2017 opsummeret

Om ti minutter tager vi hul på årets sidste døgn – og om et døgn hælder jeg champagne i glas og finder den kransekage frem, som jeg forhåbentlig lykkes med at fremtrylle i morgen formiddag. Og så tæller vi ned og siger skål og godt nytår. Og det er altid med en blanding af glæde og spænding – og en underlig form for vemod. Vemod over at tage afsked med et år, der aldrig kommer igen.

Og i et forsøg på at holde fast i det år, der slutter om lidt, har jeg brugt nogle timer af min aften på at gå igennem de 244 indlæg, jeg har skrevet i løbet af 2017.

I januar…

  • Startede jeg året med at besøge Go’ morgen Danmark.
  • Skrev jeg noget om en af de helt almindelige og helt fantastiske hverdage, man gerne vil gemme på.
  • Startede – og stoppede – Sia til spejder…

 

I februar…

 

I marts…

 

I april…

 

I maj…

 

I juni…

 

I juli…

 

I august…

 

I september…

 

I oktober…

 

I november…

 

I december…

 

Jeg synes, at 2017 overordnet set har været et hårdt år. Der er også sket mange gode ting og jeg tager mange lyse og dejlige minder med mig – men den følelse, jeg får i maven, når jeg skal opsummere året, er ikke positiv. Og det er der mange årsager til – og også nogle, jeg hverken har eller har tænkt mig at dele herinde.

Jeg har kæmpet en del i år – og især med og lidt for ofte imod mig selv. Og derfor er det nok også med lidt mindre vemod end sædvanligvis, at jeg om et døgn vil tage afsked med året, der er gået. 2018 kommer belejligt. Året, hvor jeg gudhjælpemig både fylder 30 og bliver færdiguddannet. En frisk start og en masse at se frem til. Og hey – der må også gerne være hårde år i et langt liv. Det gør måske de gode år endnu bedre – og giver perspektiv og anledning til fordybelse og til at kigge indad. Så det vil jeg gøre.

Tak for i år – og fordi I følger med.

Og rigtig godt nytår!

img_5040

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Juleferie part II

img_2986

Og så er anden del af vores juleferie skudt i gang. Det blev den for sådan cirka en halv time siden, da jeg groggy og lyssky stavrede ud af soveværelset, hvor jeg i en halv time havde ligget med armen rundt om min 2-årige – og skiftevis med ord og kropssprog forsøgt at forklare ham, at han skulle sove. Sove! Ikke lege med hverken Bamse, Ælling, Sofus, Lily eller Hr. Skæg. Hugos nytårsfortsæt må helt klart blive noget med at skære ned sit sovedyrsforbrug.

Det gav mening, at han ikke var træt nok til at lade sovedyr være netop det. Vi har nemlig brugt størstedelen af vores vågne timer i en bil i dag. Klokken 9 forlod vi København og satte kurs mod Aarhus, hvor vi ankom klokken 12 – til julefrokost med Thors familie. Og efter fire timers tapas, pakkeleg og roulade med flødeskum (jeg tror, at det er en jysk ting – og det holder) kørte vi mod min mors sommerhus på Falster, hvor vi landede klokken nogenlunde 20:15. Og hvor jeg nu sidder i sofaen – med den dåseøl, som Thor stak i hånden på mig, da jeg vendte tilbage ud fra Hugo og alle hans venner. Og med ild i pejsen og Anders Aggers fortælling om Tina Dickow på skærmen, som er skyld i, at det her indlæg tager en evighed at skrive. Fordi min opmærksomhed og mit blik konstant flakker mellem den ene og den anden skærm. Det ville sikkert være sundere for mig at glo ind i brændeovnen. Det gør jeg måske når dokumentaren er slut og mine ord sendt afsted.

Og så skal jeg i seng. Grave min vej ind til Hugo og hans vidunderlige snorken – og sove så tungt og godt, som jeg kun gør her. I roen og mørket. Og så skal jeg nyde fem dage hernede. Med brætspil, fjernsyn, pandekager, gåture til vandet, fodboldkampe i haven, joggingbukser og uldsweatre. Og nytår med gode venner – med pænt tøj, røde læber, kransekage, cocktails og tusind børn. Med garanti kaotisk. Med garanti på den helt perfekte måde.

Og når vi kører tilbage til vores by, er 2017 blevet til 2018. Det bliver et vildt år, tror jeg. Men mere om det en af de kommende dage. Nu er dokumentaren slut – og jeg vil glo ind i den dér brændeovn, inden ilden brænder ud.

Eller. Måske går jeg bare i seng.

Jeg går helt sikkert bare i seng.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Om vores jul

Det er den 25. december – og jeg havde egentlig planlagt at udgive det “ugen der gik” nr. et-eller-andet, som jeg af gode grunde ikke fik så meget som tænkt på i går. Men det virker fjollet. For det er mandag og en ny uge er i gang – og når jeg kigger tilbage på årets næstsidste af slagsen, virker det lidt som om, at vi ikke lavede andet end at vente. På juleaften. Og det er løgn, det ved jeg godt. For der var tre dage på Herlev, der var min svogers fødselsdag, min fars julearrangement, en omgang julebanko, der blev til en bytur, frokost hos min svigerfar, julegaveindkøb og alt muligt andet. Men selvom det var dejlige ting, så blegner det hele i lyset af i går. For det var juleaften i går og jeg elsker juleaften højere end nogen anden dag på året. Elsker traditionerne, forudsigeligheden, forventningerne, spændingen og den kærlighed, der altid får lov til at gennemsyre dagen. Som om der findes en eller anden usagt konsensus om, at man den ene dag om året lægger alt andet til side. Alle uoverensstemmelserne, småkonflikterne og bekymringerne glemmes fuldstændig for en dag – og alt det gode får lov til at fylde.

Og sådan var det i går. Jeg glemte totalt, at der er alt for kort tid til jeg skal til eksamen, at min konto er faretruende tæt på minus og at jeg har skældt lidt for meget ud på det sidste. At mit gulv trænger til at blive vasket og at min vasketøjskurv sjældent har været mere overbelastet. Skænkede det ikke en tanke, fordi der ganske enkelt ikke var plads til det i mit sind, når jeg også skulle koncentrere mig om at få gåsehud over “dejlig er jorden” i den overfyldte kirke, at proppe mig med rødkål og risalamande, at observere Hugos lige dele chokerede og lykkelige ansigtsudtryk, da vi farede rundt i huset til “nu er det jul igen”, at give og at få og at slutte dagen af med at græde af grin med en helt perfekt afstemt gin/tonic i min hånd.

Og nu er det den 25. december. Vi er flyttet lidt ind hos min mor. Har brugt dagen på at lave ingenting, gå tur i Bernstorffsparken og se film på Viaplay. Ungerne har været skiftevis lykkelige og fantastisk selskab – og skrubumulige og overtrætte. Og det er så fint. I aften skal vi spise flæskestegssandwiches og mere risalamande – og lade op til den julefrokost, der skal foregå lige her. I min mors seks måneder gamle hus, der pludselig føles mere som hjem end nogensinde før. Fordi det var juleaften i går.

Glædelig jul!

6c569f97-d6b4-4767-9789-8c5ac0d2500a

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Juleferie og juleplaner

Det er fredag morgen. Solen er ikke engang i nærheden af at være stået op endnu – og på gulvet ligger alle mine unger og streamer den ene julekalender efter den anden. Jeg sidder ved vores spisebord, som er et kaos af gavepapir, pakker, bobleplast, legetøj, glas og en buket visne grene med indtørrede røde bær. Og nu fyldes rummet af introsangen til Ramajetternes jul. Og mine børns skønsang…

Vi er med andre ord gået på juleferie. I går var første dag, hvor ungerne lige skulle akklimatiseres og ned i tempo – men der skulle vist ikke mere til end en enkelt dag. De virker i hvert fald ganske afslappede nu. Og nu kommer Hugo trissende hen og minder mig om, at han slog sin fod i går. Hvis jeg skulle have glemt det. “Hugo slå fod”, “lige dér”, “Hugo meget ke’ a’ det!”.

Og nu ruller det. Båndet af juleplaner og bedsteforældre. I eftermiddag skal vi hjem til min far og spise frokostagtig aftensmad og udveksle gaver. I morgen er det min svigerfar, der har inviteret på nogenlunde samme arrangement – og så bliver det juleaften. Juleaften, som vi skal holde hos min mor. I hendes nye hus med hendes gigantiske juletræ. Og med mine søstre, min lillebror og min onkel med familie. Jeg glæder mig som et lille barn. Til Disney, kirkebesøg, and, rødkål, risalamande, gaver, konfekt, rødvin og forventningsfulde, funklende barneøjne. Og til at sove i min mors hus og vågne op til d. 25. december, hvor vi endnu engang har insisteret på ingen planer at have. Så vi kan lege med det nye legetøj, blive i vores nattøj, spise rester og trække vejret. Inden det bliver d. 26., hvor min mor afholder sit traditionsrige hummergilde med (ja) hummere, cognacsovs, iskold hvidvin og altid overordentlig god stemning. Den 27. slapper vi af herhjemme og den 28. sætter vi kurs mod Aarhus, hvor vi deltager i den ene side af Thors families julefrokost, inden vi kører hele vejen til Falster, hvor vi trækker stikket. Sluk! Brændeovn, tid, gåture, strand, vind, diverse “året der gik”-programmer og ro. Lige indtil nytårsaftens dag, hvor Cecilie og hendes dejlige familie slutter sig til os og fejrer nytår. Med cofocomenu til de voksne, et eller andet børneagtigt men stadig festligt til børnene, champagne, hjemmelavet (gisp!) kransekage, champagne, vær velkommen og hoppen ned fra stole.

Og nu holdt roen ikke længere. So much for akklimatisering. Den mellemste losser en fodbold rundt i stuen, imens den største smådriller den mindste. Så jeg vil klappe computeren sammen og gøre et eller andet. Måske endda vække min sovende mand…

Rigtig glædelig jul!

img_2665-2

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #117 (med kursus, kakao og Greys Anatomy)

I ugen, der er gået, har jeg:

Været på legeplads med min store og min lille, imens min mellemste var til fodbold. To børn er så fantastisk logistisk overskueligt, når man har vænnet sig til at have tre…

img_2814

img_2831

 

Deltaget i et kursus i stuegang – med en flok medstuderende og en flok lægestuderende. Man skulle gå stuegang hos en pensionist, der var trænet i at lege patient – og hele seancen blev filmet, hvorefter hele holdet så ens optagelse og gav feedback. Åndssvagt grænseoverskridende og jeg havde virkelig udskudt det så længe som muligt, men det viste sig at være en helt vildt sjov og lærerig dag. Der kan man bare se…

img_0046

 

Været lagt ned af sygdom for første gang meget længe. Og set en sæson af Greys Anatomy på to dage…

fullsizeoutput_9e

 

Optaget og udgivet afsnittet om 1996 af min mors og min podcast.

img_2800

 

Hentet mine store tidligt og drukket varm kakao og nydt at kunne snakke sammen uden at blive afbrudt af en virkelig sød 2-årig.

img_2832

 

Udnyttet Magasins sene åbningstider og taget hul på den julegaveshopping, jeg var håbløst bagud med. I selskab med min søster, der købte den her utroligt creepy Hr. Skæg-bamse…

img_2830

 

Besøgt Den Blå Planet, hvor vi var inviteret ud. Jeg har aldrig været der før, da ungerne kun har besøgt det med deres farmor. Jeg var meget positivt overrasket. Mit sammenligningsgrundlag var det gamle “Danmarks akvarium” – og det her er altså noget mere imponerende og sjovt.

img_2828

img_2829

 

Spist æbleskiver, hvilket vi dermed har gjort alle adventssøndage i år. Ikke en helt dum tradition at begynde, tænker jeg.

img_2675

 

Og ja, så har jeg i øvrigt blogget mindre, end jeg nogesinde har gjort. Jeg er her stadig, men inspirationen, tiden og overskuddet ser det anderledes ud for. Og jeg satser på, at det vender.

Nu vil jeg trave en tur rundt om en sø eller to med en veninde. Og på søndag er det juleaften.

Hej!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl