Afslutning

Det gik fint med den dér afslutning – og nu er det næsten midnat.

Det gik fint med Elliot til den dér afslutning. Det gik mindre fint med mig. Jeg blev sgu lidt overvældet af mine egne følelser – og mine øjne blev fyldt med vand, ligeså snart jeg så det sirligt opdækkede bord – og mappen på hans plads. Mappen fyldt med minder. Billeder og tegninger. En kæmpestor del af et levet børnehaveliv.

De spiste kage. Og cookies. Og kanelsnegle. Der var fire børn, der skulle sige farvel i dag, så sukkeerniveauet nåede nye højder. Og så fik de en lille sten hver. En for en. Og de lod hver især deres sten vandre rundt fra barn til barn, så femten små munde fik lov til at hviske “held og lykke” til stenen, inden den kunne komme med hjem.

Elliots sten var grøn og sort – præcis som den skoletaske, han har fået. En symbolik, der helt sikkert ikke var tænkt over, men som ramte mig lige i solar plexus. Det passer sammen. Hans held-og-lykkesten ligger i den gennemsigtige plastiklomme på siden af tasken nu – og man kan ikke se den, fordi den er i præcis de samme nuancer. Og måske giver det mest mening fordi det snart er midnat og måske er der en grund til, at jeg aldrig skriver blogindlæg på den her side af klokken 20. Men nu ligger jeg her. Ved siden af min lille, store dreng, som har fået lov til at sove hvor han helst ville i nat. Lytter til hans vejrtrækning imens jeg kigger på de billeder, jeg tog på hans sidste børnehavedag.

Se ham. Et blik med lige dele glæde, forvirring og forventning. Min hamrende stærke og præcis ligeså følsomme Elliot.

img_7285

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Påtaget optimisme og det svære farvel

Her dufter af kanelsnegle og jeg er lige ved at tude. Elliot har sidste dag i børnehaven i morgen. Og jeg ved ikke om det er fordi, at han er nummer to – men vi er ligesom skøjtet sådan rimeligt let og elegant henover emnet. Og henover April. Måske handler det også om, at vi af erfaring ved, at vi ikke skal blæse ting op og gøre dem store og voldsomme, når de samtidig er så uhåndgribelige. Hans sidste sommerferie var et relativt helvede, fordi vi havde gjort et alt for stort nummer ud af det faktum, at han skulle starte i børnehavens førskolegruppe. Han er en følsom fyr og han kan ikke håndtere det.

Men måske har vi alligevel været en tand for afslappede. Måske skulle vi alligevel have sat flere ord på og lavet flere nedtællinger. I går var det i hvert fald som om, at det gik op for ham. Og gårsdagens “jeg vil ikke holde afslutning på fredag” blev i dag til et tårevædet “jeg vil ikke sige farvel i morgen”. Han vil ikke sige farvel. Først om et år, siger han. Han vil have sine venner og han vil “stadig se” sine pædagoger. Og jeg forstår ham alt for godt – og imens jeg sad med mit sammenkrøllede barn på skødet, skulle jeg virkelig tage mig sammen for ikke at tude sammen med ham. Ikke fordi jeg ikke tror, at han er klar. Bare fordi jeg kan mærke hans forvirring og ked-af-det-hed helt fysisk. Jeg er også uendeligt dårlig til at sige farvel – og selvom jeg med påtaget optimisme forsøger at lære ham, at det jo bare hedder “på gensyn”, så ved jeg godt hvad han mener når han siger alt det, han siger.

Her dufter af kanelsnegle og jeg er lige ved at tude.

img_0018

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Pondus er kommet hjem

img_7220

fullsizeoutput_7

 

For nogle og tyve år siden, fik jeg en bankbog og en sparebøsse. Min mor og min stedfar var kunder i Danske Bank – og bankbogen var et lille hæfte i et plastiketui, som bankdamen noterede i, når der gik penge ind eller ud af min beskedne konto. Sparebøssen forestillede en pingvin med et rødt halstørklæde. Og pingvinen hed Pondus.

Jeg husker tydeligt følelsen af at lade en mønt falde ned i Pondus – og af at ryste ham og fornemme tyngden af min lille formue. Og pludselig gik tiden og jeg skulle forestille at blive voksen og Pondus forsvandt ud af mit liv. Måske ligger han et sted – i en flyttekasse eller på et loft. Men nu har han fundet hjem.

For nogle uger siden blev jeg nemlig spurgt, om jeg ville være med til at gøre opmærksom på, at min gamle ven fylder 50. Og 50 er der jo så mange, der fylder – og det er heller ikke det, der er det særlige. Det særlige er den måde, som Danske Bank har valgt at fejre Pondus’ fødselsdag på. De vil nemlig gerne give noget tilbage til alle de børn (seks millioner, for at det ikke skal være løgn…), der gennem årene har passet på ham og fyldt ham med formuer.

Derfor har de fået Adam Hansel til at designe en sindssygt fin plakat, som kan købes i Danske Bank for bare 25 kroner, hvoraf hver eneste øre går til Børnefonden og Unicef. Dét er eddermame en fin tanke – om man så er kunde i den ene eller den anden bank.

img_7221

Forleden dag hev jeg Sia med forbi vores lokale filial på Østerbrogade. Det var eftermiddag, døren var låst og regnen væltede ned. En sød dame forbarmede sig over os og lukkede os ind. Da jeg fortalte, at jeg skulle købe en Pondusplakat, begyndte en anden bankdame at snakke om Pondus. Hun var så ked af, at mange børn ikke længere vidste, hvem pingvinen var – og at nogle af hendes yngre kunder kaldte ham for Pingu. Vi fik en god snak om hvad Pondus havde betydet for mig – og om, at det jo nok var en naturlig udvikling, at børn ikke længere får kontanter som lommepenge i samme grad som for tyve år siden. Og så tog hun Sia i hånden og tog hende med ned i kælderen, hvorfra mit barn stolt kom op med sin helt egen Pondus. Han var blevet lidt blødere i formerne – men han var stadig den samme. Sia fortalte om sine brødre – og fik også en sparebøsse med hjem til Elliot – og en Pondusbamse til Hugo.

img_7218

img_7217

Så nu er Pondus kommet hjem. Den oprindelige plan var at hænge plakaten ind i børneværelset – men nu har de jo fået deres sparebøsser og bamser – og jeg er ærligt talt blevet ret glad for at have min gamle ven hængende i stuen. Så indtil videre bliver han bare dér.

Hvis du selv vil købe en Pondusplakat og støtte et godt formål – så find din nærmeste filial HER, hvor du også kan læse mere om kampagnen.

God aften!

img_7219

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Londonfortællinger

I London har jeg:

Haft mit eget hotelværelse på verdens fineste sted – Mimi’s Hotel i Soho. Med en decideret fantastisk seng, et par kvadratmeter gulv, tunge velourgardiner, loungemusik på gangene og ild i pejsen i lobbyen.

img_7079

Fået en goodiebag fra Nilens Jord (som var dem, der havde inviteret), som jeg forestiller mig ville gøre selv den mest garvede beautyblogger en smule benovet. Og brugt oceaner af tid på at lege med produkter hver morgen.

img_7081

Spist voldsomt lækre burgere med Christina på Gourmet Burger Kitchen. En anelse heldigt, eftersom vi var så åndssvagt sultne, at vi hoppede ind på det første sted, der så nogenlunde tilforladeligt ud.

img_7112
Ladet mig fascinere af bath bombs på Oxford Street – og udforsket hyggelige sidegader.

img_7185

img_7186

img_7110

Drukket Aperol på Coppa Club og spist den lækreste sushi, jeg nogensinde har smagt på Engawa.

img_7109

img_7184

img_7108

Spist voldsomt lækker morgenmad og drukket store kopper kaffe – serveret i deciderede skåle – på Le Pain Quotidien.

img_7183

img_7182

Deltaget i Allergy Awards, som var omdrejningspunktet for turen. Og set Esben Lunde Larsen åbne showet og hørt en masse interessante talere.

img_7180

img_7181

img_7179

Drukket Espresso Martini med Berit, der grundlagde Nilens Jord med sin mand. Det var voldsomt interessant og fascinerende at høre deres historie – og jeg har verdens største respekt for hende. Hun kørte rundt til hver eneste Matas i landet med sine små børn og fik solgt produkterne ind – og de har helt fra start haft fokus på naturlighed, allergivenlighed og høj kvalitet. Og så bliver jeg altså bare ved med at smøre mine nye cremer i ansigtet, hvis jeg kan få lov til at se ud som Berit når jeg bliver bedstemor.

img_7175

img_7157

img_7176

Oplevet ægte Londonvejr. Men det kunne også noget.

img_7178

img_7177

Spist mit livs bøf bearnaise på Berners Tavern, som må være den smukkeste restaurant, jeg nogensinde har sat mine ben på.

img_7174

img_7172

img_7149

img_7173

Forelsket mig en lillesmule i Ida, som er Nilens Jords forholdsvist nye pr-dame. Jeg følte, at jeg kendte hende – og det viste sig, at vi har en masse fælles venner fra gymnasietiden og med garanti har drukket os fulde til en del af de samme fødselsdage og studenterfester, for pludselig ti år siden. Ida er hamrende sjov og sindssygt dygtig – og så elsker jeg, at man åbenbart både kan være hard core business woman og en lillesmule kikset og skødesløs på samme tid. Hun havde styr på hele verden og multitaskede, så jeg aldrig har set noget lignende – og så glemte hun sit pas på hotellet og havde bestilt bord på en lukket restaurant. Jeg er solgt.

img_7189

Fløjet hjem til min mand og mine unger. Helt høj på god mad, lækre drinks og godt selskab. Og fyldt med energi til alt det, der venter.

img_7171

God aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Minder, traditioner og første skoledagsshopping

img_0003fullsizeoutput_5
Der er sket det mærkelige, at mit lillebitte barn er blevet en stor dreng – og at han om bare syv dage skal starte i skole. Eller altså, SFO – men i det, som på “vores” skole bliver kaldt for majklassen. Fordi de starter i maj – og fordi det indtil kl. 12 er en ret struktureret affære, så de små ligeså stille kan vænne sig til at gå i skole.

I den anledning skal han selvfølgelig bruge en skoletaske – og selvom han har prøvet at overbevise mig om, at hans FCK-rygsæk ville gøre jobbet udemærket, så tog vi i sidste uge turen til Lyngby Storcenter. For at købe en rigtig skoletaske. Sådan en med spænder og remme og rum – og med højde for ergonomi og praktik og vind og vejr.

For mig er der noget enormt nostalgisk og fint ved at foretage de her indkøb i netop Lyngby Storcenter. Det var nemlig her, jeg selv fik alle mine skoletasker som barn. Hvert andet år tog vi ud og fandt nye tasker, bogbind, blyantspidsere og så virkelig meget videre. Vi sluttede altid af med en soft ice og det var altid en helt særlig dag. Den tradition har min mor fastholdt med sine børnebørn – og Sia fik derfor også sin første skoletaske i Lyngby.

img_6910

Og pludselig var det Elliots tur. Vi kørte med min mor ud til centret onsdag formiddag – og drengen styrtede direkte med taskebutikken. Her udså han sig straks en Star Warstaske, som egentlig var nogenlunde pæn. Men fordi jeg er en kedelig mor – og fordi mit barn skifter foretrukne superhelte hver anden uge – fik jeg overtalt ham til at vælge en mere neutral taske og så til gengæld få frit lejde i penalhusafdelingen. Han endte med en militærprintet Jevamodel – og strøg glad og tilfreds videre mod bogbutikken og penalhusene.

img_6909

img_0004

img_0005

Hans blik og kærlighed faldt selvfølgelig på et Real Madrid-penalhus. Og jeg måtte holde mit løfte – og supplere op med nogle af de gode, tykke blyanter og et ordentligt viskelæder. Og så var det tid til den dér soft ice-pause.

img_0010

img_0013

Da isen var kørt ned, havde vi et enkelt punkt tilbage på dagsordenen – nemlig noget nyt tøj til første skoledag. Jeg havde egentlig tænkt mig, at han skulle have en skjorte på – men det havde Elliot bestemt ikke tænkt sig. Vi købte et par jeans i H&M – og i Molo fandt han en t-shirt med fodboldprint, der gjorde ham så lykkelig, at jeg ikke kunne andet end at overgive mig og droppe skjorteidéen. Selvfølgelig. “Det er en fantastisk t-shirt” konstaterede han. Og det var det.

img_0012

img_0015

img_0011

img_0007

img_0016

img_0017

Det var sådan en fin dag. Tasken forlod ikke drengens skuldre på et eneste tidspunkt – og han var glad og stolt.

Jeg elsker Lyngby Storcenter, hvilket der vist ikke kan herske særligt meget tvivl om længere. Det her indlæg er det sidste, jeg skal skrive for dem i denne omgang – og det har været helt vildt skønt at få lov til. Der ligger så meget historie og så mange minder i det center for mig – og jeg er igen blevet overbevist om, at det er det oplagte sted at tage hen, når man skal have lidt af det hele. Stedet har fået noget af en overhaling over de sidste år og der er kommet mange nye, fine børnetøjsforretninger til. Og så har Store Torv forvandlet sig til et lille madmekka med fine boder.

Jeg er fan. Det har jeg altid været. Og Elliot er klar til første skoledag. Alt klapper.

God tirsdag!

img_0009

img_6889

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Godnat fra London

img_7149

Klokken er halv elleve – og i virkeligheden (eller i hvert fald hjemme i Danmark) er den halv tolv. Jeg sidder på min seng på hotelværelset – og havde egentlig store planer om at forfatte et langt blogindlæg om de sidste par dage. Med en milliard million billeder og hele lortet.

Men jeg er træt. Tæt på smadret, faktisk. Det har været den skønneste tur og jeg har så meget at fortælle – og det bliver ikke så godt, som det fortjener, hvis jeg ikke er bare nogenlunde klar og frisk i skallen når jeg gør det.

Så for nu vil jeg bare sige godnat. Og så vil jeg lade mig falde bagover i dynerne i ental – og sove som en sten, indtil min alarm bimler klokken alt for tidligt i morgen. Og så vil jeg flyve hjem til min familie, som jeg pludselig godt kan mærke, at jeg savner lidt for meget.

Sov godt. Og godnat fra London.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #83 (med skoletasker, skæbnesvangre vandpytter og en tur til London)

I ugen, der er gået, har jeg:

Købt skoletaske med Elliot og min mor. Det betyder, at han snart skal starte i skole. Det betyder, at jeg ikke fatter noget.

img_0009

 

Spist frozen yoghurt og sukket over lækre sager til pressedag hos Impression PR.

img_7071

 

Spist frokost med Cecilie og verdens sødeste Loulou, som pludselig er vågnet op og blevet en baby.

img_6941

 

Besøgt Zoologisk have med min familie på påskeferiens sidste dag. Hugo landede i verdens største vandpyt (ja, jeg fik Thor til at dokumentere den, da jeg var taget hjem) og turen blev i det hele taget knap så vellykket.

img_7075

img_7074

img_6814

 

Skrevet et indlæg om min søster, som fyldte 27.

image

 

Overrasket selvsamme søster i lufthavnen, da hun i går vendte hjem fra en forretningsrejse i USA. Og sammen med min mor og vores anden søster spist fødselsdagsfrokost og grinet, så min make up gik fuldstændig i smadder.

img_7068

img_7066

img_7064

 

Genoptaget min kærlighedsføljeton med fine Maj My som fortæller.

Processed with VSCO with a7 preset

 

Kapret min gamle plads i Andedammen og derfra delt mine weekendplaner.

img_6953

img_6955

 

Tilbragt eftermiddage på legepladser.

img_7054

 

Spist is og hørt om Urtekrams nye hår- og hudplejeserie.

img_7069

 

Været til koncert med min mand. Og drukket øl. Og drukket drinks.

img_7113

 

Undret mig over alt muligt. I mit niende “hvorfor-indlæg“.

img_7020

 

Lufthavnsbloggethvorfra turen gik til London, hvor jeg befinder mig nu. Jeg deler mere om turen en af de kommende dage – og indtil da, kan I følte med på Snapchat (cecilieund).

img_7063

 

Rigtig god søndag aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Lufthavnshilsen

img_7063

Jeg kom til at drikke tre øl og en halv dark and stormy for meget til gårsdagens koncert, som i øvrigt var helt vildt dejlig. Det var så skønt og tiltrængt at komme lidt ud med min mand. Vi har eddermame haft gang i alt mulig ballade på det sidste – og jeg kan ikke komme i tanke om hvornår vi sidst var ude sammen uden vores unger. Jeg blev fragtet hjem i en slingrende ladcykel noget over midnat – og faldt i søvn lidt for tæt på halv to.

Og nu sidder jeg i lufthavnen. På Lagkagehuset, som jeg netop har støttet med en mindre formue. Prioriterede hårkur frem for morgenmad (…) derhjemme – og den crossaint, som Thor faktisk havde hentet til mig i seveneleven, fik Hugo på en eller andet måde charmeret sig til størstedelen af.

Jeg skal, som jeg fortalte i fredags, til London med Nilens Jord og Christina. Christina, som i skrivende stund er på vej mod lufthavnen. Da jeg sad i metroen, var hun netop trådt ud af badet – og jeg blev fuldstændig svedt på hendes vegne og kom vist til at smitte hende lidt med min god-tids-fanatisme.

Nu vil jeg smide det her indlæg ud i det uendelige – og så vil jeg kaste mig over nogle løse ender, som jeg ikke gider slæbe med til London. Husk, at I kan følge med på Snapchat (cecilieund), som jeg satser på at opdatere ligeså flittigt, som jeg har for vane.

God søndag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

SU-venlig take away

img_7009img_6340

Som jeg fortalte i sidste måned, så er jeg på en eller anden måde landet i den afsindigt priviligerede situation, at jeg er blevet ambassadør for Just Eat. I sidste måned havde jeg fokus på opdragelses- og samtaleaspektet i at smage mad fra forskellige køkkener med sine børn – og jeg lavede en lille video, der afslørede mit afkoms ringe geografiske viden.

I denne måned har vi haft fokus på det SU-venlige. Vi er jo begge studerende og har et relativt stramt madbudget. Samtidig prioriterer vi at kunne hente eller få bragt vores færdiglavede mad engang imellem – da vi også er en travl børnefamilie, der ikke altid har lige godt styr på madplanen – eller på planen i det hele taget.

Af økonomiske årsager ender vi langt størstedelen af gangene med pizza. Men pizza er ikke bare pizza. Der er en seriøs kvalitetsforskel på pizzeriaerne alene på Østerbro – og vi har efterhånden fundet frem til vores favorit. Først på måneden – eller når Thor og jeg aftenspiser i smug, kan vi også finde på at bestille sushi. Sushi er generelt dyrt, men vi har opdaget et sted, hvor maden er til at betale og hvor kvaliteten faktisk følger med.

Pizzaimg_7003

img_7006

img_7004

img_7010

img_7005

img_7007

Gastronomia Italiana 3 på Østebrogade laver efter min mening Østerbros bedste pizzaer. Vi havde egentlig opdaget stedet, da vi boede lige ved siden af, dengang Sia var nyfødt. I sommerperioden var der ofte kø helt ud på gaden – og med god grund. Og så flyttede vi nogenlunde præcist en kilometer væk – og så blev vi magelige og nøjedes med de mere nærtliggende pizzeriaer.

Takket være det her ambassadørskab har jeg dog genopdaget stedet – og nu er der ingen vej tilbage. De laver de lækreste, italienske pizzaer. Med seriøst lækre bunde – og spækket med fyld af god kvalitet. De er virkelig ikke nærige, når det kommer til at smide lækre pølser, kartofler, god parmesan og alt muligt andet på – og derfor kan den lidt højere gennemsnitspris pr. pizza sagtens forsvares. Jeg spiser langt mindre pizza, når jeg bestiller herfra – og til gengæld ved jeg, at kvaliteten er i orden. Mine børn sværger til Hawaii – og Gastronomias version er med en ordentlig skinke og ananas, der tydeligvis ikke er fra en dåse.

Jeg kan anbefale “Sant Agata” med masser af spinat, masser af napolitansk salami, god pesto og godt med parmesan. Den er for sindssyg – også dagen efter, hvor jeg i øvrigt altid opvarmer min pizza på en stegepande. Det gør den enormt sprød og lækker. En anden favorit er “Bianca” med kartofler, rosmarin og godt med bacon. Og så hawaii til ungerne, selvfølgelig.

 

Sushiimg_7002

img_6997

img_6999

img_7001

 Lins Sushi på Østerfælled Torv er totalt undervurderet. Måske var det i virkeligheden bare os, der ikke anede hvor godt det var – for de har virkelig fine anmeldelser, hvilket er fuldt fortjent.

Thor og jeg plejer at dele en “maki party”, som består af 4 x 8 super lækre ruller til bare 300 kr.- og hvis børnene spiser med, så supplerer vi med torskenuggets, edamamebønner og miniforårsruller. Og så er alle mætte og glade – for en pris, som man altså ikke får meget sushi for andre steder!

img_6998

Favoritter er en god ting – og jeg er typen, der har meget svært ved at prøve noget nyt, når jeg først har fundet noget godt. Men jeg går højst sandsynligt glip af en hel masse – og derfor vil jeg i næste måned forsøge udelukkende at bestille mad fra steder, som vi ikke har prøvet før! Nu har vi muligheden – og forhåbentlig kommer jeg til at kunne anbefale jer noget af det. Indtil da må I give den gas med ovennævnte pizza og sushi, hvis I har fået lyst til at smage. Begge steder har ret billig levering – så det er ikke kun forbeholdt os på Østerbro.

God lørdag aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Hvorfor #9

img_7020

  • Hvorfor valgte jeg at begrænse mig til et enkelt hv-ord, da jeg navngav disse indlæg?
  • Hvorfor, hvordan, hvad, hvornår og hvorhenne?
  • Hvorfor kunne min krop ikke bevæge sig forbi den rosa velourpuf i Søstrene Grene, når min stue i forvejen prydes af fire velourstole og fem velourpuder?
  • Hvorfor ved jeg bare, at mine børn om 20 år kommer til at lave ironisk nedladende referencer til velourhelvedet i deres barndomshjem?
  • Hvorfor har jeg investeret i et oliventræ, når jeg udemærket godt ved, at betegnelsen “kan stå indendørs på et solrigt sted” ikke passer skidegodt på min stueetagestue.
  • Hvorfor kan jeg ikke udtale “frozen yoghurt” uden at lyde som en idiot?
  • Hvorfor ville jeg helt seriøst være troppet op til første SFO-dag med Elliot næste mandag, hvis jeg ikke havde nærlæst det velkomstbrev, der ramte min postkasse i går?
  • Hvorfor dropper vi ikke snart det dér 1. Maj?
  • Hvorfor troede jeg, at jeg var en original first mover, da jeg navngav Elliot, når det er det klart mest mainstream navn på den klasseliste, der også fulgte med det vældigt oplysende velkomstbrev?
  • Hvorfor kan den her polyesterklud (affiliate link) fjerne min vandfaste øjenmakeup kun med vand?! Det passer – jeg har testet!
  • Hvorfor er min cykel aldrig blevet stjålet, når jeg jævnligt efterlader mit nøglebundt i låsen (jf. gårsdagens snapchat (cecilieund) og dette sms-indlæg…)?
  • Hvorfor spiser Hugo konstant? Klokken er 10:39 og han har indtaget to portioner cheerios, en pære, et kvart æble, en halv banan, en gulerod, tre vingummier (…), et halvt æg, en skive toastbrød, en vitaminpille og fem skefulde Kefir med chiafrø og kokosmel. Jeg tager ikke pis!
  • Hvorfor findes der mennesker, der ikke deler det synspunkt, at flødeboller er guddommelige fra køleskabet og uspiselige ved stuetemperatur?
  • Udover Hugo altså…

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Weekendplaner

img_6953

Det er fredag. Den her uge er underlig. I mandags udarbejdede jeg for en gangs skyld en madplan – i fuld overbevisning om, at det var søndag. Og da Thor i morges lokkede Sia ud af sengen med et “det er jo fredag”, blev jeg overrasket, smålykkelig og en lillesmule stresset. Nej, stresset er ikke et ord, man skal misbruge på den måde. Jeg fik travlt. Weekenden er spækket med planer – og mit liv er spækket med hængepartier.

Derfor sendte jeg en SMS i Canas retning – og spurgte, om vi ikke skulle lege kollegaer i dag. I Andedammen. Og det skulle vi. Og vi cyklede gennem morgentrafikken i København. En kæmpe omvej, men nu er vi landet. Jeg sidder på mit gamle plads – smånostalgisk, men også afklaret med, at jeg er et andet sted lige nu. Når jeg altså ikke er her. Og nu skal jeg til det. Samle op på alle de løse ender – eller de af dem, jeg kan nå. Og så bliver det weekend. Og en umanerligt god en af slagsen.

Jeg planlægger at hente Sia på vej hjem – og så planlægger jeg at røve slikbutikken, når vi har samlet hendes brødre op. Og så bliver det nok noget med noget take-away (den dér madplan gik jo i vasken…), noget Disneysjov og måske endda noget rødvin.

I morgen skal Thor og jeg til koncert. Thomas spiller på Bremen – og måske drikker vi en øl bagefter. Vi drikker helt sikkert en øl bagefter. Og søndag rejser jeg til London, sgu! Jeg og Christina er blevet inviteret af Nilens Jord. Vi skal deltage i Allergy Awards, som er et awardshow for allergivenlige produkter, som AllergyCertified står bag. En international certificeringsorganisation – oprettet af to hamrende seje danske kvinder. Jeg glæder mig. Både fordi jeg længe har sværget til en del af Nilens Jords produkter og fordi jeg glæder mig til at deltage i showet. Men også fordi jeg mistænker, at det bliver åndssvagt hyggeligt og sjovt. Der er nemlig både indlagt tid til shopping og gode middage. Og jeg sørger for at indlægge tid til blogging.

Og når det sjove er forbi, så starter alvoren. Modul 10, som er kendt som det hårdeste modul på sygeplejestudiet, truer. Og her kommer jeg altså ikke til at kunne hive noget som helst hjem på charmen. Det er hard core anatomi og sygdomslære – og det ligger så langt bagud i min hukommelse, at jeg bliver helt forpustet ved tanken.

Men først – weekend, fredagsslik, koncert og London. Og allerførst kaffe. Mere kaffe.

God weekend!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl