Kære jer

I 3,5 år har det her sted på internettet været en større eller mindre del af min identitet. Det startede som en nysgerrighed, blev til en interesse og endda til en passion, til et fuldtidsjob, til et studiejob og til sidst til en dårlig samvittighed. Som en ven, man svigter og aldrig får ringet til.

Og det her er en underlig blanding af en velovervejet og helt spontan beslutning. For jeg har kredset omkring den i et lille år, men lige om lidt ville jeg nok få lysten og trangen tilbage. Savnet ville hjælpe overskuddet på vej og jeg ville skrive igen. Fordi jeg ikke kunne lade være. 

Men jeg kan godt lade være. Og pludselig kan jeg helt ind i mit inderste mærke, at jeg også bliver nødt til det. For jeg har så meget dårlig samvittighed i mit liv for tiden, at jeg næsten ikke kan tåle det – og jeg bliver nødt til at skille mig af med det, jeg kan undvære. Også selvom jeg hyler imens jeg gør det.

Så tak for nu. For fanden. Tak fordi I har læst, hvad jeg har skrevet. Det er jo jer, der har gjort noget enormt digitalt til noget vidunderligt menneskeligt. Det er jeres skyld, at det føltes som en ven. Som flere tusinde venner. Jeg kan bare ikke det hele – og selvom jeg er ked af det, så er jeg også glad og lettet over at være nået til den erkendelse.

Jeg elsker at skrive og jeg kan nok ikke lade være for altid. Men tregodegrunde er et overstået kapitel, for der er ting, der er mennesker, der er vigtigere. Og jeg bliver nødt til at lukke mig omkring dem og passe på mig selv. 

Så jeg er ude. Og tak igen, okay?

Tak.

 

 

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl