Ugen der gik #142 (med frihed, sommerfest og en mand, der blev lærer)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Holdt fri. Og skammeligt nok ikke været særligt vild med det. Jeg bliver simpelthen så sløv af ikke at have nogle planer og ville i virkeligheden allerhelst bare starte på arbejde i morgen.
  • Givet Hugo lang weekend og hevet ham med i Leos legeland. Han elskede det. Jeg synes, at det er enormt plastikagtigt og helt absurd dyrt. Men igen, han elskede det.
  • Set min mand blive lærer. Han var så lettet og lykkelig – og jeg var det samme. Jeg er simpelthen så stolt af, at han er strøget igennem det studie uden pauser eller tvivl – og med alt det andet, han har jongleret rundt med samtidig. Der er nogle børn og forældre på Maglegårdsskolen, der er verdens heldigste – lige om lidt.
  • Optaget næstsidste afsnit af min og min mors podcast. Om 2017, som jo for fanden var forleden dag. I den kommende uge skal vi optage det allersidste og det er virkelig underligt.
  • Spist pizza, drukket rødvin og spillet Bezzerwizzer med Miriam. Som vandt. Alle tre gange.
  • Haft en uendeligt rar weekend stort set uden planer. Det trængte vi til. Vi har lavet så godt som ingenting. Sumpet, set fjernsyn, spillet kalaha og selvopfundne kortspil, set fodboldkampe og youtubeklip med gode mål og røde kort – og lånt halvdelen af biblioteket.
  • Været til andelsforeningens årlige sommerfest i gården. Den er blevet aflyst på dagen pga regn de sidste par år – og i år lå den også på sommerens hidtil køligste aften, men det gik an med sweatre og tæpper – og det er altid hyggeligt og rart at få snakket ordentligt med de mennesker, man ofte bare udveksler nik og hej og godmorgen med i farten på trappen.

Og nu er det søndag aften og Thor er stukket op efter et par durumruller. Vi spiste stor frokost hos min svigermor i dag og har ikke fået appetit før nu – og junkfood og TV er det eneste rigtige på en aften som i aften, hvor jeg godt kan mærke konsekvenserne af den mængde rødvin, jeg fik skyllet ned i går. Den kommende uge står på planlægning af Thors 30-års fødselsdag, som vi skal fejre på lørdag – og så skal jeg have læst en masse i min neonatologibog, så jeg er så klar som jeg kan være, når det næste kapitel starter om otte dage.

God aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #141 (med tidspres, overspringshandlinger og verden bedste dag)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Lagt ud med et mindre sammenbrud, da det gik op for mig, at jeg ingen idé havde om, hvad jeg skulle stille op med det 10 minutter lange oplæg, jeg skulle starte mit bachelorforsvar ud med. Jeg var helt og aldeles blank og brugte det meste af to dage på at stirre ind i computerskærmen, få idéer, komme i tvivl, droppe dem igen og blive mere og mere frustreret og tidspresset…
  • Kastet mig ud i noget med socialkonstruktivisme og diskursanalyse. Nok en smule overambitiøst og urealistisk at skulle sætte sig ind i en relativt fremmed videnskabsteoretisk retning og metode på to dage – men pludselig var det for sent at vende om – og jeg blev relativt gode venner med en fransk filosof, der hed Foucault, da jeg torsdag spenderede ni timer på læsesalen…
  • Overspringshandlet. Med at samle den seng, min mor forærede Thor og jeg i eksamensgave – og med at impulsshoppe, da der tikkede en mail ind fra Boozt om udsalgsstart – sådan cirka halvvejs gennem de dér ni timer. Det blev blandt andet til den her kjole, som jeg endte med at blive sygeplejerske i – og den her badedragt til Sia (reklamelinks).
  • Sovet latterligt godt i vores nye seng. Vores forrige var 20 år gammel og havde været nogle andres før den var vores – og det er altså helt vildt, hvor stor forskel det gør at ligge i noget ordentligt.
  • Haft min sidste vagt på barselsgangen. Jeg kommer til at savne de fantastiske sygeplejersker og jordemødre derude – men det var ærligt talt også en virkelig rar følelse endelig at vinke farvel til Herlev og irriterende transporttid for alvor.
  • Sendt Sia og Elliot på koloni med deres skole. Og selvom det er tredje år, vi vinker farvel til bussen, så har jeg stadig ikke vænnet mig til det dér med, at man ikke har den fjerneste idé om hvordan de har det – i to hele døgn. Selvom de selvfølgelig har det megafedt og altid vender lykkelige, trætte og imponerende beskidte hjem.
  • Haft noget nær mit livs bedste dag, da jeg blev sygeplejerske! Jeg er stadig på ingen måde kommet ned på jorden igen og jeg forstår slet ikke, at jeg endelig er nået i mål. Det er så vildt og fantastisk og jeg kan næsten ikke vente med at trække i kitlen om fjorten dage, når jeg har første arbejdsdag på neonatalafdelingen!
  • Været så lykkelig og haft så mange sommerfugle i maven over, at Thor blev tilbudt sit drømmejob. Bedst som vi var ude og fejre mig og min nye titel i Tivoli. Vi kan begge to på forhånd mærke, at det er det helt rigtige sted for ham – og jeg er så spændt og optimistisk på vores nye liv, der venter lige om hjørnet. Nu skal han bare liiige bestå sin sidste eksamen på onsdag, så han kan kalde sig lærer!

Og nu vil jeg smide mig i min sofa – og se et eller andet ligegyldigt TV med god samvittighed for første gang i uendeligt lang tid. Og så vil jeg tage hul på 14 dages ferie, hvor jeg vil holde fridage med mine unger på skift, få styr på alle de hængepartier, der har hobet sig op i løbet af de seneste måneders vanvid – og slappe af. Også det.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Hvad kan Vestsjælland?

Annonce for Visit Vestsjælland

Der er gået en uge siden vores weekend i det vestsjællandske og som lovet kommer hermed en fortælling om alt det, vi oplevede. Og det var altså langt fra så lidt!

Jeg har brudt mit hoved og spurgt min mor – og er kommet frem til, at jeg altså aldrig før har besøgt min egen ø’s vestkyst. Jeg har aldrig haft et familiemedlem eller et ærinde derovre – og jeg har aldrig overvejet at det skulle kunne andet end at forbinde Sjælland med Fyn.

Jeg tog fejl. Ægte fejl! Visit Vestsjælland spurgte, om de ikke måtte vise os hvad de kunne – og nu skal I bare høre.

Vi proppede en fridag i kalenderen og kørte hjemmefra torsdag eftermiddag – og da vi først havde fået frigjort os fra den københavnske myldretidstrafik, tog det os ikke engang en time at nå til Stillinge Strand, hvor vi fandt det sommerhus, som var blevet booket til os. Et sortmalet træhus beklædt med bonderoser – og med en velkomstgave til os fra ejerne bestående af nogle vestsjællandske specialiteter og et håndskrevet kort. Godt begyndt!

Da vi havde lagt sengetøj på dynerne og udforsket haven, gik vi ned til en helt særlig isbod, få hundrede meter væk. Cirkus is, hed stedet – og klap kaje, hvor var det charmerende. En mere end 100 år gammel cirkusvogn, som sælger de lækreste is, som tilmed er enormt overkommelige prismæssigt, når man er vant til københavnerpriser.

Med maverne fulde af citronsorbet, chokoladeis, softicetopping, guf og drys, stak vi ned til stranden. Og hold.nu.bøtte hvor var det en fuldstændig overdrevet lækker strand! En kæmpestor sandstrand – med det klareste vand, aftensol og udsigt til Storebæltsbroen. Elliot smed tøjet og sprang i vandet, Sia skrev vores navne i sandet med hvide sten og Hugo soppede og havde optur over fænomenet vandmand – og det var så tæt på kvalmende idyllisk, jeg mærkede et af de dér særlige stik af lykke.

 

Fredag brugte vi det meste af dagen på Kragerup Gods. Det flotteste gamle gods, der udover at være et flot gammelt gods, byder på en kæmpestor klatrepark – Go High. Her hoppede Thor og Sia op i trætoppene, hvor de prøvede kræfter med klatre- og svævebanerne. Den længste var 408 meter lang! Da de kom ned på jorden grillede vi burgere – og så var det tid til højdepunktet på Elliots dag – fodboldgolf! Jeg havde aldrig hørt om den kombination før, men det er altså en ting, der findes – og ikke kun på Kragerup. Og det var sjovt, men det var også 30 grader varmt og blottet for skygge, så efter et par baner begyndte ungerne at sukke efter at komme hjem på stranden – så det gjorde vi. Og så badede de i timevis.

Lørdag startede i Gerlev Legepark, hvor vi skulle lære at lege sammen. Ungerne havde vist forventet noget med store farvestrålende rutsjebaner – og der var skuffelse at spore, da de mødte det her ganske primitive og træfarvede sted. Men så kom søde Mette, der gav dem is og med smittende entusiasme fortalte om vigtigheden af leg og om hvordan formålet med den her park var, at voksne og børn skulle lære at lege sammen. Og så blev vi sluppet løs i et mindre mekka af gammeldags bowlingbaner, kongespil, petangue, balancebaner og så uendeligt meget videre. To timer forsvandt på magisk vis og som dug for solen, og da klokken slog tolv blev der kaldt til fællesleg på en stor græsplæne, hvor alle parkens voksne og børn blev instrueret i en særlig form for fangeleg – og hvor det pludselig var svært at se hvem der havde det sjovest. Opturssted, altså!

Vi kørte fra legeparken til Trelleborg, som er danmarks bedst bevarede vikingeborg. Her blev vi modtaget af Jacob. En viking med jordens rareste øjne og væsen, som lærte ungerne at snitte deres navne i runer og at skyde med bue og pil – og som tændte et bål i en træhytte og lod os tilberede vores egen frokost på vikingemanér – bestående af pølser og fladbrød – med æblemos, kanel og hakkede hasselnødder. Det smagte af dessert og var så autentisk, at det koksede helt i min hjerne, da jeg fik at vide, at vikingen Jacob boede på Nørrebro.

Søndag pakkede vi vores ting, afleverede sommerhusnøglen og kørte ud til vores sidste stop inden København – nemlig den tæt på diametrale modsætning; Lykkebjerg Bondegårdsferie. Vi har ofte overvejet at tage på sådan en slags ferie, for vores børn kan seriøst ikke se forskel på en hest og en ko, og efter den her forsmag er der ingen tvivl om, at det er vi nødt til at gøre en dag. Niels, som bondemanden hed, var sådan et menneske, som allerbedst kan beskrives som lun. Sød, sjov, sarkastisk og rolig. Og han viste os rundt på hele gården – og vi klappede geder og samlede æg og hoppede i trampoliner, inden han smed os op i en hestevogn spændt fast til en traktor, og kørte os en tur rundt i skoven og op og ned ad bakker, så ungerne hvinede af lykke og jeg holdt ekstra godt fast i alting.

Og hvis man efter ovenstående strøm af lovord skulle være i tvivl om hvad jeg synes om Vestsjælland, så lad mig skære det ud i pap: det er et ganske særligt sted, som byder på den lækreste strand, jeg nogensinde har været på herhjemme – og hvor der findes et hav af aktiviteter, man kan være fælles om som familie. Weekenden var et helt fantastisk og tiltrængt afbræk i en semipresset periode – og de tre dage føltes som en decideret ferie, fordi vi oplevede så meget.

Vi vender uden tvivl tilbage.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Sygeplejerske!!

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så træt, som jeg er lige nu. Træt ind i knoglerne. Så træt, at det eneste fornuftige ville være at gå i seng. At give slip. Og det kan jeg ikke. Endnu.

Jeg kan ikke få mig selv til at give slip på den her dag. Den må gerne lige være lidt længere. Jeg er nødt til lige at blive her – og suge det sidste ud af den. Imens min familie sover tungt rundt omkring mig. Imens uret tikker, TV’et mumler og en fest et sted i nærheden lader til at blive sjovere og sjovere.

Jeg er sygeplejerske! For fanden, jeg er sygeplejerske!! Og jeg vågnede med en underlig blanding af ro og kvalme. Afklarethed og nerver og lykke og nervøsitet. Og jeg cyklede mod skolen på Tagensvej for måske sidste gang i mit liv. Den samme rute, som jeg har cyklet i fem år. Og da jeg cyklede forbi Rigshospitalet – og kiggede op på den store bygning, der tårnede op i morgensolen, begyndte jeg at tude. Midt i trafikken og byggeriet. Fordi det var så afsindigt stort. Fordi jeg kunne huske alle de gange, jeg i løbet af de fem år har cyklet forbi det hospital på vej mod skolen – og fordi jeg kunne huske hvordan jeg hver eneste gang har kigget op og tænkt, at det var dét, det hele skulle ende med. At det var derinde, jeg skulle gøre en forskel for nogen og for mig selv, en dag. En dag, der i så lang tid lå så uoverskueligt langt ude i fremtiden – og nu var det nu. Nu skulle jeg bare lige cykle hen og forsvare min bachelor – og så ville titlen være min. Titlen og adgangen. Og så var der en bus – og den flagede – og jeg var ligeglad med hvorfor. For lige dér flagede den for mig. For mig og for alle de andre, der i de her dage afslutter og dermed starter på det, de har drømt om.

Og det gik godt! For helvede. Jeg fik 10 og jeg fik ros og vi havde skrevet en skidegod opgave. Og på den anden side af bedømmelsen og held og lykke ventede et mindre heppekor bestående af nogle af mine allervigtigste og nærmeste. Og så skal jeg ellers lige love for, at tårerne fik frit løb. Jeg vidste, at det ville blive en lettelse. Jeg anede ikke, hvor stor den ville blive.

Og vi skålede i champagne og jeg trak vejret dybt og fik ondt i kinderne af at smile. Og så forlod min mand selskabet – for at tage til jobsamtale. Jeg opdagede stillingsannoncen for nogle uger siden, et par timer efter den var slået op, og jeg vækkede begejstret Thor, der var faldet i søvn på sofaen med et “Her er det! Det er perfekt!!”. For det var det. De hænger ikke på træerne – stillinger på gode skoler og med netop de linjefag, som han har valgt. Og det her job havde det hele og mere til.

Og han kom hjem igen og han sagde at det var gået godt og at de ville ringe inden klokken otte. Og så sendte vi Hugo i sommerhus med sin farfar – og tog de store med i Tivoli for at fejre. Og spiste is og pizza og misbrugte vores Turpas, imens vi kiggede på klokken og testede, at vibratoren på Thors telefon virkede. Og klokken blev fem og den blev seks og den blev syv og han blev mere og mere stille. Og så stod vi i kø til de dér både – og da vi stod allerforrest spurgte Sia hvad det var for en telefon, der ringede. Og så sprang han væk fra køen og tog telefonen op til øret og jeg forsøgte desperat at aflæse hans kropssprog – og han smilede stort til mig og så vidste jeg det.

Så vidste jeg, at vi er i mål. For nu. For fanden.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #140 (med aflevering, fødselsdag og Katy Perry)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Afleveret mit bachelorprojekt!! For fanden, hvor var det en befriende og fantastisk følelse. Efter ni timer med gennemlæsning nummer syttentusinde – og en helvedes masse teknikbesvær – kunne vi endelig klikke “aflevér” og for alvor begynde nedtællingen til den store dag!
  • Fejret ovenstående med aperols og god mad sammen med verdens bedste bachelormakker. Vi kendte ikke hinanden på forhånd – og det har været ret vildt at opleve, hvor hurtigt man kan få et helt særligt forhold til et nyt menneske, når man har så vigtigt et projekt sammen. Jeg er så glad for hende og den måde, hun har rummet mine syge børn, svingende mod og evindelige tissepauser på. Jeg ville uden tvivl have valgt at skrive alene, hvis skolen ikke havde fjernet den mulighed – og nu er jeg simpelthen så glad for at have delt den her proces med lige præcis Vilde, som lige straks forlader Danmark og mig for at flytte hjem til Norge. Snøft.
  • Fejret Hugos 3-års fødselsdag. Aftenen inden havde vi familien til grillburgere og lagkage i gården – og jeg fik for tredje år i træk optur over at have fået et sommerbarn – for det er altså  meget mere overskueligt at have vores store familie på besøg, når vi ikke skal stuve dem sammen i vores lejlighed. Hugo indkasserede enorme mængder plastik udformet som henholdsvis Paw Patrol- og Gurli Gris-halløj – og dagen efter – altså på selve dagen – havde han på magisk vis efter eget udsagn “fødselsdag igen” og delte flødeboller og vandmelon ud i børnehaven.
  • Været til Katy Perry koncert i Royal Arena med min store pige. Sia er kæmpefan og jeg havde længe overvejet at købe billetter, men var kommet fra det igen, da min søsters bedste veninde pludselig forærede os to styks. Det var stort. Et gigantisk show. Og så blev jeg fan af Tove Styrke, som opvarmede og son jeg har dyrket uhæmmet siden. Seriøst, hun er fantastisk. Giv lige “On the low” et lyt og giv mig ret!
  • Spenderet en forlænget weekend i en del af Danmark, som vi aldrig tidligere har besøgt – og som overraskede os virkelig positivt. Meget mere om alt det, vi oplevede, i et særskilt indlæg i løbet af ugen.

Nu vil jeg spise is og se et datingprogram med mine søstre, der er kommet på besøg. Og så vil jeg gå i seng og vågne op til den uge, jeg ved bliver en af de allervildeste og største i mit liv. På fredag bliver jeg fandeme sygeplejerske!!

God søndag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl