I et tog mod Paris

9aba77c7-0fd2-481d-a5f6-88f0b795a853

Har sat mig ned i et tog mod Paris. Fra lufthavnen, hvor jeg landede for en halv time siden. Efter en to timer lang flyvetur, der føltes som et splitsekund, fordi jeg sov hele vejen.

Det føles som en evighed siden jeg stod op i morges. Og det har været en lang, men virkelig god dag. Havde en ganske fantastisk vagt på onkologisk, hvor der i disse dage er indlagt så usædvanligt få patienter, at man har tid til at yde præcis den sygepleje, man gerne vil. Tid til at trække en stol hen og sætte sig ved sengen – og række ud og snakke. Eller tie stille og være. Til at hive en pårørende med ud på gangen og spørge hvordan hun egentlig har det – og til at høre svaret og tage imod.

Da klokken blev tre, cyklede jeg hjem og pakkede en kuffert – og så tog jeg bus og tog mod lufthavnen, hvor jeg spiste noget pizza på Lagkagehuset, købte nogle skumfiduser i tax free – og satte mig ud til gaten med en kop kaffe og i god tid. I flyveren lyttede jeg til de første ti minutter af en podcast, før jeg var væk – og så vågnede jeg først, da vi landede mindre elegant.

Og nu sidder jeg her. I et tog imellem to stationer, jeg ikke kan se hvad hedder. Fordi oversigten er for langt væk og fordi mine øjne er trætte. Men jeg håber, at jeg kommer af på det rigtige tidspunkt. For jeg kan nærmest fysisk mærke, at jeg nærmer mig mine mennesker. Og selvom tre af dem sover nu, så kan jeg alligevel slet ikke vente med at kigge på dem – og kramme dem i deres søvn.

Og i morgen skal vi i Disneyland.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ugen der gik #108 (med et nyt projekt, trættende tvivl og fredag d. 13.)

I ugen, der er gået, har jeg:

Optaget første afsnit af en spritny podcast, som jeg meget snart vil præsentere jer for. Jeg vil ikke afsløre konceptet endnu, men blot give jer et lille hint med billedet nedenfor.

img_1895

 

Skrevet et indlæg om at være fysisk træt af tvivl. Det handler om hvor vi skal fortsætte vores liv, når vi til sommer bliver færdiguddannede. Og ganske konkret om hvorvidt man bare sådan lige kan flytte til Bornholm. Der var så mange, der læste og delte og kommenterede indlægget – og det hele har givet stof til eftertanke, men ikke gjort tvivlen mindre.

image

 

Været til fernisering på ungernes skole – og foreviget det smukke lys, der var, da vi vandrede hjem.

img_0279

 

Holdt fri med Hugo. På en fredag, hvor det meste gik galt. Senere fandt jeg ud af, at det jo sådan set var fredag d. 13. – og så gav det hele på en eller anden underlig måde lidt mere mening…

img_0281

 

Sendt min familie til Paris, hvor de tager hul på efterårsferien nogle dage før mig.

img_0282

 

Været alene hjemme – og været rigtig dårlig til det. Og altså flygtet ud til min mor, hvor jeg havde en virkelig dejlig lørdag, som sluttede af med Voice Junior, brændeovn og hvidvin.

img_1941

 

Tilbragt søndagen med opgaveskrivning – og modtaget det ene fine postkort fra Paris efter det andet. Av, hvor jeg glæder mig til på tirsdag!

img_1940

 

Og det var det, jeg havde at berette fra ugen, der er gået. Nu vil jeg hente noget vietnamesisk, blande noget slik i kiosken og vente på, at min lillesøster kommer og underholder mig.

God søndag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Alene hjemme

img_0282

For ganske præcist 12 timer siden vinkede jeg farvel til min familie og min svigermor, der glade traskede op mod Trianglen, for at tage bus og metro mod lufthavnen. De befinder sig nu i Paris, hvor jeg tager ned og møder dem tirsdag aften.

Jeg havde planer om en dag på langs i sofaen. Med en serie af en art, noget take away af en anden art, en dyne og mit eget selskab. Men det tog mig cirka ti minutter at konstatere, at jeg (stadig) er uhyggeligt dårlig til at nyde det selskab – og jeg flygtede derfor ud til min mor, hvor jeg har brugt dagen på at spise flødeboller, drikke kaffe og sniksnakke. Kun afbrudt af et par timer i Lyngby Storcenter med min lillebror, hvor jeg i H&M investerede i en striktrøje med en perlebroderet abe, et par jeans og en lang og smørblød natskjorte. Inden vi slog os ned på en bænk og spiste pølsehorn og bællede milkshakes.

Og nu sidder jeg her. Iført føromtalte natskjorte og under min dyne. Min stedfar kørte mig hjem – og jeg tjekkede minutiøst hver eneste afkrog af lejligheden for spøgelser og indbrudstyve, inden jeg børstede mine tænder og kravlede op i hjørnet af min meget tomme seng.

Når jeg om lidt har sendt de her tanker og fortællinger ud i uendeligheden, vil jeg færdigredigere første afsnit af et nyt podcastprojekt, jeg har gang i. Som I måske læste ovre hos Cana for nogle uger tilbage, så har vi skrinlagt “Damer i dilemmaer”. Men jeg var simpelthen blevet så glad for mediet, at jeg meget hurtigt fik overtalt en anden, ganske særlig person til at hoppe med på et nyt koncept, jeg har fundet på – og som jeg glæder mig helt vildt til meget snart at præsentere jer for.

Jeg er dårlig til at være alene. Jeg har nemlig været det ualmindeligt lidt i mit liv. Jeg får ondt i maven og savner hele verden. Men dem, jeg savner allermest, har det godt. Og jeg bliver ikke genforenet med dem tidligere, uanset hvor meget energi, jeg bruger på at længes efter dem. Jeg holder om dem om tre døgn – så jeg kan ligeså godt bruge tiden på at forsøge at nyde og udnytte min ensomhed. I morgen skal jeg bruge en masse timer på at komme i gang med en ret uoverskuelig studiemæssig opgave – og derudover skal jeg lige præcis ingenting. Jo – sove længe, spise chokolademadder, se TV og tage et langt aftenbad. Måske kommer jeg slet ikke ud af mit nattøj – og hvis det sker, så er det mere end i orden.

Jeg er nemlig alene hjemme.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Gik galt

img_0281

Det er fredag, jeg har holdt fri med Hugo, solen skinner og har gjort det hele dagen – og mit humør er grundlæggende og som udgangspunkt ret højt.

Alligevel er det som om, at ting går galt i dag. For eksempel…

  • Da jeg vælger at spendere morgenen på Tårnlegepladsen i Fælledparken, hvor Hugo vælger at gøre brug af sin ble i miniatureversionen af Rundetårn.
  • Da puslebordet på legepladsens toilet er faldet ned – og jeg kun har tre vådservietter til rådighed.
  • Da to drenge i 12-13-års alderen vælger at pjække fra skolernes motionsdag – og samtidig vælger at pisse i miniatureversionen af Rundetårn, som Hugo efter meget omstændigt bleskift har indfundet sig i igen.
  • Da jeg kravler op efter Hugo og finder ham trampende i en sø af ildelugtende tis.
  • Da de tydeligt skyldige 12-13-årige, som føler sig afsindigt forurettede af min anklage, forsøger at bilde mig ind, at det var vand – og nægter at fortælle mig, hvem deres lærer er.
  • Da jeg beslutter mig for at lade det gå – og ombestemmer mig, da de 12-13-årige begynder at svine mig og mit barn til.
  • Da jeg endelig står ansigt til ansigt med en lærer, der i ramme alvor tror, at jeg lyver.
  • Da jeg hidsig forlader Fælledparken, efter at have konstateret, at det er det eneste alternativ til en ikke ret køn scene – midt imellem løbende børn en masse.
  • Da jeg tre gange (!) på samme eftermiddag vinker begejstret til folk, der kigger undrende tilbage. Fordi de ikke ved, hvem jeg er. Fordi de åbenbart kun er kopier af folk, jeg kendte engang.
  • Da den vinterjakke, jeg endte med at købe til Elliot, var cirka 10 centimeter for kort.
  • Da den juice, jeg investerede i i Super Brugsen, og som havde til opgave at holde mig mæt indtil aftensmaden, smagte af opkast.
  • Da det går op for mig, at mit fravær de seneste fredage har overbevist mine børn om, at Alle mod én har en større underholdningsværdi end Vild med dans.
  • Da jeg vælger at købe Hanne Vibeke Holsts nyeste roman som en slags jeg-elsker-dig-og-god-tur-til-Paris-agtig gave til min mand. Og efterfølgende kommer i tanke om, at han har en seriøs aversion mod Hanne Vibeke Holst.
  • Da jeg pakker min cykel med en indkøbspose i kurven, en indkøbspose på styret og en pakke bleer i barnesædet – og må samle bleerne op fra fortovet ikke mindre end seks gange.

Fedt man. Alt i alt. Men heldigt, at det hele falder på en af de dage, hvor mit bæger er halvt fyldt. Og at Thor faktisk blev glad for bogen. Og at de dér arbejdssko, vinterjakkepakken også indeholdt, passede fuldstændig perfekt. Og at jeg har købt flødeboller og en præblandet alkoholisk lemonade, som jeg måtte betale seriøs overpris for, at der hverken stod Breezer eller Mokai på.

God weekend!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Tak, tanker og efterårsferie

img_0279

Der var det smukkeste lys over min by, da jeg ved aftensmadstid slentrede hjem ad Østerbrogade sammen med Sia. Vi havde tilbragt eftermiddagen på den lille, slidte, skæve og rare friskole. Til fernisering, hvor ungerne skulle fremvise resultaterne af ugens minisamfundsuge. Vi købte fantasivaluta via mobilepay – og investerede i pølsehorn, juice og ture i lykkehjulet. Og så gik vi hjem.

Drengene cyklede i forvejen – og Sia og jeg gik, som sagt. Hånd i hånd. Snakkende. Imens vinden susede og himlen ikke kunne beslutte sig for hvad den ville. Ligesom mig.

Tak for alle jeres kloge ord og tanker om det, jeg fik formuleret i går. Jeg havde egentlig ikke forventet jeres besyv og troede, at mine spørgsmål var retoriske. Og jeg havde i al fald ikke forventet, at I ville være så heppende, som I var. Som alle er. Selv 75% af vores forældre. Og jeg er glad og forundret. Måske er det faktisk verdens bedste idé. Måske opdager jeg det lige om lidt. Måske ved jeg det allerede.

Men et skridt ad gangen. Og i morgen eftermiddag starter efterårsferien. Thor, hans mor og ungerne tager til Paris lørdag middag. De købte billetter dengang de stadig troede, at Thors lillebror skulle læse et semester derovre. Det skulle han ikke alligevel, men nu tager han vidst med dem ned for at besøge det, der skulle have været hans by. Jeg bliver hjemme og passer min praktik og får indhentet alt det, jeg ikke når, fordi jeg ingenting kan præstere, når mine børn sover. Og så tager jeg ned til dem tirsdag aften – og bruger nogle dage i Disneyland, inden vi allesammen flyver hjem fredag.

Det bliver dejligt. Ad helvedes til. Både med nogle dage alene med mig selv, mine tanker og mine hængepartier. Og med nogle oplevelser, noget sol og noget tid med alle dem, jeg elsker allermest.

Nu kommer Thor hjem med burgere. Hugo sover, de store hører lydbog – og vi blev ikke mætte af pølsehorn til overpris.

God torsdag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

At passe på sig selv

img_0255img_0241

Da jeg for halvanden måned siden påbegyndte min sidste praktik på Herlev hospital – og pludselig skulle stå omklædt i en anden kommune klokken 7:30 sharp, blev morgenmåltidet herhjemme hurtigt det første, der blev nedprioriteret. Jeg foretrak at sove så længe, som muligt – og mine morgener var timet ned til hvert enkelt minut, hvoraf cykelturen satte sig på de fleste.

Jeg havde morgenmad med i tasken – og de fleste dage nåede jeg også at spise den enten inden vagtens start eller undervejs – men det var aldrig ligefrem en hyggelig eller rolig stund. Mere noget, der skulle overstås og en praktikalitet. Overlevelse.

