Hjemkomst, skoldkopper og udsigt til forår

Det er blevet onsdag aften. Det føles som tirsdag, men min hjerne kan aldrig følge med når mandagen ikke har været mandagsagtig. Og det var jo i mandags, vi kom hjem fra Berlin. Ungerne holdt en fridag med deres farmor og stod og tog imod os i lufthavnen, da vi trådte ud. Helt glade og forventningsfulde. Eddermame dejligt. Thor hoppede ind i sin mors bil sammen med drengene – og jeg fandt en metro med Sia, som detaljeret fortalte om deres weekend og afkrævede rapport fra vores.

Hugo har fået skoldkopper. Og selvom den slags aldrig er specielt belejligt, så kunne han i virkeligheden ikke have timet det meget bedre. Jeg har nemlig fri i den her uge – inden mit livs sidste semester skydes i gang på mandag. Så jeg har ham hjemme og vi ser utroligt meget Ramasjang og spiser en anelse for meget lufthavnsslik – og det er pissehyggeligt. Det er simpelthen så fedt, at han er blevet så stor og pludselig forstår alting – og i dag gennemførte han en fuld telefonsamtale med min mor, som var ved at hyle i den anden ende. Heeej mormor. Og nå jo – så havde min mor og jeg i øvrigt en journalist fra Kristeligt Dagblad på besøg i dag – men mere om det, når der er mere at fortælle!

Og om lidt mere end fire timer er januar forbi. Og det har jeg det virkelig rart med. I går var der en, der spurgte mig om jeg også følte, at måneden bare var fløjet forbi og forsvundet. Og det synes jeg virkelig ikke. Tværtimod. Jeg synes simpelthen, at det har været den længste måned nogensinde. grå og kold og mørk og hård. Og lang. Men nu kommer februar. Og den føles altid ligeså kort, som den er – og så kommer foråret. Lysere tider. Og visheden om det – sammen med al det overskud, jeg kan mærke, at Berlin og min mand har givet mig – gør mig forfærdeligt glad og optimistisk.

Jeg håber, at I får en dejlig onsdag aften – og at I glæder jer ligeså meget til februar, som jeg gør!

img_3453

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #122 (hovedrengøring, børneburgere og Berlin)

Har smidt mig på sengen på vores hotelværelse – med virkelig ømme fødder. Om en time skal vi spise sushi rundt om hjørnet, Thor har hevet sin bog frem – og det efterlader mig med chancen for at få samlet op på ugen, der snart er forbi.

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Udnyttet min første fridag og gjort hovedrent. Og jeg er en idiot til at gøre rent, for jeg kan ikke finde ud af “bare” at gøre rent. Jeg begynder at sortere. Og rydde ud. Og pludselig bliver projektet så uoverskueligt, at jeg kommer i et skrækkeligt humør.
  • Været ude og spise frokost med min far – og i biografen, hvor vi så “En frygtelig kvinde”.
  • Spist pizza i Thors lillebrors nye lejlighed, som vi så for første gang.
  • Optaget podcast med min mor.
  • Anbefalet ni favoritpodcasts.
  • Været til børneburgerworkshop på Sliders med Sia og Elliot. Et ret stort hit, hvor Sia så lyset i syltede rødløg – og Elliot i kombinationen af burger og peanuts. Og hvor vi alle tre så lyset i den bedste jordbærmilkshake, jeg i mit liv har smagt.
  • Spist morgenmad i med en veninde – på “Les trois cochons” på fantastiske Værnedamsvej.
  • Fløjet til Berlin med min mand. På vores første børnefri tur i fire år.
  • Haft en af mit livs vildeste restaurantoplevelser på “Cookies and cream”, der er en helt fantastisk restaurant – gemt væk bag en metaldør i en baggård. Stemningen var helt speciel og maden var for sindssyg.
  • Været usædvanligt kulturel og besøgt hele tre museer på en dag – mest for min mands skyld. Og fordi de fleste butikker er lukkede om søndagen hernede.
  • Besøgt et imponerende stort loppemarked i Mauerpark. Der var både boder med hjemmelavede ting i alle afskygninger, hvor jeg blandt andet købte en fantastisk spejluro, jeg glæder mig til at hænge op i mit vindue – og en masse genbrugsting – blandt andet ti flyttekasser med briller…
  • Savnet mine børn. Især da min svigermor for en time siden ringede og fortalte, at Hugo har fået skoldkopper. Av…

Rigtig god søndag aften!

4f0a8b46-5365-4d64-befc-97a2f57aafb5 c02b96c0-97d7-4eb5-8deb-6e121064a41d 48130adc-1bd6-422f-81e8-af8c61ec3dd1 53abfbd9-f646-4cc7-808a-e22b1060a29d 3259c0c9-9669-4107-9c15-59b7567c3ce6 2ed2ddc8-bdb8-49e3-b4b3-31c1d0b4ff70 28df7758-964f-442e-bcd1-f91480644ca8 a9f516de-6b53-4c15-82f9-2c2b0ed9d078

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

For første gang i fire år og anden gang i ni

8162c5a9-6b80-491b-b8ac-3114e5c0091e

Billedet er fire år og to dage gammelt. Fra dengang jeg havde pandehår. Dengang vi havde to børn på 2 og 4. Og dengang vi var på vej på vores første børnefri ferie nogensinde. Vi nåede det aldrig rigtig før vi blev forældre. Fordi vi havde ni måneder og fordi vi havde overtræk. Men nu var den mindste stor nok til at jeg kunne bære det – så vi fløj til Rom og havde den dejligste weekend. Og så gik der et halvt år og så blev jeg gravid igen – og nu er der altså gået fire og nu kan jeg bære det igen. Næsten. Jeg vælger i hvert fald at gøre det. Så i morgen flyver vi på vores anden børnefri ferie nogensinde. To dage i Berlin. Bare os. Og mad og butikker og drinks og hotel. Og jeg glæder mig helt uhyrligt og jeg ved, at det er præcis hvad vi har brug for. Et afbræk fra det vidunderlige vanvid, der er vores liv og vores hverdag. En chance for at kigge hinanden i øjnene. Hans øjne, der ikke er blevet en dag ældre siden den aften, jeg kiggede ind i dem for første gang – for ni år siden. Der er kommet grå stænk i hans skæg og jeg kan ane en rynke i hans pande. Men hans øjne er ligeså unge og glade og livagtige som i 2009. Og nu er der et barn, der spørger om noget med noget nutella.

God weekend.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

9 podcastanbefalinger

arkiverede-fotos

Hvis der var noget, som mine mange og lange cykelturer til og fra Herlev, gjorde mig god til, så var det at høre podcasts. Når jeg en sjælden gang imellem kom afsted uden mine høretelefoner, var jeg seriøst semideprimeret – for det var så fedt at trille gennem byen, mosen og motorvejen med alt muligt lækkert i ørerne. Og nu har jeg samlet de ni, jeg blev allergladest for.

 

Third Ear

img_3291-jpg

Den her kender rigtig mange af jer sikkert i forvejen, men det er altså den, der har givet mig de største oplevelser podcastmæssigt. Holdet bag podcasten vandt en af kronprinseparrets stjernedryspriser sidste år, hvilket simpelthen er så velfortjent. Det er lidt svært at forklare hvad podcasten “går ud på”, men kort fortalt er det forskellige historier, der er sket i virkeligheden, og som fortælles på en måde, så det nærmest føles som om man er der selv. Med lydeffekter og fantastiske fortællere.

Start med at høre: Start med at lytte til “I et forhold med“. Og hvis du allerede kender den sindssyge historie, så prøv “Kvinden med den tunge kuffert” eller “Farfars to liv“.

Tårekanalen

img_3292-jpg

Jeg er blevet ret glad for Tårekanalen, hvor værtinden Rikke Collin inviterer gæster ind for at snakke om noget, der rører dem til tårer. For et forfærdligt følsomt menneske er det her altså guf. Jeg ender altid selv med at tude – og jeg elsker, at der udover snakken om den film/bog/serie/whatever, som gæsten har udvalgt, også er plads til en snak om følelser generelt og om gæstens personlige forhold til at lade sig røre af noget. Det er altid de fineste snakke. Og så venter jeg i øvrigt med længsel på den dag, hvor der kommer et afsnit om SKAM.

Start med at høre: Det afsnit, hvor Cathrine fra Rockpaperdresses snakker om Titanic, er helt fantastisk. Det gav mig et akut behov for at se filmen igen-igen – for at lægge mærke til alle de detaljer, som Cathrine på den mest smittende begejstrede måde delte ud af.

 

Mads og Monopolet

img_3289-jpg

OK, den her er givetvis totalt overflødig, eftersom Mads & Monopolet er danmarks mest downloadede podcast ever. Men den skal alligevel med. For jeg har – siden jeg begyndte at høre podcasts – ikke misset et afsnit. Og Mads og Monopolet har gjort det magiske, at mandag er en af de allernemmeste dage at springe op på cyklen – fordi jeg kan stikke et nyt afsnit i ørerne. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har grædt højlydt af grin på cykelstien – eller hvor mange gange jeg er blevet en lillesmule klogere.

Start med at høre: Anything. Det kan ikke gå galt. Men hvis jeg absolut skal anbefale et specifikt afsnit, så snup det fra d. 6/1, hvor monopolet bestod af Sofie Linde, Mads Christensen og Mads Langer – og hvor der var nogle virkeligt interessante dilemmaer iblandt.

 

Jeg er mobilafhængig – med Thomas Skov

img_3286-jpg

Jeg slugte den her podcast i løbet af et par dage og det resulterede i et helt indlæg om det problem, som Thomas Skov har – og som jeg pludselig kunne se, tydeligere end nogensinde, at jeg i den grad også havde. Og stadig har, i øvrigt. Jeg er nok snart nødt til at høre den igen…

Start med at høre: Start fra starten. Det giver ikke mening ellers, for man følger Thomas Skov i hans “afvænningsforløb”. Så start med afsnit 1, hvor fantastiske Leonora Christina Skov i øvrigt deltager.

 

Hjørnekontoret

img_3287-jpg

Den her podcast er jeg helt vild med. Ane Cortzen er vært – og i hvert afsnit snakker hun med en topchef om hans eller hendes vej mod et hjørnekontor. Det er nogle dybt interessante snakke med nogle hamrende inspirerende mennesker – og selvom det ligger langt fra min verden, så er det simpelthen så fascinerende at få et indblik i.

Start med at høre: Afsnittet med Morten Albæk er min absolutte favorit. Det er simpelthen så sindssyg og fantastisk en historie, som I ikke må snyde jer selv for!

 

Dårligdommerne

img_3285-jpg

Det her er seriøst sjovt! Dårligdommerne er mænd, der snakker om dårlige film. Og jeg græder af grin. Jeg kan overhovedet ikke finde rundt i hvem af værterne, der er hvem, men det er også ligemeget – for de er allesammen pissesjove og de har den fedeste kemi og interne humor.

Start med at høre: Jeg synes kun at det er sjovt at høre om de film, jeg selv har set. Lidt ligesom at jeg elsker at læse anmeldelser når jeg kommer hjem fra biografen. Det afsnit, jeg har været allermest færdig over var det om Anja efter Viktor – Kærlighed ved første hik 3.

 

Voksen ABC

img_3288-jpg

Måske min yndlingspodcast overhovedet. Voksen ABC, som min gode, kloge og dejlige veninde Cecilie laver sammen med sin ligeså gode, kloge og dejlige veninde Rachel. De gennemgår alfabetet bogstav for bogstav – for at nå frem til de ord, der er allermest definerende for voksenlivet. Det er interessant, tankevækkende, sjovt og rørende. De er nået igennem hele alfabetet og sæson 2 er lige på trapperne – denne gang med gæster.

Start med at høre: I skal høre det hele, men hvis jeg skal anbefale et bestemt afsnit, så bliver det afsnittet om ord, der starter med S. Det var det afsnit, der rørte mig mest. De snakker om savn – og Rachel fortæller om savnet til sin far, der ikke er her mere. Og så fortæller Cecilie om sin mor på en måde, der vækkede så meget genklang i mig, at jeg cyklede langs motorvejen med tårer løbende ukontrolleret ned ad kinderne.

 

30-årskrisen

img_3283-jpg

Jeg elsker den her podcast. De to værter inviterer i hvert afsnit en gæst ind, som aldersmæssigt ligger omkring de 30 – til en snak om voksenlivet. Det er – for en, der fylder 30 om meget få uger – selvfølgelig enormt genkendeligt og sjovt – og værterne er afsindigt dygtige til at interviewe deres gæster.

Start med at høre: Jeg er helt vild med afsnittet med Natasha Al-Hariri. Jeg kender Natasha fra gymnasiet og synes, at hun er et af de sejeste mennesker i verden – og hun er simpelthen så knivskarp og sjov i det her interview. I skal også lytte til afsnittet med Sofie Linde. Bare fordi hun er fantastisk.

 

Fjernsyn for mig

img_3284-png

I den her podcast snakker Dan Andersen og Morten Routh Sørensen om aktuelle fjernsynsprogrammer. Jeg er jo en sucker for det meste TV og måske en endnu større sucker for tv- og radioprogrammer, der handler om TV. Så det var lidt som juleaften, da jeg opdagede, at den her podcast findes. Den er sjov, men ikke latterliggørende. Værterne tager programmerne alvorligt og det kan jeg rigtig godt lide.

Start med at høre: Afsnittet om Vild med dans-finalen. Fordi. Vild med dans.


Til sidst vil jeg selvfølgelig benytte muligheden for at reklamere lidt for min egen podcast Hej mor, som jeg laver sammen med min mor. Vi snakker om vores liv år for år – og det er simpelthen en fornøjelse at lave og at opleve folks reaktioner på.

Hvilke podcasts lytter I til?

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Jeg springer over

img_0255

img_3280

Jeg er typen, der springer over hvor gærdet er lavest. Mange vil måske vove den påstand, at det ikke hænger særligt godt sammen med det faktum, at jeg har fået tre børn, en mand og (næsten) en uddannelse i løbet af mine 20’ere – men det er altså ikke desto mindre sandt. Bevares, jeg kan til tider være urimeligt overambitiøs. Det var jeg eksempelvis da jeg til Elliots fødselsdag insisterede på at producere tre forskellige slags humus, to forskellige slags pesto og tre forskellige lagkager. Eller da jeg i torsdags insisterede på at producere en hjemmelavet æbletærte til min sidste dag i min praktik – imens mine børn kastede op på skift. Eller, igen – da jeg besluttede mig for at få tre børn.

De rammer mig i glimt. De store ambitioner. Men generelt og 90% af tiden er jeg altså typen, der springer over. Vasker så sjældent gulv, som jeg kan slippe afsted med. Forbereder mig så lidt til undervisning, som jeg kan slippe afsted med. Dyrker så lidt motion, som jeg kan slippe afsted med og spiser så få grøntsager, som jeg kan slippe afsted med.

Og jeg har det i det store hele fuldstændig cool med det. For jeg ved, at jeg et meget langt stykke hen ad vejen gør tingene så godt, som jeg overhovedet formår – og jeg synes ærligt talt ikke, at man behøver at gøre livet sværere for sig selv end højst nødvendigt. Jeg har det fint med at springe over. Jeg har det bare ikke helt ligeså fint med overspringshandlinger. For der er forskel.

Overspringshandlingerne er de ting, jeg kommer til at gøre, når jeg har besluttet mig for at gøre noget andet. For at være produktiv. Eller udviklende. Eller fornuftig. Eller effektiv. Eller nærværende. Eksamenslæsende, rengørende, tøjvaskende, højtlæsende. De bremser alt det gode, jeg gerne vil gøre og være. Og de befinder sig i umådeligt høj grad på min smartphone. De er Instagram, Facebook, Youtube, BT, Ekstrabladet, Candycrush og Wordfeud (ja, stadig dér…). Og jeg er træt af dem, for jeg bilder mig ind, at de bremser min udvikling. Jeg bilder mig ind, at jeg i et liv uden overspringshandlinger ville have renere gulve og højere karakterer. Og – endnu vigtigere – at jeg måske endda ville være mere i kontakt med mig selv og mine ønsker og mål og behov. Fordi jeg ikke kom til at lade mig distrahere af et eller andet ligegyldigt hver eneste gang jeg havde en ledig stund til at tænke en semidyb tanke.

HK har netop skudt en kampagne i gang, der handler om præcis det her. De kalder den Veludvikling og den forsøger at sætte fokus på den problemstilling, det er, at de fra undersøgelser ved, at deres medlemmer gerne vil udvikle sig i deres arbejdsliv – men ikke får det gjort. Til at demonstrere den fjende, som overspringshandlinger kan være i denne sammenhæng, har de brugt en af de mest kendte af slagsen – nemlig kattevideoerne. Det er der kommet en, i min optik, hamrende sjov og satirisk video ud af, som I kan se her.

Læs mere om kampagnen HER.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl