Om fredagsslik og nødhjælp

img_9748

Annonce for UNICEF

Jeg mindes ikke, at der var noget, der hed fredagsslik i min barndom. Det havde i al fald også været en slags løgn, for der var både slik om fredagen og om lørdagen. Og på en hverdag her og dér – vist nok. Og så blev det er nyt årtusinde og så blev folk mere bevidste om, at raffineret sukker er noget skidt – og så fandt nogen det fornuftigt at indføre fredagsslikbegrebet. Så det gjorde vi også. Og vi forsøger at holde sukkerfesten til den ene gang om ugen.

Hver evig eneste fredag kan du altså finde os i den lokale blandselvbiks – sammen med hvad der føles som resten af Østerbro. I starten lod vi ungerne vælge ti stykker slik hver, men da især den store hurtigt gennemskuede, at antalbegrænsningen ikke satte nogen begrænsning for stykkernes størrelse, gik vi over til et max på hundrede gram. De udvælger omhyggeligt deres favoritter, vejer og tjekker og overvejer. Alt imens jeg kyler flere hundrede gram blandet alt muligt ned i en pose – til deling med min mand, bevares.

Fredag efter fredag. Efter fredag efter fredag.

Men ikke i morgen. I morgen gør vi noget andet. Vi sender de 48 kroner, vi ellers ville have investeret i slikbutikken, til UNICEF. Lige nu gør ekstrem tørke nemlig, at 3 millioner børn er i direkte livsfare på grund af sult. Derfor opfordrer UNICEF danskerne til at springe fredagsslikket over og i stedet hjælpe med at redde liv. En opfordring, jeg hjertens gerne vil hjælpe dem med at dele – og som jeg også tænker er en dejligt konkret måde at snakke med mine børn om et ellers svært begribeligt emne på.

Hvis du vil være med, så send en sms med teksten SLIK til 1900 – så donerer du de 48 kroner, som UNICEF har regnet ud, at en gennemsnitlig dansk familie bruger på fredagsslik. Du kan også dele et billede af et hjerte i en eller anden form på Instagram med hahtagget #hjertertilafrika – og du kan læse mere om kampagnen lige HER.

img_6773

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #138 (med mislykket limbo, kalenderkoks og en smuttur til Paris)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Været til 3 x 30-års fødselsdag, hvor jeg ganske enkelt kom til at drikke mig mere fuld, end jeg nogensinde har været. Siden jeg blev mor, altså. Jeg kan ikke tåle shots. Det ved jeg nu. Og det kom meget tydeligt til udtryk, da jeg besluttede mig for at danse limbo.
  • Haft de værste tømmermænd, jeg nogensinde har haft. Ikke siden noget. Bare nogensinde. Og prist mig lykkelig for min svigermor, der underholdt ungerne til det blev eftermiddag.
  • Stået op klokken 5:45 og taget toget mod Herlev klokken 6:21. For at stå klar i uniformen 7:10 – og opdage, at jeg havde kludder i min kalender og slet ikke skulle på arbejde.
  • Svælget i dokumentarer i Kronprins Frederik – og tuuudet over Marys tale!
  • Været en smuttur i Paris med min far – det var hans 30-års fødselsdagsgave til mig og det simpelthen så dejligt.
  • Spist crossainter, crepes og baguettes – og drukket fadøl, aperol og rødvin.
  • Gået og gået og gået – langs Seinen, op ad de skrækkeligt mange trapper op til Sacre Coeur og rundt i Marais.
  •  Set Paris oppefra en form for luftballon. Sådan en, der sad fast i en wire i jorden – men som alligevel steg 150 meter op i luften og fremprovokerede al den højdeskræk, som både min far og jeg går og gemmer på.
  • Været til jazzkoncert. Vi havde snakket om at finde en jazzklub og endte i en lillebitte kælder, hvor fire unge franskmænd spillede det lækreste musik foran et lillebitte publikum. Det var så fedt og autentisk – og jeg har udelukkende lyttet til jazz på Spotify siden. Det gør man for lidt, kan jeg konstatere.
  • Taget direkte fra lufthavnen og ud til min mor, der holdt housewarming – et lille år efter indflytning. Med ganske fantastisk tapas, fadølsanlæg og – nå ja – Champions League finale.
  • Brugt søndagen på (endnu et) fodboldstævne – og på børnefødselsdag i gården hos søde venner – med lagkage, skattejagt og grillpølser.
  • Stemt på min dejlige venindes talentfulde mor, Birgitte Herskind, som er nomineret til Alt for Damernes Guldknap – og som har designet den afsindigt smukke kjole, som jeg drak mig så fuld i. Det synes jeg også, at I skal gøre – stemme altså – for hun er oppe imod nogle store spillere og har brug for hver eneste stemme – og nøj, hvor har hun fortjent det.

Jeg håber, at I har den dejligste søndag aften!

img_5535 img_5594 img_5588 img_5593 img_5591 img_5592 img_5590 img_5589 img_5584

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #137 (med analyseomskrivning, stenbiderrogn og morgenmad på sengen)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Været alenemor i ugens første tre døgn, da Thor gjorde mig kunsten efter og tog et par dages uforstyrret bachelorskrivning i sommerhuset.
  • Smurt madpakker og prist mig lykkelig for, at det på en eller anden måde bare er blevet Thors tjans.
  • Spist hotdogs på min mors terrasse.
  • Omskrevet ti siders analyse, som min vejleder ikke var ovenud begejstret for.
  • Været til vejledning og bedt til de højere magter om, at ovennævnte omskrevne analyse faldt i god jord – og det gjorde den. Halleluja og rimelig heldigt, når afleveringsdatoen pludselig er faretruende tæt på…
  • Hevet hele min familie med på Madklubben Østerbros nye tagterrasse. Ungerne kørte frikadeller og hyldeblomstsaft ned og var så godt underholdt af stedets legekufferter, at Thor og jeg faktisk havde tid til at kigge hinanden i øjnene hen over vores hvidvin og stenbiderrogn. Perfekt!
  • Været til sundhedsplejerske med Elliot, hvor vi fik bekræftet den farveblindhed, vi har mistænkt kraftigt i årevis…
  • Været voldsomt social og plejet rekordmange venskaber på rekordfå dage – med frokost i solen med den ene, rosé i min gård med den anden, morgenmad på café med den tredje, eftermiddagskaffe i den fjerdes nye hus og cocktails i den femtes gård.
  • Haft et par vagter på barselsgangen, som jeg altså virkelig kommer til at savne, når jeg snart forlader den.
  • Overnattet i min mormors rækkehus i Herlev, da jeg havde aftenvagt den ene dag og dagvagt den næste. Hun var ikke hjemme og jeg var dermed alene – og jeg blev pludselig voldsomt bange for hjemmerøverier, bøhmænd i kælderen og alskens urealistiske og voldsomme scenarier. Så bange, at jeg var halvanden time om at falde i søvn og måtte ringe og forstyrre Thor adskillige gange. Måske skal jeg bare droppe mine romantiske drømme om nedlagte landbrug, når et rækkehus i Herlev kan gøre mig mørkeræd og panisk…
  • Hylet til det royale bryllup. Hold kæft, hvor var det fint. Alle burde stryge op ad kirkegulvet til operasang. For fanden!!
  • Fået morgenmad på sengen. Af min mand. Bare fordi.

Jeg håber, at I har den skønneste søndag. Om et par timer vil jeg sende mine unger hjem til deres farmor – og så vil jeg tage til 3 gange 30-års fødselsdag med min mand og 100 andre mennesker – og danse til den lyse morgen. Juhu!

1bb2a4aa-4276-4fbc-b2a8-62f5aef406d5

aaf95def-f691-4cca-9a9e-18f4259477c6

400b3b76-2502-4bf6-97d4-670ba1000d06

 

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #136 (med bachelor, bryllup og Grand Prix)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Brugt de første tre dage i min mors sommerhus sammen med min bachelormakker, Vilde. Vi kom godt i gang med vores analyse, grillede, sov, nød stilheden og gik ture.
  • Introduceret Vilde, som er norsk, til noget af min foretrukne danske kultur: Susanne Bier. Vi streamede “Efter brylluppet” – og jeg er ret meget i tvivl om, hvem af os, der tudede mest. Jeg havde glemt, hvor fantastisk den film er!
  • Kørt fra Falster til Fisketorvet, hvor jeg mødtes med min mand, som jeg havde fået overtalt til at investere i et jakkesæt. Han plejer at låne sig til dem, men nu har vi altså en række festlige begivenheder i sigte – og det er næsten fjollet at være tæt på 30 uden at eje sådan et. Han købte det første, han prøvede – og for fanden, hvor var det pænt til ham!
  • Købt sandaler til min børneflok. I guder, hvor er det en åndssvagt dyr post, når man har så mange unger. Måtte punge ud med 2000 kroner – men jeg har altså også altid nægtet at spare på børnesko – uanset hvor SU-præget vores budget har været. De skal gå ordentligt – og i vores lokale skobutik får vi verdens bedste og mest ærlige vejledning. Ejeren har flere gange nægtet at sælge os noget, hvis hun ikke har haft et par, der passede til mine børns henholdsvis ekstremt smalle og ekstremt brede fødder – så hende stoler jeg på.
  • Set Melodi Grand Prix. Semifinalen alene, hvor jeg live-kommenterede sammen med min mor på vores podcasts instagramprofil – og lørdag aften sammen med mine store unger, der faldt i søvn efter 7-8 sange. For fanden, hvor skulle Østrig have vundet! Eller Tyskland eller Irland…
  • Skrevet et blogindlæg. Sådan et uplanlagt et – for første gang i halvanden måned.
  • Været til det mest fantastiske bryllup. Min svigerfar blev gift med sin kæreste gennem 12 år. De blev viet i sommerhushaven med havet som baggrund – og så var der fest og overnatning på Dragsholm Slot. Det var så lækkert og dejligt – og man følte sig så priviligeret og forkælet.
  • Holdt tale. Jeg er jo taletypen, men jeg havde besluttet mig for at holde min mund og i stedet give Thor nogle stikord til hans og hans brødres tale. Og så gemme mine egne guldkorn til den 60-års fødselsdag, som jeg ved, at min svigerfar holder senere på året. Under middagen konstaterede vi dog, at jeg er i New York den dag, han har planlagt fejringen – så jeg var jo på en måde tvunget til at sige noget. Jeg generede toastmasteren, kom på programmet som den allersidste – og holdt en tale, som jeg, takket være al den gode vin, stort set ikke kan erindre. Men folk påstod, at den var god…
  • Fået en guidet tur op til Vejrhøj, som en afslutning på bryllupsdøgnet. Jeg havde danset den halve nat og sovet meget lidt – så idéen om at bestige et mindre bjerg tiltalte mig ikke voldsomt, men jeg må indrømme, at mine tømmermænd på magisk vis blev kureret deroppe – og at jeg sjældent har set noget smukkere.
  • Brugt et par timer af vores søndag på at heppe på marathonløberne. De første par år nøjedes vi med at brokke os over at være spærret inde – men de sidste mange har vi i stedet afholdt os fra at lave planer uden for byen denne ene dag om året – for til gengæld at tage del i den folkefest, som det altså er. Ungerne uddeler high fives – og vi spiser is, klapper og synger med på den musik, som sportsbutikken ved søerne brager ud af et par gigantiske højtalere.
  • Spist varm søndagsfrokost og hjemmelavet is hos min svigermor – og dermed haft held med at affodre min familie med rugbrødsmadder til aften. Ganske fint koncept, faktisk.
  • Downloadet en decideret liste-app. Fordi mit kontrol-gen er vokset og min hukommelse forringet…

I aften tager Thor sydpå og gør mig kunsten efter med nogle dage i sommerhuset. Han skriver jo også bachelor i de her uger – og har også brug for et par uforstyrrede døgn. Dermed er jeg græsenke til onsdag eftermiddag – og jeg glæder mig faktisk, på en eller anden mærkelig måde. Og så må jeg hellere høre, hvordan han plejer at smøre de dér madpakker…

Rigtig god søndag aften til jer!

img_5303

img_5182

img_5366

img_5367

img_5345

img_5307

img_5304

img_5364

img_5360

img_5363

img_5322

img_5362

img_5361

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Så nu skriver jeg

Det er halvanden måned siden, jeg sidst har skrevet et rigtigt blogindlæg. Noget, der ikke er en ugeopsamling eller noget, som nogen har betalt mig for. Skrevet på eget initiativ. Uden nogen forventede det. Uden deadline. Uden emne eller omdrejningspunkt, som er givet på forhånd.

Halvanden måned.

Jeg vidste godt, at det var længe siden. Men alligevel. Halvanden måned er mere end det. Og jeg har lige læst det – og det handlede om, at Hugo skulle stoppe i vuggestuen og at jeg ikke var klar til det, der fulgte efter. Eller troede, at han var. Og det føles som noget, der ligger uendeligt langt tilbage – for han var klar. Ja der kan man bare se. Han sover i underkøjen, tisser på toilettet og har på en ufatteligt bestemt måde nedlagt veto mod sin middagslur. Og vi har kørt tremmesengen på lossepladsen, investeret i et toiletsæde til små typer og omfavnet den fleksibilitet, som dage uden pauser har givet os tilbage. Og jeg grædt lidt og gabt lidt og spurgt ham hvem i alverden han er – og hvor han har gjort af ham den anden. Ham, der ikke var klar. Min medsammensvorne.

Det er halvanden måned siden jeg sidst har følt trang til at skrive. Behov for at skrive. Halvanden måned, som har været fuld af omvæltende begivenheder, overvældende følelser og alt for store overvejelser. Stof stof stof! Og jeg ved hverken helt hvad det skyldes eller betyder. Men nu ligger jeg her. Tyve minutter over midnat. På grænsen mellem mandag og tirsdag. Og jeg er ikke træt, for i morges sov jeg længe. Og alle dem, jeg kender, de sover.

Så nu skriver jeg.

Fordi jeg ikke kan lade være.

ca8c0750-b2a1-4746-8668-803d027cafd8

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl