Morgenchampagne, panisk kjolekøb og generalprøve

IMG_0766

Jeg sidder mæt, træt og glad i min sofa. Vi har netop indtaget tv-pizza til Disney Sjov, Hugo har overgivet sig til søvnen og Thor er trillet til ishockey. En time og tre kvarters træning klokken 20 fredag aften. Den har de regnet godt ud, hva?

Dagen startede – efter aflevering af 1, 2, 3 børn – på Original Coffee i Bredgade. Her skulle min veninde, som skal giftes i morgen, mødes med en af hendes veninder. Og som en lille overraskelse, sad jeg og en tredje veninde også og ventede på hende. Der blev åbnet en flaske champagne og hvinet lidt over, at det er i morgen. Og hun fik vist lidt våde øjne – men hold kæft, hvor må det hele også være vildt lige nu.

Da vi havde krammet farvel, cyklede jeg ned i COS. Den kjole, som jeg egentlig troede, at jeg skulle have på, havde jeg haft krise over i går aftes. Så det var en lille smule panik-agtigt, men endte lykkeligt. Med en virkelig pæn, meget blå kjole. Som sidder som den skal og skjuler det, den skal skjule.

Et par timer senere tog jeg med Sia, Elliot, Cana og Jens ud til Amager – for at se generalprøven på aftenens Vild med dans-show. Ungerne lavede skilte med “stem på Thomas Buttenschøn” – og kom igennem de to timer i studiet.

Nu vil jeg klemme et ekstra stykke pepperoni-pizza med ananas ned. Ja, det blev kompromiset, når den ene ville have hawaii og den anden drømte om pepperoni. Og det er faktisk ikke en dum kombination. Og så vil jeg – selvfølgelig – se Vild med dans – igen. Imens jeg lakerer negle, lægger ansigtsmaske og glæder mig. Helt vildt.

Hav en skøn fredag aften!

IMG_0759

 

   

Mælkeminder

IMG_0643annonce

 

Jeg blev forleden spurgt, om jeg ville deltage i en kampagne om mælk – for Mejeriforeningen. Jeg skulle sammen med Cana optage en video, hvor vi havde en samtale om mælk. Om hvad mælk betyder for os og har betydet for os.

For mig er mælk i høj grad lig med barndom. Jeg kan huske hvordan mælkekartonerne så ud, da jeg var lille. Med store, hvide blomster på. Og jeg kan huske da der kom 2-liters plastikdunke med mælk – og fornemmelsen af det dér iskolde håndtag, når man hældte det udover sine corn flakes om morgenen. Jeg kan huske hvordan min søster og jeg lavede pulver-kakao – og forventningens glæde, når man så pulveret forsvinde under mælkens overflade. Og jeg kan huske skolemælken. Som ugens duks hentede og slæbte op i klasselokalet på folkeskolen i Søborg.

IMG_0641

I dag betyder mælk ikke ligeså meget som det gjorde dengang – men der går stadig ikke en dag, hvor jeg ikke indtager mælk på den ene eller anden måde. I kaffen især. Men som jeg nævner i videoen, så er et glas iskoldt mælk til en chokolademad altså heller ikke at kimse af.

Jeg har været lidt rundt om de forskellige former for plantemælk – men jeg ender altid med komælk, da det ganske enkelt bare smager bedst.

IMG_0642

Jeg håber, at I har lyst til at se resultatet af den omrokering, som Cana foretog i min stue, da vi skulle filme – og lyset i sofaen ikke var rigtigt. Det er en ret hyggelig lille film, hvor man for alvor kan fornemme hvor forskellig min opvækst har været fra Canas. Bybarnet og bondebarnet.

21 spørgsmål om kærlighed (Far til fire piger)

image-32

I dag har jeg fået søde, søde Allan fra bloggen “Far til fire piger” til at besvare mine spørgsmål.

Allan er et af de rareste mennesker, jeg nogensinde har mødt. Han er tilsyneladende altid glad og lader til at være et overskudsmenneske af dimensioner. Og så skriver han så fint og gør sig nogle interessante overvejelser – eksempelvis i dette indlæg.

Allan er gift med Carina. De har været sammen i 16 år og sammen har de fire piger. Et sæt tvillinger på syv, en 4-årig og en 2-årig.

Om kvinden, som han mødte da han var bare 19 år gammel, fortæller han:

front-bryllup

HVOR MØDTE I FØRSTE GANG HINANDEN?
Vi mødte hinanden første gang til en housewarming som min kammerat og hans kæreste holdt. Carina var en af de tætte skole veninder. Jeg har altid fortalt en historie om hvor iriterende jeg fandt hende og at jeg besluttede mig for at drikke hende fuld, netop for at få hende ned på vores andres niveau. Sandheden er at jeg lidt kejtet helt vildt gerne ville i kontakt med hende. Og det jeg kunne, var at drikke. Hun blev meget fuld. Hun var stadig dejlig – og vi snakkede godt sammen.

HVOR LANG TID GIK DER FØR I BLEV KÆRESTER?
Der gik et par måneder. Det var complicated da hun havde en kæreste i italien. Vi fandt en løsning.

HVEM SCOREDE HVEM?
Hun scorede mig. Hun fortalte direkte hvad hun ville med et forhold. Jeg var blown away.

HVEM SAGDE FØRST “JEG ELSKER DIG”?
Det gjorde jeg. Tror jeg. Jeg vil ønske at det var mig.

HVORNÅR VIDSTE DU AT HUN VAR “THE ONE”?
Efter vores første KÆMPE skænderi (efter et års tid tror jeg). Selvom jeg var mega vred, så ville jeg stadig gerne vågne op med hende om morgenen.

IMG_0621

HVORNÅR OG HVORDAN MØDTE DU HENDES FORÆLDRE FØRSTE GANG?
Jeg mødte dem efter et par måneder. Og jeg mødte HELE familien til svigerforældrenes sølvbryllup. Hvor jeg var klædt ud som tom jones og sang “sexbomb” og gav min svigermor en lapdance… man skulle nok have været der…

HVOR ER I HVER ISÆR VOKSET OP?
Jeg er vokset op på fyn udenfor Kerteminde. Min hustru i smørum i storkøbenhavn.

HVORDAN VAR JERES BRYLLUP – ELLER HVORDAN DRØMMER DU OM AT DET BLIVER?
Vores bryllup var fantastisk! Det var intimt. Min seje veninde szhirley sang i kirken imens vi alle tudede. Min far var med og min mor var med in spirit. Vi blev gift i den kirke fra hvor jeg er vokset op. Og den kirke hvor vi nogle år tidligere havde begravet min mor. Det var simpelthen så fin en dag. Men HOLD op den gik hurtigt! (læs mere om brylluppet HER).

bryllup01

HAR I EN SANG?
Vi har sange som minder mig om da vi startede med at ses. Desværre var det shania twain og britney spears tiden..

HVORNÅR HAR I DET BEDST?
Når vi har tid til hinanden (læs når jeg har tid til at være til stede…)

HVILKEN FILM VAR DEN FØRSTE, I SÅ I BIOGRAFEN SAMMEN?
Aner det ikke! MEN jeg ved at vi så Ally Mcbeal på mit kolegie værelse i albertslund… eller så og så…

HVILKEN KONCERT VAR DEN FØRSTE, I VAR TIL SAMMEN?
Britney Spears i valby hallen… den lader vi stå…

HVILKE TRE ORD BESKRIVER DIG? OG HVAD VILLE HUN SIGE?
Passioneret / tosset / kærlig – jeg håber hun vil sige det samme :)

IMG_0620

HVAD ER HENDES DÅRLIGSTE VANE?
At hun læser mine tanker…

HVAD VILLE HUN HELST ÆNDRE VED DIG?
Min tidsoptimisme…

PÅ HVILKET PUNKT HAR HUN ÆNDRET SIG MEST, SIDEN I MØDTE HINANDEN?
Hun er blevet mor. Vi har været gode til at vokse sammen. Vi har husket at tage den anden med på det eventyr vi startede på.

