Opskrift: nemme popcakes!

21 spørgsmål om kærlighed (fag and fab)

danielkos

I denne uge har jeg lokket søde, søde Daniel fra bloggen “Fag and fab” til at svare på mine spørgsmål.

Som blognavnet måske forærer væk, så er Daniel homoseksuel. Det har han selvsagt skrevet en del om på sin blog – senest i dette indlæg.

Jeg synes, at Daniel er pissesej. Han er ikke engang 21 år gammel, men han er så ufatteligt rolig, rar og modig. Jeg er helt overbevist om, at han er et kæmpestort forbillede for rigtig mange unge, homoseksuelle mænd og jeg respekterer sådan hans måde at være åben og ærlig – og give plads til at andre får lov til at fortælle deres historier på hans blog.

Daniel har snart 1-årsdag med Jacob, som han fortæller det her om:

14281339_10209840462310228_400414377_n

HVOR MØDTE I FØRSTE GANG HINANDEN?
Jacob og jeg mødte hinanden første gang – i den virkelige verden – på vejen imellem os. Begge lidt forfjamskede og generte og uden de vilde gloser. Her havde vi aftalt at gå en tur.

HVOR LANG TID GIK DER FØR I BLEV KÆRESTER?
Historien er faktisk lidt sjov. Helt tilbage i 2013 begyndte vi at skrive sammen via diverse apps og hjemmesider, der nu er til homoseksuelle. Vi klikkede, men alligevel så var det lidt mystisk. Jeg kunne ikke helt finde ud af Jacob, og han kunne sikkert heller ikke finde ud af mig. Derfor skrev vi on and off i (hold fast!) 2,5 år før vi mødte hinanden første gang. Efter vi havde mødt hinanden gik der kun 3-4 måneder før vi blev kærester.

HVEM SCOREDE HVEM?
Jacob scorede mig ;) Det lyder bedst, ikke? Det var dog også efter jeg havde stukket til ham lidt for længe, haha! Nu har vi været sammen i snart et år.

HVEM SAGDE FØRST “JEG ELSKER DIG”?
Det gjorde jeg. Ved metroen inden han skulle til fest. Han skulle jo lige vide, at han altså havde mig derhjemme, så han skulle ikke kigge efter andre fyre. Genert som han var, fik jeg en sms kort efter med et beskedent tak og i lige måde.

HVORNÅR VIDSTE DU AT HAN VAR “THE ONE”?
Egentlig lidt hele tiden, for vi holdt stadig fast hinanden til trods for afstanden i starten og de mange skriverier frem og tilbage. Men da han kastede mig op ad væggen udenfor hans opgang natten efter Copenhagen Pride og kyssede mig som aldrig før. Dér var jeg ikke ét sekund i tvivl om, at det her var rigtigt!

14203662_10209840462270227_1056481310_o

HVORNÅR OG HVORDAN MØDTE DU HANS FORÆLDRE FØRSTE GANG?
Det gjorde jeg en måneds tid inden vi faktisk blev kærester. Derfor var nerverne også udenpå tøjet. For én ting er, hvordan man klikkede med familien, men noget andet er, hvis vi nu blev enige om ikke at blive kærester senere, så havde det sgu været lidt mærkeligt. Det gik dog helt perfekt, og jeg kunne ikke ønske mig en sødere svigerfamilie.

HVOR ER I HVER ISÆR VOKSET OP?
Jacob er vokset op lidt udenfor Randers, og jeg er vokset op i Nykøbing Sjælland. Far away from each other, men København flyttede vi begge til og så kom det hele helt naturligt.

HVORDAN VAR JERES BRYLLUP – ELLER HVORDAN DRØMMER DU OM AT DET BLIVER?
Vi er begge ikke helt fan af det der gifteri, så der sker nok ikke ;)

HAR I EN SANG?
Ja. Ane Brun med Halo.

HVORNÅR HAR I DET BEDST?
Jeg har det allerbedst, når jeg ligger med Jacob helt alene og ingen siger noget. Ikke fordi jeg ikke vil snakke med ham, haha. Men stilheden mellem os bliver aldrig akavet. Kun beroligende.

HVILKEN FILM VAR DEN FØRSTE, I SÅ I BIOGRAFEN SAMMEN?
Ugh. Det husker jeg faktisk ikke. Jeg er ret dårlig til at se film, så de fleste film bliver set i sofaen, hvor J er helt opslugt, og jeg.. sover.

HVILKEN KONCERT VAR DEN FØRSTE, I VAR TIL SAMMEN?
Vi har ikke været til koncert endnu. Men der er mange på på min bucket list.

HVILKE TRE ORD BESKRIVER DIG? OG HVAD VILLE HAN SIGE?
Omsorgsfuld, lyttende og stædig. Han ville nok sige pessimistisk, lyttende og (for) stædig ;)

HVAD ER HANS DÅRLIGSTE VANE?
Hmm.. Det er faktisk lidt svært. Vi komplementerer hinanden ufattelig godt, uanset hvor cheesy det lyder. Men hvis jeg SKAL nævne én ting, så må det være, at han til tider bliver lidt useriøs, når jeg gerne vil være seriøs.

14247584_10209840462070222_1762109652_o

HVAD VILLE HAN HELST ÆNDRE VED DIG?
At jeg ikke bliver så hurtigt pigesur over INGENTING. Haha. Det værste er, at jeg godt selv ved det.

PÅ HVILKET PUNKT HAR HAN ÆNDRET SIG MEST SIDEN I MØDTE HINANDEN?
Han er åbnet op. Virkelig åbnet op! I starten var det svært for mig at få ham til at sige et kvæk om ham selv og hans “historie”.

HVAD ER JERES BEDSTE FERIEMINDE?
Vi er netop hjemvendt fra Kos, og aldrig har vi begge slappet så meget af. Der var dog én aften, hvor han lå og halvsov, og jeg kiggede på ham, hvor jeg fik det der sug igennem kroppen, smilede og var lidt høj på, at han er min.

HVILKE TRE TING VIL I GERNE NÅ AT GØRE SAMMEN?
Rejse endnu mere, stå ved hinanden til det sidste.. og kysse lidt mere!

HVILKEN TV-SERIE HAR I SLUGT HURTIGST?
Haha! Det er mig og det der film/serie igen. Jeg sluger kun reality råt, så her må jeg nok krybe til korset og sige Paradise Hotel! ;)

HVAD ER DET LÆNGSTE, I HAR VÆRET UDEN HINANDEN?
En uges tid ved jul. Det overlevede vi ganske fint, men når jeg hører om folk, der undværer hinanden i måneder, så får jeg lidt ondt i maven.

HVORFOR KAN DU IKKE UNDVÆRE HAM?
Fordi han gør mig høj, og jeg mærker en kærlighed og varme som aldrig før.

14215678_10209840462030221_1058976643_o

Tidligere indlæg:

CANA BUTTENSCHØN – FYRSTEN OG FRUEN – SNEGLCILLE – SUPERHELTEMOR – BITTEBITTE – FAR UDEN FILTER – LILLEMOR – SIDSEL OG LASSE

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: nemme popcakes!