Solstråler og Seebach

1fc74392-8431-4732-8348-7ac8b956a7e8

På vej hjem fra Jylland. Kæft, det går hurtigt at køre over Fyn. Befinder os et sted på Sjælland – imens vi hører Karl William og drikker cola. Og kigger ud.

Kørte den modsatte vej i går. Uden andet soundtrack end alt det, der står Seebach på. Det var nemlig det, vi skulle. Min mor, mine søstre, min lillebror og jeg. Til urpremiere på Seebach-musicalen. “Hvad betyder urpremiere, mor?”. Spurgte min lillebror, da han kunne få ørenlyd for vores (min…) skrålen med. At det er første gang, det bliver spillet i hele verden. Han var ikke synderligt imponeret, da han tørt konstaterede, at det nok heller ikke ville blive spillet andre steder end i Danmark.

Kom frem. Til Frederecia. Fandt vores hotel og blev mødt af et par damer fra TV-avisen, der havde fået arrangeret, at de skulle interviewe os om vores forventninger. Min mor og jeg førte ordet. Det gør vi. Og så smuttede vi en tur op og ned ad Strøget – inden vi indfandt os på hotellets restaurant og spiste meget dansk mad, pandekager med is og drak rødvin. Vi spurgte tjeneren, om kartoffel-porresuppen, som egentlig var en forret, ville gå an som hovedret til Viggo – eller om de eventuelt kunne lave en større portion. Og hun svarede tøvende, at så ville den nok skvulpe over og være svær at gå med. Og jeg blev semitavst halvtræt af serviceniveauet og tænkte, at de sgu da måtte have en større tallerken, så. Det viste sig bare, at en forret på en jysk restaurant bliver serveret i en gigantisk dyb tallerken og uden tvivl ville være skvulpet over, hvis portionen havde været det mindste større. Så jeg klappede kaje og overdyngede mine rösti med flødesauce.

Og så! Showtime. Shit, hvor var det godt! Så afsindigt fint fortalt, smukt sunget og godt danset. Sjovt. Rørende. Det hele. Bravo.

Vi var sultne på vej hjem. Ikke at jeg forstår det. Så vi gik ned ad trappen til “Café Mums” kl. 23, hvor den unge tjener fortalte os, at køkkenet desværre (selvfølgelig) var lukket. Og så tilbød han gudhjælpemig at gå i køkkenet og lave to portioner nachos til os. “Når bare kunderne er glade”. Jeg tror, at han hed Bjarke. Og jeg elsker ham lidt. Så vi sad til over midnat og spiste og drak, grinede, huskede og berettede.

Og så gik vi hjem i seng.

Og nu er vi her. Tæt på Køge. Mætte af McFlurry. Efter et døgn fuld af alle mulige solstråler – midt i alt det svære.

God lørdag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Hav et godt liv

Der er for meget død lige nu. Folk kiggede på mig med en blanding af medlidenhed og overraskelse, når jeg fortalte dem, at jeg skulle på onkologisk. “Det bliver hårdt, tror du ikke?”. Og nej nej. Eller jo. Men det må det jo gerne. Og jeg kan godt håndtere det.

Det kan jeg også godt. For det meste. Men nogle af dem kommer for tæt på. Og når det blander sig med sorg og krise i Thors familie – og med en fuldstændig forfærdelig historie om den jordemoder, der tog imod Sia – så kan jeg næsten ikke bære det mere. Så bliver jeg så tung om hjertet og så bange. Ydmyg over for livet og smerteligt bevidst om, at vi ikke aner hvad vi har i morgen. Eller lige om lidt. Bevidst om uvisheden.

“Hav et godt liv”, sagde hun. Inden hun forlod verden. Og mig, der havde knyttet mig alt for meget til hende. Uniformen, havde ikke gjort det, den skulle – og det, den plejer. Afgrænse. Og jeg cyklede ud af Ringvejen med Søren Huss hjerteskærende version af “Efterår” i ørerne, vind i ansigtet, efterår omkring mig – imens tårerne fik frit løb.

To minutter. Indtil Karl Williams “Blind igen” tog over – og vinden vendte og jeg huskede, hvad hun havde sagt. Hav et godt liv. Ja. For der er et helt liv. Og jeg aner ikke hvor langt det bliver – eller hvor eller hvordan. Men det skal være godt. Netop derfor skal det være godt.

image

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Immunforsvar og tarme

img_0237img_0241

Da det var forår og håbet om en lang og varm sommer levede i bedste velgående, var jeg inviteret til en bogreception på et forlag inde i byen. Bogen, der var eftermiddagsarrangementets omdrejningspunkt, var skrevet af to svenske kvinder – og temaet var overraskende og interessant. Tarmflora. De to kvinder havde haft meget sygdom i deres familie – og havde sat sig for at undersøge, hvordan man passede bedst på sig selv og sit immunforsvar. De havde opsøgt en professor, som havde fortalt dem, at langt over halvdelen af kroppens immunforsvar var knyttet til tarmen.

Den nye viden havde udmøntet sig i en blog med fokus på “antiinflammatorisk mad”, som nu havde kastet en bog af sig. Til arrangementet fik vi serveret smoothies af grønne bananer, gurkemejeshots og mel- og sukkerfri muffins – og med os hjem fik vi den afsindigt smukke bog – og et lille brev med mælkesyrebakterier.

img_8103

Jeg har tænkt en del på alt det her med tarmflora og mælkesyrebakterier siden. Og jeg har haft lyst til at supplere min daglige multivitamin med noget, der er godt for min mave. Men jeg har ikke fået gjort noget ved det. Jeg plejer i øvrigt at være ret flittig til at spise syrnede mælkeprodukter som skyr og A38, men da vi henover det sidste stykke tid har forsøgt at skære så mange mælkeprodukter som muligt fra, er der ikke nogen tvivl om, at jeg i dag indtager færre af de her bakterier, end jeg gjorde inden sommerferien.

Derfor passede det mig afsindigt godt, da Renew Life spurgte mig, om jeg ikke kunne tænke mig at teste deres mælkesyrebakterier – og det skal jeg altså i gang med nu. Jeg har fået tilsendt et glas specielt til kvinder – “Pure Biotic Kvinde”, som udover tarmen skulle kunne hjælpe med at holde urinveje og underliv i balance. Og derudover har jeg modtaget et glas “Pure Biotic Premium”, som Thor skal indtage. Han er nemlig – med stor entusiasme – hoppet med på vognen. Thors foretrukne shoppingsted, er vores lokale helsekostbiks – så jeg var ikke overrasket, da han straks sagde ja til at deltage i mit lille eksperiment.

Jeg er spændt på at se, om jeg kommer til at kunne mærke en forskel. Jeg håber på, at mælkesyrebakterierne kan hjælpe på den oppustethed, jeg ofte føler – og så håber jeg, at de kan gøre noget godt for mit immunforsvar og allerhelst skåne mig for den bihulebetændelse, jeg stort set altid render ind i på den her tid af året.

Jeg vender tilbage med en update om et par uger, hvor jeg også har en konkurrence i ærmet.

God onsdag!

img_0238

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Tanker fra 3A

029706af-c880-45a3-8e57-84a0badcbd92

Jeg sidder alene på det bagerste sæde i 3A – på vej hjem fra den længste dag, jeg kan mindes. Stod op klokken kvart i seks, gik i bad, gjorde mig klar, fiskede min morgenmad ud af køleskabet og besluttede, at jeg godt kunne tage toget ti minutter senere, end sidst jeg tog det offentlige. Det efterlod mig med fem minutter i overskud, som jeg tilbragte i min sofa med min kaffe – i en mørk og stille stue.

Afsted. Bussen kom med det samme og jeg var i god tid til toget, da jeg trådte ned på perronen på Svanemøllen. “Alle S-toge holder stille på Nordhavn station. Det skyldes en fejl på køreledningen”, fortalte damen i højtaleren os. Jeg gav det ti minutter, opgav og tog en bus mod Nørrebro, hvor jeg skiftede til en bus mod Herlev. Ankom på afdelingen forpustet og 30 minutter for sent – og indfandt mig i medicinrummet. Dagen gik godt. På trods af, at jeg muligvis måtte sige farvel til en patient, som vist er klar til at sige farvel til det hele. Kiggede udover himlen og Herlev, imens jeg blinkede hårdt og tørrede tårerne væk.

Videre. Ned og klæde om, ud og finde taxa. Ud mod Sydhavnen, hvor jeg skulle mødes med fire bloggere, et kamerahold og to af de sødeste og mest professionelle damer, mit blognetværk kan byde på. Vi skulle filme en video til en kampagne – og vi spiste kager og tarteletter og vi drak cola og rødvin. Imens vi grinte højt, snakkede meget og hyggede os ret afsindigt.

Og nu sidder jeg her. I 3A. Et sted på Nørrebrogade pg på vej hjem i seng. Træt og glad. Taknemmelig for kontrasterne. For at jeg både kan få lov til at græde og grine. Og for at det er det sidste, der fylder mest, når jeg lukker mine øjne om en time.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #105 (med bytur, gåtur og kaffe på mange måder)

Indeholder reklamelinks

I ugen, der er gået, har jeg:

Drukket en kop kaffe overfor ungernes skole efter aflevering – og delt følgende opslag på instagramI går drak jeg en kop lydløs pulverkaffe klokken 5:45, imens jeg forsøgte at vække mig selv uden at vække nogle andre. I dag drikker jeg en kop stærk økokaffe til overpris, imens jeg forsøger at hale ind på min mailbox – og kigger på mennesker. Og i nat drikker jeg en kop filterkaffe på onkologisk, imens jeg forsøger at holde mig selv vågen og patienterne sovende. #kontraster

c867e7da-f503-4bcd-a583-962cf01e99f2

 

Cyklet til Herlev gennem tågen – og mødt ind til det fineste syn fra 17. sal. Og skrevet noget om behovet for at finde en balance – og undgå at tage skæbner med på weekend.

62bab802-cd10-4812-bf5a-6975398d8c99

 

Tilbragt et par timer på en bænk i Kongens have – med verdens gladeste Loulou og hendes mor.

10ccfbb7-fb8b-42e3-b224-28daf9ff7260

 

Klippet og delt en video af vores weekend i Lalandia.

img_0231

 

Fået at vide, at Elliots nyerhvervede flænge ved øjet var resultatet af for voldsom “dabbing” i SFO’en. En dabskade, sgu.

560808ba-648b-430b-a402-14cf91a27cb0

 

Haft to nattevagter – og skrevet lidt om dem og om mine weekendplaner.

ce581372-7e94-49d7-82b8-06a2a8515985

 

Haft den sjoveste bytur længe. Først til åbningen af den nye Cock’s & Cows i Kødbyen – og dernæst til politiskolefest på Damhuskroen. Af alle steder. Jeg tror aldrig, jeg har haft så voldsomme tømmermænd i mit voksenliv – men det var i sandhed det hele værd!

066604c1-bdba-4ea4-a69e-a480b13fedfd

4e135ddc-5dd0-4ae2-b247-a58ab7c62071

83ce4634-8bf9-4d77-b048-b916a7324d8c

 

Elsket min mand ret højt dagen efter.

1b11ac7d-cb3b-4773-9db7-056bd5681d11

 

Været til min svigermors kærestes 70-års fødselsdag. Med iskold hvidvin, “stressfri” laks – og middag på Østerbro originale burgerrestaurant.

e704d323-5caf-434c-b3d6-70316c17eef2

 

Tilbragt størstedelen af vores søndag hos min mor i Gentofte.

62b46d8b-c47b-4174-8503-2aa668982540

skaermbillede-2017-09-24-kl-19-28-24

 

Gået tur i Bernstorffsparken – med min familie, min søster, min bror og min stedfar. Og hundene.

img_0240

img_0239

img_0238

 

Og nu vil jeg få noget arbejde tjekket af – inden jeg vil smide mig i sofaen og sluge den nye DR-drama-ting med min mand. Og så vil jeg forsøge at overtale ham til at se den film, som TV2 sender efterfølgende. Jeg så den i biffen med min mor, da jeg var højgravid med Hugo og den var pissegod. Jeg tænker, at jeg vil true ham med, at jeg vil bruge tiden på at netshoppe, hvis han ikke overgiver sig. Boozt har nemlig 20% på hele svineriet. Jeg prøvede de her sneaks ude hos min mor i dag – og de var nogenlunde det rareste, jeg nogensinde har stukket min fod i. Og jeg synes næsten, at jeg fortjener et par gode arbejdssko…

God søndag!

 

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts