Dag 2 i virkeligheden - fra et gulv ved en tremmeseng

At føle sig utilstrækkelig – som mor

image

Jeg havde egentlig planlagt at skrive et helt andet indlæg – men nu er der lige noget, der fylder. Noget, der fylder ubehageligt meget. Fylder mig op – faktisk.

Følelsen af utilstrækkelighed. Som jeg lige har haft i en alt for stor dosis. Og som jeg først sådan for alvor har stiftet bekendtskab med, efter jeg blev mor til tre. Det kan jeg ligeså godt indrømme.

Lige så fantastisk og berigende det er, at have flere børn end man har arme – ligeså dybt frustrerende og tæt på umuligt kan det også være.

Klokken 18:45 gik Thor. Han skulle til ishockey for første gang i lang tid. Og det var og det er mere end fair. Selvfølgelig skal han have lov til at komme ud og gøre det, som jeg mistænker ham for at elske en lillesmule højere end han elsker mig. Det trænger han til. Og det fortjener han. Problemet var bare, at Sia havde et flip. Et gigantisk flip, som var udløst af det faktum, at en lodtrækning om hvilken lydbog, som hende og Elliot skulle falde i søvn til, var faldet ud til Elliots fordel. Og med garanti også af det faktum, at hun i dag har haft sit livs længste skole- og SFO-dag. Fra 8 til 16. Så hendes flip var sådan set også fair nok. Det var i hvert fald forståeligt. Jeg var ved at putte Hugo – og da det gik op for mig, at han ikke havde tænkt sig at gøre det nemt for mig, ramte frustrationen og utilstrækkeligheden.

For der stod jeg. Med en grædende baby i det ene værelse. Og en hylende og skrigende 6-årig i det andet værelse. Splittet. Fuldstændigt. Tvunget til at vælge. Hvem kunne lettest undvære mig? Det hele var fair nok. Det var fair nok, at Thor var taget afsted. Det var fair nok, at Sia flippede ud. Det var fair nok, at Hugo ikke bare sådan lige ville overgive sig til søvnen, når han kun havde fået et par timers mor i dag. Hold nu kæft, hvor var det hele fair. Og det til trods, fik jeg alligevel sendt en masse vrede og bebrejdende sms’er i min mands retning. Med en hel masse fuck og en hel masse udråbstegn. I frustration. Måske fair nok. Nok ikke.

Lige nu skal man ikke spørge mig, om jeg vil anbefale andre at få mellem 2 og 4 børn. Men det skal man gudskelov med høj sandsynlighed i morgen.

Det går nok. Jeg har noget slik i køkkenet. Og jeg er et afsnit Paradise bagud.

Og de sover. Alle 1, 2, mange.

12 kommentarer

  • Helena

    Tak for dine ærlige og gode indlæg! Du gør det uden tvivl mere end godt og dine børn bliver ikke traumatiseret af ikke altid at komme først, men åh hjertesuk, hvor jeg selv kender frustrationen og frygten for ikke at “se” alle mine børn godt nok.
    Det der forældreskab er en vild rejse med en vanvittig cocktail af de største frustrationer blandet med den bedste lykke!

    Hilsen en mor til tre

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hvor er det bare godt beskrevet. For det er virkelig sindssygt. Og fantastisk. Og alt muligt andet. Tusind tak!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Thomsen

    Hej Cecilie :)
    Det må da siges at være en fuldt ud forståelig form for frustration. Jeg vil bare lige spørge, om du har lavet et indlæg med svar på din seneste Q&A?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hej Tina. Jeg har simpelthen ikke haft tid til at filme svar i denne uge – men jeg satser stærkt på at få det gjort i weekenden, så jeg kan udgive mandag aften :) Jeg har lavet en enkelt video med svar på halvdelen af spørgsmålene – den ved jeg ikke om du nåede at se?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Veenhuis

    Puha jeg kender det og det er vildt hårdt. Tænker bare jeg lige vil sende et kram din vej, på nogle måder bliver det bedre når de tre børn bliver størrer, på andre måder er det lige så svært og nemt at føle sig utilstrækkelig som mor. Men alt i alt er det, det bedste der er sket , og jeg vil ikke være det foruden
    Rigtig dejlig fredag og weekend når den tid kommer hilsen Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin

    Jeg kommenterer meget sjældent på de blogs, jeg læser, men her måtte jeg svare…. Jeg er selv mor til tre – alle tre skønne og dejlige tøser!
    Når bølgerne går højt og jeg selv synes jeg mangler en ekstra hånd, så tænker jeg på ALT det, jeg får ud af at have tre skønne unger: de er hinandens bedste venner, passer på hinanden, kan hjælpes ad, hvis mor er lidt presset og når de så alle tre sover arm i arm på værelset så VED jeg, at mit liv er fuldendt!!!!
    Fat mod – hvad der ser dystert ud i aften, står i et meget klart lys igen i morgen. (Og så hjælper en pose slik ALTID) 😍😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak for en dejlig kommentar. Den metode forsøger jeg også at dyrke, når jeg kommer derud. Og der er jo heldigvis SÅ mange faktastiske ting, der opvejer det hårde arbejde :) Og ja, slik er medicin!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Oh NOOO, det må I bare ikke skrive, når jeg om få dage skal have nr tre! 😱 Håber at det på den lange bane er muligt at føle sig tilstrækkelig nok som mor til tre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Der er SÅ meget godt, der opvejer det hårde 1000 gange. Man ER bare i virkelig meget undertal engang imellem – men det er man jo også når man kun har to :) Held og lykke – du har så meget at glæde dig til!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kender det!!! det er godt nok kun 5 uger siden jeg blev mor til 3 men syntes godt nok jeg er utilstrækkelig af og til forleden skulle jeg være alene med de 3 for kun 2. gang og bedst som jeg havde optur over at være nået helt til putning af de to store går det op for mig at min datter på 6 har fået blærebetændelse og har akut brug for en tur til lægevagten… så der røg også en heldel bandeord og tavelige gloser i retning af min kæreste da jeg masede afsted påladcykel med en skrigende baby, en grædende pige med ondt og en dygtig stor dreng som forsøgte at hjælpe sin tydelugt desperate mor… kl. Sengetid en torsdag aften T_T

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Shit altså – der var jeg altså brudt sammen! Eller, det gør man jo ikke – man har jo superkræfter lige pludselig. Men hvor er du sej! Og tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 2 i virkeligheden - fra et gulv ved en tremmeseng