sms'er fra et ægteskab #22

Beretning fra det svenske

img_1690

Så for satan. Så stod man lige dér. Med havet i ryggen og iklædt en kåbe med sit navn på. Jo jo.

Det har været en fantastisk tur. Vi mødtes til frokost i går og blev fragtet til Ystad i audier med Sandras Willers navn på. Hovedpersonen sad ikke i den samme bil som mig – og jeg ved ikke om det er noget jeg bilder mig ind, men jeg fornemmede nogle skuffede blikke fra hankøn på gaden. Vores vinduer var rullet ned.

På tankstationen ved lufthavnen brugte vi en halv time på at få åbnet benzindækslet. Fire hjælpsomme mænd måtte give op. Og til sidst kom politiet os tilfældigvis til undsætning. Så vi kunne krydse Øresund og lande ved Ystad Saltsjöbad. Her fik Cana og jeg på en eller anden måde fat i den største suite – og har altså boet som kongerne af Skåne – med to terasser, havudsigt, soveværelse, stue og køkken.

Vi brugte eftermiddagen på at ligge i nogle kæmpestore senge og kigge ud over havet. Med et glas champagne i den ene hånd og min telefon i den anden – hvor der tikkede sms’er ind fra min bedre halvdel, med beretninger om hvor mange bleskift, han havde foretaget. Kontraster.

Sandra havde sørget for de fineste gaver fra hendes nye undertøjskollektion. Jeg blev den lykkelige ejer af kåben på billeder ovenfor – og af dette undertøjssæt. Okay – det sidder for sindssygt på Sandra og jeg kommer ikke i nærheden. Men jeg rocker ærligt talt overdelen meget godt – og den gør faktisk noget ret fantastisk for de bryster, jeg har tilbage!

Vi spiste tre retter på stedets restaurant – og to glas vin senere hoppede vi i seng. Og sov. Til min kaffetørstige værelseskammerat rumsterede rundt og hev mig med ned til den ganske overdådige morgenmadsbuffet. Jeg har aldrig spist vafler med flødeskum før. Og det har jeg nu.

I skrivende stund befinder jeg mig på en svensk motorvej. Når vi lander i København, stryger jeg direkte mod Riget, hvor jeg skal have foretaget en lægeundersøgelse i forbindelse med et forskningsprojekt, som jeg skal deltage i. Og efterfølgende kan jeg lige nå at hente mine unger og kysse lidt på dem – inden jeg skal deltage i nogle ansættelsessamtaler i vuggestuen. Og så skal vi gudskelov i sommerhus i morgen, så jeg kan hellige mig det vigtigste.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

2 kommentarer

  • Nadja

    Er mon kun mig der synes, at dig og Sandra Willer ligner han virkelig meget? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Altså hvis du med “han” mener “hinanden”, så siger jeg, at det har jeg desværre aldrig hørt før – men at jeg tager det som verdens kompliment – for Sandra er eddermame lækker! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

sms'er fra et ægteskab #22