Afslappet, men ikke så nonchalant

image

Jeg sidder i et stille hjørne i Tivoli. Lige ved Go’ morgen-studiet ved plænen. For Hugo sover. Og det larmede overalt, som det jo sjovt nok gør et sted, hvor tusindvis af mennesker samles for at hyle og skrige.

Så han vågnede hele tiden.

Og selvom jeg bryster mig af, at være blevet en åh så afslappet tredjegangsmor – så er jeg på visse områder bare ikke så skide nonchalant. I hvert fald ikke når det kommer til mine børns søvn.

Det fik jeg for alvor bekræftet på vores charterferie, hvor Italien skulle spille EM-kvartfinale mod Tyskland. Klokken 21 om aftenen. En kamp, som vi allesammen virkelig gerne ville se. Så det planlagde vi. Jeg kunne vel for helvede godt være sådan lidt afslappet på den sydlandske måde – og lade min baby falde i søvn i en klapvogn. Bare for en enkelt aftens skyld, ikk?

Det holdt en enkelt halvleg. I pausen rokkede han på sig og åbnede sine øjne for tredje gang og så kunne jeg ikke mere. Jeg trillede hjem og lagde ham i seng og lod skuldrene falde ned på plads. Sad og hørte brølene fra baren og forsøgte at gætte om det var tyskerne eller italienerne, der jublede.

Og hvor end jeg gerne ville have set den kamp, så ville jeg hellere have ro i maven. Det er livet i anden række og det er helt OK. Så længe jeg selv lige smutter en tur op på første en gang imellem.

Fra en hængekøje i Rødovre

image

-med sol i øjnene!

Jeg vågnede klokken 9 i morges. Ja, det gjorde jeg! Thor var stået op med ungerne og havde ladet mig sove længe. På min telefon lå en sms fra min far – med en invitation til at komme ud og grille i hans have. En invitation, som vi prompte takkede ja til. For nok er Østebro skøn og det er lækkert at være hjemme – men når det er så varmt – grænsende til det lumre – så er det alligevel endnu skønnere, at være i en have.

Så her er vi nu. Efter en formiddag i byen og indkøb af Hugos allerførste sko. Og vi bliver her i nat.

Og jeg ligger i en hængekøje og Thor spiller fodbold med Elliot. Og nu gør de ikke længere – til gengæld har jeg fået selskab. Hurra for kæmpestore hængekøjer, udsigt til grill, spil og rødvin. Og for sommerferie.

Det var bare lige det.

Ugen der gik #44 (med tøffetid, mælkeærter og grillkaos)

I ugen, der er gået, har jeg:

Nydt tiden, der gik vidunderligt langsomt i min mors sommerhus. Tøffetid, har Lola Jensen lært mig, at det hedder.

image

 

Drukket vin og nydt udsigten og de tidlige aftentimer på terrassen

image image image image

 

Haft alenetid med min store dreng

image

 

Spist mælkeærter, som er et af sommerens absolutte højdepunkter for mig. En falstringsk egnsret.

image

 

Plukket uendeligt mange blomster med Sia

image

 

Kigget på imens Elliot bevægede sig ud i havet. Det er ikke for mig…

image image

 

Ladet Sia og Elliot sove i telt for første gang.

image

 

Fået Sia klippet i Nykøbing Falster. Ikke det mest fancy sted, men 180 kr. er under halvdelen af hvad man kan få det til i København!

image

 

Fået akut hjemve og vendt hjem til Østerbro. Og ja, vi skal opdateret vores dørskilt…

image

 

Været til et megahyggeligt og perfekt kaotisk grillarrangement hjemme hos hende her

image image image

 

Svaret på det ene og det andet ovre hos Jane fra Papirflyet

Skærmbillede 2016-07-24 kl. 19.56.51

HUSK, at I kan komme ret tæt på min hverdag på Snapchat, hvor jeg går under navnet “cecilieund”

Akut hjemve og at være brugt op

image

Jeg sidder i min sofa. Hjemme på Østerbro. Hvor jeg ikke har siddet i 28 dage.

Vi tog toget hjem fra Falster i formiddags. Efter en helt vidunderlig uge i sommerhus. Hjem til min mors hus, som vi havde planlagt at spendere vores sidste ferieuge i. Men pludselig blev børnene ramt. Af akut hjemve. De saaavnede deres lejlighed og deres legetøj og deres køjeseng. Og de holdt stædigt fast. De ville hjem.

Og pludselig kunne jeg også selv mærke den. Trangen til at sove i min egen seng, bade i mit eget bad og smide mig i min egen sofa. Til at være tæt på vores venner og vores legepladser og på Tivoli. Så vi foretog en lynændring af planerne og drønede hjem.

Og det er skønt at være hjemme. Det er det. Hvad der til gengæld ikke er så skønt, er mit niveau af overskud i dag. Pyha, man. Det kan eddermame ligge på et meget lille sted. Jeg føler mig brugt op. Fyldt op. Løbet tør. Jeg kan næsten ikke rumme det, når Hugo ikke vil sove. Og jeg kan næsten ikke rumme det, når den ene store skubber den anden store. Og når den anden store driller den ene store. Jeg har ikke meget tilbage at give af.

Pis.

Fem ugers ferie med tre unger. Intensivt samvær. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men det er fandeme lige i overkanten. Og jeg er slet ikke meget for at indrømme, at jeg ville ønske at jeg kunne skippe dem i børnehave og SFO på mandag. Men det ville jeg altså, lige nu. Jeg elsker dem og de er søde og sjove og det bedste i mit liv. Men de er fandeme også mange og krævende og 1, 4 og 6 år gamle.

Hugo sover. Og når de store er puttet, vil jeg skænke mig verdens største glas vin. Og så vil jeg gå i seng og håbe, at jeg er en federe mor i morgen end jeg har været i dag.

Mon ikke?

21 spørgsmål om kærlighed (Fyrsten og Fruen)

13695715_10154386407412390_1249920089_n

I torsdags satte jeg gang i en ny føljeton, hvor jeg en gang om ugen vil stille de samme 21 spørgsmål om parforhold til en ny blogger.

I denne uge har jeg fået Elisabeth fra bloggen Fyrsten og Fruen til at lege med. Elisabeth er en af mine absolutte yndlingsbloggere. Jeg elsker hvor lidt bloggeragtig hun er, hvilket hun beskrev ret godt i dette indlæg. Og så har hun og hendes mand en ganske fascinerende historie. De har nemlig kæmpet en helt vildt hård kamp mod barnløshed, hvilket har resulteret i at de i dag har to fantastiske børn, som biologisk set ikke er forbundne – men som er 100% søskende alligevel. Tag og læs det her indlæg, hvor Elisabeth kort forklarer historien – og samtidig slår et slag for, at de på trods af den, altså bare er en helt almindelig familie.

Jeg bliver klogere af at læse Elisabeths blog. Jeg bliver udfordret og får udvidet mine horisonter. Så jeg er virkelig glad for, at hun vil være med i den her leg:

HVOR MØDTE I FØRSTE GANG HINANDEN?
Vi mødte hinanden på Vejlø ølejr. Jeg er kommet der, siden jeg var barn, men ‘hører til’ oppe på gården, da øen er ejet af min familie. Jess begyndte at komme på ølejr med en kæreste, da han var sidst i 20’erne. Han opdagede først, at jeg overhovedet eksisterede, da han begyndte at komme der alene:) Læs evt mere HER 

HVOR LANG TID GIK DER FØR I BLEV KÆRESTER?
Fem uger, tror jeg. Jeg blev ved med at melde ud, at jeg ikke var interesseret i noget seriøst, så Jess tog hjem fra Vejlø og kom igen. Og tog hjem og kom igen. Og tog hjem og kom igen. Sådan fortsatte han, indtil ølejren sluttede, og jeg overgav mig;)

13695114_10154386415792390_1545513609_n

HVEM SCOREDE HVEM?
Jess scorede mig. Han var mega ihærdig! Der er langt fra København til Lolland. Jeg tænker, at han må ha’ brugt alle sine feriepenge på benzin;)

HVEM SAGDE FØRST “JEG ELSKER DIG”?
Aner det ikke. Garanteret Jess;)

HVORNÅR VIDSTE DU, AT HAN VAR “THE ONE”?
Jeg gik ret hurtigt fra ‘Jeg skal slet ikke ha’ en kæreste!’ til ‘Ham her bør man vist holde fast på!’. Han tog mig med op i sin lille, brune 70’er campingvogn, som han delte med sin familie. Sådan et ‘fastligger’-sted, eller hvad man skal kalde det, hvor det nærmest var små sommerhuse. Vi spiste frokost på havnen i Gilleleje og lavede aftensmad på grillen sammen med hans mor. Han prøvede ikke at imponere, han var bare sig selv og helt tydeligt sådan én, som fandt stor værdi i familie og nærvær. Det syntes jeg var ret så vidunderligt:)

13714491_10154386415667390_795807381_n

HVORNÅR OG HVORDAN MØDTE DU HANS FORÆLDRE FØRSTE GANG?
Jeg mødte hans mor ret hurtigt, da hun havde campingvogn ved siden af Jess’. Hun var varm og lattermild og ret fantastisk. Det er hun stadig:)

HVOR ER I HVER ISÆR VOKSET OP?
Jeg er vokset op på Lolland, Jess i Farum. Vi har vist egentlig haft en meget ens opvækst med pædagog- og håndværkerforældre og et hav af søskende.

HVORDAN VAR JERES BRYLLUP – ELLER HVORDAN DRØMMER DU OM AT DET BLIVER?
Vi blev gift på Vejlø, hvor vi mødte hinanden. Jeg havde en grøn kjole på og bare tæer. Jess havde grønne short og sixpence på. Vi drak dåseøl og spillede petanque – det var skønt!

HAR I EN SANG?
Jesse’s Girl – naturligvis;)

HVORNÅR HAR I DET BEDST?
Når vi vågner om morgenen med to børn i dobbeltsengen. Vi har det også ret godt, når ungerne er puttet, og vi drikker irish coffee på terrassen.

HVILKEN FILM VAR DEN FØRSTE, I SÅ I BIOGRAFEN SAMMEN?
The Bourne Identity. Jess tog mig med i drive in-bio med planen om at se en eller anden romantisk komedie. Det er bare ikke lige mig, så jeg fik lov at vælge en anden. Han var meget tilfreds;)

HVILKEN KONCERT VAR DEN FØRSTE, I VAR TIL SAMMEN?
Tina Dickow.

HVILKE TRE ORD BESKRIVER DIG? OG HVAD VILLE HAN SIGE?
Distræt, kreativ, følsom.
Distræt, rodehoved, god røv;)

13823372_10154397421337390_1834376698_n

HVAD ER HANS DÅRLIGSTE VANE?
Han putter for meget smør i Knorr-sovsen.

HVAD VILLE HAN HELST ÆNDRE VED DIG?
Min samlermani. Jeg smider ikke ting ud, jeg gemmer dem – bagerst på reolen, i skuffer, i skunken, i legehuset. Hvor der nu ikke er gemt for mange ting i forvejen;) Jess HADER det!

PÅ HVILKET PUNKT HAR HAN ÆNDRET SIG MEST, SIDEN I MØDTE HINANDEN?
Da vi mødte hinanden, boede han i lejlighed på Frederiksberg, og siden flyttede vi i lejlighed på Nørrebro. For 6 år siden købte vi et hus, hvilket virkelig kan ham mulighed for at vise alle sine talenter! Jess finde en gren og en regnorm i haven og bygge det om til en hængekøje. Næsten;) Han er vildt dygtig med sine hænder, og det han ikke kan, lærer han sig. Til daglig arbejder han med metal, og første gang han kastede sig over træ, tryllede han det mest vidunderlige legehus frem til vores datter. Derudover har vi været nogle ret store ting igennem sammen – fertilitetsbehandling, Jess’ brors død og at Jess fik en blodprop i hjertet. Det har uden tvivl gjort, at han både er blevet mere sårbar, men også mere opmærksom på og taknemmelig for alt det vi har.

13695024_10154386408397390_1033017984_n

HVAD ER JERES BEDSTE FERIEMINDE?
Vejlø. Bare Vejlø!

HVILKE TRE TING VIL I GERNE NÅ AT GØRE SAMMEN?
At bygge et hønsehus, tage på en udenlands rejse og blive gamle.

HVILKEN TV-SERIE HAR I SLUGT HURTIGST?
Lost.

HVAD ER DET LÆNGSTE, I HAR VÆRET UDEN HINANDEN?
En uge, tror jeg. Det første år af vores forhold boede Jess i København og jeg på Falster, men vi så oftest hinanden hver weekend.

HVORFOR KAN DU IKKE UNDVÆRE HAM?
Han er mit helt nødvendige modstykke i forhold til at finde ro. Jeg er distræt, flagrende og har gang i 1000 ting på én gang. Jess er den voksne, som holder mig fast på jorden, når fødderne ind imellem slipper. Og så får han mig til at grine flere gange dagligt. Dét er vigtigt:)

13694980_10154386415742390_621822696_n