21 spørgsmål om kærlighed (min mand)

Afhængig

img_1102

Hvis jeg nogensinde bliver skilt, så må gud have barmhjertighed med min eksmand.

Hold da kæft.

Thor og ungerne tog i sommerhus i onsdags. Det var en fin plan. De skulle med Thors far og der var alligevel ikke plads til mig i bilen. Og jeg kunne få mulighed for at arbejde igennem. Pissefedt.

Og det viser sig så – at det kan jeg overhovedet ikke finde ud af. Det dér med at være alene i min lejlighed. Da jeg landede på min sofa i går aftes, udspillede der sig et drama, som ville være en fucking oscarstatuette værdigt. Jeg græd. Og tiggede og bad min mand om, om han ikke nok ville komme hjem fredag frem for lørdag. Jeg sendte 15 ynkelige sms’er i streg. Og da jeg fik fornemmelsen af, at min mission fejlede, blev jeg så bund-ulykkelig, at jeg måtte pause mit tv (!) for at få ro til at græde. Hulke!

For fanden! Hvad sker der for mig? Hvorfor kan jeg ikke bare nyde det? Owne mit eget selskab og sove længe? Jeg ved jo godt, at der findes utallige kvinder, som glor misundeligt på mig og ville give deres højre arm for en mand, der bare-sådan-lige snupper ungerne med væk. Og så sidder jeg her og hyler og vil have dem hjem!

Jeg undrede mig. Længe. Over min reaktion og mine følelser. Og så gik det op for mig, at jeg aldrig har prøvet det før. Jeg har aldrig boet alene. Jeg har aldrig prøvet at være voksen alene. Jeg er så dybt afhængig af min mand, fordi jeg aldrig har prøvet at være voksen uden ham. Jeg ved ikke hvordan man gør. Og måske er det noget lort og måske er det ikke specielt stærkt eller sejt. Og måske er det det fineste i hele verden og måske kommer de hjem i dag.

6 kommentarer

  • Kæmpe, kæmpe kram – jeg ved hvordan du har det! Første gang, min mand tog den store (dengang han ikke var stor, men bare enebarn) med hjem til sin mor i den anden ende af landet i tre dage i streg, blev jeg først MEGA glad… Og så havde jeg vinket farvel til toget, og havde egentlig bare lyst til at de kom tilbage. Længste tre dage i min mor-karriere! 😱

    Men det skal nok gå. Du skal nok overleve – og når de kommer hjem igen har du SÅ meget overskud som du slet ikke anede at der overhovedet kunne findes i dig, kun fordi du har savnet dem så meget <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Åh hvor er det dejligt at høre, at andre også har det sådan. Og du havde ret – det har været den mest fantastiske weekend :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg sender dig verdens største krammer gennem cyberspace, velvidende at intet rigtigt hjælper, før han er hjemme igen.
    Jeg har det nemlig på nøjagtigt samme måde, og begynder ALTID at græde når min mand er væk i mere end et par dage.. desværre har jeg så trukket nitten angående hans job, der betyder at han 4 uger om året skal befinde sig i Dubai, for at arbejde..
    næste rejse var planlagt til 14 dage, men jeg fik næsten koldsved og kvalme bare ved tanken. Så nu er det skåret ned til en enkelt uge. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Åh altså, tak fordi du fortæller mig det. Det hjalp virkelig meget at høre, at andre også har det sådan. Og hvor har jeg ondt af dig – det ville jeg slet ikke kunne holde til :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Haha, nåhr, jeg synes det er sødt. Bliver han ikke glad for at høre det? :-) Til din trøst, kan jeg fortælle, at du ikke er alene. Jeg har været sammen med samme mand, siden jeg var 17 år og det er altså ved at være 16 år siden, såeh – jeg har heller aldrig prøvet at være alene eller voksen alene. Bare tanken skræmmer mig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak! Din kommentar betød meget for mig <3 Og hvor er I seje!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

21 spørgsmål om kærlighed (min mand)