Hej

Jeg har slået rekord i tavshed. Her. Og som jeg ligger på en solstol i Sicilien og skriver de her ord i en note på min telefon, er jeg overhovedet heller ikke sikker på, at de nogensinde kommer videre eller ud. For det er svært at skrive, når man har slået rekord i tavshed.

Og det er jo ikke fordi, jeg ingen ord har. Dem løber jeg nok aldrig tør for. Det er mere fordi jeg går og overvejer om de skal deles. Og hvor og hvordan og hvorfor. Jeg tænker på det hver aften, inden jeg lukker øjnene. Om jeg skal lukke ned. Om jeg skal lukke ned for at åbne op et andet sted. Men det er en svær beslutning at træffe, når det her sted har været mit i tæt på tre år. Når jeg har delt og følt og modtaget. Her. Så den får tid. Beslutningen.

Og imens jeg venter på, at den træffer sig selv, kan jeg vel godt dele nogle af de ord, der står i kø og former sætninger i mit hoved, når jeg ligger og flyder rundt i poolen på en oppustelig vandmelon. Jeg skriver mange blogindlæg i mit hoved på den vandmelon. Om hvordan det går. Med mit liv og mit job og mine unger og min mand.

Og det går pissefint. Jeg har haft to uger på neonatal og det har været vanvittigt på så mange måder. Vanvittigt og overvældende, men også det helt rigtige. Det er underligt, at noget, der får en til at tude og føle sig en helt ny grad af magtesløs, samtidig kan føles som det rigtige. Men det gør det altså. Og så priser jeg mig pænt lykkelig for, at jeg efter to uger kunne pakke mine ting og vinke farvel til Riget og København og give mig selv to ugers afbræk. Med solen og min familie. Og det er den bedste ferie, jeg kan huske, at vi har haft. Vores børn skændes, så det brager og er tydeligvis pissehamrende trætte af hinanden, men de leger også. Og vi leger. Og vi spiller UNO og besejrer umulige badedyr og læser historier og spiser is. Og når børnene sover, så drikker vi øl og spiller spil og snakker om alle de ting, der aldrig er tid til at snakke om. Som vi aldrig tager os tid til at snakke om.

Og nu omkommer jeg snart af varme, så jeg hopper i poolen. Og så sender jeg de her ord ud og spøger jer, om I stadig er der til at læse dem?

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ugen der gik #144 (som ægte sygeplejerske og med afsavn og gyserfilm)

Det var søndag for syv minutter siden – og det glemte jeg det meste om. Så nu ligger jeg her – i min seng – og samler op på ugen, det er gået. Jeg kan alligevel ikke sove. Det er der flere grunde til. Dem kommer vi til.

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Haft min første arbejdsdag som rigtig ægte sygeplejerske! Min nye afdeling – neonatalafdelingen på Riget – er fantastisk og mere end jeg havde turdet håbe på. Specialet er spændende, arbejdet er udfordrende og kollegaerne er så søde, at man skulle tro, det var løgn! Jeg kan mærke – helt ned i maven – at jeg er landet det helt rigtige sted. Jeg kan også mærke, at der er uoverskueligt meget at lære og at meget af det, der foregår, er både svært og overvældende – og at jeg glæder mig helt vildt til at lære at håndtere og mestre både det instrumentelle og det kommunikative. Men det kommer. Det ved jeg. Det siger de.
  • Genset tredje og første sæson af SKAM, som igen er tilgængeligt på DR. Fuck. Den får mig stadig til at græde på en måde, som ingen anden film eller serie nogensinde har gjort.
  • Været ude og spise, sejle og drikke drinks med en masse af mine nye kollegaer. Et socialt arrangement, jeg hoppede på – og sikke en god investering. Det var den hyggeligste aften – fraset den halve time på havet, hvor jeg skulle tisse så voldsomt, at jeg ikke kunne mægle et ord af frygt for at komme til at tisse i bukserne. Det var smertefuldt. Og nu husker jeg snart de knibeøvelser.
  • Sendt min familie sydpå. Thor kører med alle ungerne til Sicilien, hvor jeg flyver ned og møder dem til fjorten dages ferie på lørdag. De strækker turen ud over en uge, så de ikke skal køre så langt hver dag – og så de får nogle dage på den campingplads, som min far og hans familie er på. Det var hårdere end forventet at sige farvel – især fordi Elliot blev enormt ked af det. Og så har jeg igen været nødt til at indse, at jeg er en idiot til at være uden mine børn. Nok fordi jeg aldrig har prøvet at være voksen uden dem…
  • Brugt fire timer på at slentre rundt i byen – apropros ovenstående punkt. For at slå tiden ihjel og for at se hvordan det var at have al tid i verden til at kigge på udsalg. Og det var sgu helt rart – sjovt nok.
  • Haft en journalist fra Politiken på besøg. Hun interviewede Thor og jeg om vores kommende karrierer i det offentlige og om vores tanker om vores uddannelser og kommende karrierer. Jeg mistænker, at der kommer en ret fin artikel ud af det – også selvom Hugo kastede op et par gange undervejs…
  • Spist burgere og streamet “Get out” med Cana og hendes kæreste, som jeg her til aften pressede mig på hos. “Get out” er en gyserfilm. Det vidste jeg godt, for jeg har set den før. Det dér med at jeg ikke kan sove? There you have it…

Men nu prøver jeg alligevel. Og sov godt!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ugen der gik #143 (med gårdfest, usynlig klipning og dimission)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Drukket en øl med Frederikke, der fra i morgen bliver min kollega. Jeg har fulgt hende på de sociale medier gennem lang tid, men har aldrig mødt hende ude i virkeligheden. Tre timer fløj afsted og jeg gik fra caféen på Nørrebro med endnu flere sommerfugle i maven end før – og endnu mere utålmodig efter at komme i gang med min nye hverdag.
  • Rendt forvildet rundt i de lange og mange gange i Rigshospitalets kælder for at finde en fotoautomat – og hentet et id-kort, hvor der gudhjælpemig står “sygeplejerske” på. Altså, det vidste jeg jo godt, at der ville stå – men det var alligevel vildt at se det sort på hvidt!
  • Optaget og udgivet det allersidste afsnit af min og min mors podcast. Det var vemodigt og mærkeligt at sige farvel til mikrofonen og de tusindvis af lyttere, vores projekt endte med at få – men det føltes også rigtigt at stoppe imens legen var god og ikke finde på noget nyt bare for at gøre det. Det har været så fin en proces, der endte med at få en betydning for så mange andre mennesker end os selv – og jeg er stolt og taknemmelig.
  • Fejret min mands 30 år! På dagen med morgensang, brunch i solen om formiddagen og take away i gården om aftenen – og i går med den hyggeligste gårdfest. Vi havde inviteret familie og venner til let mad, øl og cocktails – og havde pyntet vores ellers temmeligt grå og kedelige gård op med vimpler, balloner og kulørte lamper. Det var den dejligste aften – og min svigermor tog ungerne med hjem ved 22-tiden og leverede dem først tilbage her til eftermiddag, hvilket efterlod Thor og jeg med tid til at sove længe, spise crossainter i sengen, gå tur på kastellet og spise is i gården under de vimpler, som vi ikke nænner at pille ned.
  • Været hos frisøren for første gang siden august. Fik klippet et pænt stykke af de voldsomt tørre spidser – og sprang ud i noget langt pandehår. Temmeligt stor forandring, følte jeg. Der var bare ikke andre end Elliot, der opdagede noget som helst…
  • Kørt til Hornbæk med alle mine unger – for at fejre Cecilies 32 år med minipizzaer, linsedeller, slik og chokoladekage. Ungerne legede fuldstændig konfliktfrit og kreativt – og jeg kom til at lægge mig i hængekøjen, hvilket ikke gjorde noget godt for min beslutning om at prøve at elske og omfavne at bo i lejlighed…
  • Været til dimission på sygeplejestudiet. Jeg havde egentlig besluttet mig for at blive væk, da man alligevel får sit eksamensbevis i e-boks, men det føltes så underligt uafsluttet – og det var rart at få sagt farvel og tak på en ordentlig måde. Hej hej Metropol!
  • Sunget “ferie ferie ferie” med mine unger og resten af deres skole – til sommerferieafslutning i gymnastiksalen. Det er helt vanvittigt at tænke på, at jeg om lidt har børn i 1. og 3. klasse – og at Sia snart er færdig med at gå i SFO. For fanden, hvor går det stærkt!

Nu vil jeg drøne op til vores pizzeria og hente den aftensmad, jeg har trumfet igennem. Og så vil vi hænge nogle flag op og synge med på nationalsangen og forhåbentligvis opleve vores landshold spille sig i den første kvartfinale i tyve år! Argh hvor jeg glæder mig!!

God aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ugen der gik #142 (med frihed, sommerfest og en mand, der blev lærer)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Holdt fri. Og skammeligt nok ikke været særligt vild med det. Jeg bliver simpelthen så sløv af ikke at have nogle planer og ville i virkeligheden allerhelst bare starte på arbejde i morgen.
  • Givet Hugo lang weekend og hevet ham med i Leos legeland. Han elskede det. Jeg synes, at det er enormt plastikagtigt og helt absurd dyrt. Men igen, han elskede det.
  • Set min mand blive lærer. Han var så lettet og lykkelig – og jeg var det samme. Jeg er simpelthen så stolt af, at han er strøget igennem det studie uden pauser eller tvivl – og med alt det andet, han har jongleret rundt med samtidig. Der er nogle børn og forældre på Maglegårdsskolen, der er verdens heldigste – lige om lidt.
  • Optaget næstsidste afsnit af min og min mors podcast. Om 2017, som jo for fanden var forleden dag. I den kommende uge skal vi optage det allersidste og det er virkelig underligt.
  • Spist pizza, drukket rødvin og spillet Bezzerwizzer med Miriam. Som vandt. Alle tre gange.
  • Haft en uendeligt rar weekend stort set uden planer. Det trængte vi til. Vi har lavet så godt som ingenting. Sumpet, set fjernsyn, spillet kalaha og selvopfundne kortspil, set fodboldkampe og youtubeklip med gode mål og røde kort – og lånt halvdelen af biblioteket.
  • Været til andelsforeningens årlige sommerfest i gården. Den er blevet aflyst på dagen pga regn de sidste par år – og i år lå den også på sommerens hidtil køligste aften, men det gik an med sweatre og tæpper – og det er altid hyggeligt og rart at få snakket ordentligt med de mennesker, man ofte bare udveksler nik og hej og godmorgen med i farten på trappen.

