Opdatering på det meste

Jeg er en dårlig blogger for tiden. Får ikke skrevet halvt så meget, som jeg gjorde for et år siden. Eller to. Får ikke sat ord på hverdagen eller delt de små ting – og jeg tror, at jeg savner det – men tiden går med alt muligt andet. Overskuddet går til ting, der virker vigtigere og nok også er det – og timerne, dagene og ugerne forsvinder ud af mine hænder. Snart er 2017 gået og vi er jo lige begyndt.

Forleden, under tandbørstningen, spurgte jeg mig selv, om jeg mon var ved at lukke bloggen. Ubevidst. Om det var det, jeg havde brug for. At trække mig tilbage og lukke mig om mig selv og min familie. Om reduceringen af ord og indlæg var en langsom død for det, der pludselig længe har været så stor en del af mit liv og mig selv.

Men det tror jeg ikke. Eller, det ved jeg, at det ikke er. Måske om et år eller et halvt eller to eller ti. Men ikke nu. Tværtimod passer det mig faktisk, det meste af tiden, rigtig fint, at jeg har formået at gøre det, der startede som en hobby til en hobby igen. Frem for det arbejde, det pludselig var for et år siden. En hobby, som jeg går til og fra og som får lov til at fylde præcis det, den skal.

Og i dag skal den fylde lidt mere. Lige nu, klokken syv minutter over ni en tirsdag aften tæt på december, hvor jeg egentlig burde bruge min sparsomme tid på momsregnskab og studieplan. Men hvor behovet for at samle op på alle de bolde, jeg trods alt har smidt op i luften herinde på det seneste, er større.

Og det går vist ret fint. Jeg kæmper ikke så meget med den dårlige samvittighed, som jeg gjorde for nogle måneder siden. Jeg har fundet en større ro med, at jeg gør det så godt, som jeg kan – og at jeg gør det godt nok. At mine børn i hvert fald ikke kan bruge min dårlige samvittighed til noget som helst. At det hele er presset lige nu – men at det ikke bliver ved med at være sådan. At jeg snart ikke skal bruge to timer om dagen på transport nogensinde igen. At min mand er en ligeså god far, som jeg er mor – og at ingen lider overlast ved ikke at se mig alle morgener. Jeg er lidt sødere ved mig selv. Lidt blidere. Lidt bedre. Og det gør mig sødere. Og blidere. Og bedre.

Og så er der den dér flytning. Drømmen om luft og ro og forandring, som er sat lidt på standby. På grund af noget så dødssygt, som økonomi. Der er udsigt til, at vores lejlighed bliver betydeligt mere værd om et par år – og jeg hader, at vi lader os styre af det – men jeg synes heller ikke, at vi kan tillade os at lade være. Så vi giver det vist noget tid. Og det er okay og måske mere end det.

Det er snart jul. Mine børn trives. Vi er sunde og raske. Jeg får snart den uddannelse, jeg har sukket efter i uendeligt mange år. Jeg elsker mit fag og den sygeplejerske, jeg er ved at blive. Og fremtiden er fuld af lys og gode ting. En dag bliver det vel endda forår.

Tak fordi, I hænger ved. Bakker op og gør mig bedre.

Sådan virkelig.

img_2530

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #114 (med valg, falsk advent og fejringer på stribe)

I ugen, der er gået, har jeg:

Haft ungerne med oppe og stemme til kommunalvalget. De er altid med og de elsker det.

img_2444

 

Været til et virkelig hyggeligt og utrolig lyserødt morgenevent i forbindelse med lanceringen af Oral-B’s nye, afsindigt pæne tandbørste i rosaguld.

atelier-aours-abeille-68

atelier-aours-abeille-35

 

Overgivet mig helt og aldeles til jul i november.

img_2452-2 img_2452

 

Indfundet mig i et auditorium, for at høre om det bachelorforløb, jeg skal igennem til foråret. Så bliver det fandeme alvor!

img_2523

 

Været til middag med Nilens Jord, en håndfuld bloggere og ditto læsere. I Madklubbens nye selskabslokaler på Østerbro – med confiteret and, oreodessert, rødvin og cremer.

img_2521

 

Fremstillet en adventskrans. Ikke fordi jeg nogensinde har været typen, der er i god tid med noget som helst. Simpelthen bare fordi, at jeg var rimelig f***ing overbevist om, at det var første søndag i advent i dag…

img_2516

img_2517

 

Optaget og udgivet sjette afsnit af min og min mors podcast. Det handlede om 1993, hvor mine forældre blev skilt – og det var en ret speciel oplevelse at tale det igennem og få sat nogle nye billeder på.

img_2473

 

Fejret min datters otte (!) års fødselsdag, ikke fattet en meter og skrevet nogle ord til hende.

img_2483

img_2502

img_2520

 

Bedt om hjælp – og fået min mor til at bage brød, min svigermor til at bage hindbærtærter og hendes kæreste til at fremtrylle kartoffelomeletter. Dermed kunne jeg selv nøjes med at bikse verdens mest uambitiøse pastasalat og en enkelt lagkage sammen – og bevare overblikket og det høje humør. Smart!

img_2524

 

Fejret min lillebrors fødselsdag. Ja, jeg nåede lige præcis at føde Sia, inden han fyldte fem – og dermed blev han altså teenager i går. Det fatter jeg altså heller ikke en brik af.

img_2519

 

Holdt fødselsdag for Sias klasse – sammen med fire andre børn og deres forældre. Den person, der opfandt kvartalsfødselsdage, skal seriøst have en medalje. Af guld.

img_2518

 

Sikke en weekend. Fejringer på stribe. Elliot har kvitteret med noget, jeg er bange for kunne være en lungebetændelse. Han har hostet i halvanden uge og det er taget ret meget til over weekenden – og nu har han sgu også feber. Han sover på panodil nu – og jeg vil sluge sæsonafslutningen på Herrens veje – og riste nogle af de grovboller, der sjovt nok tabte kampen til pølsehorn og minion-cupcakes til børnefødselsdagen i dag…

God søndag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Så var det nu

img_2483

Klokken er 22:38 – og så var det nu, jeg næsten var din mor. Og allerede var det. En halv time før jeg fik dig i armene. En halv time før jeg blev voksen, blev en anden, blev din mor. Blev bange, blev stolt, blev lykkelig, forvirret og skræmt fra vid og sans.

For otte år siden.

Sidder her og kigger på de fire bogstaver. Otte. Imens markøren står og blinker ved siden af det udsagn, som jeg har så svært ved at forstå. Otte år siden. Det var i et andet liv og det var i går.

Der er sket noget. Jeg er ikke så bange mere. Da du blev min og jeg blev din, var jeg så bange for at lave forandringer i dit liv. Din vej skulle være lige. Skift og bump og bakker var pr. definition negative. Forstyrrende og farlige. Og nu overvejer jeg at rykke dig op med roden og lade dig fortsætte din vej et helt andet sted. Sammen med os. Et gigantisk udsving – en million meter til venstre. Og jeg tør kun fordi det er gået op for mig hvor stærk du er. Og fordi jeg har forstået, at jeg er dit hjem. At vi er. Og at vi kan klare hele verden, hele Fyn og hele Sjælland sammen.

Og nu kan jeg ikke komme videre i det her skriv, som jeg ikke ved hvor skal ende. Ordene plejer at flyde og mine fingre står aldrig stille. Men nu holder jeg kunstpauser på hele og halve minutter. Hvor sekundviserens tikken på vores alt for højlydte ur fylder rummet ud – som lydtapetet til de billeder, jeg har for mit indre. Billeder af hvor jeg var for otte år siden. I de her minutter. I hospitalssengen – så tæt på målet uden at ane det. For det føltes så umuligt, imens det virkede så naturligt. Ingen idé om hvad der ventede mig. Ingen anelse om størrelsen af den opgave, jeg havde taget på mig. Umulighederne, der stod i kø og stadig gør det. Udfordringerne, bekymringerne og den dårlige samvittighed.

Ingen anelse om den kærlighed, der ville ramme mig om syv minutter. Den overvældende kærlighed, der kun er vokset siden. Det er kærligheden, der gør det umuligt. Umuligt at leve op til det, jeg gerne vil give dig. Og som gør det så uendeligt let på samme tid.

Så var det nu.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Er det så jul nu?

img_2452-2 img_2452

Er det bare mig, eller er vi tyvstartet i år? Julelysene over Store Kongensgade, Købmagergade og Ndr. Frihavnsgade har været tændt i dagevis – og er det bare mig, eller var det sådan noget, der plejede at ske den første december?

Jeg tænkte først, at det var snyd. At man ikke sådan bare kunne tage glæderne på forskud, at man ville nå at blive træt og mæt af juleri – og at det var så stort, i gamle dage, når vi endelig ramte årets tolvte måned og juletræet på Gladsaxe Rådhus blev lyst op i samme sekund som de utallige granbesatte lyskæder over Søborg Hovedgade.

Det tænkte jeg først. Som en sur, gammel dame. Mæt på forhånd. Indtil jeg kom i tanke om, at jeg selvfølgelig var galt på den. For giv mig én god grund til, at vi ikke skulle tyvstarte. Giv mig én god grund til, at november, som er så mørk, ikke skal lyses op. At november, som er så kold, ikke skal varmes op. Og giv mig én god grund til, at november, som er så lang, ikke skal forkortes. Af tusinde lys. Af tusinde lys. Af tusinde lys.

Jeg tror, at det er lige præcis det, vi har brug for. Det er det i hvert fald for mig. Jeg har brug for lys og varme. For at vi rykker os tættere sammen. Jeg har brug for risengrød og bjældeklang. For Justin Biebers julesange – kun afbrudt af Micheal Bublés ditto. Jeg har brug for gran og julete og appelsiner med nelliker. For julekalendre og nedtællinger og ønsker. Så jeg har overgivet mig. Købt grene med røde bær, honninghjerter og grødris.

Er det så jul nu? Ja, ja, ja!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #113 (med rosenbrød, bytur og søndagsagtig søndag)

I ugen, der er gået, har jeg:

Holdt Hugo hjemme på min fridag – og brugt dagen hos min mor, hvor vi gik tur i Bernstorffsparken og optog podcast.

c542f1b3-51bf-4abb-849d-850f38383dc6

 

Udgivet vores tredje – og hidtil længste – afsnit. Det handler om 1992, der blev vores sidste år som kernefamilie.

7b35e5d7-f6f9-44dc-bf1d-3ced86260321

 

Spist rosenbrød for at varme op til ovennævnte optagelser. I min bog er der nemlig ikke meget, der hviner barndom, som rosenbrød

2f2eea2a-fe12-406d-a82f-ccc57f75ff40

 

Taget toget lidt for ofte – og ladet cyklen stå. Jeg bebrejder mørket og kulden – og må kunne gøre det bedre i ugen, der kommer…

63d845ee-09a7-4e43-b05b-158f2f7890a4

 

Haft alvorlig optur over de her drenge.

8b5929f2-886b-49ff-a4bb-71523efb48db

 

Ladet Sia gå alene op i en butik på den anden side af Østerbrogade – med hamrende hjerte og skuldre oppe under ørerne. Og skrevet et indlæg om det dér med at give slip og vise tillid.

img_2169

 

Været en tur forbi et børnebogsforlag, der havde en gave til Hugo, som er inkarneret Gurli Gris-fan. Jeg har seriøst sjældent set ham være så glad for noget, som han er for verdens fineste guldglimmerbilledbog.

9a51d727-1089-4ea9-91b9-d452a0b635de

a1fb3c95-5ba4-4b8f-b0e2-1afef643294a

 

Spist hjemmelavet pizza for fjerde fredag i træk. Jeg vil så gerne indføre madtraditioner og har forsøgt i årevis – og nu er det vist endelig ved at lykkes!

b7a8b0ca-a40b-4dff-ae0c-5d490c045f81

 

Sendt børnene ud til deres farmor – og haft en ret hyggelig dag med min mand, hvor vi slentrede ind til byen, købte fødselsdagsgave til Sia – og drak varm kakao og så TV på sofaen.

f996e068-1af8-44be-9ee2-c81b16dc17f1

ecf65ac1-dc7e-4201-a553-a0befca90fce

 

Været i byen med nogle veninder og min søster. Vi spiste afsindigt lækker mad på Cantina og drak absurd velsmagende cocktails på Dandy – og kom alt, alt for sent i seng…

a40d8922-9605-4193-b363-0356ad30edfe

d1bc9436-7bea-42d4-baf5-014666f40abf

 

Set min Cecilie og hendes Rachel afslutte deres podcast “Voksen ABC” på fineste vis i Skuespilhuset. Det var så sjovt og rørende og I kan høre afsnittet næste mandag.

f6e351f2-9e02-44b2-aa42-7b6f80c92c39

 

Haft den sløveste søndag i mands minde. Vi har ikke rejst os ret meget fra sofaen, spillet enormt meget iPad og set endnu mere Ramasjang. Og så har vi spist den nemmeste og hyggeligste aftensmad, jeg kunne komme i tanke om. Det har været helt perfekt – og jeg bilder mig ind, at jeg ikke var den eneste, der havde brug for at komme ned i gear.

36765d89-05d1-4b80-8c8f-1d5914a9236c

img_2427

 

Og det var det. Rigtig god søndag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl