Om mælk [ˈmœsjk]

3 programmer, du skal se på DR

Altså hvis jeg skal bestemme. Jeg er storforbruger af DRTV. Streamer løs af programmer, der gør mig klogere og som underholder mig. På det sidste har jeg især streamet tre programmer.

Yes, no, maybe

152167613

Foto: Good Company Films ApS

Yes, no, maybe er en ny serie, der er hamrende morsom! Den handler om Mads, der i første afsnit bliver forladt af sin kæreste – for derefter at kaste sig over en tinderlignende app og adskillige dates. Skaberen af serien har taget udgangspunkt i sine egne tindererfaringer og hvert afsnit omhandler en date – og er i øvrigt ikke mere end 10 minutter langt. Skuespillet er så fint og historierne er så sjove. Se den!

 

Aldrig for sent

153111302

Foto: Koncern TV- og Filmproduktion A/S

Jeg var stor fan af de her programmer, da første sæson kørte over skærmen sidste år – så jeg var tæt på lykkelig, da jeg fandt ud af, at der var kommet en ny sæson. I programmerne forsøger en psykolog at hjælpe familiemedlemmer, der har mistet kontakten, med at få snakket om alt det svære og måske give forholdet en chance mere. Jeg elsker Ulla Dyrløv, som må være landet sejeste psykolog. Hun er så afsindigt dygtig og giver deltagerne hendes meninger råt for usødet. Jeg stortuder hver eneste gang – og jeg synes at det er så åndssvagt modigt af folk at stille op.

 

Din for altid

153386115

Foto: Martin van Wylich Neuert

Programmerne følger par i guldbryllupsalderen – altså dem, der sidder på nøglen til “til døden jer skiller”. Og jeg er helt vild med dem! Det er simpelthen de fineste og mest rørende udsendelser. De har sådan en fin balance mellem søde og sjove interviews – og benhård virkelighed. I første afsnit kan man se hvordan et gammelt ægtepar går og forbereder sig på, at en af dem en dag skal være alene. Han lærer hende (næsten…) hvordan hun finder koblingspunktet – og hun lægger små sedler i hans undertøjsskuffe – “Elskede Preben. Husk, at når det er mandag skal du skifte undertøj og skjorte. Spørg Ingrid om vaskeprogram. Det er vigtigt. Gunn, der var engang“. Av, mit hjerte.

 

Kender I nogle af programmerne i forvejen?

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om mælk [ˈmœsjk]