HVAD ER JERES BEDSTE FERIEMINDE?
Jeg synes der har været mange. Grækenlands ferierne alene inden børn. Thailand med hele svigerfamilien og de ældste døtre, der kun var 6 måneder. Vores bryllupsrejse til Bali med Ava & Smilla igen – Eller sidste gang vi var i thailand hvor vi fandt ud af at Carina ventede Noomi.

IMG_0627

HVILKE TRE TING VIL I GERNE NÅ AT GØRE SAMMEN?
Rejse mere, blive gamle sammen, være tilfredse.

HVILKEN TV-SERIE HAR I SLUGT HURTIGST?
House of cards, How to get away with murder, Quantico. Der er mange :) Men mest om vinteren :)

HVAD ER DET LÆNGSTE, I HAR VÆRET UDEN HINANDEN?
2 uger tror jeg. Jeg har blokeret det hvis det var mere. Jeg filmede et tvshow for mange år siden. Der var jeg væk fra hende.

HVORFOR KAN DU IKKE UNDVÆRE HENDE?
Hun er min familie. Hun er holdepunktet i mit liv. Hun er pisse irriterende engang imellem. MEN jeg elsker hende for at hun er der for mig. Hun er min bedste ven.

bryllup09

   

Skjorter for alle pengene

Da jeg i 2013 blev ansat i Tommy Hilfiger, lærte jeg at gå i skjorter. Inden da tror jeg egentlig aldrig, at jeg havde haft en skjorte på – men det blev hurtigt en helt naturlig ting og en fuldstændig uundværlig beklædningsgenstand for mig. Der findes så mange fine skjorter og de er perfekte til efteråret. Jeg har fundet nogle af mine favoritter nedenfor. Et par af dem er stort set gratis – mens nogle andre er noget pebrede. Min erfaring med skjorter er dog, at det rigtig godt kan betale sig at investere i et par gode, dyre af slagsen. Og så er nr. 2 og nr. 8 sat ned!

skjorter

/1: Skjortekjole fra Won hundred – 1300 kr. HER
/2: Lang stribet skjorte fra Designers remix – nedsat til 700 kr. HER
/3: Prikket skjorte fra Mango – 199 kr. HER /4: Skjorte med bindebånd fra Mango – 299 kr. HER
/5: Rosa skjorte fra Costummade – 999 kr. HER /6: Ternet skjorte fra Arnie Says – 1150 kr. HER
/7: Lyseblå skjorte fra Samsøe & Samsøe – 500 kr. HER
/8: Ternet skjorte fra Part Two – nedsat til 595 kr. HER

– affiliate links –

Pissemeget tak!

tak

I er stille og roligt verdens bedste.

Jeg udgav gårsdagens indlæg med absurd voldsomme sommerfugle i maven. Så var beslutningen ligesom endegyldig og hvordan mon I ville modtage den? Alle jer, som jeg i sidste måned takkede for, at I hjalp mig med at træffe den modsatte?

Jeg tog ud og spiste med en veninde. Og lod telefonen blive i tasken. Det meste af tiden i hvert fald. Og da jeg kom hjem og gik igennem jeres mange kommentarer, blev jeg så overvældet og glad og sikker. Sikker på min beslutning og sikker på, at I må være verdens bedste læsere.

Basta!

TAK!

Og så ombestemte jeg mig…

IMG_0170

Ikke bare sådan lige.

Som jeg skrev i sidste måned, var jeg i tvivl. Om hvorvidt jeg skulle fortsætte ad den sikre vej og gøre min uddannelse færdig. Eller om jeg skulle satse hele butikken og gøre noget sindssygt og følge mit hjerte. Og springe fra. Jeg fik så mange fine tilbagemeldinger og gode råd – og endte med at beslutte mig for at hænge i.

Og jeg var sikker på, at jeg havde truffet den rigtige beslutning. Og den var egentlig nogenlunde nem at træffe. Hjemme i min sofa. Med alle de gode argumenter. Og fornuften.

Og så tog jeg i skole. Nogle dage senere. Og gik efter 30 minutter.

Alt strittede på mig. Jeg kunne helt fysisk mærke, at det var forkert. Jeg havde ikke forberedt mig ordentligt og jeg ville ikke være der ordentligt. Jeg var ikke OK. Det var ikke OK.

Og om aftenen græd jeg. Hulkede og følte mig fanget. Fanget mellem fornuften og det, som jeg gerne ville. Fanget af min alder og af mit ansvar og af min frygt. Fuldstændig umodent og ikke specielt konstruktivt.

Og så tænkte jeg. I lang tid. Og så ombestemte jeg mig. Og søgte om orlov. Og fik den. Og søgte om en vikarstilling på Riget. Og fik den. En dør på klem. Og nogle vagter om ugen. For at holde fast i det fag, som jeg er glad for. Og for muligheden for at vende tilbage, hvis det viser sig, at jeg har truffet det forkerte valg.

Og det kan godt være, at jeg har truffet det forkerte valg. Sagtens. Men det er det rigtige lige nu.

Siden jeg som 21-årig stod med den graviditetstest, har jeg gjort det fornuftige. Det forventelige. Og det skulle jeg også – for med testen og beslutningen fulgte et enormt ansvar. Og det ansvar lever jeg stadig op til – men jeg gør det her for mig selv. For at se, hvad det kan blive til. For at gøre noget helt og helhjertet. Og for at undgå, at gøre noget halvt. For at være glad. For at give mig selv en chance.

Måske bliver jeg aldrig sygeplejerske. Og måske er jeg det lige om lidt. Måske vender jeg tilbage. Måske søger jeg ind på journalistuddannelsen. Alligevel og ti år for sent.

Og selvom jeg stadig indimellem får ondt i maven og lyst til, at stikke halen mellem benene – så ved jeg samtidig, at jeg har gjort det rigtige. For jeg er glad – helt ned i maven – hver eneste morgen. Når jeg triller ind i min andedam.

Og skriver.

   

Jeres fortællinger om seje kvinder

image

Det indlæg, som jeg i går udgav om min oldemor, var – som det fremgik – et samarbejde med Georg Jensen. Jeg får en lille pose penge for det – men hvor er det dog fantastisk, at det ikke behøver at betyde, at det ikke giver mening.

Det var tværtimod et af de indlæg, som har givet allermest mening for mig – og som har givet allermest stof til eftertanke. Især grundet jeres kommentarer. Det fik mig til at tænke på hvilken fantastisk række af seje kvinder, jeg nedstammer fra. Både min oldemor, som jeg fortalte om i går. Og min mormor, hendes datter, som blev født i 1946 – mange måneder for tidligt – og helt mirakuløst overlevede efter lang tid i kuvøse. Uden mén. Og som fødte to børn med et enkelt års mellemrum – den første som 20-årig. Hun tog en universitetsuddannelse, lod sig skille af flere omgange og i dag er en fantastisk mormor til 10 og oldemor til 3. Og min egen mor, som fødte mig da hun var 21 – og siden fik 3 børn. Som har kæmpet for kærligheden og som i dag kæmper med et hoved, der er gået i stykker. Og som er den klogeste kvinde, jeg kender.

Vi kan lære så meget af de seje kvinder, som I i går fortalte mig om – og derfor vil jeg tillade mig at dele jeres kommentarer her:

 

Rikke:
Min farmor! Helt afgjort min farmor. Hun er verdens sejeste dame, intet mindre. Hun formår altid at sætte et smil på alles læber, hun formår at holde humøret oppe uanset hvad der rammer hende, hun formår at få alle til at føle sig godt tilpas og så bekymrer hun sig om andre. Hun snakker med alle hun møder på sin vej, og er ikke bleg for at give et kys på kinden eller i panden, selv på folk hun knap kender. Jeg bestræber mig på, altid at blive en lille smule bedre menneske i dag end i går, og min farmor inspirerer mig til det hver eneste gang jeg er sammen med hende.

Julie:
Vi kvinder kan altså noget! Jeg ser i den grad op til min farmor og alt hvad hun kunne og gjorde, selvom det ikke lå i hendes kort. Hun var bedstemor på den helt særlige måde, samtidig med at hun i sit indre har båret på så mange hemmeligheder og så meget sorg efter at have mistet min farfar. Idag ser jeg op til min mor og håber mine børn vil få nogle træk derfra. Selvom hun driver mig til vanvid som kun en mor kan gøre, så er hun en af de mest optimistiske, fanden-i-voldske og eventyrlystne mennesker jeg kender og lader sig ikke begrænse af noget, men jagter drømme og oplevelser.

Anna:
Min mormor og min mor.
Min mormor blev gravid i en alder af 17 år og fødte min mor og hendes bror med et års mellemrum. Så 19 år gammel med to små børn og hun har altid arbejdet hårdt. Hun mistede sin mand (min morfar) i en alt for tidlig alder til sklerose – tror de har været i midten af 30’erne, da han døde. Hun har bare været meget igennem og altid holdt hovedet højt. Hun ser positivt på tingene og har stadig humor og en masse gåpåmod som 76-årig. Min bedstefar (altså mormors kæreste) er dement og kom på plejehjem sidste år. Så nu tager hun på udflugter med Ældresagen og når man spørger “Kender du nogen der skal med?”, svarer hun “Næ, men det kan jeg vel komme til, når jeg snakker med dem?”. Og det har hun jo så evigt ret i. Det synes jeg er sejt gjort i hendes alder! Hun tager også på SMS-kursus og alt muligt andet :) Min mor fordi hun har været alene med mig størstedelen af min barndom. Min far smuttede med en anden og selvom min far havde mig hver anden weekend, så tog hun sig stadig af mig i løbet af ugen, fordi min far arbejdede så meget. Jeg har stor respekt for, at hun aldrig har snakket dårligt om min far på trods af den smerte det må være at blive forladt til fordel for en anden, når man står med en 2-årig og et stort hus. Jeg håber inderligt, at mine børn får samme respekt for mig, som jeg har for min mor. Hvordan man så lige får dét til at ske, ved jeg ikke.

Mette:
Jeg bliver helt rørt over det her indlæg og kommentarerne hertil. Sidde med tårer i øjnene. Jeg er ikke i tvivl, om at min rollemodel af alle mennesker er min bedstefar, som jeg desværre mistede sidste år. Men nu er det damerne der hyldes! Og så er det heldigt, jeg har en mindst ligeså fantastisk bedstemor. I søndag blev hun, 87 år gammel, indlagt med en blodprop i hjernen. Jeg var sønderknust, og man frygter jo altid det værste. Men jeg kunne have sagt mig selv, at allerede i dag er denne benhårde kvinde hjemme i eget rækkehus, hvor hun dagen lang har huset fuld af gæster – ligesom det altid har været. For hun er verdens bedste værtinde – noget så gavmild, kærlig og omsorgsfuld. Sådan vil jeg også blive, basta! Da hun stod med to børn og en mand med på sygehuset i et år, tog hun lige et plejebarn ind, for man skal jo hjælpe hvor man kan. Han og hans forældre kommer den dag i dag stadig og besøger hende!
Mit største ønske er, at hun skal se mig blive mor, for hun er verdens bedste olde til de fem hun allerede har.

Lene:
Som flere af de andre, som har skrevet en kommentar – så må jeg også skrive min farmor.
Hun var fantastisk, hun blev næsten 100 år. Hun var det mest anerkendende menneske, og begrebet “anerkendelse” var ikke opfundet dengang :)
Hun kunne se det bedste i alle mennesker – undtagen hr. Bruun, han var ikke sød ved sin kone.
Hun har uden tvivl været med til at forme min personlig via vores samtaler, hendes tanker om – ja hele verden.
Når jeg mindes hende, kan jeg stadig mærke den store kærlighed, hun havde til os alle i familien.
Hun var en skøn kvinde <3

Kirstine:
Jeg vil også hylde min farmor. Hun har aldrig haft det let, og alligevel er hun det mest fantastiske og inspirerende menneske, jeg nogensinde har mødt. Min farfar begik uventet selvmor, da min far var 18, og så stod hun alene med tre børn mellem 14 og 18, og skulle både være mor og far. Hun blev gift igen, men ægteskabet holdte ikke. Da jeg var 2, blev hun gik for 3. gang med Knud, der også bare var det rareste, sødeste menneske. Desværre døde han for snart seks år siden pludseligt, hvilket var meget meget hårdt for min farmor. Men hun har rejst sig igen, og lever et meget aktivt liv, på trods af sin alder på 76. Hvis man vil se hende, skal man helst ringe 14 dage før, fordi hendes kalender er booket. Hver tirsdag besøger hun mine forældre og søskende, hun arbejder hver onsdag i ÆldreSagen og så har hun 1000 aftaler med venner og veninder. Hun har lige fået en elcykel, så nu cykler hun hele Odense rundt. Hun er så gavmild, og lever er sparsomt liv, så hun har penge til børn, børnebørn og endda Knuds børn. Hun er ikke bange for noget som helst, og kaster sig ud i nye ting hele tiden. Hun er så sej, og jeg håber hun har mange mange år endnu, så mine børn kan nå at kende hende. Jeg synes hun er det mest fantastiske menneske, og jeg håber, jeg bliver ligesom hende!

 

Tak, altså! Og fortæl endelig om en sej kvinde, som du ser op til – herunder!

Gnidningsfri aflevering, bidder af himlen og en fodboldkamp

IMG_0575

En lang, begivenhedsrig og ret så skøn dag er langt fra slut.

Thor er startet i praktik. På en skole på Frederiksberg, hvor klokken ringer klokken otte om morgenen. Så jeg har afleveringstjansen, som i dag gik ganske gnidningsfrit. Hugo er virkelig blevet glad for sin vuggestue og klynker højst i 3 sekunder, når jeg stikker ham i armene på en af de dejligste damer. Elliots foretrukne pokemons var ledige – og Sia blev mødt af en hær af veninder, der havde savnet hende på gårsdagens fridag.

Med god samvittighed kunne jeg altså trille ind i Andedammen. Min veninde, der skal giftes på lørdag, havde ringet under min cykeltur – så jeg satte mig på bænken ved kanalen og sludrede med hende. Om løse ender, DJ’s og forventninger. Og så blev jeg siddende og kiggede på min by, indtil jeg hørte Cecilie sige godmorgen og fulgtes med hende op på kontoret.

Jeg fik arbejdet lidt. Og ringet lidt. Og så skrev min far og spurgte, om jeg ville spise frokost med ham. Han ville gerne have en burger, så vi endte på det samme sted, som jeg i går frekventerede med min mor. Så er det ok at være voksent skilsmissebarn. Lidt ligesom da man fik to juleaftener.

Tilbage på kontoret fik jeg skrevet et af de dér referater, som jeg i sidste uge kun nåede at klynke lidt over og aldrig kom videre med. One down. Vi havde et kollektivt grineflip over den her instagram-profil, som Trine berigede os med. Og klokken tæt på tre, cyklede fem ud af seks andedamer mod Politikens Boghal, hvor Maja Vase holdt bogreception og serverede de mest sindssyge, små bidder af himlen.

Hjemme igen varmede jeg wok-retten fra i går, fik os alle fem fodret af og fik puttet en afsindigt træt 1-årig, som havde sovet en enkelt times middagslur og vækket resten af børneflokken…

Og en lang, begivenhedsrig og ret så skøn dag er langt fra slut. I skrivende stund læser min svigermor godnathistorier for de store – og om en halv time smutter Thor og jeg i Parken, hvor min mor har skaffet os Champions League-billetter. Jeg glæder mig! For som jeg måske ikke har nævnt før, så er jeg faktisk ret så glad for fodbold. Især store kampe, hvor der er noget på spil og hvor man kan fornemme nogle følelser, ikk?

Og så er min dag i øvrigt blevet endnu mere fantastisk af alle jeres fine beretninger om seje kvinder i mit forrige indlæg. Jeg vil så gerne have flere, så kom an!

Min oldemor og Georg Jensen

IMG_0505image

 

Jeg blev konfirmeret i 2005. Og på mit gavebord lå en lille, sort æske. Fra Georg Jensen. I æsken var en marguerit-broche. Den helt klassiske. I guld og hvid emalje.

Brochen var fra min oldemor.

11 år senere bliver jeg spurgt, om jeg ikke vil skrive noget om seje kvinder. Og om Georg Jensen. Og det bliver nemt for mig.

I ottende klasse fik vi til opgave at skrive en dansk stil om et ældre menneske, der betød noget for os. Og jeg tog bussen til Herlev. Forbi hospitalet. Op med elevatoren. Til min oldemors lejlighed. Min oldemors lejlighed, hvor fornemmelsen af kaffe og cigaretter allerede mødte mig i opgangen. Hvor der kørte krimiserier på tv’et i døgndrift. Og hvor det gamle hoved blev holdt i gang af den ene kryds og tværs efter den anden. På badeværelset ramtes man af en kraftig duft af Coco Chanel – og ved spejlet lå et væld af hårnåle. Nogle med perler.

Og hun fortalte. Om hendes barndom i København i starten af 1900-tallet. Hvor hun voksede op hos en enlig, ugift kvinde, der vaskede tøj for andre. Om hendes frisøruddannelse og om den ganske excentriske glarmester – min oldefar – som hun giftede sig med. Om hendes tre børn. Om at miste en alt for ung søn og om at overleve endnu en. Om krigen. Om Herlev. Imens hun røg den ene smøg efter den anden. Altid uden at inhalere.

Måske var det den manglende inhalation, der var skyld i, at hun nåede at blive 90. Måske var det de mange kryds og tværs. Ellers hendes spadsereture eller bare hendes vilje. For hun var gjort af et særligt stof, min oldemor. Man kunne ikke se på hende, at hun var vokset op hos en fattig, enlig mor. Hun var en fin dame. Med opsat hår og perler. Og hun knejsede med nakken. Altid.

Og forleden ville hun være fyldt 100. Og jeg kan næsten ikke holde ud, at Sia aldrig nåede at møde hende. Men jeg vil fortælle hende om hendes tipoldemor. For piger har brug for stærke rollemodeller. Kvinder, der ved hvad de vil og som går efter det. Og ikke kun de usandsynligt perfekte modeller, som de nok skal blive udsat for.

Netop derfor er jeg så glad for, at Georg Jensen i deres nyeste kampagne har udskiftet modellerne med stærke forbilleder. De har lavet den flotteste film under sloganet “You can never be too much you”. I filmen optræder stærke kvinder, som er nogle af de allerbedste indenfor deres felt. Deriblandt Susanne Bier.

Man bliver sgu lidt stolt af at være dansk, når et dansk firma begår sådan noget. Og jeg håber, at I vil bruge halvandet minut af jeres tirsdag på at se videoen:

Og så vil jeg virkelig gerne høre om nogle seje kvinder i jeres liv! Hvem har inspireret jer? Hvem vil I gerne have, at jeres døtre skal se op til? Skriv en kommentar herunder – så bliver jeg glad!

thumb_3467218_2000x2000

thumb_3467209_2000x2000

thumb_3467206_2000x2000

thumb_3467214_2000x2000

thumb_3467220_2000x2000

   

Mor, jeg har brug for en fridag

IMG_0503

Sådan lyder den ofte. Den første sætning, der kommer ud af Sias mund – når hun nødtvungent står op om morgenen.

Og jeg er som oftest benhård. Både fordi jeg ved, at hun bare lige skal i gang. Og at hun elsker sin skole når hun først befinder sig derovre. Og fordi jeg, som jeg ofte har skrevet før, har stor respekt for at hun faktisk går i skole. Og at der faktisk står en lærer. Med en plan. Og at man ikke bare holder fri. Og jeg ved udemærket også godt, at barnet er fuld af løgn – eller gode historier, om man vil – når hun stædigt påstår at alle de andre altid holder fri.

Derfor var min umiddelbare reaktion i morges også den sædvanlige. Du går i skole, Sia. Man holder fri når man er syg. Eller når man skal noget meget vigtigt.

Men jeg er hendes mor og jeg kunne godt fornemme, at noget var anderledes. Jeg vidste godt, at jeg havde lagt et lidt rigeligt hårdt program i weekenden og jeg vidste godt, at hendes far havde været nødt til at vække hende fem minutter inden hun stod dér. På badeværelset. Med halvlukkede øjne og alle argumenterne i orden. Jeg vidste godt, at hun faktisk havde brug for en fridag.

Så det fik hun. Og nu sidder hun i vores nye lyserøde sofa i mødelokalet i Andedammen. Med en iPad og ser Vild med dans. Hun er jo ikke mit barn for ingenting og hun bad selv om det.

Ugen der gik #53 (med Torvehaller, skriblerier og noget bittersødt)

I ugen, der er gået, har jeg:

Cyklet København tynd med min familie i det, der må være verdens dejligste Septembervejr.

IMG_0342

 

Tippet om en fantastisk legeplads på toppen af et p-hus. Og oplevet et akut tilfælde af storhedsvanvid, da der nogle dage senere var sort af mennesker…

IMG_0172

 

Holdt et afsindigt spændende morgenmøde i Andedammen.

IMG_0473

 

Skrevet et indlæg om at lade livet vælge for én. Og det blev læst så meget, at jeg kort småpanikkede over, om overskriften mon indikerede, at vi skulle skilles…

IMG_0257

 

Spist frokost i Torvehallerne med min dejlige gymnasieveninde og hendes evigglade Storm.

IMG_0316

IMG_0472

 

Skrevet noget om at sige ja til alt muligt – også at skrive referater…

IMG_0345

 

Fået Elliot stukket i. Og fået at vide, at hans syn er normalt og at han er vokset 10 centimeter på et år…

IMG_0479

 

Fået madpakkeinspiration til et 3-stjerner arrangement på sjette sal på Bryggen.

IMG_0471

IMG_0469

IMG_0470

 

Skrevet noget om Instagram – og om 10 af dem, der rocker mit feed.

FullSizeRender-31

 

Passet nogle ret dejlige drenge, så deres far kunne danse.

IMG_0367

 

Ikke formået at overholde den aftale, som jeg havde lavet med mig selv. Om at jeg ikke – også – ville skrive noget om SKAM.

tumblr_static_5g9sc16b6rcwg4o8k8wgk00k0

 

Været i Fælledparken og dånet over Cecilies Uma i kombination med min Hugo. De er fucking søde hver for sig – så sammen, ikk?

IMG_0382

 

Været alenemor, imens Thor var til Polterabend.

IMG_0406

 

Haft en travl, men sjov søndag med de store. Først til premiere på “Soy Luna” og sidenhen til Playmobilprinsesse-event på Phønix.

IMG_0425

IMG_0476

IMG_0475

IMG_0459

 

Spist æblekage på min mors terrasse. Og set “Til-salg”-skiltet live. Bittersødt…

IMG_0484

 

Sendt ungerne på Pokemonjagt med min lillebror.

IMG_0485

 

Erfaret, at der i dag er 20% på ALT hos Boozt.com (også udsalgsvarer og få mærker undtaget – med rabatkoden BESTDEAL). Altså både ungernes vintergarderobe, alle sko og så den dér fantastiske overgangsjakke, jeg engang tippede om. Nå ja – og de højhalsede, som jeg skrev om i fredags.

jakkerep

 

God shopping – og rigtig god søndag aften!