Påtaget optimisme og det svære farvel

Afslutning

Det gik fint med den dér afslutning – og nu er det næsten midnat.

Det gik fint med Elliot til den dér afslutning. Det gik mindre fint med mig. Jeg blev sgu lidt overvældet af mine egne følelser – og mine øjne blev fyldt med vand, ligeså snart jeg så det sirligt opdækkede bord – og mappen på hans plads. Mappen fyldt med minder. Billeder og tegninger. En kæmpestor del af et levet børnehaveliv.

De spiste kage. Og cookies. Og kanelsnegle. Der var fire børn, der skulle sige farvel i dag, så sukkeerniveauet nåede nye højder. Og så fik de en lille sten hver. En for en. Og de lod hver især deres sten vandre rundt fra barn til barn, så femten små munde fik lov til at hviske “held og lykke” til stenen, inden den kunne komme med hjem.

Elliots sten var grøn og sort – præcis som den skoletaske, han har fået. En symbolik, der helt sikkert ikke var tænkt over, men som ramte mig lige i solar plexus. Det passer sammen. Hans held-og-lykkesten ligger i den gennemsigtige plastiklomme på siden af tasken nu – og man kan ikke se den, fordi den er i præcis de samme nuancer. Og måske giver det mest mening fordi det snart er midnat og måske er der en grund til, at jeg aldrig skriver blogindlæg på den her side af klokken 20. Men nu ligger jeg her. Ved siden af min lille, store dreng, som har fået lov til at sove hvor han helst ville i nat. Lytter til hans vejrtrækning imens jeg kigger på de billeder, jeg tog på hans sidste børnehavedag.

Se ham. Et blik med lige dele glæde, forvirring og forventning. Min hamrende stærke og præcis ligeså følsomme Elliot.

img_7285

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

3 kommentarer

  • Line

    Du skriver så godt! Og jeg tuder næsten altid når du skriver om dine skønne børn 🙂😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    Åh da, hvor var det et fint lille skriv. Held og lykke til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Påtaget optimisme og det svære farvel