Kan man fejre et 4-tal?

fullsizerender-47

Jeg kæmpede med min eye liner i morges. Det plejer ellers at ligge i hånden efter at have været en del af min morgenrutine i ualmindeligt mange år – men i morges ville min hånd ikke som jeg. Den rystede. Jeg var nervøs.

Skulle til eksamen. Modul 10, som jeg har frygtet i årevis. Jeg vidste godt, at det var studiets hårdeste og tungeste modul – og jeg vidste godt, at jeg skulle stramme op fra start, som var i slutningen af April. Og pludselig var månederne gået – med alt for mange barn-sygedage, Sias operation og dertilhørende komplikationer, SFO-start, alt for meget arbejde, en Londontur og jeg skal komme efter dig. Jo, jeg mødte op til al det undervisning, jeg kunne – men læsningen blev nedprioriteret i alt det andet, der var – imens jeg nærmest fysisk kunne mærke hvordan jeg sakkede længere og længere bagud.

Så på trods af to ugers intens forsøgen på indhente det tabte, var ambitionerne altså ikke verdens højeste, da jeg i morges indfandt mig på professionshøjskolen. Og efter jeg i forgårs fik min case og min meget naturvidenskabelige eksaminator, var de sådan set bare at bestå. I guder, hvor ville jeg gerne bare bestå, så jeg kunne komme videre. Så jeg ikke skulle igennem 48 timers dyb frustration igen – på den anden side af sommerferien.

Det gik ikke skidegodt. Det ville være synd at sige. Det kørte ellers ret godt i mit 10 minutter lange oplæg, hvor jeg selv satte dagsordenen, skød løs på latin og gestikulerede vildt og voldsomt. Og så var det eksaminators tur og han skød løs med spørgsmål, jeg ikke kunne svare på. Og jeg kan ikke engang skyde skylden på en klap, der gik ned. Jeg var ganske enkelt bare ikke godt nok inde i stoffet – og min taktik med at holde mine foretrukne fag ude af mit oplæg og satse på at blive spurgt ind til dem efterfølgende, mislykkedes. Og så blev jeg sendt ud og så voterede de i hvad der føltes som en evighed og faktisk også varede ti minutter. Og så kaldte de mig tilbage – med et tillykke og et 4-tal og en pointering af alle de ting, jeg godt vidste, at jeg ikke vidste.

Og kan man fejre et 4-tal? Når man aldrig har stiftet bekendtskab med sådan et – og når det egentlig ser lidt grimt ud blandt alle de tocifrede præstationer? I aften gør jeg det i al fald. På langs i min sofa – med min mand, en bøtte is og et eller andet mousserende. Fejrer at vi kom igennem det her sindssyge forår uden at dumpe hverken det ene eller det andet sted. Fejrer at vi er færdiguddannede inden vi ser os om. Og at vi har sommerferie i en uendelighed.

Man kan godt fejre et 4-tal, når det føles som tre gange så meget.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Tillykke, mand.

img_7764

Det er mandag aften, når jeg skriver det her. Aftenen inden din fødselsdag. Du ligger i den anden ende af sofaen og spiller PlayStation – imens du hører musik. Din fod ligger på min og det gør ondt når du bevæger den, men jeg siger ingenting.

I morgen har du fødselsdag. Det er niende gang, jeg får lov til at vågne op med dig på din fødselsdag. Første gang fyldte du bare 21. Jeg var gravid, Michael Jackson var død om natten og vi skulle til Paris. Og jeg havde købt en virkelig grim strikket cardigan til dig. I år har jeg købt en hovedpude – det kan jeg godt skrive nu, for jeg sender først det her ud i virkeligheden i morgen. Og selvom jeg undskyldende kaldte det for en usexet fødselsdagsgave, da ekspedienten i Jysk spurgte om der skulle byttemærke på, så elsker jeg, at jeg ved, at du bliver lykkelig for den skide hovedpude. Fordi jeg har den samme og fordi du er misundelig og fordi du hver eneste aften forsøger at snyde mig og stjæle den. Jeg elsker at jeg kender dig. Jeg elsker at du lige har sat Marie Key på. Uden forsvar. Og at jeg ved at det er en lillebitte kærlighederklæring imens du spiller FIFA. Uden du behøver at fortælle mig det. Uden at jeg behøver at anerkende det. Bare fordi vi ved det.

Jeg elsker dig for så mange ting. Jeg elsker dig for din grænseløse tålmodighed med mig. Din ubetingede kærlighed. Hold kæft, hvor gør jeg det sjældent nemt for dig. Jeg ved det godt. Og du står bare bomstille. En fucking klippe. Jeg elsker at du er så pissepinlig når vi går eller cykler, selvom jeg hader det. Når du synger for mig midt på gaden – så højt at alle glor. Og når du overdriver dine fagter på cykelstien i fuldstændig ekstrem grad – kun for at gøre mig pinligt berørt. Nok egentlig kun for at få mig til at grine. Jeg bliver så flov og så vred – og jeg græder af grin. Du får mig til at græde af grin hver dag – og jeg ved at det gør mig til et bedre menneske. Jeg elsker at du er så befriende bedøvende med hvad andre tænker.

Jeg elsker at du er det mest ordentlige, ansvarlige og voksne menneske, jeg nogensinde har mødt. At du har levet op til dit ansvar siden dag et. Siden jeg smed verdens største ansvar og opgave i hovedet på den 20-årige dreng, der var dig. At du greb den og greb mig. At du er den bedste far jeg kunne drømme om for vores børn. At du er mindst ligeså meget far som jeg er mor. At vi er lige i det her.

Jeg slipper dig aldrig. Det gør jeg ikke. Jeg fungerer ikke uden dig. Måske er det svagt og måske er det usundt. Måske er det lige præcis sådan det skal være.

Det er det.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Okay så! (om “ugen der gik”)

img_6955

Nå men jeg kan lige så godt afsløre, at alle mine skumle planer om at pausere mine “ugen der gik”-indlæg er godt og grundigt afblæst!

I gårsdagens 92. af slagsen, spurgte jeg jer, om I kunne bruge indlæggene til noget eller om de var ligegyldige. Jeg var nemlig ved at køre lidt træt i dem og var blevet lidt for god til at glemme at tage billeder til dem.

Og hold nu op. Det strømmede ind med de fineste kommentarer. Her gik jeg og havde en idé om at jeg mest af alt skrev de indlæg for min egen skyld – og så viser det sig, at der faktisk sidder en overvældende masse mennesker på den anden side, der faktisk er rigtig glade for dem og nødigt vil undvære dem. Mange af jer skrev, at de fik jer til at reflektere over jeres egen uge, hvilket jeg synes er sådan en fin ting – og hvilket faktisk også var grunden til, at jeg selv begyndte at lave dem. Fordi de giver anledning til at kigge tilbage og hænge sig i de mange lysglimt.

Noget andet, der gjorde mig glad, var at læse at flere af jer var glade for at jeg linker til en del af ugens indlæg i dem. Det var jeg faktisk lidt bange for, at folk syntes var en lillesmule irriterende.

Nå. Pausen er afblæst. Tusind tak. Jeg befinder mig i en musestille læsesal og ligner nok en meget seriøs og aktiv studerende – så det vil jeg prøve at være.

God mandag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #92 (med eksamenslæsning, praktikplads og tuderi)

I ugen, der er gået, har jeg:

Holdt pause fra eksamenslæsningen med min mor, der bød på smørrebrød og ispinde.

img_8740

img_8829

 

Haft Sia forbi frisøren, som endte med at klippe cirka halvdelen af hendes hår af.

img_8680

 

Afsløret hvor jeg skal i praktik efter sommerferien.

image

 

Spist rugbrødsmadder på stranden og is i gården – på en helt almindelig hverdagsaften.

img_8662

 

Anbefalet tre yderst seværdige DR-programmer.

152167613

 

Besøgt Classens have med min største og min mindste.

img_8834

img_8827

img_8787

 

Skrevet et sentimentalt “der er gået 10 år, siden jeg blev student”-indlæg.

image70

 

Spist sushi helt alene, imens jeg bandede studentervognene langt væk og fortalte om vores lørdag.

img_8790

 

Tudbrølet over slutningen på SKAM. Altså som i hulket. Ægte. Helt alene i min seng. Shit!

img_8833

 

Spenderet en stor del af min søndag med mine bøger i en læsesal.

img_8826

 

Efterkommet Hugos ønske om at facetime med min mors hund (!) adskillige gange.

img_8828

 

Været til sidste skoledag og hørt den fineste udgave af “Fætter Mikkel” fra Elliot og alle hans nye venner.

img_8832

 

Besøgt tårnlegepladsen, hvor Hugo mest af alt var interesseret i at snakke med duerne.

img_8825

 

Og det var det. Og nu hvor jeg (måske) har jer, skal jeg lige høre jer om noget. Det her er mit “ugen der gik”-indlæg nr. 92! Jeg har troligt begået et indlæg hver søndag i al den tid, jeg har blogget og jeg har været rigtig glad for det. Men nu går jeg altså og flirter lidt med tanken om at holde en pause – mest fordi jeg ofte kommer til at glemme at fotografere de ting, jeg laver. Men inden jeg tager en beslutning, kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre om indlæggene giver jer noget? Er de ligegyldige eller er I glade for at læse dem? Jeg håber, at nogle af jer vil tage jer tid til at svare i kommentarfeltet nedenfor – og hvis der er larmende tavshed, må jeg jo tage det som et vink med en vognstang ;)

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

På mandag

img_8755 fullsizeoutput_3b

Jeg glæder mig til på mandag. Det gør fire femtedele af flokken herhjemme. På mandag tager Thor og jeg nemlig de to store under armen (eller måske i ladcyklen) og sætter kursen på Amager. Der står et kæmpe cirkustelt – og det er Cirkus Summarums telt og vi glæder os til forestillingen – måske især i kraft af, at vi kender en af de nye artister særdeles godt – men det er slet ikke cirkusforestillingen, som nærværende indlæg skal handle om.

Det skal nemlig handle om det, der skal ske før vi forsvinder ind i teltet med popcorn og store forventninger. Sidste år troppede vi alt for sent op og nåede slet ikke at gøre brug af de mange tilbud på cirkuspladsen – men den fejl kommer vi ikke til at begå i år. I år er vi nemlig blevet bedt om at teste og hjælpe med at sætte fokus på den aktivitetsbane, som Sun Lolly står bag.

Sun Lolly er barndom for mig. Jeg bliver helt varm om hjertet hvert år, når jeg ser de pangfarvede papæsker dukke op i mit supermarked – og vi har altid fryseren fyldt. Senest har de trekantede sodavandsis hjulpet med at holde Sia velhydreret igennem perioden efter hendes operation – og de nye drikke er også vældigt populære herhjemme. Hvad jeg ikke vidste var dog, at Sun Lolly donerer en masse af de her drikke til Cirkus Summarum – og lader overskuddet gå til Muskelsvindfonden. Det er en helt vildt fin ting, synes jeg – og det vil jeg jeg enormt gerne støtte op om.

På mandag tager vi derfor afsted i god tid, så ungerne kan få lov til at prøve kræfter med den bane, der lyder helt afsindigt sej! Samtidig kan Thor benytte os af de køl-ned områder, som Sun Lolly også har været så rare at sørge for. Hvis man ikke har billetter til cirkusforestillingen, er det faktisk muligt at købe adgang til cirkuspladsen og dermed aktivitetsbanen for bare 25 kroner. Det sker i indgangen op til to timer inden forestillingen.

I kan følge med på dagen på min Instagramprofil, som I finder HER – og hvor jeg vil sørge for at opdatere min story. Og så vil jeg skrive endnu et indlæg om vores oplevelser nogle dage senere!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts