Sønderjylland tur/retur

img_4450 img_4459

For et par måneder siden blev jeg spurgt, om jeg ikke ville tage min familie med til Sønderjylland og besøge noget, jeg ikke anede fandtes – en oplevelsespark!

Jeg tænkte, at der godt nok var langt til Sønderjylland – men jeg tænkte også, at der ikke var så meget at tænke over. Jeg har nemlig skabt mig en familie, der elsker forlystelsesparker og alt, hvad der minder om det. Vores Tivolikort er tyndslidte, vi har været i zoologisk have flere gange, end nogen kan tælle – og vi sukker efter Eksperimentariet. Så ja, lad os prøve noget nyt. Lad os køre til Sønderjylland.

Det blev februar og det blev marts – og det blev den allersidste dag i marts og vi satte alarmen til at vække os klokken 6, så vi kunne smide vores unger ud i bilen klokken syv. Og så satte vi ellers kurs mod det sydligste Danmark. Køreturen var i sig selv en ret fin oplevelse. Børnene sov lidt, legede lidt og skændtes lidt – og vi drak kaffe, hørte Mads og Monopolet og forsikrede bagsædet om, at vi nok skulle nå frem i dag. Og så lod vi os i øvrigt betage af Als, der har de smukkeste kirker, jeg længe har set.

Jeg anede ikke, hvad jeg forventede. En oplevelsespark? Men jeg må bare sige – fuldstændig ærligt og fra bunden af mit hjerte – at jeg var helt og aldeles på røven over hvad der mødte mig. Og det var jeg ikke alene om.

Vi kom frem til en gigantisk park, blev modtaget af det rareste personale og gik ombord i en vandlegeplads. Børnene skød vand ud i en sø og kravlede op i de store rutsjebaner – og så skulle nogen tisse og jeg fik øje på et toiletskilt på den store blå kube ude i søen. Og hold nu lige op! Vi åbnede døren til kuben og trådte ind i et kæmpestort rum med dunkel, blå belysning og dyster, eksotisk musik. Og vi bevægede os op ad en spiralformet rampe og kiggede ned på en lysende jordklode. Og så blev der stille – og pludselig skød en flere meter høj vandsøjle op fra bunden af kuben. Folk holdt vejret i et par sekunder – og begyndte derefter spontant at klappe. Vi stod åbenbart midt i det, der skulle minde om de gejsere, man ellers kun finder i Island.

img_4458

Og nu kan jeg godt mærke, at det her indlæg kan ende med at blive uhyggeligt langt – for jeg har så meget, jeg gerne vil fortælle – og jeg må forsøge at fatte mig i nogenlunde korthed.

Vi spiste frokost i “Big Bang Buffet”, spillede på lydbølger, legede ninjaer i laserlys og testede spejlneuroner i det smukkeste gamle hus i hjørnet af parken. Og vi løb om kap i store hamsterhjul og jeg fik min Segwaydebut. Og vi så en film om solsystemet i en lille udgave af hovedstadens Planetarium – og vi spiste verdens koldeste is i den fine drivhuslignende café “Biotope”. Og så bevægede Sia og Thor sig op i en gigantisk forhindringsbane hævet over jorden og i to plan. Og vi legede med VR-briller og sluttede dagen af i det nye, store “Ball Factory”, hvor voksne til højre og venstre gik i barndom og hjalp deres børn med at skyde med de tusindevis af bolde, der befandt sig over alt. Og da solen skinnede boltrede vi os i de udendørs aktiviteter og da det småregnede søgte vi ind.

Og vi blev i parken til de smed os ud – og vi nåede ikke engang halvdelen af de ting, man kan nå.

img_4454

img_4455

img_4379

img_4451

img_4453

img_4457

img_4385

Som det givet vis fornemmes, er jeg ovenud begejstret. Jeg har ganske enkelt aldrig oplevet et sted, der har underholdt os alle fem så godt og så længe – samtidig med at det har gjort os klogere. For det er det, Universe kan. Du har det åndssvagt sjovt imens du lærer om solsystemet, energiformer, din hjerne og din verden.

Og så er der personalet. Personalet er et kapitel for sig. Jeg håber ikke, at det handler om, at vi befandt os vest for Storebælt – men i en tid med alt for dårlig service alt for mange steder, var det simpelthen en kæmpefornøjelse at opleve personalet i Universe. De var – hver og en – helt uhørt servicemindede, søde, sjove og rare. Manden, der solgte os is, gav sig tid til at forklare børnene indgående om de forskellige smage (for hvordan smager candyfloss og bubblegum?), fyren på Segwaybanen konstaterede, at jeg var alene og gav sig derfor tid til at give mig en guidet tour rundt gennem forhindringerne – og pigen i den del af Ball Factory, hvor man kunne lave påskekyllinger med limpistoler og glimmer, gav sig tid til at rose ungernes projekter og inspirere dem til andre måder at sætte fjerene på.

Vi er alle fem møghamrende ærgerlige over, at Universe ligger så langt væk, som det gør – men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi sagtens kunne finde på at gentage succesen og gøre endnu en dagstur ud af det.

Ungerne har i hvert fald allerede spurgt hvornår det bliver…

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #130 (med aftenvagter, drømmekage og en statue i underbukser)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Afsluttet første del af vores påskeferie i sommerhuset. Vejret var ganske fantastisk og der var fuldstændig vindstille og nærmest lunt på stranden.
  • Gået daglige ture med min store pige. Vi taler virkelig godt sammen når vi går – og der ikke er nogen brødre, der bryder ind – og jeg får et uvurderligt glimt ind i hendes verden.
  • Spist min mormors boller i karry hos min mor, hvor min mormor kokkererer hver tirsdag. Jeg ville ønske, at vi kunne spise med hver uge, for jeg elsker min mormors mad, men det falder altid sammen med Elliots fodboldtræning.
  • Sendt ungerne på overnatning hos deres farmor og haft en hel dag alene med min mand. Vi besøgte Thorvaldsens museum, spiste ude med min søster og drak drinks og spillede spil hos nogle gode venner.
  • Gjort et forsøg på at være voksne og finkulturelle og købt en plakat af Thorvaldsens gennembrudsværk “Jason” (som der i øvrigt stod en kopi af i aulaen på min gymnasium) for at opdge, da vi kom hjem og rullede den ud, at det var et foto fra en alternativ udstilling – og at den smukke figur var iklædt bomuldsunderbukser…
  • Været en tur Den blå planet – og selvom vi var der sammen med hvad der føltes som resten af Danmark – så er det altså altid et besøg værd.
  • Haft et par aftenvagter på barselsgangen, hvor jeg føler mig mere og mere sikker, bliver gladere og gladere for mine kollegaer – og mere og mere skruk for hver baby, jeg holder i mine arme…
  • Været tur/retur i Sønderjylland på en enkelt dag. Vi var sendt afsted for at besøge et sted, som jeg vil fortælle mere om i den kommende uge – men jeg kan allerede nu afsløre, at vi var voldsomt begejstrede!
  • Haft besøg af min Cecilie og hendes børneflok – og serveret min første hjemmelavede drømmekage. Har altid bildt mig ind, at den var for besværlig at lave selv og for udemærket i pulver- eller dancakeversion – men så fandt jeg en opskrift fra Valdemarsro og nu bliver mit liv aldrig det samme.

Og nu synger påsken på sidste vers. I aften står på pizza og bachelorskrivning – og i morgen skal de store med deres farmor i biografen. Og så skal Hugo køres ind i børnehaven (kender nogen en god pædagog – for vi mangler snart en…?) og der skal findes en vinder af X factor – så der er nok at se frem imod.

Rigtig god søndag aften!

f2e9c38e-fcd4-4745-95ec-bd31e96ba883

d1e265c7-c161-40ce-badf-eba5654daae2

7dc20264-8fd2-46ca-9988-2b1850e7ffd4

c3c8042b-09fe-46a4-8a00-76ecb8a37f50

97008aaa-3738-4ba2-b67f-bc81d517bf9b

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

    Newer posts