Thors torsdag - facts om Cecilie

4/3 09, 10 & 16 (inkl. bryllup)

image

4/3 2009

Jeg fyldte 21. Jeg boede hos en veninde inde i byen – lige over den bar, som vi begge to arbejdede på. Jeg havde inviteret min familie hjem til min mor og havde taget min lillebror med i Netto for at købe ind til suppe og lagkage.

Da gæsterne var taget hjem, tog jeg tilbage til byen – og min veninde havde arrangeret, at vi skulle ud.

Vi mødtes med vores ven og hans ven – som var Thor – i Læderstræde, hvor Thor lige havde fået fri. Jeg havde sommerfugle i maven. Jeg havde kun mødt Thor et par gange, men jeg havde en meget stærk følelse af, at vi var rigtige for hinanden.

Han gav mig en corona og jeg bældede den. Sådan. Midt i læderstræde. Drak den i en enkelt tår. Det var nok ikke videre kønt, men jeg bildte mig ind, at han nok syntes fandt det ret sejt.

Vi tog på L.A bar, hvor Thor købte 20 tequila shots. Han drak de fleste selv. Jeg drak alt muligt andet og faldt lidt i søvn ind over baren på det næste sted, vi tog hen.

Vi gik udenfor. Kyssede på en trappesten og tog hjem. Senere bad jeg ham om at gå igen.

Næste morgen nåede jeg lige at blive i tvivl om hvem det var, der lå og holdt om mig. Det var ham. Og siden slap vi ikke hinanden.

 

4/3 2010

Jeg fyldte 22. 20 dage forinden havde Thor friet til mig – midt i vores stue og uden en ring. Fordi han ikke kunne lade være – og måske også fordi jeg virkelig gerne ville giftes. Så nu skulle vi giftes.

Vi havde købt en ring til mig, som ikke kostede alverden og jeg havde en lang lyserød cardigan på. Og en sort kjole. Mit hår var sat op og jeg havde en lille buket roser i hånden. Thor havde en alt for stor hvid skjorte på. Men det lagde jeg ikke mærke til.

Vi tog op på rådhuset, hvor hele vores familie og to af vores bedste venner var samlet. Vi stod tæt pakket sammen i et lillebitte lokale. Med Sia på armen. Og fik en fin tale fra hende, der skulle vie os. Noget om kærlighed. Vi sagde ja og de fleste græd. Jeg græd ikke. Utroligt nok, for jeg græder næsten ved tanken i dag. Men jeg var lykkelig helt ind i maven.

Vi tog ned på den café, som Thor arbejdede på. I Læderstræde, hvor jeg præcis et år forinden havde bældet en corona for at imponere ham. Nu med barnevogn. Og spiste kage og drak champagne og cafe latte med vores familie. Fik gaver. Og penge til den rejse til Rom, som vi havde bestilt inden frieriet og som vi nu kaldte for vores bryllupsrejse. Det var helt perfekt og det var verdens bedste dag.

 

4/3 2016

Jeg fylder 28. Jeg er 28. Klokken er 6 og jeg ligger i min seng ude af stand til at sove videre. Inde i stuen kan jeg høre dem. Min mand og mine tre børn. De dækker bord og snakker om gaver.

I dag er det syv år siden, jeg slæbte Thor med hjem. Mit livs klogeste beslutning. Og det er seks år siden, jeg giftede mig med ham. Mit livs klogeste beslutning.

Vi er kommet så langt og jeg er så ufatteligt stolt af det, som vi har gjort og skabt og klaret. Vi er verdens bedste team – og selvom vi jævnligt driver hinanden vanvittige og selvom det kan være pissehamrende hårdt at have tre små børn, så har jeg en mand, som er min bedste ven, som kender mig bedre end nogen anden og som lever med mig. Og jeg har tre børn, som jeg skal være mor for til jeg skal herfra – og jeg er overbevist om, at jeg på den måde har sikret mig selv et langt liv fuld af oplevelser, kærlighed, kaos, glæder, sorger og mere af det hele.

   

19 kommentarer

  • Maibritt

    Ja inden du ser dig om, er du færdig! :D
    Jeg er af og til med til at ansætte nye kollegaer, så jeg holder øje i 2018 ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt

    Stort tillykke fra en ny læser!
    Faldt over din blog for nogle dage siden og da jeg nu ligger med influenza, har jeg nu læst mig igennem alle (100?!) indlæg! Du skriver simpelthen så fantastisk godt og har fuldstændig fanget mig :D det er fantastisk man kan læse en blog som både sætter tankerne igang, men som også får en til at grine :)
    Du er strøget direkte ind på min top 3-bloggere. Er vild med jeres historie og så er jeg selv sygeplejerske, bor på Østerbro og 27 år.. Dog ingen børn endnu ;)
    God fødsels – og bryllupsdag til jer :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Maibritt. Hvor er det bare fantastisk at høre – tusind tak!! Og velkommen til! Hvor arbejder du henne – og hvordan fandt du herind? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maibritt

      Mange tak :)
      Jeg følger Cana’s blog og via Thor som ugens mand, kom jeg frem til dig ;)
      Jeg arbejder på en børneafd på riget :) -dog ikke børnemodtagelsen som jeg læste du havde besøgt sidst ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Så kan det være vi bliver kollegaer en dag om nogle år – det er i hvert fald en stor drøm for mig at komme til at arbejde med børn :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maibritt

      Det kunne da være hyggeligt :) hvornår er du færdig?
      Jeg er på Børnekirurgisk, det er en fantastisk afd! :) du må endelig sige til, hvis jeg kan hjælpe med noget i forhold til job senere :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg er præcis halvvejs, så jeg bliver færdig i starten af 2018. Det lyder virkelig som en spændende afdeling – det kan godt være jeg tager dig på ordet! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tillykke med fødselsdagen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg græder af lykke! Tak for et dejligt indlæg og tillykke med både fødsels- og bryllupsdag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Stort tillykke med dagen og sikke et dejlig indlæg fyldt med en masse kærlighed:) håber din dag har været helt perfekt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med fødselsdagen :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Sikke en smuk fortælling. Du skriver hamrende godt og jeres fortælling er altid fantastisk at læse om.
    Rigtig god fødselsdag, fredag og weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Thors torsdag - facts om Cecilie