Nye ting

img_6147

Jeg sidder i vores store lænestol og spiser Piratos. Thor sidder i sofaen og læser på sin iPad, imens Aftenshowet fungerer som en slags ligegyldigt lydtapet.

Det har været en lang dag. En lang og god dag.

Afleverede Sia i SFO’en tidligt i morges og cyklede i skole. Skulle til vejledning med min projektgruppe og have at vide, om vi var på rette spor. Det var vi. Cyklede ind i Andedammen og drak kaffe med Cana, hvorefter vi tømte Magasin for barselsgaver, sandwich og kanelsnurrer, som vi fragtede til Vestebro. Til Vesterbro, hvor vi besøgte Cecilie og lille, fine, nybagte Loulou. For fanden, man. Det er så sindssygt, at det bare var hende, der lå inde i maven på Cecilie – og at verden nu er et lille liv rigere. Jeg bliver lige dele rørt og dybt forelsket.

img_6130

Da jeg havde hentet alle mine egne børn, tog vi toget mod Gentofte for at se den grund, som min mor er ved at få bygget sit nye hus på. Sidst vi var der, stod det gamle hus stadig – og nu var det væk og i stedet lå der et fundament, som der gik håndværkere rundt på. Imens de satte vægge op og hørte radio. Vi vandrede rundt og forestillede os – imens ungerne hoppede i sandbunker og kravlede på containere – og med spartelmasse under skoene, satte vi kurs mod mit barndomshjem, hvor min mormor lavede forloren harre til os.

img_6148

img_6146

Nu vil jeg se Gift ved første blik i armene på min sofa – og jeg håber, at I har ligeså lækre planer for jeres tirsdag aften!

Hej!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

I næste weekend…

img_6060

Jeg er stadig syg. Jeg har ikke bevæget mig ud af min lejlighed i to døgn nu – og rastløsheden kæmper mod trætheden.

Men heldigvis har jeg noget at glæde mig til. Om seks dage flyver jeg til Paris med Sia. Vi skal tilbringe weekenden i Disneyland, hvor vi er blevet inviteret ned i anledning af deres 25-års jubilæum.

Den her blog har bragt så meget vildt og fantastisk med sig. Udover ven- og bekendtskaber, har jeg fået så mange enestående oplevelser, hvoraf denne med garanti kommer til at tage førstepladsen. Disneyland, mand!

Jeg glæder mig helt vildt til at opleve den magiske stemning – og til at være sammen med Sia. Til at dele hotelværelse og karusselturer og oplevelser med hende. Hun er (størstedelen af tiden) sådan en fantastisk storesøster for sine små brødre – og jeg glæder mig til at kunne give hende min udelte opmærksomhed i en hel weekend.

For at skabe balance i regnskabet, tager Thor Elliot med til Rom for at se en fodboldkamp i den efterfølgende weekend. Som jeg har skrevet om før, kører vi langtfra med millimeterdemokrati herhjemme. Vi tror på, at det er sundt for ungerne at lære, at man ikke altid får de samme ting og oplevelser – men en tur til Disneyland var alligevel lidt svær at snyde ham for og han var heldigvis fuldstændig overlykkelig for kompromiset. Jeg synes at det er helt fantastisk, at vi kan give dem hver deres weekend med fuld opmærksomhed.

Nu skal penicillinen bare gøre sit arbejde – og så skal det blive fredag!

God lørdag til jer!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ude af funktion

img_6043

Jeg er syg. På den helt ynkelige måde. Jeg bliver ellers aldrig syg. Ikke sådan rigtigt syg, i al fald. Sådan har det været lige siden jeg fik børn. Men nu er jeg ramt. Smittet af mit barn med en ondsindet streptokokinfektion. Sendt på penicillinkur og hele lortet.

Så nu ligger vi begge på sofaen, hvor vi har tilbragt hele dagen. Vi streamer tegnefilm, drikker varm the og spiser toastbrød med nutella. Og lader op til lige om lidt, hvor freden er forbi og alle vores drenge kommer hjem.

Og det var vist det, jeg havde at diske op med på denne forårsfredag. Mit hoved er grødet og min hjerne kører i tomgang. Men jeg håber, at I får en dejlig weekend!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Det hele bliver halvt

img_6006

Jeg sidder på Starbucks i Frederiksberg Centret. Her kommer jeg ellers aldrig, men jeg har tilbragt formiddagen med min studiegruppe rundt om hjørnet. Og så var jeg efterladt med et par ledige timer og alt for meget, jeg skulle nå. Så jeg tænkte at jeg ville gå herover – og nå det hele. Finde noget frokost og fumle min computer op fra tasken.

Jeg når ikke en skid.

Har brugt halvanden time på at konstatere, at jeg er blevet for gammel til at tænke en selvstændig tanke på Joe and the Juice. På at prøve alt muligt grimt i H&M – og på at stå i kø til toiletterne. Og nu har jeg sat mig her. På Starbucks. Med en kæmpestor kop kaffe. Jeg er træt. Helt ind i knoglerne. Fik faktisk et reelt chok, da jeg så mig selv i spejlet i H&M’s prøverum. Måske var det derfor, det hele pludselig var grimt.

Men det er ikke underligt. Trætheden. Jeg sov højt sat fem timer i nat og jeg er typen, der skal have mellem syv og otte for at hænge sammen. Men jeg forberedte gruppearbejde til klokken et i nat. Fordi det var dér, jeg havde tid. Fordi jeg også har en blog og et arbejde og en familie og alt for mange arrangementer. Og det er for meget og det er for dumt – for det hele bliver halvt.

Men solen skinner, jobbet er opsagt, jeg har meldt afbud til et eftermiddagsarrangement og vil i stedet drøne hjem og kramme mine børn.

Og nu virker kaffen.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Kan man godt barbere sådan en kat, egentlig?

img_5875

Foto: Sarah Coghill

Det har været en travl uge. Blogmæssigt, skolemæssigt og familiemæssigt. Jeg har bagt macarons, optaget web-tv, været til gallapræmiere og svaret på utallige mails. Skrevet og ment og interageret. Og jeg elsker det – men kombineret med et projekt på studiet og 3 syge børn, har det været lidt voldsomt og set i bagklogskabens fine og klare lys, skulle jeg måske have meldt en ting eller to ned. Det er bare skidesvært, når det hele er så sjovt og godt for mig.

Noget af det, jeg for guds skyld ikke ville have undværet, har været den tid, jeg har tilbragt med Miriam. Miriam har længe været en af mine absolutte favoritbloggere og jeg har gennem den sidste tid fået lov til at lære hende at kende. I virkeligheden. Og i ædru tilstand. “Har du egentlig nogensinde mødt hende dér Miriam, uden I har været fulde?” spurgte Thor mig, da jeg mandag aften vendte hjem fra de podcastoptagelser, som Cana og jeg havde fået lokket hende med på. Og jeg var lidt i tvivl og har stadig ikke svaret ham. Men i løbet af denne uge har jeg nydt hendes selskab i hele tre ædruelige anledninger. Til ovennævnte podcastoptagelser, hvor jeg letsindigt fik spurgt, om man ikke bare kan barbere den kat, som man er allergisk overfor. Til et macaronevent, hvor jeg næsten tilfældigt kom på hendes hold – og vi sammen fik kreeret nogle grå og tørre macarons, der skulle have været sorte og bløde, men som i det mindste blev pæne. Og til gallapræmiere på “Aminas breve”, som fuldstændig tog røven på mig. Aldrig har jeg været så lodret uenig i lunkne anmeldelser. Den film var fan-ta-stisk!

Hvis I ikke har hørt ugens podcastafsnit feat. Miriam, så kan I finde det lige HER. Og så håber jeg, at I får en skøn torsdag aften. Min skal bruges på noget med hoftenære frakturer og fænomenologi. Men så er det heldigvis weekend i morgen!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts