Jeg er færdig med mad! – i de næste seks dage…

IMG_3629

Skærmbillede-2015-09-16-kl.-20.13.20

Den er sgu god nok. I de kommende seks dage – begyndende med i dag – skal jeg leve af juice. Og vand. That’s it. Og jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg allerede har fortrudt en lille smule.

Jeg havde egentlig ikke den store fidus til de dér juicekure. Jeg begyndte dog at læse lidt om det –  og fandt ud af, at det jo faktisk er en god og sund måde at “rense ud” – og starte lidt forfra. Efter tre graviditeter vejer jeg nogle kilo mere, end jeg gerne vil – og jeg er alt for glad for sukker og alt for god til at falde i. Derfor tror jeg på, at det her er en god metode for mig. En slags nulstilling, hvor jeg vænner mig af med alle uvanerne og generelt vænner mig til, at spise mindre.

I tirsdags lånte jeg en slowjuicer – og så gik jeg i Brugsen og købte hele frugt- og grøntafdelingen. Nu skulle det være. Men jeg fik ærligt talt en lille smule stress alene ved tanken om, at skulle skrælle, skære og presse mit bjerg af grønne fødevarer flere gange dagligt – med en baby på armen. For ikke at tale om opvasken… Derfor tog jeg kontakt til Unplugged Juice, som ligger i Torvehallerne – og som tilbyder juicekure leveret til døren. Færdigpresset og med numre på, så man tager dem i den rigtige rækkefølge. Fandeme smart – og nemt. Og de ville gudskelov gerne lade mig teste konceptet!

Morgenen starter med et lille aloe vera-shot, som ikke er specielt appetitligt, men som skulle “forberede tarmene” – og som netop pga uappetitligheden (i al fald for mig) gør, at man ikke umiddelbart har lyst til alt muligt andet. Dagens første juice er en “flydende salat” af spinat, agurk, romainesalat, æble og mynte. Den var jeg ærligt talt længe om at kæmpe mig igennem. Så gik det bedre med nummer to, som var frisk og lækker af citrusfrugter. Og lige nu rumler min mave og jeg glæder mig til om en halv times tid, hvor jeg kan forsøge at nyde en juice af appelsiner, æble, sød kartoffel og gulerod.

Jeg skal nok komme igennem. Og jeg glæder mig til at fortælle jer hvordan det er gået, når jeg er færdig! På fredag samler jeg op og afslører både resultatet – og en ret lækker konkurrence, som jeg har lavet i samarbejde med Unplugged Juice!

God lørdag til jer allesammen!

Følg bloggen: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

En kage, et 12-tal og sommerfugle i maven

IMG_3623

Min kageglade lillesøster har været forbi i dag for at bage. En kage, som jeg sendte hende et billede af og en opskrift på i går. En brownie med kokostopping og hindbær. Hold nu op, hvor blev den lækker. Opskriften findes lige her! (og ja – de har et pænere billede – men vores smagte ikke desto mindre fantastisk. Og hvordan i alverden får man hindbær til at se blå ud?!)

Samtidig var min mand til eksamen. En gruppeeksamen, hvor de har skrevet en opgave og skulle til 75 minutters eksamination sammen. De har virkelig knoklet – jeg har været meget imponeret – og de fik hver et velfortjent 12-tal.

Dette blogindlæg er udover et lækkert tip og en lillesmule blær, måske også lidt en overspringshandling. Jeg skal til forældremøde i børnehaven i aften. Som formand for forældrebestyrelsen skal jeg aflægge årsrapport. Selvom det er tredje år, så er det en lille smule nervepirrende for mig. Måske fordi jeg er ret sikker på, at jeg både er den yngste og mindst uddannede forælder i Østerbrobørnehaven… Så nu må jeg hellere tjekke ud og forberede mig ordentligt!

Dejlig torsdag aften til jer allesamen.

Følg bloggen: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

 

Slår jeg til?

IMG_3550

Jeg slår ikke til.

Jeg slår ikke til som mor. Er ikke nærværende nok. Orker ikke altid at læse godnathistorie. Glemmer lidt for ofte at børste deres tænder om morgenen og er lidt for glad for Ramasjang.

Jeg slår ikke til som kone. Siger alt for sjældent at jeg elsker ham. Kysser ham ikke nok og bliver alt for let sur.

Jeg slår ikke til som studerende. Læser ikke alt det, jeg skal. Kan ikke huske teorierne fra hinanden og møder for sjældent op til undervisning.

Jeg slår ikke til som veninde. Forsømmer dem og lader der gå for lang tid imellem vi ses. Glemmer at ringe tilbage. Læser deres sms’er og får ikke altid svaret.

Jeg slår ikke til som datter. Kommer for sjældent hjem. Glemmer at svare på alle hendes spørgsmål og at spille tilbage i Wordfeud.

Jeg slår ikke til.

Eller gør jeg?

Jeg slår til som mor. Gør det bedste jeg kan. Kysser, krammer og kilder dem 100 gange om dagen. Savner dem når de ikke er der. Får ondt i maven hvis livet er svært for dem. Siger til dem, at jeg elsker dem – hele tiden.

Jeg slår til som kone. Griner og græder med min mand. Tilgiver alt. Fortæller ham det hele og elsker ham konstant.

Jeg slår til som studerende. Får lutter topkarakterer og tager mig gevaldigt sammen når det gælder.

Jeg slår til som veninde. Elsker alt det, de giver mig. Holder om dem og holder på deres hemmeligheder. Glæder mig altid til vi ses og tænker på hvordan de har det – mange gange hver dag.

Jeg slår til som datter. Snakker med min mor hver eneste dag. Bekymrer mig om hende og deler alt med hende.

Jeg slår til.

Følg bloggen: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

En fed baby, en mand jeg ikke ser og utroligt mange 6-årige

IMG_3485

…-og en virkelig lang overskrift – men dagen i dag har været indholdsrig.

Først en konstatering: Hugo er tyk. Lækker, men tyk. Bastant. Havde fordoblet sin fødselsvægt da han var 2 måneder. Siden har jeg ikke fået ham vejet – og nu er han snart 5 måneder. Der ligger ikke et sundhedsplejerskebesøg før vi skriver 2016 – og med tredje barn er man ikke så bekymret. I hvert fald ikke før både barnets mormor og farfar tilfældigvis står i ens entré på samme tid – og spørger, hvad klumpen dog vejer. Det gjorde de her til formiddag. Og så trådte de skiftevis op på badevægten med og uden Hugo – og fik ham til henholdsvis 10 og 10,3 kilo. Lidt søgen på nogle statistikker viste, at 10 kilo er sådan noget, som en gennemsnitlig 1-årig vejer – og så kunne selv en afslappet tredjegangsmor blive en kende bekymret. Jeg fandt i hvert fald ud af, at sundhedsplejen havde åbent hus, lånte min mors bil og tog min tykke baby under armen. Og han var fin, sagde de. Stor og stærk og helt perfekt. Og jeg skulle bare tage det roligt. Men de ringede nu alligevel en halv time senere, for at sikre sig, at jeg tog ham til 5-måneders undersøgelse hos egen læge – for “når man vejer så meget som Hugo gør, så skal man kontrolvejes“…

Senere sendte min mand mig en sms med et spørgsmål om, om jeg egentlig ikke havde lagt mærke til, at han havde barberet sig. Tsk, det kan i hvert fald ikke have været særlig meget tænkte jeg – og bad om et billede. Fuck. Det var vildt meget. Fuldskægget er blevet trimmet voldsomt – og jeg har ingenting set. Hold nu kæft, hvor skal jeg tage mig sammen…

IMG_3472

Til eftermiddag var det Sias tur til at have hendes “spise-lege-gruppe” fra børnehaveklassen med hjemme. Fem børn, sammensat af læreren, som skiftevis skal hjem til hinanden. Kaotisk, men hyggeligt. Stræberbørnehaveklassebørn, som frivilligt sætter sig til at skrive vokaler og synge vokaltrappesangen.

IMG_3509

Stilhed – og rod – efter storm…

Følg bloggen:

Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

Older posts