Og nu er det søndag aften og Thor er stukket op efter et par durumruller. Vi spiste stor frokost hos min svigermor i dag og har ikke fået appetit før nu – og junkfood og TV er det eneste rigtige på en aften som i aften, hvor jeg godt kan mærke konsekvenserne af den mængde rødvin, jeg fik skyllet ned i går. Den kommende uge står på planlægning af Thors 30-års fødselsdag, som vi skal fejre på lørdag – og så skal jeg have læst en masse i min neonatologibog, så jeg er så klar som jeg kan være, når det næste kapitel starter om otte dage.

God aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ugen der gik #141 (med tidspres, overspringshandlinger og verden bedste dag)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Lagt ud med et mindre sammenbrud, da det gik op for mig, at jeg ingen idé havde om, hvad jeg skulle stille op med det 10 minutter lange oplæg, jeg skulle starte mit bachelorforsvar ud med. Jeg var helt og aldeles blank og brugte det meste af to dage på at stirre ind i computerskærmen, få idéer, komme i tvivl, droppe dem igen og blive mere og mere frustreret og tidspresset…
  • Kastet mig ud i noget med socialkonstruktivisme og diskursanalyse. Nok en smule overambitiøst og urealistisk at skulle sætte sig ind i en relativt fremmed videnskabsteoretisk retning og metode på to dage – men pludselig var det for sent at vende om – og jeg blev relativt gode venner med en fransk filosof, der hed Foucault, da jeg torsdag spenderede ni timer på læsesalen…
  • Overspringshandlet. Med at samle den seng, min mor forærede Thor og jeg i eksamensgave – og med at impulsshoppe, da der tikkede en mail ind fra Boozt om udsalgsstart – sådan cirka halvvejs gennem de dér ni timer. Det blev blandt andet til den her kjole, som jeg endte med at blive sygeplejerske i – og den her badedragt til Sia (reklamelinks).
  • Sovet latterligt godt i vores nye seng. Vores forrige var 20 år gammel og havde været nogle andres før den var vores – og det er altså helt vildt, hvor stor forskel det gør at ligge i noget ordentligt.
  • Haft min sidste vagt på barselsgangen. Jeg kommer til at savne de fantastiske sygeplejersker og jordemødre derude – men det var ærligt talt også en virkelig rar følelse endelig at vinke farvel til Herlev og irriterende transporttid for alvor.
  • Sendt Sia og Elliot på koloni med deres skole. Og selvom det er tredje år, vi vinker farvel til bussen, så har jeg stadig ikke vænnet mig til det dér med, at man ikke har den fjerneste idé om hvordan de har det – i to hele døgn. Selvom de selvfølgelig har det megafedt og altid vender lykkelige, trætte og imponerende beskidte hjem.
  • Haft noget nær mit livs bedste dag, da jeg blev sygeplejerske! Jeg er stadig på ingen måde kommet ned på jorden igen og jeg forstår slet ikke, at jeg endelig er nået i mål. Det er så vildt og fantastisk og jeg kan næsten ikke vente med at trække i kitlen om fjorten dage, når jeg har første arbejdsdag på neonatalafdelingen!
  • Været så lykkelig og haft så mange sommerfugle i maven over, at Thor blev tilbudt sit drømmejob. Bedst som vi var ude og fejre mig og min nye titel i Tivoli. Vi kan begge to på forhånd mærke, at det er det helt rigtige sted for ham – og jeg er så spændt og optimistisk på vores nye liv, der venter lige om hjørnet. Nu skal han bare liiige bestå sin sidste eksamen på onsdag, så han kan kalde sig lærer!

Og nu vil jeg smide mig i min sofa – og se et eller andet ligegyldigt TV med god samvittighed for første gang i uendeligt lang tid. Og så vil jeg tage hul på 14 dages ferie, hvor jeg vil holde fridage med mine unger på skift, få styr på alle de hængepartier, der har hobet sig op i løbet af de seneste måneders vanvid – og slappe af. Også det.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl