Jeg skal fortælle jer noget

21 spørgsmål om kærlighed (Sneglcille)

image1

Det er torsdag og dermed tid til tredje indlæg i min nye kærlighedsføljeton.

I denne uge har jeg lokket min navnesøster fra bloggen Sneglcille til at deltage – og det er jeg rimelig meget oppe at køre over. Cecilie er nemlig ikke bare min nye kollega og veninde – hun er også en af de allerdygtigste bloggere overhovedet. Hun har blogget i mere end syv år (!) og hun er hamrende dygtig til det.

Cecilie er gift med Michael. De bor på Vesterbro og har tilsammen tre børn. Og så har de den mest fantastiske historie. Om knuste hjerter, svigt, tilgivelse og ikke at kunne undvære hinanden. Læs den fortalt på 1000 ord HER.

Jeg modtog Cecilies svar i går – imens jeg børstede tænder. Og selvom jeg har let til tårer, så tror jeg alligevel at det var første gang, jeg nogensinde har småtudet under tandbørstningen…

HVOR MØDTE I FØRSTE GANG HINANDEN?
På Ludwigsen på Vesterbro i 2007.

image

HVOR LANG TID GIK DER FØR I BLEV KÆRESTER?
Et par måneder.

HVEM SCOREDE HVEM?
Jeg scorede klart ham. På Roskilde festival en lille måned efter vores første møde.

HVEM SAGDE FØRST “JEG ELSKER DIG”?
Det gjorde han. To gange. (Læs HER)

Skærmbillede 2016-07-28 kl. 11.54.57

HVORNÅR VIDSTE DU AT HAN VAR “THE ONE”?
Vores historie er lidt snørklet, da vi har været kærester af to omgange – så jeg har på en måde ‘vidst’ det to gange. Jeg mindes ikke noget specifikt øjeblik, men jeg ved bare at jeg aldrig har følt mig mere knyttet til andre end ham. Og så kan jeg huske, at han i starten af vores forhold altid opdigtede lange godnathistorier som han hviskede ind i øret på mig, indtil jeg faldt i søvn, og der vidste jeg, at jeg ville have børn med ham. Sådan havde jeg aldrig tænkt om nogen før.

HVORNÅR OG HVORDAN MØDTE DU HANS FORÆLDRE FØRSTE GANG?
Hans mor og søskende mødte jeg allerede inden vi blev rigtig kærester. På en tapasbar i Nansensgade, hvor han havde inviteret venner, familie og mig til sin fødselsdag. Det var modbydeligt, fordi jeg var så nervøs. Hans far bor ikke i Danmark, så ham har jeg først mødt for få år siden.

HVOR ER I HVER ISÆR VOKSET OP?
Jeg er vokset op i byen, han på landet. Hvilket i den grad skiller vores fremtidsdrømme til tider. Jeg vil blive i byen, han vil have græs. Vi er ved at finde på et kompromis.

HVORDAN VAR JERES BRYLLUP – ELLER HVORDAN DRØMMER DU OM, AT DET BLIVER?
Det var skide sjovt! Vi blev viet på Rådhuset, holdt derefter reception i vores gård med champagne, flødeboller og donuts, og så festede vi på en natklub med alle vores venner hele natten, med Pharfar i dj-pulten, sliders og fritter til natmad og en masse shots.

oftest-stillede-spoergsmaal-bryllup0

HAR I EN SANG?
Nej, det har vi ikke. Men der er mange sange der får mig til at tænke på ham og os. Særligt Heart Of Gold med Neil Young, fordi vi hørte den non stop på vores første ferie sammen. Jeg syntes det var et frygteligt irriterende nummer dengang, nu elsker jeg det.

HVORNÅR HAR I DET BEDST?
Når vi har tid til at være sammen, både som venner, kærester og forældre. Vi er begge selvstændige, så engang imellem skal vi lige sætte bremsen i hver især og se hinanden i øjnene lidt.

HVILKEN FILM VAR DEN FØRSTE, I SÅ I BIOGRAFEN SAMMEN?
Det kan jeg slet ikke huske. Vi går sjældent i biografen. Måske det var noget Tarantino.

HVILKEN KONCERT VAR DEN FØRSTE, I VAR TIL SAMMEN?
Han spillede i band da vi mødtes, så det var hans egen koncert. På The Rock i Skindergade. The New brand hed bandet.

image

HVILKE TRE ORD BESKRIVER DIG? OG HVAD VILLE HAN SIGE?
Introvert, rodehoved, tænksom
Rodehoved, ambitiøs og modig

HVAD ER HANS DÅRLIGSTE VANE?
Hans forbrug af vandglas og kaffekopper, der står på alle flader i hele lejligheden.

HVAD VILLE HAN HELST ÆNDRE VED DIG?
Min ordenssans. Altså han ville ønske jeg havde en.

Skærmbillede 2016-07-28 kl. 12.02.11

PÅ HVILKET PUNKT HAR HAN ÆNDRET SIG MEST, SIDEN I MØDTE HINANDEN?
Vi har begge ændret os en hel masse. Men han er klart blevet meget mere voksen og uselvisk gennem årene.

HVAD ER JERES BEDSTE FERIEMINDE?
Vi har så mange! Fra sjusser på et tag i Tyrkiet, til camping bag i en Volvo med vores søn. Det er umuligt at vælge ét.

Screen-Shot-2016-07-19-at-14.29.59-2

HVILKE TRE TING VIL I GERNE NÅ AT GØRE SAMMEN?
Vi skal det hele sammen!

HVILKEN TV-SERIE HAR I SLUGT HURTIGST?
Orange is The New Black, men kun fordi at jeg har insisteret på aldrig at slukke.

HVAD ER DET LÆNGSTE, I HAR VÆRET UDEN HINANDEN?
Fem år.

HVORFOR KAN DU IKKE UNDVÆRE HAM?
Jeg har undværet ham og det var skrækkeligt. Han er min bedste ven og min største fan. Han griber mig når jeg har brug for det, sætter mig på plads når jeg kammer over og han har altid min ryg.

815bc78b6c0e4d2bada53da5892d5439

FLERE SVAR PÅ SPØRGSMÅL OM KÆRLIGHED:

CANA BUTTENSCHØN – FYRSTEN OG FRUEN – SNEGLCILLE – SUPERHELTEMOR – BITTEBITTE – FAR UDEN FILTER – LILLEMOR – SIDSEL OG LASSE – FAG AND FAB – NATASHA AL-HARIRI – ØSTFRONTEN – FAR TIL FIRE PIGER – LAULAUBAUBAU – COPENHAGEN WILDERNESS – MIN MAND – VOXTRUP

   

8 kommentarer

  • jeg har optur over de her spørgsmål og svar! WOW kærlighed. Jeg er tosset med det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak, Allan. Og det er fandeme sjovt – jeg har I DAG siddet og tænkt, at jeg ville ha’ dig til at svare på spørgsmålene! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig hyggelig q&a :D Altid fedt at lære bloggere lidt bedre at kende på den her måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Elsker de her indlæg, de gør mig så glade og gør dagen lidt bedre :) og så det en god måde at lære andre gode bloggere at kende! Elsker din og Sneglcilles kærligheds historie! :) tak for dig og din gode blog, godt du fortsætter! Elsker måden du skriver på og vil trofast følge med fortsat :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Årh, Sneglcille er bare noget helt særligt. Jeg er pjattet med hende! Og med deres historie. Den rummer så meget mod og kærlighed, at man ikke kan undgå at blive rørt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg skal fortælle jer noget