Det har ændret sig nu. Som jeg skrev for et par uger siden, ville jeg gå i gang med at supplere min daglige multivitamin med mælkesyrebakterien Pure Biotic fra Renew Life. De første par dage glemte jeg ganske enkelt bare at tage pillen – og jeg besluttede mig derfor for at tage den sammen med min morgenmad. Og i samme ombæring besluttede jeg mig for at begynde at spise min morgenmad derhjemme – inden jeg begav mig ud på min cykeltur.

Alarmen blev sat til et ukristeligt tidspunkt – 15 minutter tidligere end vanligt. Og det viste sig meget hurtigt at være det hele værd – og mere til. Mælkesyrebakterierne har gjort det, jeg håbede, de ville. Jeg har været langt mindre oppustet, jeg er (endnu) ikke løbet ind i sygdom af den ene eller den anden art – og uden at gå for meget i detaljer, har min mave fungeret ganske optimalt. Thor er også hoppet med på vognen – og han melder også om gode resultater.

img_0278

Udover den biologiske virkning, så har det simpelthen været så dejligt at give mig selv den dér stille stund hver morgen – hvor det bare har været mig, min morgenmad, mit kosttilskud og min varme kaffe. I min stille og mørke stue. Det hele går lidt hurtigt lige for tiden. Vi løber lidt stærkt og har rigeligt at se til. Så jeg skal passe på mig selv. Jeg skal huske de små pauser i hverdagen og insistere på en balance.

aa55f2fe-1500-4738-8e36-9f8a55520ae7

Konkurrence

Hvis du vil prøve Pure Biotic fra Renew Life, så gå til deres hjemmeside HER, find det produkt, du gerne vil vinde, kopiér linket og indsæt det i en kommentar nedenfor. Jeg afslører vinderen i kommentarfeltet om en uge!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Tvivl og træthed

Jeg tog en graviditetstest i går. Det er sådan noget, man relativt jævnligt gør, når man er blevet skænket en ekstrem fertilitet – og i øvrigt er hamrende dygtig til at google historier om kvinder, der bliver gravide på trods af velanlagte spiraler. Jeg gør i hvert fald. Men det er alligevel længe siden sidst.

I forgårs flippede jeg ud over smagen af en hindbæris. Ikke den positive måde – men på den lettere hysteriske og yderst barnlige måde. Jeg gik i seng klokken 21:30 samme aften – og i går fandt jeg mig selv siddende ved mit livs første lægefaglige konference, imens jeg undertrykte det ene gab efter det andet – på trods af, at jeg faktisk fandt situationen afsindigt spændende og havde fået usædvanligt mange timers søvn.

Den var bragende negativ. Testen. Og det var godt. Selvom jeg både nåede at fantasere om hjemmefødsler, strækvikler og om ikke at ville have kønnet at vide. Ha. Jeg skal altså styre mig – for vi er på ingen måde gearet til et ekstra barn. Og det tror jeg ærligt talt aldrig, at vi bliver – og det er jeg både glad for og afklaret omkring.

Men hvorfor er jeg så hele tiden træt? Og hvorfor skælder jeg mere ud, end jeg plejer?

Jeg ved det jo godt. Det handler om Bornholm. Som jeg løftede sløret for i sidste uge, går vi i øjeblikket og taler og tænker ret meget over hvor vores liv skal udspille sig, når vi til sommer bliver færdiguddannede. Store dele af os har lyst til at rykke det hele op og skabe noget nyt et helt andet sted. Og vi er meget hurtigt blevet meget konkrete. Bornholm. Solskinsøen, som jeg ikke har sat mine ben på siden en lejrskole i sjette klasse. Hvor man kan få et gigantisk hus for halvanden million. Økonomisk frihed, ro, natur og tid. Jobmuligheder, lokalsamfund og eventyr. Tænk hvis vi gjorde det. Vi har adskillige salgsopstillinger liggende i vores indbakker og vi sender hinanden boligannoncer på skift og kryds og tværs. Fortæller vores familier om det, vi måske kunne finde på – og bliver mødt med anerkendelse, nysgerrighed og en glæde på vores vegne.

Og så får jeg ondt i maven. Tryghedsnarkomanen, der fik hjemve af tre uger i Asien, banker på. Barnet i mig, der flyttede lidt for ofte og som ønsker en lige vej for de børn, jeg selv har lavet, råber op. Og så sidder jeg og kigger på min entusiastiske mand, som vidst nok har brug for at rykke sig – og undertrykker alt det, der skriger stille i mig.

Hvad nu hvis det var nok med en større lejlighed, noget mere lys og nogle flere ture til Falster? Hvor meget i tvivl må man være? Hvor stort må man satse? Har jeg overhovedet forstået, hvad der er på spil?

Vi lukker den lidt. For jeg fik sagt det højt, da manden fik spurgt hvorfor jeg var så sur. Vi trækker i bremsen og spekulerer stille videre hver for sig. Fylder vores dage med gode ting. Som det projekt, jeg har involveret min mor i – og som jeg nu vil begive mig til Gentofte for at tage hul på.

Så må vi se.

image

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #107 (med operationer, overvejelser og det smukkeste farvel)

Indeholder affiliate links

I ugen, der er gået, har jeg:

Været i en slags udveksling i praktikken – og skiftet det onkologiske ud med det urologiske. Fik lov til at følge et patientforløb og var tilknyttet den samme patient før, under og efter en operation. I den kommende uge skal jeg i ambulatoriet i et par dage – og så skal jeg tilbage på onkologisk, som jeg faktisk helt savner.

f6730aa5-3fd3-4629-87e8-346d4fe7803d

 

Skrevet nogle ord om at satse på at blive voksen lige om lidt – og delt nogle af de overvejelser, vi i øjeblikket gør os, omkring hvor vores næste kapitel skal udspille sig.

image

 

Haft ret meget optur over Elliots ansøgning til drømmejobbet i skolens minisamfundsuge. Han dikterede – og Thor førte ukritisk pennen…

ce862786-9d01-44f8-b7d8-505b91d191ff

 

Været i Aarhus for at tage afsked med Thors farbror. Det blev den smukkeste og sørgeligste dag – og jeg tømte hovedet for tanker på færgen på vej hjem.

6083dbe7-8cb5-443e-8583-cb6bd7017c27

75be7285-6fd9-492a-9ccf-710acc6e69e4

 

Været til gallapremiere på Den kæmpestore pære. På forreste række, hvorfra vi havde perfekt udsyn til de pæreklædte instruktører. Den kæmpestore pære er vores yndlingsbog herhjemme – og filmen var fuldstændig fantastisk. Se den!

985a40aa-e864-4bd9-aadf-f1bdb8e449ad

90641316-5036-4247-8fc1-5bc314d52f1d

 

Optaget og klippet en video med en tutorial til min hverdagsmakeup.

img_0274

 

Været til “børnefødselsdag” hos ungernes oldefar. Min mormors mand, der udelukkende havde inviteret børnebørn og oldebørn til boller, lagkage, kakao og hjemmelavet is. Og det var simpelthen så afsindigt hyggeligt.

45e3425c-ce12-4f0f-b50b-869597f6e9f8

fd4ae923-d6ef-429f-b83d-f94764249d2a

12c6fd81-b358-4ac1-b7a9-c65a9ea4decb

 

Fået det bedste ud af det pludseligt ret kolde efterårsvejr – og serveret suppe den ene dag og risengrød den anden dag. Så er der ligesom noget ved det.

cd9787ed-792a-4841-9a32-6fc9cdfd6381

 

Og apropros de dér kolde temperaturer, tænker jeg at bruge en del af aftenen på at klikke en vinterjakke hjem til Elliot. Den model, som jeg har luret på i lang tid, er faktisk nedsat til en nogenlunde fornuftig pris i dag, så måske skulle man slå til… Og så er der Herrens veje. Shit, det er godt!

God søndag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Video: min hverdags-makeup

img_0275 img_0276

Nogle af jer kan måske huske, at jeg i foråret var en tur i London med Nilens Jord. Da jeg ankom til mit helt særligt fine hotelværelse, blev jeg mødt af en mildest talt overdådig goodie bag – indeholdende alt, hvad hjertet begærer. Det blev starten på en forelskelse, der endnu ikke har lagt sig. Jeg har ganske enkelt overgivet mig helt og holdent til det danske mærke – og jeg forstår faktisk ikke helt, at jeg ikke havde set lyset for London.

Jeg havde flirtet med dem. Dem fra Nilens Jord. Havde konstateret, at de stod bag den bedste blush og en af de bedste mascaraer på markedet. Men jeg havde af en eller anden grund ikke udforsket deres sortiment yderligere – og jeg havde slet ikke sat mig ind i hvor rene og ordentlige, deres produkter var og er. Ikke engang under mine mange graviditeter. Men produkterne er altså uden parfume, æteriske olier, parabener og mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Og så er langt størstedelen certificeret af Allergy Certified. Jeg kender efterhånden de to damer fra den dansk grundlagte certificeringsvirksomhed og de er altså hard core. Det er ikke bare lige, at få deres stempel – og jeg ved, at de er dybt imponerede over Nilens Jords produkter og kompromisløshed.

Jeg har længe gerne villet lave en video med en tutorial til min hverdags-makeup fra Nilens Jord. Problemet har bare dels været tidsaspektet (skriver jeg meget tæt på middag, efter at have klippet hele aftenen) – og så den lille detalje, at jeg på foundationfronten har været Nilens Jord utro med en konkurrent. Simpelthen fordi jeg ikke fandt deres foundations dækkende nok. Det blev der dog i  den grad lavet om på i onsdags, da deres nyeste skud på stammen landede i min postkasse – så nu kan jeg prale af udelukkende at have danske, allergivenlige og parfumefri produkter i min makeup-pung.

 

 

Skin velour foundation kan indtil på onsdag erhverves til intropris på 200 kr. i Matas. Links til de anvendte produkter på Nilens Jords egen hjemmeside findes nedenfor.

Hudpleje
Micellar cleansing water
Face oil
Face cream

Make-up
Skin velour foundation
Duo concealer
Mineral foundation
Simply blush (bloom)
Creamy touch – blush
Creamy touch – highlighter
Brow powder (grey)
Eye shadow palette (earth)
Eye liner pen
Volume mascara
Lip shine (shiny coral)

Børster og pensler
Mineral foundation brush
Powder brush
Blush brush
Angled brush

 

Indlægget er udgivet i samarbejde med Nilens Jord i den forstand, at produkterne er sponsoreret af Nilens Jord.
Jeg er ikke blevet betalt for at skrive indlæg eller producere video, ligesom ord og holdninger hverken er købt eller sponsoreret.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Lav sol

75be7285-6fd9-492a-9ccf-710acc6e69e4

Over Aarhus. Min nye forelskelse. Danmarks næststørste by, som jeg hidtil kun er kørt igennem. Og som jeg i dag besøgte – for at sige farvel.

Jeg sidder på en kold bænk på dækket. På færgen, som skøjter hen over vandet. Hjem. Luften er overraskende lun og lyset er guddommeligt. Sådan har det været hele dagen.

I dag har vi taget afsked med Thors farbror. Han forlod verden i sidste uge. Alt for tidligt og alt for pludseligt. Og jeg gruede for dagen i dag, for jeg føler alting stærkt. En terapeut har engang sagt, at jeg har et vibrerende nervesystem. Og det har jeg ved gud.

Men selvom kirken var fyldt med sorg – så var det på den fineste og roligste måde, jeg har oplevet. Solen insisterede på at trænge ind gennem vinduerne. Præstens prædiken var den smukkeste, jeg har hørt. Og jeg kan huske så lidt af den, men jeg ved, at jeg forstod den – og at jeg tager de ord, jeg har glemt, med mig videre. De sidder i mig. Noget med kærlighed og noget med at stå midt i sin glæde. Som han gjorde, da han tog afsted.

Folk var kede af det, men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det var godt. At det betød, at det hele havde betydet noget. At der havde været kærlighed. Folk må gerne græde, når jeg tager herfra.

Der står en sten på hver grav. Det kan jeg huske, at han sagde. Men selv den tungeste sten, kan bæres af kærlighed.

Lav sol over Aarhus. Lav sol over København.

Og tak for alt det, du forlod mig med.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Men til sommer bliver vi voksne

Til sommer bliver vi voksne. Jeg bilder mig ind, at det kommer til at føles sådan. Til sommer bliver vi færdiguddannede – og for mig er det definitionen på voksenliv. Sikkert fordi jeg ikke er det – og fordi jeg, min alder til trods, stadig kan have svært ved at føle mig sådan rigtigt voksen. Så må det jo være uddannelsen, der mangler, ikk?

Men til sommer bliver vi voksne. Efter næsten ti år med vekslende studier, jobs, graviditeter og fødsler. Og jeg glæder mig og jeg er skræmt fra vid og sans. Jeg er nemlig sikker på, at næste år bliver helt afgørende for vores videre skæbne. Det føles som at stå over for en skillevej – og skulle træffe et afsindigt definerende valg. Og det er jo kun blevet et valg, fordi vi har gjort det til det.

Valget om hvor vores liv skal fortsætte.

Vi kunne jo bare blive her. På vores 130 kvadratmeter i stueetagen på indre Østerbro. I vores trygge og efterhånden ganske slidte hule. Jeg elsker og jeg hader den her lejlighed. Og jeg ved med mig selv, at jeg skal forlade den. At vi skal. Videre. Måske tre etager op. Måske nogle hundrede kilometer væk. Og i de her dage kredser mine tanker mest om det sidste. Det er en tanke, vi har flirtet med i årevis – men fordi sommeren 2018 nærmer sig med lidt for hastige og alt for langsomme skridt, er vi begyndt at snakke om muligheden. Sådan rigtigt. Med sommerfugle i maven og ondt i hjertet. Jeg har en fornemmelse af, at vi har brug for at gøre noget drastisk sammen. Tage en beslutning. Rykke os. Drømme stort og skabe noget.

Og jeg ved ikke om jeg tør.

Men til sommer bliver vi voksne – og så tør man vel det meste?

img_0240

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #106 (med lange dage, tusind tanker og natur, der trækker)

Det er gået op for mig, at jeg har været forskånet. Heldig. Det her er mit opsamlende og tilbageskuende indlæg nr. 106 – og det er første gang, at det er svært at skrive. Fordi ugen har været mere hård end god. Thor mistede sin farbror meget pludseligt og alt for tidligt. For en uge siden havde vi ingen anelse – og det har sat gang i en hel masse følelser og overvældende mange tanker og overvejelser. Jeg luftede en brøkdel af det i det her indlæg.

Men. Af gode ting har jeg:

Været i Dyrehaven. Og hold nu op, hvor var det rart. Naturen trækker virkelig i os for tiden – og vi kan faktisk næsten ikke holde en hel weekend i byen ud uden at få kuller. Det er nyt. Og måske skulle man flytte sig.

img_0250

img_0257

img_0248

img_0255

img_0247

img_0249

 

Haft en afsindigt lang, men virkelig dejlig dag. Med otte timer på Herlev – og fem hjemme hos Sydhavnsmor, hvor vi optog en film til en ny kampagne. Jeg glæder mig til at kunne dele resultatet med jer – og jeg skrev lidt om dagen på vej hjem i 3A.

img_0244

img_0245

029706af-c880-45a3-8e57-84a0badcbd92

 

Grædt ud til den her. Gange mange.

img_0260

 

Glemt at afbestille skolefotos af ungerne, hvilket vi ellers altid gør. Det viste sig at være en ret fin beslutning.

img_0259

 

Været med min mor og mine søskende i Fredericia for at se premieren på den nye Seebach musical. Et helt vildt dejligt døgn, som jeg berettede om på hjemvejen.

img_0242

1fc74392-8431-4732-8348-7ac8b956a7e8

 

Klunset en seng, som jeg i første omgang lovede ud til ungernes bamsesamling – og sidenhen besluttede at lægge beslag på selv. Til min pudesamling…

img_0243

 

Været til premiere på My little pony – filmen. Spist lyserøde og blå kanelsnegle – og forsikret Elliot om, at den nok skulle slutte på et tidspunkt, imens Sia var aldeles opslugt.

img_0251

 

Opdaget den fineste lille fotoserie af min mor på mit kamera. Fanget af et eller andet barn.

img_0252

img_0254

img_0253

 

Stået tidligt op og haft tid til at gå den lille omvej til børnenes skole – gennem kirkegården.

img_0261

 

Det var det. Jeg håber, at I har haft en dejlig uge og at I får en perfekt søndag aften.

Pas på hinanden.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl