Hvorfor #5

Børneeksem og guldmedaljer

img_0574

ikke-navngivet-2

Noget af det bedste i verden, er babyhud. Fløjlsblød marcipanhud, som man næsten har lyst til at spise. Fløjlsblød marcipanhud, som alle mine unger er født med. Fløjlsblød marcipanhud, som Hugo stadig har – som Sia havde længe – men som Elliot mistede alt for tidligt.

Elliot er nemlig, som den eneste af de tre, ramt af børneeksem – også kaldet atopisk eksem. Det udbrød ret tidligt – inden for hans andet leveår, mener jeg. Og det viser sig ved ekstremt tør hud, især på benene – særligt slemt i vinterhalvåret.

Elliot har egentlig aldrig været synderligt generet af eksemen – og det var da også først, da vores læge kaldte det for dét, at det gik op for mig, at han ikke “bare” led af meget tør hud.

Jeg har altid været storforbruger af vores lokale apotek. Især efter, jeg blev mor – og især i forbindelse med børneeksemen. Her får jeg nemlig altid og uden undtagelse, virkelig god vejledning i at holde det nede og lindre symptomerne.

img_3798

 

 

Jeg elsker, at jeg har et sted at gå hen, hvor der står veluddannet personale parat – med en hel masse viden, som jeg ikke selv har. De søde damer på Trianglens apotek har en stor aktie i, at Elliot ikke lader sig mærke af den sygdom, som hans eksem jo faktisk er. De har sendt os hjem med diverse fede cremer, som vi smører med hver aften. Det er faktisk gået hen og blevet en ret hyggelig rutine, som jeg næsten ikke ville være foruden.

 

img_3799

Selvfølgelig ville vi helst være børneksemen foruden herhjemme – og jeg håber da ikke, at Hugo også rammes. Men med apotekets hjælp, er det blevet til en ting, som ikke påvirker vores dagligdag. Personalet fortjener sgu en guldmedalje for altid at tage sig god tid til råd og vejledning – uanset køens længde. Hatten af!

Hvis I har erfaringer med børneeksem, så skriv dem endelig i kommentarfeltet – og hvis I vil læse mere om Apotekerforeningens kampagne med fokus på børneeksem, så klik HER.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

3 kommentarer

  • Emilie

    Jeg er 26 år og lider stadig af børneeksem. Det gør mig sindssyg, især om vinteren! Håber Elliot vokser fra sit ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Som professoren på dermatologisk på OUH sagde er den aller bedste forebyggelse faktisk en god fed creme hver dag! Også om sommeren! Så kan man evt finde en sommercreme og en vintercreme hvis man ikke kan holde den helt fede creme ud om sommeren. Hendes andet råd var ikke at være bange for steroidcreme – de fleste bruger alt alt for lidt, en tommelfingerregel er at en fingerspids med creme dækker hvad der svarer til 2 håndflader.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har også en datter med tendens til meget tør hud og eksem, især når vejret skifter.
    Vi har længe haft held med “bare” at smøre hende ind i ren sheabutter. Og så mindsker vi brug af shampoo o.lign. i hendes bad. Jeg har i stedet for lavet en blanding af havregryn, kokos og salt, som jeg putter i hendes badevand og som gør hendes hud dejlg blød. Jeg har faktisk lige i dag lavet et indlæg om, hvordan man kan lave denne blanding selv :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor #5