Video fra vores weekend i Lalandia

img_0231img_0236

Vores feriehus i Lalandia, som vi besøgte i weekenden, lå lige ved havet. Jeg nåede bare slet ikke derned. Det gjorde Thor til gengæld – en tidlig morgen sammen med Hugo, hvorfra han sendte mig billedet ovenfor.

Jeg nåede ikke havet. Til gengæld nåede jeg vidst det meste af alt det andet, Lalandia havde at tilbyde. Sammen med min mand og mine unger. Er du sindssyg, hvor var vi effektive – og hvor var det overraskende sjovt, hyggeligt og overskueligt alligevel. Alle tilbuddene ligger nogenlunde samlet – og man kan booke tider og lægge en plan for dagen. Hvis man da ikke vil tilbringe alle timerne i vandlandet, som jeg skrev mere om i lørdags, da vi havde testet det nye “Kids Area”, tiltænkt de 0-5-årige. Det var et gigantisk hit i Hugos bog!

Nå. Nok ord. Nu vil jeg dele den video, som jeg har brugt størstedelen af min dag på at klippe sammen. Hugo har set den fem gange her til aften – og haft lige stor optur over scenerne med ham selv hver eneste gang. Kun scenerne med ham selv.

Enjoy.

 

img_0232

img_0233

img_0235

img_0234

 

Besøg Lalandias facebookside HER.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

At tage skæbner med på weekend

img_0216

Tirsdag aften. Jeg føler, at det er længe siden, jeg har skrevet ganske almindelige hverdagsindlæg. Nok fordi der ikke er så mange af dem for tiden – de ganske almindelige hverdage. Det hele er stadig ret nyt – og vi er stadig ved at finde os til rette med mine mange timer væk hjemmefra. I virkeligheden er det nok mest mig, der skal finde mig til rette – især med min dårlige samvittighed over at undvære de fleste morgener. Stemmen, der skælder mig ud, har kronede dage.

Men udover den dårlige samvittighed, går det godt. Rigtig godt endda. Jeg er simpelthen så glad for at være på min afdeling – og jeg kan mærke, at jeg rykker mig dag for dag. Mest i forhold til det rent instrumentelle, som ærligt talt var en lille smule rustent efter flere år væk fra gulvet. Jeg har totalt optur over mig selv, når jeg kan udføre tingene selvstændigt og det bliver mere og mere virkeligt, at jeg lige om lidt er rigtig sygeplejerske.

I forhold til det relationelle og relationen til “mine” patienter, så kan jeg mærke, at jeg skal finde en balance. En balance, som jeg ellers tidligere har bagatelliseret lidt. Jeg bruger mig selv enormt meget i forholdet til mine patienter. Jeg tager dem ind og jeg føler med dem og jeg er ikke bange for at komme tæt på. Jeg holder i hånden, krammer, lytter til deres historier – og bruger allerhelst timevis på sengekanten, hvis jeg kan slippe afsted med det. Det kan jeg jo heldigvis ofte som studerende, fordi jeg endnu ikke indgår som en del af nomeringen – og jeg har altid insisteret på, at det er den måde, jeg er sygeplejerske på. Fordi det er sådan jeg er. Og fordi det er ægte. Og fordi jeg ikke kan lade være. Jeg er altid blevet hamrende irriteret, når jeg har fået at vide, at jeg skal passe på, at jeg ikke tager patienterne med hjem. De må gerne komme med hjem!

Men. Jeg havde en patient med til Lalandia i weekenden. Og det er okay, for jeg sidder med nogle vilde skæbner og det kan ikke undgå at gå ind. Men den her patient fyldte for meget i min bevidsthed i de dage, hvor jeg først og fremmest skulle være mor. Og kone. Mine tanker fløj konstant tilbage til Herlev – og jeg ville så gerne vide, hvordan det gik.

Jeg er ret overbevist om, at jeg nok skal lære det. Det bliver jeg nødt til. Jeg nægter at blive kold – men jeg vil gerne blive bedre til at lade mere af det ligge, når jeg tager kitlen af. Til at opdele det. For ellers kan jeg mærke, at jeg bliver kørt træt.

Nå. Det her skulle have været et hverdagsindlæg. Om bortsmidte nøgler, forældremøder, nattevagter og yoghurt af soyamælk. Men det blev om det, der lige fyldte. Hverdagen tager vi, når den melder sig.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #104 (med stolthed, gråd og vandland)

I ugen, der er gået, har jeg:

Været til lancering af Canas nye bog. Shit, jeg er stolt af hende, altså.

img_1313

img_1312

 

Mødt en meget ung læge, jeg kendte da jeg var teenager. Og funderet lidt over hvor forskelligt man kan bruge de samme 10 år.

fullsizeoutput_6e

 

Haft den her samtale med min 6-årig. Og mentalt forberedt en bondegårdstur…

img_0935

 

Lavet aftensmad til Cana på hendes fødselsdag, som hun havde truet med at tilbringe alene. Fandeme nej…

img_1311

img_1310

 

Haft det svært med at undvære at være en del af mine børns morgener. Og tudet i en stillezone

img_0905

 

Besøgt Miriam – og i den forbindelse mødt Frank for første gang. Frank havde butterfly på…

img_1316

 

Tilbragt weekenden i Lalandia – og anmeldt guds gave til vandlandstrætte småbørnsforældre.

img_1151

img_1211

img_1268

img_1253

 

Udgivet sms’er for første gang i månedsvis.

img_1164

 

Været på en spontan IKEA-tur søndag aften med mine søstre, hvorfor nærværende indlæg udkommer noget senere end sædvanligt.

img_1315

 

Og nu venter uge 38 på mig. Med forældremøder og nattevagter – begge dele i flertal. Det virker forhåbentlig mere overskueligt i morgen tidlig. Men mon ikke?

God søndag aften til jer!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Kan man få ørenlyd i et vandland?

torsdimg_1210Indlægget er sponsoreret af Lalandia

Vi er i Lalandia. Blev for noget tid siden spurgt, om vi ikke havde en ledig weekend i September, som vi ville bruge på at teste det nye Kids Area i feriecentret i Rødby. Det kendte jeg i hvert fald tre små mennesker, der virkelig gerne ville – og så ville deres voksne selvfølgelig også.

Så vi ankom i går. Jeg blev hentet på Herlev, da jeg fik fri klokken tre – og vi overlevede myldretrafik og regnvejr og tjekkede ind i vores afsindigt fine feriehus ved sekstiden. Indtog en middag og noget softice på Bones, aflagde Monkey Tonkeyland et lynvisit, blandede noget slik og gik tilbage mod vores hjem for weekenden. Puttede den mindste og så Vild med dans med de største. Og drak rødvin.

img_1150

img_1151

img_1161

Og i dag skulle vi til det. Det, vi var blevet kaldt herned for. Det var faktisk først forleden, det gik op for mig, at det var vandlandet, der var blevet opgraderet. Og det var først i dag, det gik op for mig, at det nye Kids Area ikke bare var et hjørne af det gigantiske Aqua Dome – men et lille vandland for sig selv. Forbeholdt de 0-5-årige, men med adgang for større søskende. Vi aftalte med de store, at vi ville prøve det nye først – for derefter at gå op ad trapperne til det velkendte.

Og det var virkelig fint. En stor, lavvandet pool med en behagelig temperatur. Hugo plaskede med vand i de store træstammer, blev bedste venner med en gigantisk skildpadde og var lige ved at overgive sig til den lille rutsjebane.

img_1257

img_1256

img_1258

img_1214

Sia og Elliot havde for længst kastet sig over områdets anden pool, da vi sluttede os til dem. Et lille, rundt, lidt dybere og meget varmere bassin. Hugo var ellevild, klatrede op på kanten, hoppede ned – og var ikke til at hive op derfra.

Der kom en livredder forbi – og jeg sagde kækt, at det da var et actionpacked sted at være livredder. Og han udbrød med det samme, at det var fantastisk! At man faktisk kunne høre, hvad man selv tænkte og at det føltes, som om ens ører faldt på plads, når man kom fra det store Aqua Dome. Og da vi endelig fik lokket Hugo op fra det varme bassin og op i det store vandland, forstod jeg pludselig hvad livredderen mente. Lydniveauet var ikke sammenligneligt – og temperaturen var noget lavere. Pludselig skulle jeg råbe til mine børn, for at få beskeder igennem – og Hugo og jeg søgte hurtigt mod hjørnets babybad, hvor vandtemperaturen mindede om den, vi kom fra – og hvor jeg konstant havde lyst til at spørge tumlingernes forældre, om de godt vidste, at paradis fandtes nede ad trappen.

Efter en enkelt tur i en rutsjebane, spurgte Elliot om vi ikke godt kunne gå tilbage – så vi lod Thor og Sia tage nogle ture i Tornadoen (at hun tør…) og søgte tilbage mod varmen og roen. Og nu forstod jeg i endnu højere grad, hvor den unge livredder kom fra.

Så. Jeg er begejstret. Jeg er virkelig ikke fan af svømmehaller og vandland – men det her kunne jeg faktisk nyde. Det var helt vildt at kunne få ørenlyd i et vandland. Faciliteterne var totalt optimale for Hugo – og lyd- og aktivitetsniveauet var helt perfekt for Elliot, som godt nok er 10 dage ældre end målgruppen, men som er en følsom fyr, der hurtigt kan fyldes op af indtryk.

img_1215

Resten af dagen har vi brugt på at bowle, spise, lege, rutsje, klappe geder, grine, kramme, hoppe og klatre. Lalandia er totalt på børnenes præmisser – og derfor elsker jeg det faktisk ret højt. Der er flere aktiviteter at udforske, end man kan nå på en lørdag (se bare HER). Men – mere om vores oplevelser om nogle dage, hvor jeg udgiver en vlog, som jeg skal have klippet sammen. Nu vil jeg slutte mig til mine unger, der har tændt for Voice Junior og fundet resterne af gårsdagens slik frem.

God lørdag aften til jer!

img_1259

img_1255

img_1253

img_1254

img_1268

img_1267

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts