Juleferie part II

2017 opsummeret

Om ti minutter tager vi hul på årets sidste døgn – og om et døgn hælder jeg champagne i glas og finder den kransekage frem, som jeg forhåbentlig lykkes med at fremtrylle i morgen formiddag. Og så tæller vi ned og siger skål og godt nytår. Og det er altid med en blanding af glæde og spænding – og en underlig form for vemod. Vemod over at tage afsked med et år, der aldrig kommer igen.

Og i et forsøg på at holde fast i det år, der slutter om lidt, har jeg brugt nogle timer af min aften på at gå igennem de 244 indlæg, jeg har skrevet i løbet af 2017.

I januar…

  • Startede jeg året med at besøge Go’ morgen Danmark.
  • Skrev jeg noget om en af de helt almindelige og helt fantastiske hverdage, man gerne vil gemme på.
  • Startede – og stoppede – Sia til spejder…

 

I februar…

 

I marts…

 

I april…

 

I maj…

 

I juni…

 

I juli…

 

I august…

 

I september…

 

I oktober…

 

I november…

 

I december…

 

Jeg synes, at 2017 overordnet set har været et hårdt år. Der er også sket mange gode ting og jeg tager mange lyse og dejlige minder med mig – men den følelse, jeg får i maven, når jeg skal opsummere året, er ikke positiv. Og det er der mange årsager til – og også nogle, jeg hverken har eller har tænkt mig at dele herinde.

Jeg har kæmpet en del i år – og især med og lidt for ofte imod mig selv. Og derfor er det nok også med lidt mindre vemod end sædvanligvis, at jeg om et døgn vil tage afsked med året, der er gået. 2018 kommer belejligt. Året, hvor jeg gudhjælpemig både fylder 30 og bliver færdiguddannet. En frisk start og en masse at se frem til. Og hey – der må også gerne være hårde år i et langt liv. Det gør måske de gode år endnu bedre – og giver perspektiv og anledning til fordybelse og til at kigge indad. Så det vil jeg gøre.

Tak for i år – og fordi I følger med.

Og rigtig godt nytår!

img_5040

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

2 kommentarer

  • Simone

    Sikke dog et fint opsummerende indlæg, Cecilie. Jeg kan i større eller mindre træk huske de alle indlæg, du har opsummeret, og jeg synes på fineste måde, at du lukker os ind uden at blive privat. Det er en hårfin balance, som du virkelig mestrer. Formår at lukke os med ind, når hverdagen og selvkritikken kan være lidt for hård, og minder mig om, at selvom 2017 ikke er et år, jeg er ligeså vemodig omkring som ellers, må man se fremad og glædes over det forestående år.

    Rigtig godt nytår til dig og dine, Cecilie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak, Simone. Jeg blev så glad for dine ord. Rigtig godt – og lettere forsinket – nytår til dig og dine!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleferie part II