Ugen der gik #80 (med skolebesøg, rejsegilde og savn)

Aften på bibilioteket

img_6507

Mandag aften endda. Det lyder rimelig dødsygt, men det er det faktisk ikke. Jeg er taget herhen for at læse til eksamen. Det har jeg gjort op til de fleste af mine eksamener. Jeg er ufatteligt dårlig til at få læst derhjemme. Der er alt for mange fristelser. Min mand, min sofa og mit Apple Tv – især.

Så nu er jeg cyklet herop. Med alle mine bøger i ladet på ladcyklen. Forbi søen for tredje gang i dag. Hvor de enorme kastanjetræer er lige på nippet til at springe ud. Her er en ro, der tvinger mig til at arbejde. Jeg elsker stemningen heroppe om aftenen. Når børnebiblioteket er lukket ned – og her kun er voksne, musestille mennesker. En sjov blanding af studerende og ældre avislæsende mænd og kvinder. Og udsigten til Dag Hammerschiølds Allé.

Og jeg kunne sludre på skrift længe endnu. Om Hugo, der vågnede op med feber – og om hans farmor, der rykkede rundt på sine møder og reddede min dag. Og tømte min opvaskemaskine. Og om Thors og Elliots hjemkomst – og al den lykke, jeg følte ved gensynet. Og om hvordan Sia tydeligvis havde savnet sin irriterende lillebror, selvom hun ikke var meget for at indrømme det.

Jeg kunne sludre længe endnu. Men det er jo ikke derfor, jeg er her. I vinduet med udsigten til Dag Hammerschiølds Allé.  Mandag aften på biblioteket.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

2 kommentarer

  • Mette

    Den gamle læsesal på diamanten kan også varmt anbefales, der er en helt særlig stemning af læder indbundne bøger, hogwarts, arbejdsomhed (og net shopping) som jeg elsker. God læselyst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det kunne være, at jeg skulle tage derind i morgen! Kan man bare komme og sætte sig eller skal man reservere plads? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #80 (med skolebesøg, rejsegilde og savn)