Optimal tidsudnyttelse og Elliot om mig

img_4437

Har holdt fri med Elliot i dag. Min tilbagevenden til studiet ligger kun en uge ude i fremtiden, så jeg forsøger at udnytte min rimeligt frie tid bedst muligt – og holder altså en masse fridage med mine unger.

Vi lagde ud med et frisørbesøg. Elliot var blevet overordentligt langhåret i et forsøg på at få “Santanderhår”. Santander er en fodboldspiller fra FCK med hestehale – og der var lang vej igen. Vi blev enige om, at Andreas Cornelius også har flot hår – og landede altså på noget med noget kort i siderne og langt på toppen. Og jeg tror sørme endelig, at vi har fundet den børnevenlige frisør på Østerbro, som vi så længe har ledt efter. Sofie fra New Hair shop var sød og virkelig dygtig – og så fik Elliot både popcorn og saftevand, imens han så en selvvalgt dvd-film. Og jeg fik kaffe. For 245 kroner. Halleluja!

Jeg havde kastet en pakke fodboldkort ind i hele frisureforhandlingen – så vi gik mod fætter BR, da lokkerne var faldet. Der var imidlertid udsolgt – så vi tog bussen til Kgs. Nytorv, hvor en BR-medarbejder ved navn Casper gjorde hele Elliots dag. Er du gal, han var sød! “Hej! Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Kan du godt li’ fodbold? Jeg har alle de her gamle fodboldkort og den her fodboldkortmappe, som du gerne må få gratis! Hvem er din yndlingsspiller? Ej, han er også god!”. Et styks kæmpestor guldmedalje til Casper!

Da vi kom hjem, besluttede jeg mig for at prøve at stille Elliot alle de spørgsmål, som for tiden er all over mit facebookfeed. En række spørgsmål om en selv, som man skal prøve at stille sit barn. Det gav nogle ret sjove og lettere afslørende svar, som jeg vil afslutte dagens indlæg med…

Hvad siger jeg tit? Elliot”

Hvad gør mig glad? “Når du får blomster. Og når man siger noget sødt”

Hvad gør mig ked af det? “Når nogen siger nogle dumme ting over dig”

Hvor høj er jeg? “100 kilo”

Hvad kan jeg bedst lide at lave? “Snapchats” 

Hvad er min livret? “Den er meget meget meget svær. Pasta med kødsovs”

Hvad er min yndlingsdrik? “Kaffe”

Hvilket sted ville jeg helst hen? “Magasin”

Tror du, at du kan leve uden mig? “Nej”

Hvordan generer jeg dig mest? “Den er for svær. Den kan jeg ikke. Når du siger, at jeg ikke må få fodboldkort. Det irriterer mig helt vildt”

Hvad er min yndlingsmusik? “Justin Bieber. Nej, Marcus og Martinus”

Hvad er mit job? “At arbejde i en tøjbutik. Og passe børn”

Hvor gammel er jeg? “28”

Hvad er min yndlingsfarve? “Blå”

Hvor meget elsker du mig? “Hundrede, et hundrede tusinde, et hundrede og en og tres, et hundrede”

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Reality efter min smag

ex

ikke-navngivet-2

 

Forleden blev jeg spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at skrive noget om reality-tv. Og jeg tror aldrig, at jeg har takket ja til en opgave så hurtigt, som tilfældet var her.

Jeg elsker nemlig reality-tv. For den trofaste læser kommer det ej som en overraskelse. Det er nemlig hverken noget, jeg lægger skjul på eller er flov over. Jeg husker tydeligt barndomsfascinationen af Robinsonkaraktererne – og jeg kan med hånden på hjertet og en underlig form for stolthed erklære, at jeg aldrig i mit liv har misset et afsnit af Paradise.

Men hvorfor? Fordi jeg vil forarges og chokeres? Selvfølgelig. Og alt muligt andet. Jeg vil underholdes og fascineres og drages og røres. Og det bliver jeg. Af godt reality, vel at mærke! For der findes ved gud også en masse – i min optik – virkelig dårligt produceret af slagsen. Jeg sluger ikke det hele råt. Jeg vælger min reality med omhu – og så er jeg til gengæld afsindigt trofast.

Derfor var jeg også spændt, da jeg havde takket ja til denne opgave. For hvad nu hvis programmet, som jeg skulle skrive om, viste sig at ryge i den forkerte kategori? Hvad hvis jeg ikke følte mig underholdt, fascineret og draget?

Jeg hev computeren med i seng og startede første afsnit af “Ex on the beach“. Og mine bekymringer blev lynhurtigt gjort til skamme. Den ene guddommeligt smukke nogen-og-tyve-årige englænder efter den anden tonede frem på min computerskærm. De mødtes på en strand. Fire af hvert køn – i det vildeste badetøj og med de mest sindssyge replikker. Leveret på klingende og møghamrende charmerende britisk. Herefter indtog de deres absurde slot af et hus – og så gik dramatikken ellers i gang!

I visse danske realityprogrammer skal man ofte vente en uge eller to på, at der for alvor kommer gang i dramaet – men ikke her! Lynhurtigt skyllede den første eks op på stranden – for det er nemlig konceptet. I hvert afsnit slutter et par eks’er sig til festen – og det skaber den vildeste dynamik og de mest dramatiske konfrontationer.

Det er fantastisk, det er reality præcis efter min smag og jeg er fuldstændig hooked! Serien startede i søndags og vises hver søndag klokken 22 på MTV – og så kan den i øvrigt ses ganske gratis lige HER.

Selv tak – og god søndag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #71 (med aliens, burgere og popmusik)

I ugen, der er gået, har jeg:

Holdt fri med Hugo, som tog de kaotiske tilstande i Remisens legestue med ophøjet ro…

img_4221

img_4404

 

Været i biffen med min mand – klokken 12 på en mandag! Og set en alienfilm (Arrival), som viste sig at være ganske fantastisk.

img_4215

 

Købt en ufatteligt pink vinterfrakke til Sia

img_4246

 

Spist virkelig gode burgere på Lo-Jo’s Social – med Cecilie. Og indtaget desserten andetsteds, da torsdagsjazzkonceptet gjorde det en anelse svært at føre en samtale.

img_4403

img_4402

img_4313

 

Ageret model for “min” butik

img_4276

img_4275

img_4274

 

Haft den hyggeligste lørdag i min svigermors nye lejlighed

img_4363

img_4400

img_4401

 

Ladet mig fragte hjem i ladcyklen, hvorfra jeg nød søerne fra første parket

img_4385

 

Holdt helt langsom søndag – med wienerbrød og regndans

img_4410

img_4411

 

Sunget virkelig meget med på det her nummer. Jeg kender hende, der er den – og hun er noget af det sødeste og dygtigste.

img_4316

 

Det var det, tror jeg. Nu vil jeg tvinge Hugo op af badekarret og få puttet tre børn. Og så vender jeg tilbage senere med en virkelig varm realityanbefaling.

God søndag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Øjebliksbillede

img_4363

Øjebliksbillede fra et tæppe på et gulv. Et spritnyt tæppe på et spritnyt gulv. I en spritny lejlighed. Min svigermors.

Hun flyttede ind for to uger siden – og i dag skulle vi herud for første gang. Vi har været her siden i formiddags. Og vi har spist boller og drukket kaffe. Og gået tur og kigget på husbåde. Drømt om husbåde. Og vi har besøgt det italienske Supermarco – og kogt pasta og revet parmesan udover.

Det er sjovt, som en helt nyfødt lejlighed kan føles hjemlig. Min svigermor er den første, der bor her – men hendes gamle malerier, bøger, thedåser og lysestager får den til at føles tryg – og sjælfuld, vel.

Og sofaen er ikke kommet endnu, så vi er kollapset på tæppet. Hugo er ved at overgive sig til søvnen i weekendsengen – og snart bliver de store puttet i dobbeltsengen. Og så kører vi hjem – Thor og jeg. Han fragter mig gennem København i ladcyklen. Og måske stopper vi et sted og drikker et eller andet. Og sandsynligvis gør vi ikke. Sandsynligvis vil vi bare hjem. Og sove længe.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Børneeksem og guldmedaljer

img_0574

ikke-navngivet-2

Noget af det bedste i verden, er babyhud. Fløjlsblød marcipanhud, som man næsten har lyst til at spise. Fløjlsblød marcipanhud, som alle mine unger er født med. Fløjlsblød marcipanhud, som Hugo stadig har – som Sia havde længe – men som Elliot mistede alt for tidligt.

Elliot er nemlig, som den eneste af de tre, ramt af børneeksem – også kaldet atopisk eksem. Det udbrød ret tidligt – inden for hans andet leveår, mener jeg. Og det viser sig ved ekstremt tør hud, især på benene – særligt slemt i vinterhalvåret.

Elliot har egentlig aldrig været synderligt generet af eksemen – og det var da også først, da vores læge kaldte det for dét, at det gik op for mig, at han ikke “bare” led af meget tør hud.

Jeg har altid været storforbruger af vores lokale apotek. Især efter, jeg blev mor – og især i forbindelse med børneeksemen. Her får jeg nemlig altid og uden undtagelse, virkelig god vejledning i at holde det nede og lindre symptomerne.

img_3798

 

 

Jeg elsker, at jeg har et sted at gå hen, hvor der står veluddannet personale parat – med en hel masse viden, som jeg ikke selv har. De søde damer på Trianglens apotek har en stor aktie i, at Elliot ikke lader sig mærke af den sygdom, som hans eksem jo faktisk er. De har sendt os hjem med diverse fede cremer, som vi smører med hver aften. Det er faktisk gået hen og blevet en ret hyggelig rutine, som jeg næsten ikke ville være foruden.

 

img_3799

Selvfølgelig ville vi helst være børneksemen foruden herhjemme – og jeg håber da ikke, at Hugo også rammes. Men med apotekets hjælp, er det blevet til en ting, som ikke påvirker vores dagligdag. Personalet fortjener sgu en guldmedalje for altid at tage sig god tid til råd og vejledning – uanset køens længde. Hatten af!

Hvis I har erfaringer med børneeksem, så skriv dem endelig i kommentarfeltet – og hvis I vil læse mere om Apotekerforeningens kampagne med fokus på børneeksem, så klik HER.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts