Påskestatus – opskrift på hjemmelavede romkugler og tip til verdens sjoveste spil og verdens fedeste termotøj

Wow – den længste titel i min blogkarriere!

Jeg sidder i sofaen i min mors sommerhus. Den mindste sover i støvregnen og de store bliver afledt imens min mor agerer påskehare i haven.

Jeg har pakket. Jeg har selv slået weekendsengen sammen, hvilket i sig selv er en bedrift. Jeg klappede mig selv på skulderen og tænkte, at Thor ville være stolt af mig. Han tog hjem til byen i forgårs for at arbejde. Om nogle timer tager vi hjem til ham.

Vi har haft en helt vildt skøn påskeferie so far. De første fire dage var vi i sommerhus med nogle af vores bedste venner hjemme fra Østerbro. En kæmpehytte med indendørs pool, hvor ungerne havde en fest. Vi lavede ikke dagens gode gerning. Til gengæld spiste vi virkelig mange chokoladekiks og urimelige mængder bland-selv-slik, som vi skyllede ned i rødvin når børnene var lagt. Jeg er fire afsnit Paradise bagud, fordi vi hver aften spillede “Hint“, som må være verdens sjoveste brætspil. Man skal få sine holdkammerater til at gætte ord eller sange ved enten at tegne, tale, mime eller nynne. Der er grineflipgaranti!

I forgårs kørte vi hen i min mors sommerhus, hvor vi blandt andet har kreeret hjemmelavede romkugler. Det var virkelig nemt og smagte afsindigt godt.

image

Opskrift:

Tarvelig købekage (vi brugte en hindbærroulade, fire chokolademuffins og en mazarintærte)
Tre spiseskefulde hindbærmarmelade
Fem spiseskefulde kakao
To spiseskefulde romessens
Krymmel

Det hele blandes sammen med fingrene, trilles i krymmel og sættes på køl. Voila!

Nu er ungerne kommet retur fra haven med fryseposer fyldt med påskeæg. Jeg vil teste om jeg har opdraget dem så godt, at de vil dele lidt med mig – men inden da vil jeg lige tippe jer om verdens fedeste termotøj, som jeg har købt til Sia. Det er overdrevet pænt og hun holder sig ganske varm samtidig med at det er vandafvisende.

image

Jakke 299,95 kr. HER / Bukser 199,95 kr. HER

Fortsat god langfredag!

(indlægget indeholder affiliatelinks).

 

Jeg elsker, når mine børn…

image

Sover. Jeg kan ligeså godt indrømme det. Min inspiration til at lave denne liste kom, da jeg i går aftes kom til at tænke over hvor fantastisk det er, når de sover. Jeg elsker når de er vågne – men jeg elsker altså virkelig også når de sover (læs: når jeg har fri).

Griner. Det elsker jeg faktisk nok endnu mere end når de sover. Jeg bliver lykkelig helt ned i maven, når mine børn knækker sammen af grin. Det være verdens bedste lyd.

Ikke forstyrrer mig på toilettet. Jeg begriber næsten ikke hvor heldig jeg er, når det lykkes mig at gemme mig derude i mere end 30 sekunder. En lillebitte hverdagsluksus.

Krammer migDet er ikke så tit, de store rigtig gider at kramme mere – men hvis de gad, så kunne jeg kramme dem i timevis.

Selv tager tøj på. Når det utrolige sker, at de helt af sig selv og uden brok påklæder sig. Endda uden at jeg behøver at tælle hvor hurtigt det går for at motivere dem.

Sover længe. Utopisk, eftersom det aldrig sker. Men jeg er ret sikker på at jeg ville elske det ret meget hvis det skete.

Bliver ældre. Det er fedt at have små børn og babyer er cute – men det er eddermame også fedt når de bliver store og kloge og selvstændige – og jeg forestiller mig, at det kun bliver endnu mere fantastisk jo større de bliver.

Får klippet negle. Muligvis en smule underligt – men jeg elsker den nærhed det giver når de sidder helt stille på skødet af mig og får klippet negle. Det er pissehyggeligt.

Bliver enige. Det er et lille mirakel hver gang de helt af sig selv og imod alle odds synes det helt samme. Halle-fucking-luja!

Lærer. Det er helt fantastisk, når ens børn bliver klogere og ud af det blå ved alt muligt vildt. Som da Sia i går havde “plukket erantis” til mig. Nuvel, jeg blev på instagram senere gjort opmærksom på, at det nok nærmere var krokus – men min 6-årige ved lige pludselig at erantis er en gul blomst, hvilket er mere end man kan sige om hendes mor…

Hvad elsker I når jeres børn gør/kan?

En indrømmelse og en anbefaling

imageSkærmbillede-2015-09-16-kl.-20.13.20

Jeg har en ting med nyhedsbreve. Min mailboks er altid stopfyldt med dem, for jeg melder mig altid til når jeg får muligheden.

Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. De er jo oftest ufatteligt uinteressante og består ikke af meget andet end reklame – men af uransagelige årsager får jeg alligevel altid sat et lille flueben i boksen, når jeg køber et eller andet online og får tilbuddet om fremtidige nyhedsopdateringer.

En gang hver tredje måned – sådan cirka – får jeg nok. Bruger en halv times tid på at framelde mig hele molevitten. Hele molevitten på nær nyhedsbrevene fra Information.

Jeg elsker nemlig Information. Da jeg var gravid med Sia arbejdede jeg i Politikens kundecenter. Her tog jeg telefoner og hjalp abonnenterne med at købe, opsige, betale eller flytte deres avis op i sommerhuset. Der var også en smule salgsarbejde og en gang imellem fik vi kurser, hvor vi blandt andet hørte nogle af de samtaler, som de allerdygtigste sælgere havde haft. En dag hørte vi en samtale, som top-sælgeren havde haft. Undervejs i samtalen fortæller den potentielle kunde, at hun ikke har brug for en søndagsavis, fordi hun allerede abonnerer på Information. Og sælgeren vælger straks at rose hende for hendes gode avissmag. Rose Information. Den konkurrerende avis. Vi forstod ingenting, men fik af vores chef at vide, at det var okay. Når det nu lige var Information, det drejede sig om.

Jeg har været tilmeldt Informations nyhedsbrev i nogle år og jeg elsker den daglige mail, som indeholder overskrifter og links til nogle af dagens artikler. Hvis du også vil have god og tankevækkende journalistik i din mailboks, så tilmeld dig nyhedsbrevet ved at klikke HER. Så deltager du samtidig i konkurrencen om en iPad Air 2 og et års digitalt abonnement på avisen.

Nu vil jeg hoppe ud i haven til min mand og mine børn. Jeg håber at I får en dejlig onsdag. Lige om lidt er det påske!

Om at blive mor til et midterbarn

image

Da jeg blev mor for tredje gang blev jeg ikke bare mor til tre. Jeg blev også mor til et midterbarn. Ligeså snart jeg havde taget den positive graviditetstest, begyndte Thor at snakke om at vi skulle være særligt opmærksomme på Elliot. Et midterbarn kan hurtigt blive lidt klemt.

Thor er selv det klassiske midterbarn. Mægleren. Imellem hans ambitiøse storebror og drømmende lillebror.

Jeg er storesøsteren. Storesøsteren, der ikke rigtig troede på, at det kunne være så svært – det der med at være midterbarn.

Men det kunne det. For helvede, hvor har det været svært for min lille dreng pludselig at blive midterbarn. For helvede, hvor blev det lige pludselig svært at være Elliot.

Det gik meget godt i starten. Jo, han testede os og udforskede i stor stil hvor grænsen gik. Men Hugo havde han kun kærlighed til overs for. Og så pludselig pludselig – da Hugo ikke længere var en umælende, forsvarsløs baby, men en kravlende, krævende en af slagsen – blev det svært. Fra den ene dag til den anden havde vi stort set ikke andet end konflikter med vores før så stille og forsigtige 4-årige, der over natten havde forvandlet sig til en umulig, voldsom og tydeligvis dybt frustreret dreng.

Det var ganske forfærdeligt og virkelig svært. Elliot var alt for hård ved Hugo. Skubbede ham og trådte ham over fingrene – og han var udemærket klar over at det var forkert. Jeg kunne se hans indvendige kamp i ansigtet på ham, når han simpelthen ikke kunne lade være med at puffe eller slå den dér røvhamrende irriterende og opmærksomhedskrævende lillebror. Og når jeg fortalte ham, at det ikke var i orden, så brød han fuldstændig sammen. Græd uden lyd og skammede sig.

En dag, hvor Sia var syg og Elliot var i børnehave – og jeg altså kun havde min yngste og ældste hjemme, kom jeg til at tænke den forbudte tanke. At det var hyggeligere og nemmere kun at have to børn. Og så brød jeg sammen. Sikke en ond, ond tanke at tænke som mor. Sådan skulle det for alt i verden ikke være. Jeg tog fat i Elliots pædagog og i sundhedsplejersken. Søgte råd og vejledning. Og fik det. Fik hjælp til at forstå hvorfor han reagerede som han gjorde. Hvorfor det var så svært for ham. Og det gav jo så meget mening. Hans position var megaudsat. Før var han den lille. Og han var drengen. Pludselig kom den her lille unge, som alle syntes var helt fantastisk. Og som hans højt elskede storesøster virkelig godt gad – selvom hun aldrig rigtig har gidet Elliot. Stakkels Elliot. Og så fik jeg hjælp til næsten at forstå, at mine tanker ikke var forbudte. “Jamen Cecilie – det er jo nemmere at have to børn end at have tre” sagde min elskede sundhedsplejerske.

Vi fik vendt bøtten ved at bade ham i kærlighed og opmærksomhed. Ved at give ham ekstra meget alenetid med os og ved at hjælpe ham med at sætte ord på, at Hugo godt kunne være pisseirriterende, selvom han også var helt vildt sød. Og det virkede lynhurtigt. Der er stadig konflikter – træerne vokser ikke ind i himlen. Men vi har fået vores glade dreng tilbage. Midterbarn eller ej.

Har I haft samme udfordringer med jeres midterbørn? Eller har I selv været midterbørn som små?

Ugen der gik #26 (med en ny kærlighed, en afsløring og en påskeferie)

I ugen, der er gået, har jeg:

Mødt min venindes nyfødte baby. Begyndte at tude en lille smule da jeg gik hende og hendes kæreste i møde i Gothersgade – nu med barnevogn.

image

 

Været på frokostdate med Thor og Hugo.

image

 

Overvejet hvilken slags mor jeg er – og skrevet et indlæg om hvorvidt det er okay, ikke at kunne finde svaret.

image

 

Ageret tandfe for første gang i min mor-karriere. Sia hev selv sin tand ud – midt under disneyshow og imens jeg puttede Hugo. Jeg har aldrig set så stolt et barn. Hun smiler meget bredt til alle hun møder!

image

 

Afsløret hvorfor vi havde kameramænd rendende rundt i vores lejlighed i starten af året. Læs hvorfor her!

image

 

Kørt udenbys. Vi er taget på påskeferie i Marielyst, som behandler os usædvanligt godt!

image

image

image

image

 

Hav en fabelagtig søndag aften!