Hvorfor #5

 

img_4064

  • Hvorfor bliver jeg oprigtigt i tvivl, når Sia spørger mig om jeg godt vidste, at Danmark i virkeligheden er en ø, der hedder Holland?
  • Hvorfor er jeg stadig ikke helt hundrede på, at hun tager fejl?
  • Hvorfor har jeg endnu ikke formået at huske at slukke stopuret, når mit æg har kogt færdigt?
  • Hvorfor er det først for nyligt gået op for mig, hvor dybt enerverende og øretæveindbydende de dansk-synkroniserede stemmer i den svenske børneserie “Kasper og Sofie” er?
  • Hvorfor er Kasper og Sofie i øvrigt altid urealistisk rene – og hvorfor ejer de ikke et eneste møbel, der ikke er fra IKEA?
  • Hvorfor skal to af deltagerne giftes i første afsnit af Paradise Hotel i år?!?
  • Hvorfor er det aldrig sket før, at jeg har været uforstående overfor et redaktionelt træk på selvsamme program?
  • Hvorfor stresser jeg på forhånd over tidspunktet for hjemflyvningen fra vores sommerferie om et halvt år?
  • Hvorfor tror Thor, at vi er godt på vej til en ret, når vi har en ingrediens? “Vi har en peberfrugt – så vi mangler bare ris, kokosmælk, forårsløg, kylling, karry, hvidløg og cashewnødder!”

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Skal børn gå til noget?

img_4291

Sia skulle have været til spejder i dag. Hun havde gennem noget tid udtrykt ønske om at starte – og selvom hun kan finde på at tude over udsigten til en legepladstur og så godt som aldrig har besøgt en skov, så tænkte jeg, at det ville være en fin kontrast til brostensbarndommen.

Så vi undersøgte. Satte os ind i forskellen på at være grøn og blå spejder, meldte barnet til – og hun var afsted første gang for tre uger siden. Og igen for to uger siden. For en uge siden var hun syg – og i dag skulle hun afsted igen.

Det ville hun bare ikke. Virkelig ikke.

Sia er usandsynligt bevidst om hvad hun vil. Hun tvivler ikke et sekund og hun er hamrende svær at nå ind til, når hun har besluttet sig. Det skal sikkert komme hende til gode en dag – men lige nu er det bare en seriøs udfordring. Hun har eksempelvis set sig sur på morgenmad og idræt, hvilket resulterer i diskussioner hver morgen – og hver torsdag.

Og nu ville hun altså ikke til spejder. Ligesom hun ganske hurtigt droppede både ballet, atletik og fodbold. Fandeme nej, tænkte jeg. Gu skulle hun så afsted. Nu var hun meldt til – og hun havde faktisk været ganske begejstret sidst. Og så skulle hun altså også lære, at man ikke bare vælger til og fra. At man giver ting en chance. At alting ikke er sjovt med det samme. Og alt muligt andet.

Pædagogiske Thor tog opgaven på sig. Snakkede med den viljefaste 7-årige. I et roligt, men bestemt tonefald. Og så kom han retur og meddelte mig, at hvis barnet skulle til spejder, så ville det blive med magt. Sådan rent fysisk. Og det skulle det selvfølgelig ikke.

Og jeg var irriteret. Fandt det overordentligt pinligt at skulle skrive til spejderlederen klokken fem minutter i mødetid – og dybt frustrerende, at vi ikke havde formået at overbevise hende om, at hun skulle give det en chance. Fiaskoforældre.

Men måske skal Sia bare ikke gå til noget. Måske er skolen, SFO’en, veninderne og familien nok for hende. Måske har hun ikke plads til mere. Overskud til mere. Måske er hun bare ikke spejdertypen, hvilket hendes mor ved gud heller aldrig har været. Og måske er det okay.

“Jeg bestemmer over mit eget liv!” proklamerede hun, da bølgerne gik højest. Det er jo ikke hele sandheden, så længe hun ikke er myndig – men måske skulle hun alligevel have lov til at bestemme lige her.

Jeg ved det ikke. Skal børn gå til noget?

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Bittesmå mirakler

img_4215

Nogle gange er jeg lidt for dygtig til at gå og brokke mig. Indeni. Lade mig irritere over de dér åndssvage og i virkeligheden ganske ubetydelige småting, som hverdagen byder mig – og alle andre. At det regner. At her roder. At børnene skændes. At det bliver lyst for sent og mørkt for tidligt.

Nogle gange er jeg lidt for dygtig til at gå og brokke mig. Og så sker der engang imellem det forunderlige, at livet kaster kærlighed efter mig.

På en mandag. På en iskold mandag.

At livet kaster den mest fantastiske hverdag i nakken på mig. Ufortjent og åh så tiltrængt.

Sådan en dag, hvor min mand inviterer mig i biografen. Klokken tolv. Og hvor en science fiction-film om fucking rumvæsner viser sig at være det smukkeste, jeg længe har set.

Hvor udsalgsafdelingen i Zara kids havde lige præcis de ting, som manglede i mine børns klædeskab. I de rigtige størrelser.

Hvor vi varmede cocio og piskede flødeskum.

Hvor børnene legede så godt og konfliktfrit, at man næsten skulle tro, at de var en form for venner.

Hvor et nyt afsnit af min yndlingsserie venter på mig.

Sådan en dag, som man skal gemme. Huske. Holde fast i. Inden minderne viskes ud og blander sig med de mere regnfulde, kakaoløse og konfliktfyldte dage.

Så. Nu bliver den aldrig væk.

img_4213

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #70 (med krydderier, store følelser og lyslabyrinter)

I ugen, der er gået, har jeg:

Leget i vores dødkedelige, iskolde gård med mit lille udebarn…

img_4072

 

Drukket vin og leget med krydderier med Nana – til et event i forbindelse med Santa Marias nye kampagne “No more boring meals“.

img_4167

img_4168

img_4169

 

Mødt Elliots kommende klassekammerater – og haft svært ved at kapere det.

img_4087

 

Svaret på flere af jeres spørgsmål

img_4077

 

Spist baconrig frokost med Cecilie

img_4170

 

Gjort Hugo ret lykkelig i IKEA

img_4121

 

Fået lov til at besøge det nybyggede Experimentarium sammen med Elliot – inden den officielle åbning på torsdag. Og haft en fest med vindsimulator, lyslabyrint og sæbebobler

img_4165

img_4164

img_4163

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Om graviditet og rygning

debat_660px_med-baggrund

ikke-navngivet-2

 

Det sidste jeg gjorde, inden jeg tog den graviditetstest, der ændrede mit liv, var at ryge en cigaret. Mit hjerte hamrede afsted, for jeg vidste godt, hvad testen ville vise. Men jeg vidste også, at når de to streger tonede frem, så skulle jeg ikke ryge mere. Det måtte jeg ikke. Det må man ikke. Så jeg røg en sidste cigaret. I vinduet i min venindes lejlighed, hvor jeg boede.

Inden da havde jeg røget dagligt. Igennem min gymnasietid havde jeg været festryger. Men nu var rygningen taget til. Jeg arbejdede som bartender. Der var fest og farver – og masser af smøger. Men selvom en cigaret var det første, jeg havde lyst til, da jeg havde fået bekræftet min mistanke, så gjorde jeg det ikke. Det var faktisk ret nemt for mig – men det er det ikke for alle.

For nogle mennesker er afhængigheden så voldsom, at de ikke bare kan stoppe. Samtidig er en graviditet en skelsættende begivenhed, som er forbundet med en masse følelser og bekymringer – og som ryger er det netop i de situationer, at trangen til en cigaret er størst.

Jeg tror ikke på skræmmekampagner. Og slet ikke i forbindelse med graviditet og rygning. Jeg tror udemærket, at gravide rygere er klar over, at det ikke er en smart kombination – så at dunke dem oveni hovedet er ikke vejen frem. Derfor er jeg virkelig begejstret for det nye tiltag, som Kræftens Bekæmpelse står bag. De har lanceret et nyt forum, Røgfribaby.dk, der gennem information, støtte og inspiration har til formål at hjælpe gravide kvinder med at gennemføre et rygestop – og fastholde det.

Idéen er at bryde tabuet og håbe på, at mere åbenhed omkring rygning i graviditeten, vil støtte den gravide. Ligesom sitet har en debatfunktion, der giver de gravide mulighed for at dele deres historier og overvejelser, så de kan støtte og inspirere hinanden.

Hvis du kæmper med den her problemstilling – eller hvis du kender en, der gør – så hop ind på Røgfri Baby og se de mange fine videoer og deltag i debatten. Frem til d. 13. Februar, har du også mulighed for at dele din personlige rygestophistorie og dermed deltage i konkurrencen om en barnevogn fra STOKKE, en autostol fra BRITAX eller et gavekort til BabySam på 1.800 kr.

 

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl