Uudnyttede aktiviteter – og endnu en tur til mit barndoms storcenter

img_5421

ikke-navngivet-2

For et par uger siden fortalte jeg, at jeg har indgået et samarbejde med Lyngby Storcenter. Det indebærer, at jeg skal besøge centret med mine unger tre gange. Vores første besøg fandt sted i vinterferien – og i søndags var vi allerede afsted igen.

Som jeg også nævnte sidst, så har Lyngby Storcenter en ganske særlig plads i mit hjerte. Det er mit barndoms storcenter og jeg føler altid en helt speciel form for nostalgi og ro, når jeg kommer derud. Det er som om, at tempoet er sat lidt ned i forhold til hovedstadens storcentre – og som om folk ikke går lige så meget i vejen. Måske er det rigtigt. Måske er det løgn. Det føles i hvert fald godt.

img_5641

Min familie er aldrig svær at lokke med derud – heller ikke i søndags, hvor anledningen var fastelavn. Elliot skulle bruge et kostume til mandagens fastelavnsfejring i børnehaven – og de store blev ret begejstrede, da de erfarede, at man kunne slå katten af tønden i centret samme dag. Og jeg blev igen enig med mig selv og min mand om, at vi simpelthen skal blive bedre til at bruge centrets aktiviteter lidt mere aktivt. Det viser sig, at der findes så mange fine arrangementer derude – og som studerende forældre er det ganske enkelt en lillesmule dumt ikke at udnytte. Dagen inden vores besøg, kunne ungerne eksempelvis være blevet malet, hvilket med garanti også havde været et hit.

img_5640

I legetøjsbutikken brugte Elliot lang tid på at gruble over hvilket kostume, han skulle vælge. Eller også trak han bare tiden og nød at få lov til at gå og suge ind – for han endte med at gå med sin første indskydelse og hive en Lego Batmandragt ned fra stativet. Og så besluttede han i samråd med sin søster, at Hugo selvfølgelig også skulle klædes ud – og således røg der også et elefantkostume i kurven.

img_5422

Og så kørte vi hjem mod Østerbro. Legede, spiste og sov – og næste dag afleverede jeg en elefant og en batman i institutionen.

Vi glæder os til at vende tilbage til Lyngby Storcenter – og til at forvandle os til de tjekkede typer, der tjekker programmer og aktiviteter.

img_5594

img_5642

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Elliot er udmeldt

601451_10153171907115473_1550001877_n

Jeg troede egentlig ikke, at det var en stor ting. Jo, på papiret er det – men følelsesmæssigt var jeg med. Da jeg i går troppede op på lederens kontor og spurgte, om hun ville have en ledig plads i børnehaven. Elliot skulle meldes ud. Pr. 30/4 – og når man ikke overgår til en folkeskole, er det noget, man selv skal sørge for.

Så jeg skrev under på en blanket og undrede mig over, at lige netop den procedure ikke var blevet digitaliseret. Og hun slog hans cpr-nummer op for mig – fordi jeg har så mange børn og er dårlig til tal. Og så snakkede vi lidt om løst og fast. Og jeg gik hjem.

Og så kom den. Bekræftelsen. Pr. intra, pr. e-boks og pr. papir. Bare så jeg var helt sikker. Det skal hermed bekræftes, at Elliot Underbjerg er udmeldt.

Av. Pludselig.

Han skal væk. Om to måneder skal han væk. Væk fra det sted, som har været hans andet hjem i snart fire år. Væk fra de mennesker, der har hjulpet ham med at vokse og lære og udvikle sig. Fra en indadvendt, stille og ofte bange lille dreng – til en periodevist højtråbende, evigt fodboldspillende bulderbasse – med huller på knæene og jord under neglene. Altid med respekt for den lille dreng indeni. For det særegne, eftertænksomme, underfundige, som han også er. Altid med respekt for Elliot og for hans behov.

Mennesker, der ofte har forstået ham bedre, end jeg selv har. Som har været forudseende og evigt støttende. Som hjalp mig til at hjælpe ham gennem den lille livskrise, som det var for ham at blive storebror. Som gav mig min kærlige dreng tilbage. Som ikke synes, at det er underligt, at han ofte lægger sig for sig selv – men som kalder det sundt og godt og et udtryk for, at han kender sig selv og sine behov og begrænsninger. Og det er i høj grad deres skyld, at han gør det.

Og nu skal han væk. Og jeg kan ikke skrive det uden at tude. For selvom jeg denne gang ved nogenlunde, hvad der venter på den anden side – og at jeg sender ham hen i verdens bedste skole – så er det bare ikke det samme. Der er ikke de samme mennesker – og jeg ved sgu ikke helt om jeg kan undvære dem i hans liv.

Og nu stopper jeg. Og går ud og lægger en ny make-up.

Fuck, altså. Jeg troede at det blev nemmere for hver gang. At man blev stærkere. Men han er jo sin egen.

img_3872

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Voksen vin og vigtige mennesker

img_5562
ikke-navngivet-2

Jeg synes, at vin er en ret voksen ting. Jeg er stadig ved at lære at drikke det – og har indtil for ganske nyligt foretrukket øl eller sodavand over vin. Herhjemme er vi heller ikke typerne, der har en masse vin stående. Vin er noget, vi drikker ude, får foræret eller beder vores forældre om at medbringe til de fødselsdage, vi huserer, hvis de ikke kan undvære det.

Og det er egentlig underligt – for vin har faktisk fyldt en del i mine barndomshjem. Både min far og min stedfar har altid haft et stort kendskab til og forkærlighed for vin – men det er aldrig rigtig smittet af.

Jeg er dog ved at være der. Jeg er ved at forstå, hvorfor folk rejser langt væk, betaler i dyre domme, dufter, smager, bedømmer og går op i årgang, drue og oprindelsesland. Måske handler det om, at jeg nærmer mig mit livs tredje runde fødselsdag med hastige skridt – måske handler det om, at jeg har virkelig mange børn. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg blev overraskende begejstret, da jeg blev bedt om at skrive om nogle vine og om vigtigheden af, at vinen matcher maden. For derhen er jeg trods alt ikke nået endnu. Derhen, hvor jeg med overbevisning i stemmen kan erklære, at en vis vin passer til en vis type kød. Men jeg gad godt at kunne det.

Jeg fik tilsendt en rødvin og en hvidvin – og blev bedt om at invitere nogen på middag og kreere et måltid, der spillede sammen med den tilsendte vin.

Jeg inviterede min søster, Clara. For hvis der er nogle mennesker, jeg ser alt for lidt, så er det mine søstre. Mine søstre, som jeg er så dybt forbundet med på så mange planer – samtidig med at de desværre fylder alt for lidt i min hverdag. Så Clara kom forbi – og vi tog ud og handlede.

img_5578

Jeg havde læst på etiketterne og forstået, at hvidvinen passede godt sammen med kylling – og at rødvinen passede godt sammen med oksekød. Og da jeg jo i kraft af mit forsøg på en slags hverdagsvegetarisme ikke er typen, der kører store mængder kød ned, besluttede jeg hurtigt, at kyllingen og oksekødet skulle være medspillere i mine retter – og altså ikke indtage hovedrollerne. Og da jeg vidste, at min søster og jeg  har glæden for thailandsk mad til fælles, besluttede jeg mig for at gå med det tema.

img_5577

img_5576

img_5574

img_5575

img_5579

Til forret lavede jeg friske forårsruller, som må være den nemmeste og lækreste ret, der nærmest findes. Den består af kød og grøntsager, som rulles sammen i opblødt rispapir – og som enten spises som de er eller dyppes i noget. Vi dyppede dem i en færdigkøbt peanutsauce – men andre gode bud er sød chilisauce eller en blanding af soya og lime.

Mango og frisk mynte er uundværlige, hvis du spørger mig – og derudover bestod rullerne af sukkerærter, peberfrugt, forårsløg og selvfølgelig den stegte kylling.

img_5572

img_5571

img_5565

Til hovedret lavede vi lynstegt oksekød med grøntsager og nudler – toppet med saltede cashewnødder. Jeg stegte oksekød i strimler og tilsatte peberfrugt, sukkerærter, frisk chili og forårsløg – rørte rundt i et par minutter og tilsatte kogte nudler. Til sidst overhældte jeg det med en marinade bestående af revet ingefær, finthakket hvidløg og citrongræs. 5 spsk fiskesauce, 2 spsk riseddike og en deciliter sød chilisauce. Og efter et minuts tid kunne retten serveres.

img_5569

img_5568

img_5570

img_5567

img_5563

Og så spiste vi. Og så drak vi. Lækker mad og matchende vin. Og så snakkede vi. Snakkede og snakkede og fik indhentet alt det, vi var bagud på. Og det var faktisk så hyggeligt, at vi besluttede os for at starte en madklub – bare for os og vores søster, som desværre var optaget af arbejde. Hun gav heldigvis tilsagn om, at hun var med på idéen – så nu glæder jeg mig til at proppe nogle af de allervigtigste mennesker endnu mere ind i min kalender. Sammen med god mad. Og den helt rigtige vin.

img_5566

img_5564

#HardysMatch

Hardys kører lige nu en kampagne på deres facebookside, hvor man kan vinde præmier, hvis man byder ind med det bedste match til en udvalgt vin.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #75 (med mild narkose, realitylede og alenelørdag)

I ugen, der er gået, har jeg:

Købt den nogenlunde smukkeste buket blomster nogensinde, som et tillykke til Sias lærer – på vegne af alle forældrene.

img_5393

 

Undret mig over stort og småt – blandt andet noget med den her kop kaffe – i mit sjette “hvorfor-indlæg”.

img_5213

 

Lagt Hugo i fuld, men åbenbart mild narkose – og skrevet om det både før og efter

img_5254

img_5275

 

Fået en helt ny dreng ud af det, hvilket jeg planlægger at forfatte et indlæg om i den kommende uge.

img_5336

 

Delt en opskrift på denne indiske linsesuppe, som er blevet en klar middagsfavorit herhjemme.

img_5339

 

Elsket forældreintra – blandt andet for det her billede af en iskold Elliot, der kigger på fugle gennem hjemmelavet kikkert.

img_5227

 

Forsvaret en lørdag morgendate med Sia og Hugo på Lagkagehuset med det faktum, at der er studierabat på kaffen og gratis børneboller.

img_5365

 

Drukket byens vist bedste kop kaffe på Kafferiet ved Esplanaden med Cecilie.

img_5296

img_5295

img_5392

 

Haft alenelørdag bortset fra selskab af selvsamme gravide – til Melodi Grandprix, burgere, slik og chokolade.

img_5375

img_5391

 

Skældt ud på Paradise Hotel…

img_5279

 

Optaget og udgivet et nyt afsnit af podcasten “Damer i Dilemmaer”, hvor Cana og jeg i øvrigt deler historien om hvordan vi mødte hinanden. Hør det HER!

damer1

 

Spist en helt perfekt frokost og beundret (og indtaget) mine børns fastelavnsboller hos min svigermor.

img_5390

img_5389

 

Og hav så en megadejlig søndag aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts