For otte år siden

Alt er godt

img_6552

Det kan vist tælles på en meget lille hånd, hvor ofte der har hersket larmende tavshed på domænet her i to dage i træk. Men det har altså været tilfældet de sidste par dage. Jeg har nemlig begravet mig i eksamenslæsning og været åndssvagt nervøs. Det har været et ret tungt modul rent litteratur- og begrebsmæssigt – og jeg har haft nogle begyndervanskeligheder med at balancere studiet med bloggen. Har lidt for ofte ladet opmærksomheden vandre herind og mistet fokus i klasselokalet – og har lidt for ofte prioriteret spændende blogrelaterede events og aktiviteter over undervisningen. Derudover har mine børn haft ualmindeligt mange sygedage tilsammen – og jeg har også lige haft det dér andet arbejde, som jeg heldig(og sørgelig)vis er færdig med nu.

Altså var jeg pissebange for, at jeg ikke var ordentligt med. At jeg havde misset for meget. Og at jeg ville opleve at dumpe – for første gang i mit liv.

Det skete ikke. Overhovedet. Jeg fik fandeme et 12-tal! Mit første nogensinde på sygeplejestudiet, for at det ikke skal være løgn. Og jeg har sjældent været så lykkelig og lettet på én og samme tid.

Og nu har jeg ferie. I to hele uger! I den kommende weekend er jeg alenemor til to for anden uge i træk. Thor er i Warszava med hans mor og brødre – og Sia er taget i sommerhus med min svigerfar. De vender begge to hjem på søndag. I skrivende stund ligger jeg i den ene ende af sofaen, imens Elliot kører skrækkeligt syntetiske vingummier ned til Disneysjov i den anden ende – og Hugo har overgivet sig til søvnen efter en mindre kamp. I aften skal jeg se alle de gode TV-programmer, jeg ikke har haft tid til at se i den forgangne uge. Og i nat skal jeg sove sammen med min 5-årige.

Alt er godt. God weekend!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

6 kommentarer

  • MetteMia

    Kæææmpe tillykke med din flotte eksamen :o)

    Jeg har så personligt altid haft det lidt strengt med dem som nærmest ALTID, får pisket en stemning op omkring at de ikke består, ikke er med osv, og så sjovt nok ALTID scorer de høje karakterer. Det er så anstrengende at høre på. Holder selv lav profil hvad det angår..

    Men fuck min mening, du er PISSE sej <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak! :) Det kan jeg sgu sådan set godt forstå, at du har det strengt med, for det ER da pisseirriterende at høre på. Derfor holdt jeg sådan set selv fuldstændig lav profil – og det var kun min mand og mine veninder, der vidste, at jeg var nervøs for hvordan det skulle gå.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er for vild – det er bare godt gået (:
    Så er det ekstra sjovt, at gå på weekend!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MM

    Tillykke

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For otte år siden