Sku’ vi få gjort noget ved det badeværelse..?

Advertisement

img_4176 img_4182

Jeg elsker min lejlighed. Okay, jeg gad godt at den var lysere og en anelse større – og en altan ville absolut heller ikke gøre mig noget. Men der er højt til loftet, stuk, originale døre, hvidmalede plankegulve og god stemning.

Og så er der vores badeværelse…

Vores badeværelse, som vist nok var rimelig nyrenoveret, da min mand købte lejligheden for lidt mere end ti år siden. Men her – ti år og tre børn senere, er det et af de få rum, der evigt og altid giver mig halvhøj puls, når vi skal have gæster. For det er slidt! Beklædningen er ved at skalle af møblet, vandhanen drypper og er så tilkalket, at vi har opgivet. Og så er der det dér rør nedenunder vasken, der stille og roligt fylder en balje med vand. En balje, vi har placeret strategisk og med jævne mellemrum tømmer, så den kan fyldes igen. Og så lukker vi ellers øjnene og drømmer om en VVS-mand.

img_4178

img_4177

img_4180

Udover at være slidt, tilkalket, afskallende og dryppende, mangler vores badeværelse i den grad opbevaringsplads. Okay, det siger måske sig selv, når det ene skab er reserveret til den dér balje og når den eneste skuffe, vi ejer, er afsindigt lille og i øvrigt fyldt til renden med de unaturligt mange produkter, jeg ejer. Jeg synes hele tiden, jeg smider ud. Jeg synes aldrig, jeg får plads.

img_4181

Så hvorfor gør vi ikke noget ved det? Fordi vi over-hele-hule-hovedet ikke kan overskue det. Vi er meget lidt praktiske og gør-det-selv-agtige – og vi har hverken tid eller specielt meget lyst til at sætte og ned og se projektet i øjnene.

Men nu har vi fået hjælp. Da tilbuddet om indeværende samarbejde tikkede ind i min mailbox, ringede jeg og nærmest hylejublede til Thor. Vi får hjælp! Til badeværelset!

Og det får vi. Dem, der skal hjælpe os, er VVS-Mester. De er kendetegnet ved høj kvalitet og så har de udviklet et åndssvagt smart koncept, som de kalder Badarkitekten. Her bliver man simpelthen holdt i hånden hele vejen. Jeg har sendt nogle mål afsted sammen med nogle inspirationsbilleder fra Pinterest, for at give dem en fornemmelse af den stil, jeg godt kunne tænke mig – og så skal jeg egentlig bare vente på at blive kontaktet af et kyndigt menneske, der spørger lidt mere ind og som så sender mig en tegning, der visualiserer det kommende badeværelse. Derudover får jeg en hel rapport med gode råd og fif til opbevaring, materialevalg, belysning, opvarmning, ventilation, valg af klinker osv. Altså et ret solidt grundlag at arbejde videre udfra.

Så nu er jeg begyndt at drømme…

img_4204-2 img_4205-2 img_4206-2

 

Jeg glæder mig helt latterligt meget til det her – og når det hele er fikset, vender jeg tilbage med det endelige resultat og med en video af processen.

Hvis du kunne tænke dig at vinde dit drømmebadeværelse, så kan du klikke HER – og deltage i konkurrencen om en præmie fra Badarkitekten til en værdi af 8900 kr.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #129 (med sommerhus, vuggestuefarvel og Ultranyt)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Haft mine første “solovagter” på barselsgangen. Efter fire introvagter blev jeg sluppet løs og fik mine “egne” patienter. Jeg var tæt på eksamensagtigt nervøs, men jeg føler faktisk, at det er gået virkelig fint. Det har været en intens opstart med seks vagter på ni dage, men jeg har simpelthen lært så uhyggeligt meget (og har uhyggeligt meget at lære endnu…).
  • Afleveret Hugo i vuggestue for allersidste gang – og haft det meget mærkeligt og svært med, at ham, der lige har været min baby, bliver så stor så hurtigt.
  • Optaget og udgivet afsnit nummer 20 (!) af min og min mors podcast. Afsnittet handler om 2007, som var året hvor jeg blev student, rejste til USA som au pair – og mistede min oldemor.
  • Set “de perfekte piger” på DR3 – og blevet voldsomt rørt af deres ærlighed, mod og sårbarhed. Og voldsomt bekymret for at have en datter, der bliver teenager lige om lidt…
  • Fået klippet mine to førstefødte. Det er ikke ligefrem billigt, når man har bosat sig på Østerbro (og er for magelig til at fravælge den lokale frisør…), men de trængte i alvorlig grad og de er blevet så fine. Og så får deres lillebror lov til at være langhåret lidt endnu…
  • Taget turen til Falster, hvor vi holder første halvdel af påskeferien i min mors sommerhus, imens hun selv ferierer i Venedig.
  • Gået ture, spillet spil, lavet mad, set TV og læst – og trukket vejret lidt dybere end jeg plejer.
  • Læst (nej, slugt) første halvdel af “Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” af Naja Marie Aidt. Og aldrig før oplevet noget, der er så smukt og så grufuldt på samme tid. Av av av. Mit hjerte.
  • Set en hel masse Ultranyt med Sia. Hun er blevet helt vild med det – og jeg er også fan. De tager voldsomme emner op – og hun ved nu både hvem Peter Madsen og Boko Haram er – men det bliver fortalt og forklaret på så fin, skånsom og respektfuld en måde.

Hav en rigtig dejlig søndag aften!

img_4167

img_4174

img_4169

img_4121

img_4166

img_4168

img_4145

img_4173

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Jeg kan ikke følge med

Forleden fødte jeg en baby. I morgen har han sidste dag i vuggestuen. Lederen fortalte mig det med stor entusiasme for en måned siden. At Hugo havde fået plads på samme børnehavestue, som Sia og Elliot har gået på – og at han skulle starte 1. april. Og jeg forsøgte ikke engang at virke begejstret og det ville også have været decideret umuligt. For jeg kunne og kan næsten ikke bære det i mit hjerte. Min lillebitte Hugo. Som går med ble og sover til middag og som taler, så kun hans allernærmeste fatter et pløk. Som nægter at forlade sin tremmeseng til fordel for underkøjen. Og lillebitte Hugo, som ejer Troldestuen og som trives i uhyggeligt stor stil og som hver morgen finder sine støvler frem en time før afgang.

Folk omkring mig påstår, at sådan havde jeg det også med de store. At det altid er svært. Men det er faktisk løgn. Det er det. De store måtte gerne blive store. Det kunne faktisk næsten ikke gå hurtigt nok. Men Hugo. Mit sidste barn. Min sidste baby. Han har virkelig fået lov til at blive i babyrollen – sikkert også længere end hvad godt er. Han bliver båret rundt og jeg korrigerer ikke hans babysprog. Og jeg bilder mig ind, at han ikke er klar til det her skift. Til store børn og få voksne.

Men der er ingen vej udenom. Så i morgen har han jordbær med og så siger han farvel. Farvel til hans venner og til de voksne, der har passet så godt på ham, at jeg kunne tude. Som har krammet og støttet og udviklet ham. Grinet af og med ham. Set ham og uden tvivl helt oprigtigt holdt virkelig meget af ham. Som jeg skylder hele verden.

Og så går vi på påskeferie og så tager vi hul på næste kapitel. “Mig stor børnehavedreng” sagde han til mig i dag. Og det er han måske.

Men jeg kan ikke følge med.

img_3124

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #128 (med sygdom, app-meditation og nyt arbejde)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Haft syge børn. Alle tre. Samtidig og på skift. Igen igen igen. Føler virkelig at mine børn har været syge i hele 2018…
  • Gået glip af min allersidste undervisning, som følge af ovenstående punkt…
  • Begyndt at gå daglige ture med en app, der hepper på mig. Det har tvunget mig ud på nogle aftenrunder om Sortedamsøen og det er faktisk virkelig dejligt, at slutte dagen og starte aftenen alene i mørket.
  • Begyndt at meditere. Gudhjælpemig. Kom ved en fejl til at betale et obskurt beløb for en meditationsapp (Calm, hvis nogen vil vide det) – og da jeg var færdig med at være irriteret over hvor dårlig jeg er til at læse det, der står med småt – besluttede jeg mig for i det mindste at give den en chance. Og helt ærligt – jeg elsker den!
  • Lavet mandagsmad med min næstældste lillesøster og aftalt med hende, at hun fremover kommer og spiser hver mandag. Det havde ungerne næsten ligeså stor optur over, som jeg havde. “Mandag er Claradag”.
  • Haft mine tre første vagter på barselsgangen. Det har været vildt hårdt og vildt fantastisk. Hårdt fordi der er så mange nye ord og begreber og ting, jeg ikke har haft undervisning i eller stået med før – og fordi jeg altid bliver åndssvagt utålmodig, når jeg starter et nyt sted – og helst vil lære det hele på den halve tid. Og fantastisk fordi det er den skønneste afdeling med de sødeste kollegaer og helt enormt dejlige og meningsfulde arbejdsopgaver. Og nyfødte!!!
  • Fået foretaget en virkelig lang og grundig synstest hos vores lokale optiker. Blev bekræftet i, at jeg har bygningsfejl og bør gå med briller hele tiden – og i at det nok også er blevet værre siden jeg fik mit nuværende (forsømte) par for fem år siden. Lånte et par stel med hjem, men forelskede mig ikke for alvor i hverken det ene eller det andet, så nu har jeg støvet det gamle af og prøver at vænne mig til at have dem på – i det mindste når jeg arbejder.
  • Haft min mor, stedfar og lillebror på fredagsbesøg til sushi og X Factor. Har i øvrigt sjældent været så skuffet over resultatet som i fredags. Sol og Christian var så søde og så dygtige at de fik mig til at tude – og jeg stemte virkelig meget på dem – både i app og via sms…!
  • Besøgt Cecilie i Hornbæk. For at sige tillykke til verdens sødeste 1-årige og for at se det hus, jeg har glædet mig så meget til at se – og som snart bliver deres hjem. Det lignede ikke noget, man kunne forestille sig at flytte ind i om ni dage – men det var på en eller anden måde samtidig helt utroligt rart at være der. Hvis det passer, at et hus kan have sjæl, så har det hus virkelig meget af det!

89677fdc-0733-49d3-8fac-abf86c5c5a23

4221f411-b55f-4a3f-a282-14979188da26

6ad5a782-e01e-4fff-b534-a52f6dcdb226

8ff5e5fe-b70a-4467-8354-dc99898afc22

172b85b6-6ec4-46d3-8131-745ac654ef4b

b813e33b-f6c2-4802-985d-57dab0f592b1

7f7f79b8-b63e-44f4-8c59-a1669ddc9f24

c59ac290-4fbf-4992-bfce-666a85549ef8

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Morinstinktet og en afblæst sidste skoledag

Den kom i spil halvt i søvne, da Thor gik ind efter Hugo, der klynkede fra sin seng på et tidspunkt mellem tre og fire i nat. Morsansen. Det dér knivskarpe instinkt, man beriges og forbandes med, når man bliver nogens mor. Halvt i søvne registrerede jeg, at den 2-åriges måde at hoste på lød forkert – så da han en halv time senere kastede op midt i dobbeltsengen (og op ad min ryg…) var det hverken med overraskelse eller irritation, jeg vågnede. Nærmere med et “nå ja, selvfølgelig..”, at jeg gik i gang med at hive lagenet af, vaske barnet og placere ham på et par håndklæder, så han kunne sove videre.

Og nu er det formiddag. Han kaster stadig op hver halve time – og ligger i skrivende stund helt tungt og roligt på mine ben, imen han forsøger at holde sig vågen til endnu et afsnit Paw Patrol. Og jeg sidder her – og agerer en form for levende sofa, der kan klemme hans hånd, når den engang imellem finder vej til min – og spørge hvad han nu vil se, når afsnittet er slut.

Jeg skulle have været i skole. Jeg skulle faktisk have været til min allersidste undervisning. De seks uger med valgfag, der skulle forberede os på den kommende bachelorproces, er forsvundet – og fra nu af er vi på egen, og vores vejleders, hånd. Det er simpelthen så underligt og svært at forstå, at jeg er så tæt på målet – men jeg glæder mig helt enormt til de næste tre måneder. Til at fordybe mig i et projekt sammen med verdens sødeste bachelormakker – og til at tage hul på mit nye arbejde på barselsgangen. I morgen, sgu. Jeg har mareridt om at komme for sent og om at jeg er uduelig – både når jeg sover og når jeg er vågen. Så jeg er forfærdeligt spændt, men jeg glæder mig. Åndssvagt meget.

God onsdag!

1d2094cf-b24c-4bf6-84d4-4f403fb949aa

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts