeg var lige ved at vække ham, da de uundgåelige tårer ramte hans kinder. Og så lagde jeg ham i seng. Og skyndte mig ud. Ud...
   

SPAR 25% PÅ ALLE PLAKATER

Jeg elsker at indrette mit hjem med plakater. Det er en nem og billig måde at gøre sit hjem personligt – og man kan hurtigt skifte stil ved at skifte et par plakater ud med nye. Just Spottet, som jeg altid bestiller plakater fra – fordi de har et fantastisk stort udvalg og fri fragt – har i disse dage 25% på alle deres plakater med rabatkoden SUMMER25. Jeg har samlet mine favoritter nedenfor til inspiration. Skynd jer at slå til – tilbuddet gælder kun i tre dage og jeg forestiller mig, at mange af dem er pistforsvundet lige om lidt!   1: Den fineste plakat fra “By Garmi” HER – se hele udvalget HER 2: Jeg elsker Faunascapes og har selv denne...

En pissegod dag

I går spillede sgu ikke rigtig. Jeg var i et underligt humør og  kunne ikke rigtig tænke klart. Kunne ikke rigtig få ting til at ske og var træt og uoplagt. En off-day. Er det ikke det, der hedder? Da jeg vågnede i morges, føltes det lidt på samme måde. Og det kunne jeg slet ikke overskue. Så jeg besluttede mig for, at i dag ikke måtte blive ligeså åndssvag som i går. Jeg besluttede mig for at være i godt humør. Ad, hvor lyder det bare ophøjet og irriterende. Jeg kaster selv lidt op – men faktum er, at det virkede! Det virkede fandeme! Jeg har haft en pissegod dag. Jeg har spist brunch med min mand, jeg har grinet...
   

Hit med Barcelonatips!

For ja – der skal jeg hen! I overmorgen! Med min mor og mine søstre. I anledning af, at min mor fyldte 50 tilbage i Maj. Jeg har aldrig været i Barcelona før. Eller, jeg har været der en enkelt gang – som noget ala 9-årig. En enkelt aften i forbindelse med en charterferie i en nærliggende by. Men jeg husker ikke andet end noget med et monstrøst springvand og nogle knæklys i håret. Så jeg er rimelig blank og åben og fuld af forventninger. For folk elsker jo Barcelona. Og jeg glæder mig til at opleve hvorfor byen er så hypet! Og derfor – kære læsere – håber jeg virkelig at I vil tage jer tid til at komme med jeres...

Gudskelov var det dig

Gudskelov var det dig, jeg forelskede mig i. Hovedkulds og næsten 21. På trods af dine iturevne bukser og dit karseklippede hår. Gudskelov var det dig, der kyssede mig. Intenst og i en brandert og som jeg aldrig var blevet kysset før. På trods af, at jeg ikke havde bedt dig om det. Gudskelov var det dig, jeg pludselig ikke kunne trække vejret uden. Og som jeg ville nå det hele med. På trods af dit overtræk og dine jordbærlys på kaffebønner. Gudskelov var det dig, der gjorde mig gravid. 20 år gammel og uden at flakke i blikket. På trods af, at du ikke havde bedt mig om det. Gudskelov var det dig, der holdt mig sammen imens jeg græd. Om...

Skriveblokade i en tom andedam

Måske er det stadig lørdagens udskejelser, der sidder i min krop. Måske er det det faktum, at Hugo i morges brød grædende sammen, da jeg sendte ham i armene på verdens sødeste pædagogmedhjælper. Og rakte ud efter mig. Måske er det noget andet. Jeg fungerer i hvert fald ikke optimalt i dag. Jeg sidder på min pind i andedammen. Alene. Og forsøger at nedfælde noget fornuftigt. Jeg har skrevet tre halve indlæg og givet op gang på gang. For det virker ikke i dag. Det bliver for uinteressant. Eller for sentimentalt. Eller for dårligt skrevet. Ordene vil ikke det, som jeg vil have dem til. Og jeg lader mig distrahere af de absurd mange turistguider, som jeg kan høre på gaden....
   

Ugen der gik #48 (med hverdagshyldest, kærlighedserklæring og polterabendbilledspam)

I ugen, der er gået, har jeg: Importeret billeder fra mit kamera og opdaget, at et af mine børn har haft en fotosession med en kaninbamse…   Forklaret hvorfor jeg – helt Turéllsk – virkelig holder af hverdagen.   Lokket Thor en enkelt tur i “Fatamogana” i Tivoli. En tirsdag eftermiddag inden vi hentede børn.   Erklæret min kærlighed til jer, der læser med.   Været syg og nedfældet lidt ynk fra min sofa…   Tvunget mig selv afsted igen. Fordi jeg bare er afsindigt dårlig til at være syg…   Skrevet en beretning om et underligt møde med fortiden.   Været til min venindes polterabend. Og skrevet et indlæg om vores venskab.   Lokket mit midterbarn med på Mc’Donalds dagen derpå…   Tippet om, hvor man kan få fat på...

Om et polterabend og et venskab

Det er i skrivende stund fredag aften. Og jeg tør næsten ikke at lade det være en skrivende stund –  – af frygt for at jeg per automatik kommer til at klikke “udgiv” når jeg har skrevet færdigt. Jeg kan nemlig først udgive det i morgen. Jeg må først udgive det i morgen. Og nu, hvor du læser det – så er det allerede i morgen. For guds skyld – lad det være lørdag d. 20. August, når du læser det her. For jo – hun ville opdage det hvis jeg, gud forbyde det, kom til at udgive nu. Hun ville opdage det, som hun vist allerede mistænker kraftigt. Grunden til, at jeg ikke tør tage telefonen når hun ringer. Lad det være lørdag...

Og pludselig var alle blevet voksne

Der skete det mærkeligste i går. Jeg havde bildt mig selv ind, at jeg var rask – eller i hvert fald kunne blive det med lidt god gammeldags medicinering. Og da jeg havde afleveret mine drenge og tømt apoteket for medikamenter i henholdsvis tablet-, bruse- og sprayform, gik jeg derfor mod busstoppestedet. Jeg nåede at stå der længe nok til, at jeg både havde tid til at sukke over, at der var hele tre minutter til den næste bus ville ankomme – og tid til at indse det ironiske i, at en jyde – eller bare en ikke-københavner, ville prise sig lykkelig over at slippe afsted med så kort ventetid. Og undskyld min lange og egentlig unødvendige indledning – for først nu...
   

21 spørgsmål om kærlighed (Far uden filter)

Det er blevet torsdag og tid til kærlighed. Og jeg tænkte, at vi trængte til en mands perspektiv. Derfor gik jeg til Mikkel, som blogger hudløst ærligt om livet som far til Vilja på bloggen “Far uden filter”. Til Bloggers Delights 5-års fødselsdagsfest, kom jeg til at sidde ved siden af Mikkel – og selvom han altså i høj grad er for meget – så ved han det gudskelov godt selv. Og selvom jeg langt fra altid er enig i hans udråb og opråb, så er han et forfriskende pust i en kvindedomineret blogverden. Privat er han forlovet med Denise. De har været sammen i 8 år, som “burde være 9, fordi hun stalkede ham i et helt år før de officielt blev kærester”...

Den perfekte overgangsjakke

Jeg har købt det, der må være verdens bedste overgangsjakke! Det er materiel lykke for alle pengene og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så begejstret for en beklædningsgenstand. Den kan lige det, den skal kunne. Den er sindssygt pæn. Den er let som en fjer, samtidig med at den faktisk luner ganske godt. Og så er den praktisk. Den er nemlig dejligt lang og har store, gode lommer. Og når den fine, lyse farve er blevet spoleret af mine unger – så kan den klare en tur i vaskemaskinen. Jeg forestiller mig, at den bliver min bedste ven – både på legepladsen og til og fra kontoret. Åben og eventuelt med solbriller, som vejret er nu. Og knappet sammen...

Sofahilsen

“Kan vi ikke lige se det forfra i morgen? Jeg falder hele tiden i søvn” hørte jeg mig selv mumle til Thor i forgårs. Klokken var 22, hvilket er tidligt for sådan en, der har fået for vane først at lukke øjnene efter midnat – og det, som jeg kæmpede for at holde mig vågen til, var sæsonafslutningen på en helt fantastisk serie – “Rectify” på Netflix, som vi tilfældigt faldt over forleden og siden har slugt råt. I går aftes stod det endnu sløjere til. Klokken 21 faldt jeg om på sofaen og blev vækket næsten to timer senere, da Thor kom nøgleløs hjem fra fodboldkamp og bankede på ruden. Og da Hugo vågnede i morges – og jeg...