Skal børn have lommepenge?

img_9748 fullsizeoutput_7

 

Lommepenge er et emne, vi jævnligt diskuterer i det lille hjem på Østerbro. “Skal jeg ikke snart begynde at have lommepenge” spørger den ældste endnu mere jævnligt. Og jo, det skal hun egentlig nok, men det er altså endnu ikke sat i system – og det er der to overordnede årsager til.

For det første ligger vi aldrig inde med kontanter! Aldrig nogensinde. Vi kunne selvfølgelig gå ned i banken og hæve en masse 20’ere, som vi kunne gemme et sted og dele ud af ugentligt – eller vi kunne, som jeg også har foreslået Sia, agere “bank” for hende – og holde regnskab med hvad hun har og hvad hun bruger.

For det andet, så har jeg rigtig svært ved at finde ud af hvordan vi skal italesætte hvorfor hun skal have lommepenge. Flere af hendes klassekammerater har faste pligter, som udløser lommepenge. De tørrer spisebordet af, går ud med skrald og holder orden på deres værelse. Og jeg kan egentlig meget godt lide idéen om at lære børnene, at man skal arbejde for pengene og at de ikke kommer dumpende ned fra himlen eller hænger på et træ. På den anden side, så har jeg ikke lyst til at lære dem, at det udløser en økonomisk gevinst at hjælpe til. Jeg synes ikke, at lommepenge bør være incitamentet for at hjælpe. Jeg vil gerne lære dem, at man hjælper til fordi man er en del af et fællesskab – og så tage lommepengene ud af den ligning.

Inden vi rejste mod Østen, besluttede vi os for at give de to store 100 malaysiske dollars hver. Vi havde hævet valuta og lå pludselig inde med kontanter – og så kunne jeg tydeligt huske glæden ved at have mine egne penge på min barndoms ferier. Og det har været sådan en fin ting. Elliot lagde godt nok ud med at efterlade sin pung og sin formue i Kuala Lumpurs lufthavn – men derudover er det gået så fint. De har lært at prioritere – og at 100 dollars ikke varer evigt, selvom det lyder som uendelig rigdom.

Og det er vel, når alt kommer til alt, det, det handler om. At klæde sine unger på. At forsøge at gøre dem økonomisk bevidste i en eller anden udstrækning. At gøre sit for at undgå, at de som voksne ender i rod og gæld.

Får jeres børn lommepenge? Og hvordan gør I?

img_9745

img_9746

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Hjemve

img_9503

Det her kan hurtigt komme til at fremstå både forkælet og utaknemmeligt – og det er hverken eller. Det er bare sådan, det er.

Jeg er mæt. Jeg har hjemve. Jeg savner Danmark.

Det er i dag tre uger siden vi lukkede døren bag os og vinkede farvel til Østerbro. Så længe har jeg aldrig været ude og rejse før – og det kan jeg mærke, at der er en rigtig god grund til. Jeg er ganske enkelt for stor en tryghedsnarkoman til at kunne nyde at være væk fra min lille andedam i mere end fjorten dage ad gangen. Jeg får hjemve på den helt barnlige måde med ondt i maven – og da jeg forleden facetimede med min mor, begyndte jeg gudhjælpemig at hyle! Min mand drømmer om at rive et halvt år ud af kalenderen og rejse rundt – og jeg kan desværre overhovedet ikke forestille mig noget mere angstprovokerende.

Det her er min første tur til Asien. I mine snart 30 år, har jeg udelukkende opholdt mig i Europa – og i de allerpæneste dele af USA. Og det har jeg godt kunnet mærke. Det er så fremmed for mig, det her. Lugtene, lydene, kulturen, maden. Og jeg skammer mig en lillesmule, for jeg ville sgu gerne være typen, der elsker og favner alt det nye og fremmede. Jeg går rundt og bilder mig ind, at jeg er et ret tolerant menneske – og så er jeg ved at kollapse, når jeg ser en gadehund, finder hønsefødder i køledisken og bliver kørt hjem af en taxachauffør, der hakker og spytter og råber.

Det har været en fantastisk tur. Ungerne har haft en fest. Vi har pjasket i fire forskellige pools, spist mindst 30 is hver, lært og tælle til ti på kinesisk og haft en hel masse lykkeglimt og stjernestunder. Men nu er jeg mæt. Jeg savner min lejlighed, mine veninder, mit TV, mit supermarked og et køligere klima. Og ja, jeg ved godt, at jeg med garanti trækker den med klimaet tilbage om en uge.

I morgen tager vi til Hong Kong. Vi har halvandet døgn i byen før vi tager et midnatsfly mod Madrid – og derfra til København. Og jeg vil forsøge at skubbe hjemveen til side og nyde de sidste dage. For jeg ved jo godt, at det meget hurtigt kan blive hverdag igen – og at jeg ligeså hurtigt kan komme til at længes efter 32 grader, vaffelis og de mangotræer, vi bor under.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #96 (med Penang, Kuala Lumpur og Kina)

Jeg kommer vist til at slå billedrekord i det her indlæg, men i løbet af den seneste uge har vi opholdt os ikke mindre end tre steder, så der er nok at vise frem og berette om.

I ugen, der er gået, har jeg:

Været ude og spise på Penang uden børn. Thor og jeg tog med min lillebror, min søster og hendes veninde ud en aften – og overlod ansvaret for ungerne til min far og hans kone. Vi spiste vegansk sushi (!) og indtog de mest absurde desserter på en ren dessertrestaurant.

img_9472

img_9655

img_9656

img_9654

img_9653

 

Besøgt et buddhistisk tempel og set “den sovende Buddha”.

img_9650

img_9651

 

Spist virkelig mange is ved (og på…) poolen

img_9647

img_9648

 

Besøgt den fineste strand, hvor ungerne soppede og (nogle af) de voksne lejede jetski.

img_9649

img_9503

 

Smeltet over Elliot og min lillesøster, der spontant gav hinanden det længste kram i elevatoren. Noget, Elliot selvfølgelig ikke ville være ved, da jeg ville forevige øjeblikket.

img_9646

 

Tilbragt tre dage i Kuala Lumpur, hvor Petronas Twin Towers tog pusten fra mig.

img_9594

 

Badet med udsigt til det ene af de to tårne.

img_9516

 

Besøgt en park med en gigantisk legeplads og den fineste soppesø.

img_9643

img_9642

img_0034

 

Taget turen til Kina, hvor jeg i skrivende stund befinder mig. Vi bor i Guangzhou, hos den kvinde, som Thor var au pair hos tilbage i 2007. Og vi slapper af, oplever og suger til os.

img_9633

 

Spist vældig autentisk mad på en restaurant under en motorvejsbro.

img_9640

img_9639

img_9638

img_9637

 

Besøgt en kirkegård for danske sømænd, der sejlede til landet i slutningen af 1700-tallet.

img_9635

img_9636

 

Været rundt og se byen – og blandt andet besøgt et gigantisk supermarked og et lokalt frugt- og grøntmarked.

img_9622

img_9632

img_9634

img_9631

img_9630

img_9629

 

Det var vist det. Nu vil jeg hoppe i seng – og næste gang, jeg udgiver “ugen der gik”, bliver det hjemme fra København. Og det bliver helt OK – for selvom det er skønt at være afsted, så glæder jeg mig efterhånden også til at komme hjem.

God søndag aften til jer!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Goddag og farvel

img_0034

I dag er det to uger siden vi tog metroen ud mod Københavns lufthavn – og begav os ud på en marathonrejse mod Østen. 14 dage! Det er gået sindssygt hurtigt. Det føles som om, at tiden er smuldret og forsvundet mellem hænderne på mig – og jeg har en teori om, at det skyldes de mange forskellige destinationer. Der er sket så meget nyt og der har været så mange sceneskift. De gange, vi har været på ferie i 14 dage på den samme campingplads, har tiden til sidst føltes lang og efter 10-12 dage er jeg begyndt at blive rastløs og få hjemve. Sådan har jeg det slet ikke nu.

Vi er i skrivende stund i Kuala Lumpur. Vi havde fire dejlige dage på øen Penang – og i forgårs ankom vi hertil. Byen er så stor og uoverskuelig, at vi ikke har nået sådan rigtigt at opleve den – og to dage med tre børn har ikke været de optimale betingelser for at udforske den. Det er også fint nok – og i morgen skal vi videre. Goddag og farvel, Kuala Lumpur.

Og goddag og farvel, familie. Min søster efterlod vi på Penang i forgårs – og min far, hans kone og mine små søskende krammede vi farvel for en time siden. De skal hjem til Danmark nu – og det var underligt og trist at sige farvel til dem, efter at have haft så mange intense dage og oplevelser sammen.

Med det sagt, så bliver det også dejligt at få noget ferie sammen bare os fem. I morgen flyver vi til Kina, hvor vi skal bo hos hende, som Thor var au pair hos for ti år siden. I Guangzhou. Jeg glæder mig og jeg er spændt. Og jeg glæder mig til at fortælle om vores oplevelser!

Nu vil jeg snige mig ind til Hugo, som ligger og troner i Thors og min seng. Manglen på babyseng har lært ham samsovningens kunst – og det er eddermame hyggeligt.

Godnat!

img_0030

img_0031

img_0037

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts