Ugen der gik #127 (med drømmejob, fest og taknemmelighed)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Været til samtale på barselsgangen (aka en af mine absolutte drømmeafdelinger) og blevet ansat som timelønnet under min bachelorperiode.
  • Optaget og udgivet afsnittet om 2005 af min og min mors podcast. På trods af tunge temaer som hjertesorg, trafikulykke og skilsmisse, er det blevet et af mine favoritafsnit – og der er efterhånden virkelig mange mennesker, der lytter med.
  • Haft “ikke mere mælk” på hjernen tæt på konstant. Det er en skrækkeligt catchy og ret sjov sang af to unge youtubere, som Hugo forlanger at høre som det første hver morgen…
  • Brugt to timer (!) i H&M, hvor jeg ledte efter noget at tage på til min fødselsdagsfest. Jeg endte i prøverummet med to tæt-på-identiske sorte buksedragter, som jeg brugte halvanden time på at sammenligne, før jeg tog en beslutning.
  • Haft valgfag om kvalitativ metode – og jeg glæder mig efterhånden ret meget til at komme i gang med den bachelor.
  • Været tæt på at dø over hvor gode Jamie og Sigmund var i X Factor i fredags.
  • Haft en hel lørdag alene hjemme, hvor jeg i ni timer i streg og uden pause gjorde hovedrent, bagte brød og kage, blendede hummus og pesto, lavede salater og tapas og pyntede min lejlighed og mig selv op, så jeg klokken 18 kunne tage imod en masse dejlige veninder, der kom for at fejre mine 30 år.
  • Haft den skønneste, sjoveste og dejligste fest, der for mit vedkommende varede fra 18 til 05. Vi spiste mad og drak rødvin, blandede drinks og kørte uhyggeligt meget Jägermeister ned. Og vi sang og dansede og grinede i et væk. Det var perfekt og jeg er fyldt op af taknemmelighed.
  • Været umanerligt stolt af mig selv, da jeg på trods af min promille var så forudseende og fornuftig af få klaret størstedelen af oprydningen fra klokken 4 til 5 i nat. Med stor hjælp fra min søster og Nana – imens Miriam lipsyncede til Britney Spears, sang disneysange på tysk og nægtede at gå hjem.
  • Været træt i dag. Træt, glad og enig med mig selv om, at jeg ganske enkelt er blevet for gammel til at drikke mig fuld to weekender i træk. Og det er også helt okay.

Hav en dejlig søndag aften. Jeg vil tigge min mand om at køre på Mc’Donalds – og så vil jeg synke sammen i min sofa, tage hul på femte sæson af Greys Anatomy og glæde mig til den kommende uge og min debut på barselsgangen.

 

37ba26da-a243-4717-9fb8-cb787853acaf

9364cc31-1564-42a6-ad0e-d22205c125cc

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Forventningens glæde og et drømmejob

Fire dage inde i trediverne – og de gør det ret godt. Jeg er glad. Stadig høj, varm og overvældet over weekendens overraskelser og al den kærlighed, der væltede udover mig. Fra min familie, fra mine veninder og fra min mand og mine unger.

Og samtidig med glæden over alt det, jeg har fået, fylder forventningens glæde mindst ligeså meget. For jeg glæder mig helt uhyggeligt meget til hele to ting.

For det første, så skal jeg holde fest på lørdag. 12 af de bedste damer, jeg kender, ringer på min dør om mindre end to døgn – og jeg kan næsten ikke vente. Vi skal spise tapas og drikke rødvin, champagne, cocktails og Jägerbombs – og danse og synge, grine og kramme. Jeg har heliumgas og en million balloner i mit soveværelse, har rippet Søstrene Grene for vimpler og confetti – og investeret i en buksedragt og noget shapewear. Juhu!

Og for det andet, så starter jeg om en uge i det, jeg kraftigt mistænker for at være mit drømmejob. Forleden dag var jeg til en time lang samtale hos verdens sødeste sygeplejerske og verdens sødeste jordemoder, som endte med at tilbyde mig ansættelse på barselsgangen på Herlev. En af mine absolutte drømmeafdelinger, som jeg ikke troede, at jeg ville komme så meget som i nærheden af, før jeg havde samlet en masse erfaring. Jeg er så glad og stolt – og jeg glæder mig helt usigeligt meget til at starte. I første omgang som timelønnet imens jeg skriver bachelor – og måske, hvis alle er glade og stjernerne står som de skal, som “rigtig” sygeplejerske til sommer.

30, jeg var skeptisk, men jeg tror sgu jeg elsker dig!

28870612_10160203385240473_6089207175442333696_n

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Kom an, 30!

Sidder i hjørnet af min sofa. Hugos fødder hviler på mine ben, imens han ser Den utrolige historie om den kæmpestore pære. Elliot dribler rundt med en fodbold, Sia tegner et eller andet på et eller andet – og min mand render rundt og rydder alt det rod, jeg ikke kan se, op.

Jeg har haft en fantastisk weekend. Og det er overhovedet ikke dækkende. Jeg er træt. Fuldstændig ødelagt – men jeg er fyldt op af varme og glæde og taknemmelighed.

Min mor foreslog for et par måneder siden, at vi tog ud til Lyngby Storcenter og købte mig en kjole – dagen inden min 30-års fødselsdag. Sammen med mine søstre. Lyngby Storcenter er lig med barndom – så det ville være hyggeligt og fint med nostalgi inden jeg blev voksen-voksen. Ja tak.

I går kørte min søster og jeg altså ud til Gentofte for at samle vores mor og lillesøster op. Og vi var i lidt god tid, så vi besluttede os for at gå ind i huset. Og jeg åbnede døren og indenfor stod mine allerbedste veninder, min mor og min søster og råbte “surprise”. Jeg fik mit livs chok og rystede i en halv time, hvor jeg stort set ingen ord kunne få ud. Mit hoved kunne overhovedet ikke følge med og det tog i hvert fald en time før jeg sådan rigtigt forstod, at jeg ikke skulle til Lyngby. At jeg ikke skulle have en kjole. Men at jeg skulle på polterabend. Mit polterabend. Otte år forsinket og helt og aldeles uventet. At alle de her mennesker havde planlagt og arrangeret og vidst det i månedsvis. At mine søstre havde lagt flere timer og mere kærlighed i projektet, end jeg vist helt har forstået endnu. Det var så overvældende og rørende og sindssygt – og jeg havde den sjoveste og dejligste dag, hvor jeg grinede, græd og krammede, optog musikvideo og var på cocktailkursus – og skålede mine 30 år ind med champagne på et dansegulv. Omgivet af kærlighed. For fanden.

Og i dag, altså. Jeg har været så træt, men jeg har været så glad. Jeg har fået de mest fantastiske gaver. Den ring, jeg har ønsket mig i årevis af min mand. Verdens smukkeste Mulberrytaske af min mor – og en weekendtur til Paris med min far. Blandt alt muligt andet. Ungerne har tegnet og klippet og klistret og skrevet tillykke og jeg elsker dig. Og min stue har været fuld af min familie, der har spist brunch og kage – og drukket kaffe og champagne.

30-årskrise? Det havde jeg. Alvorligt. Den varede det meste af mit sidste år i tyverne – og lige nu virker det komplet idiotisk. Det var det bare ikke. Det var en nødvendig refleksion over det meste i mit liv – og det har givet mig en masse svar, men også en større ro med, at der ikke findes svar på alt. At det er okay at tumle rundt med alle mulige ting. At vi allesammen gør det. At det vigtigste måske er noget så simpelt som taknemmelighed. Over alle de ting, jeg har og alle de ting, jeg er.

Så tak. Og kom an, 30!

15635169-08c4-4c43-bffc-827d8d6a86e1

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

    Newer posts