Den gamle kælling oppe på første

image

Der bor en sur gammel dame i mit hoved. Hun kritiserer mig og mine evner som mor. Når jeg ikke selv synes, at jeg gør det godt nok. Engang fyldte hun det meste. Kværnede løs. Kritiserede selv de mindste ting. I dag fylder hun ikke så meget. Mest fordi jeg ikke tager hende så alvorligt længere. Og fordi jeg har fundet ud af hvem hun er.

Hun er mig.

Hun er alle mine skyhøje forventninger til mig selv. Og til mit moderskab. Alle de sindssyge krav til min nye rolle, som jeg opfandt som førstegangsmor. 21 år gammel og dybt usikker. Og som jeg egentlig synes, at jeg er lykkedes ret fint med at nedjustere til et passende niveau. Et niveau, hvor jeg stadig sætter barren højt. Men hvor jeg kan være med. Og hvor jeg også giver plads til mig selv og til de fejl, man begår. Som mor. Fordi man trods alt kun er et menneske.

Men selvom vi har fået et nogenlunde tåleligt forhold til hinanden – den sure gamle dame og jeg – så kan hun satme stadig være en kælling engang imellem, når jeg er allermest sårbar. Når mit humør – som i dag – i forvejen er helt til grin. Ødelagt af regnvejr, momsregnskab og den latterligt lave erstatning, vi får for vores stjålne ladcykel. Så slår hun til.

Så hun slog til. Da jeg hentede mine drenge i deres institution klokken 16. Klokken 16! Oh ve og rædsel. Klokken 16! Hvad fanden tænker du på, Cecilie? At hente dine stakkels børn så sent? Er du godt klar over, at de har været afsted i tæt på otte timer, når du henter dem? Er du godt klar over, hvor overstimulerede og trætte de må være? Er du godt klar over, at de ikke har haft en chance for at tilpasse sig vintertiden – og at klokken dermed i virkeligheden er fem? Og er du godt klar over, at de kun når at få tre timer sammen med deres primære omsorgspersoner, før de skal i seng? Hun kørte løs. Jeg kørte løs. På min cykel og på mig selv. Gennem støvregnen.

Og gæt hvad? De havde haft det fint. Mine drenge. Og de var glade og tilgav mig øjeblikkeligt. Uden at ane det. Sjovt fucking nok.

Hun skal holde sin kæft, den gamle kælling oppe på første. Jeg skal holde min kæft.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #58 (med sukkerstrejkestop, Sverige og Falster)

I ugen, der er gået, har jeg:

Spist kanelsnegle i Andedammen. For at fejre Cecilies 7-års blogfødselsdag. Og at jeg havde overlevet mine tre ugers sukkerstrejke.

img_1629

 

Fået stjålet christianiacykel nr. 2 siden sommerferien…

image

 

Tilbragt et døgn i Ystad Saltsjöbad med en masse unge og lækre bloggere.

img_1689

img_1796

img_1798

 

Haft krise over nedenstående nyhed. Og at jeg hverken har styr på hue eller handsker. Må forbi Købmagergade og lede efter den her og de her.

skaermbillede-2016-10-30-kl-18-20-53

 

Overvejet om der skal ske noget nyt – og delt det med jer.

IMG_0256

 

Spist morgenmad og kigget på tøj hos Holm & Bertung PR – sammen med størstedelen af Andedammen.

img_1795

img_1794

 

Elsket at læse alle de fantastiske kommentarer, som tikkede ind til dette indlæg. Jeg skylder stadig at svare på mange af dem – hvilket jeg planlægger at bruge en del af min søndag aften på!

talk

 

Været i sommerhus med min gymnasieveninde og hendes lille familie. Og gået ture på stranden, bagt pandekager og lavet virkelig lækker mad.

img_1769

img_1799

img_1763

img_1785

img_1766

img_1791

img_1777

img_1790

 

Tippet om mid season sale, som slutter ved midnat.

midslut

 

Og nu sover børnene. Noget tidligere end sædvanligt (tak, vintertid!). Og min mand henter pizza. Han har ondt i hovedet. Noget med en flaske rom…

Rigtig god søndag aften!

 

-indeholder affiliate links-

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Gamle venskaber

img_1767

Vi er på Falster. Der er gang i brændeovnen. Det er mig, der har tændt bålet og det giver mig en sindssyg tilfredsstillelse. Jeg ved ikke hvorfor.

I sofaen ligger Andrea og Martin. Min gymnasieveninde og hendes kæreste, som hun i foråret fik Storm sammen med. Han er i øvrigt også i sofaen et sted, Storm. Thor sidder i en lænestol og quizzer dem om noget med film. Fra en bog. Og overalt flyder det med de legoklodser, som Hugo og jeg netop har leget med. Det gik ud på at kaste dem fra deres kasse og ud på gulvet. Og nu sidder han i køkkenet med mig og spiser rosiner og kigger ud af vinduet.

Her er ro på.

Vi har gået tur på stranden og vi har spist pandekager. Og vejret er efterårsagtigt på den helt rigtige måde. Om lidt skal vi lave mad – og når børnene sover, skal vi spille spil. Og drikke vin.

Det er virkelig dejligt at være her med Andrea. Jeg har kendt hende siden vi, for pludselig mere end tolv år siden, startede i gymnasiet sammen. På Øregård. Og hun er faktisk den eneste fra min gymnasietid, som jeg har holdt rigtigt fast i. De andre er faldet fra. Nogle af geografiske årsager. De fleste af alle mulige andre årsager. Livet. Som sker og som skiller. Helt naturligt og rigtigt og okay.

Men Andrea er her stadig. Gudskelov. Og vi ses ikke så tit, som vi egentlig gerne vil. Og i løbet af de snart ti år, der er gået siden vi fik vores huer på, har der været pauser på op til et par år. Men når vi ses, så tager det os aldrig mere end få sekunder, før alt er som det skal være. Og det føles altid som om vi så hinanden i går. Måske fordi hun kender min historie. Og fordi jeg kender hendes.

I går aftes spurgte Martin mig hvordan det nu var, at min søskendeflok hang sammen. Og jeg gik i gang med at forklare. Og da vi kom til Viggo – min lillebror på snart 12 – brød Andrea ind og fortalte, at han blev født den samme dag, som vi havde årsbal i 1.g. Og af en eller anden grund blev jeg helt vildt rørt over, at hun kunne huske det. Og selvfølgelig kunne hun det. For det blev han nemlig. Og jeg blev så fuld til opvarmningen, at jeg aldrig nåede frem til festen på skolen. Og jeg fortalte min mormor, som hentede mig, at jeg ikke var fuld, men at jeg bare ville hjem fordi jeg var så træt.

Og det ved Andrea, fordi hun var der. I mit liv i 2004. Og det er helt vildt rart. For selvom de veninder, som jeg har mødt senere i mit liv, kender mig lige så godt og måske endda bedre i dag – så er det alligevel noget særligt, at hun også kendte den yngre version af mig. Gymnasieeleven. Med kærestesorger og dødsdruk og lektier og forældrekriser.

Og nu er køkkenet blevet fyldt op. Af folk, der kokkererer. Og Bon Iver. Og Hugos rosiner er sluppet op. Og legoklodserne kalder. Og det var også bare lige de tanker, der var. På en helt perfekt efterårsdag i 2016.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Mid season sale!

Til og med i morgen er der mid season sale på Boozt.com – og der er altså nogle seriøst gode tilbud på nogle seriøst fine ting. Der er ikke noget minimumsbeløb – og så er der som altid fri og nem retur.

Jeg har fundet mine favoritter nedenfor.

midslut

 

1/ Den smukkeste lyse rosa frakke fra Selected femme – før 1599 – nu 1279,20 kr. HER

2/ Sindssygt flot frakke i uldblanding fra ICHI – før 1099 – nu 879,20 kr. HER

3/ Den fineste blonde-bh fra Ganni – før 399 – nu 279,30 kr. HER

4/ Mørkeblå uldstrik fra Gestuz – før 999 – nu 749,25 kr. HER

5/ Cool sweatshirt fra Tommy Hilfiger – før 795 – nu 596,25 kr. HER

6/ Lys strik fra American vintage – før 700 – nu 525 kr. HER

7/ Sort kjole i merinould fra 2NDDAY – før 1000 – nu 750 kr. HER

8/ Grønne ruskindsstøvler fra Sofie Schnoor – før 1499 – nu 1124,25 kr. HER

9/ Fin rullekrave fra Ganni – før 599 – nu 449,25 kr. HER

10/ Klassisk skjorte fra Ralph Lauren – før 799 – nu 599,25 kr. HER

11/ Læderstøvler med for fra Shoebiz – før 1199 – nu 899,25 kr. HER

Mid season sale for kvinder HER / Mid season sale for mænd HER
Mid season sale for børn HER

– affiliate links –

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Selv i regnvejr

img_1706

Jeg har søgt ly for regnen. Eller hedder det egentlig læ? På mit nye favoritspot – “Hønen og ægget” – lige ved siden af Sias skole.

Her er pænt. Hyggeligt. Apotekerloft, slidte gulvbrædder, klinker på bordene og planter. Og verdens bedste cortado, som jeg egentlig ikke har råd til. Men det regnede.

Der flyder smørmusik ud af højtalerne – og de øvrige gæster snakker med bartenderen, som åbenbart er ejeren. Han kan allerede genkende mig. Det er ikke godt. Men bedre end Emmerys. Det har jeg også fortalt ham.

Når jeg har bundet min dyre kaffe, drøner jeg ind til et pr-bureau. Der er stadig gang i de dér pressedage, som jeg vist er ved at have forstået meningen med. Og der vil være morgenmad. Og dagens tredje kop kaffe. Jeg skal mødes derinde med det meste af Andedammen. Og så kan jeg lige nå at arbejde et par timer efterfølgende – inden jeg om lidt mindre end fem befinder mig tæt på her igen. For at hente Sia. Og hendes brødre. Og drøne i sommerhus.

Vi har lånt min mors for weekenden. Og vi skal derned med nogle gode venner. Min gymnasieveninde, hendes kæreste og deres lille Storm. Og spise mad og drikke vin. Og måske kan jeg snige mig forbi sofaen en gang eller to. For at smage mine børns fredagsslik – og stjæle et glimt af Vild med dans.

Livet er godt. Her på mit nye sted. Med smørmusik og snart en tom kaffekop. Selv i regnvejr.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts