Video: Cecilies tv-køkken feat. "Mad skal spises"

21 Spørgsmål om kærlighed (Cana Buttenschøn)

P7094205

Jeg har inden for de sidste par måneder svaret på spørgsmål på en del andre blogs – hos BitteBitte, hos Incredibaby og hos Sofieude.

Jeg synes, at spørgerunderne er megahyggelige – så nu har jeg besluttet mig for at følge trop. Jeg har – en varm sommeraften på terrassen i Italien og i samarbejde med min mor, mand og lillebror – udtænkt 21 spørgsmål om parforhold, som jeg fremover vil stille til en blogger hver torsdag.

Den første, som jeg har fået med på legen, er Cana Buttenschøn. Cana er, udover at være en af danmarks dygtigste bloggere, en af mine allerbedste veninder. Hun er gift med musikeren Thomas Buttenschøn – og sammen har de sønnerne Jens og Peter på 5 og 2. De bor på Østerbro.

HVOR MØDTE I FØRSTE GANG HINANDEN?
I et backstagelokale i miljøministeriet, hvor Thomas havde spillet koncert – det har jeg skrevet meget mere om HER

HVOR LANG TID GIK DER FØR I BLEV KÆRESTER?
Et halvt års tid, tror jeg

HVEM SCOREDE HVEM?
Jeg sørgede for at Thomas scorede mig, så han troede at det var hans egen fortjeneste. Kvindelist i sin reneste form, ha ha!

HVEM SAGDE FØRST “JEG ELSKER DIG”?
… Er jeg en idiot hvis jeg ikke kan huske det?

HVORNÅR VIDSTE DU, AT HAN VAR “THE ONE”?
Ret hurtigt, faktisk. Vi havde bare noget helt særligt sammen fra start. Han forstod mig på en måde, som jeg aldrig før var blevet forstået.

P7074103

 

HVORNÅR OG HVORDAN MØDTE DU HANS FORÆLDRE FOR FØRSTE GANG?
Jeg mødte dem hjemme i deres hus i Gylling og jeg husker at jeg var virkelig nervøs, for jeg havde hørt noget om en eks-kæreste, som de virkelig ikke kunne lide. Heldigvis gik det dog ret godt.

HVOR ER I HVER ISÆR VOKSET OP?
I Jylland, langt ude på landet.

HVORDAN VAR JERES BRYLLUP – ELLER HVORDAN DRØMMER DU OM AT DET BLIVER?
Det var det fineste bryllup, i hvert fald for sådan nogle som os. Vi blev gift i vores lille københavnerlejlighed, hvor vi kun havde vores allernærmeste familie og venner med og hvor Thomas’ svoger viede os. Det var helt perfekt. Sidenhen har vi dog holdt et brag af en bryllupsfest – på vores fem års bryllupsdag, faktisk.

HAR I EN SANG?
Nej.

…-til gengæld har Thomas skrevet et helt album til Cana – hør “miss denmark” om den dag de mødte hinanden og se billeder fra det dér brag af en bryllupsfest her:

HVORNÅR HAR I DET BEDST?
Når vi husker at snakke sammen. Sådan rigtigt.

HVILKEN FILM VAR DEN FØRSTE, I SÅ I BIOGRAFEN SAMMEN?
Jeg sover ofte i biografen, men jeg vil tro at det var Precious. Eller, måske var det den. Dén har jeg i hvert fald set sammen med Thomas. Eller altså, sovet til, sammen med Thomas.

HVILKEN KONCERT VAR DEN FØRSTE, I VAR TIL SAMMEN?
Åh, det husker jeg ikke. Vi har været til en del koncerter sammen. Eller jo, den allerførste var selvfølgelig dén han spillede i miljøministeriet den aften, men dengang vidste vi selvfølgelig ikke rigtigt at vi var der sammen.

HVILKE TRE ORD BESKRIVER DIG? OG HVAD VILLE HAN SIGE?
Ej, du kan sgu da ikke bede en blogger om at beskrive sig selv med tre ord. Det. Er. Umuligt.

Men jeg er sød. Og det synes Thomas også.

HVAD ER HANS DÅRLIGSTE VANE?
Den er hemmelig.

HVAD VILLE HAN HELST ÆNDRE VED DIG?
Jeg tror han ville elske at gøre mig til B-menneske.

PÅ HVILKET PUNKT HAR HAN ÆNDRET SIG MEST, SIDEN I MØDTE HINANDEN?
Da vi fik børn.

P5232833

HVAD ER JERES BEDSTE FERIEMINDE?
Vores allerførste rejse sammen, til Prag, var noget ganske særligt, synes jeg.

HVILKE TRE TING VIL I GERNE NÅ AT GØRE SAMMEN?
ALTing.

HVILKEN TV-SERIE HAR I SLUGT HURTIGST?
Prison Break, men det er vist mest fordi jeg syntes at de der brødre var så lækre, at jeg hele tiden gerne ville se den.

HVAD ER DET LÆNGSTE, I HAR VÆRET UDEN HINANDEN?
En måneds tid, tror jeg.

HVORFOR KAN DU IKKE UNDVÆRE HAM?
Fordi han forstår mig, stoler på mig og er der for mig. Altid.

P3090709

Byd gerne ind hvis I har gode forslag til hvilke bloggere, der skal svare på spørgsmålene!

   

3 kommentarer

  • Skøn idé – du er sgu ret god til at få de der kærlighedsidéer 😉 Og så var det da en herlig kvinde at lægge ud med! Godt initiativ! Jeg vil gerne svare på spørgsmålene, hvis man må foreslå sig selv… 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jeg tror min kæreste ville ændre mig til at jég sov i biografen. Jeg er nemlig ikke synderligt filmfan og kan iiiikke holde fokus. Så jeg snakker. Og prøver så meget på at lade være, for vi er jo netop iiiiikke hjemme i stuen :p
    Men pludselig har jeg sagt “prøv lige at se hans hat”.. “Ej, er det ikke ham fra den der komedie? Den der meeega sjove en? Med dyrene?”… “Gad vide, hvad de bukser hun har på koster?” i løbet af 10 minutter.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Video: Cecilies tv-køkken feat. "Mad skal spises"