Fredagstanker

img_0302

Sidder på Laundromat på Nørrebro med Thor. De spiller smørmusik – og vi har proppet os med omeletter og pandekager. Han læser den bog, jeg gav ham for et par uger siden – og jeg rydder op i min indbakke og skriver tanker ned.

Børnene er afleveret – og i eftermiddag bliver de hentet af deres farmor. Efter sommerferien indgik vi den fremragende aftale med hende, at hun henter dem en fredag hver måned – og tager dem med hjem på overnatning. Jeg har altid en lille smule dårlig samvittighed over det, men det er noget forbandet vrøvl. De synes, at det er en fest – og det giver mig og Thor mulighed for et pusterum og noget alenetid. Og det er nok egentlig det, jeg har dårlig samvittighed over. At jeg har brug for et pusterum fra de små mennesker, jeg i forvejen synes, at jeg ser for lidt.

I aften skal vi hver vores ting. Jeg skal ud og spise middag med en veninde – og Thor skal til fest på sit arbejde. Så vi dater mens solen står højt på himlen. Bag skyerne. Sidder her. Sammen og i hver vores verden. Og om lidt cykler vi ind mod Dagmar, hvor vi slår os ned i den store sal og ser “Mens vi lever”. Igen, for mit vedkommende. For første gang for Thors. Og jeg kan virkelig godt tåle at se den igen. Virkelig godt.

Kunstpause. På mange minutter.

Mit hoved er tomt og fyldt med tanker. Jeg er træt. Det har været nogle hårde dage på hospitalet. Har for første gang i min tid på onkologisk passet nogen, jeg kunne identificere mig med. Det er fandeme svært og meningsløst, når der er små børn inde i billedet. Jeg bliver så tung om hjertet. Tung tung tung. Og det er nu, jeg skal forsøge at lægge det på en hylde i mit hoved. Tror hellere jeg vil finde en hylde i mit hjerte. Så højt oppe som muligt, så det ikke tynger for meget. Men så det stadig fylder. Det må gerne fylde.

God weekend!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Der kommer aldrig to dårlige dage i træk

Efterårsferien er slut og hverdagen er i gang igen. Det var tæt på umuligt at komme op i går morges – og vi formåede at snooze os til 45 minutter (!) ekstra og fik åndssvagt travlt. Jeg havde fri. Skrev opgave og optagede podcast. Hentede børn og biksede indisk linsesuppe sammen. Og lod hverdagen vende stille og roligt tilbage.

I dag har været anderledes kompakt. Jeg aktiverede min 5:45-alarm igen, kom afsted før de andre fik øjne, cyklede gennem den kulsorte mose og landede i kitlen og på min syttende etage. Var en tur forbi lægen, da jeg fik fri – og fik hentet børn noget senere, end jeg gerne ville. Vi var først samlet allesammen klokken sytten – og så gjaldt det om at suge så meget nærvær som muligt ud af de 2,5 time, man havde tilbage. At nå hele vejen rundt. Kramme dem alle tre. Kysse dem alle tre i deres små, bløde nakker. Høre dem alle tre hvordan deres dag havde været. Droppede madlavningen, da jeg simpelthen ikke kunne overskue at tilbringe dyrebar tid i køkkenet – og hentede pizza og skar grøntsager ud i stænger. Fandt mig selv i dobbeltsengen – med en nybadet to-årig, der brokkede sig over sit nattøj, en højtlæsende 7-årig, der forsøgte at indvie mig i hendes lektier – og en udadreagerende og overtræt 6-årig, der skulle krammes hårdt, så han kunne mærke sig selv. Larm. Behov. Kaos. Kærlighed. Umulighed.

Han havde haft en dårlig dag, den 6-årige. Det er muligvis løgn, men det var det, han følte klokken fem minutter i sengetid. Det er uden tvivl ham, der har sværest ved at vende tilbage til hverdagen. Ham, der føler alting stærkest og ham, der er det nyeste sted i sit liv. Og det er eddermame svært, at være rummelig og forståelig, når barnet sparker sin lillebror, driller sin storesøster og hiver så hårdt i sin mors cashmerestrik, at den går ret meget i stykker. Men jeg lykkedes faktisk. Jeg holdt ham fast, fik ham til at trække vejret dybt fem gange og fik ham til at sætte nogle ord på hvorfor det hele var lidt svært. Og jeg fortalte ham, at det smarte var, at der aldrig kommer to dårlige dage i træk. Så i morgen bliver god.

Så i morgen bliver god.

img_1072

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Alene hjemme

img_0282

For ganske præcist 12 timer siden vinkede jeg farvel til min familie og min svigermor, der glade traskede op mod Trianglen, for at tage bus og metro mod lufthavnen. De befinder sig nu i Paris, hvor jeg tager ned og møder dem tirsdag aften.

Jeg havde planer om en dag på langs i sofaen. Med en serie af en art, noget take away af en anden art, en dyne og mit eget selskab. Men det tog mig cirka ti minutter at konstatere, at jeg (stadig) er uhyggeligt dårlig til at nyde det selskab – og jeg flygtede derfor ud til min mor, hvor jeg har brugt dagen på at spise flødeboller, drikke kaffe og sniksnakke. Kun afbrudt af et par timer i Lyngby Storcenter med min lillebror, hvor jeg i H&M investerede i en striktrøje med en perlebroderet abe, et par jeans og en lang og smørblød natskjorte. Inden vi slog os ned på en bænk og spiste pølsehorn og bællede milkshakes.

Og nu sidder jeg her. Iført føromtalte natskjorte og under min dyne. Min stedfar kørte mig hjem – og jeg tjekkede minutiøst hver eneste afkrog af lejligheden for spøgelser og indbrudstyve, inden jeg børstede mine tænder og kravlede op i hjørnet af min meget tomme seng.

Når jeg om lidt har sendt de her tanker og fortællinger ud i uendeligheden, vil jeg færdigredigere første afsnit af et nyt podcastprojekt, jeg har gang i. Som I måske læste ovre hos Cana for nogle uger tilbage, så har vi skrinlagt “Damer i dilemmaer”. Men jeg var simpelthen blevet så glad for mediet, at jeg meget hurtigt fik overtalt en anden, ganske særlig person til at hoppe med på et nyt koncept, jeg har fundet på – og som jeg glæder mig helt vildt til meget snart at præsentere jer for.

Jeg er dårlig til at være alene. Jeg har nemlig været det ualmindeligt lidt i mit liv. Jeg får ondt i maven og savner hele verden. Men dem, jeg savner allermest, har det godt. Og jeg bliver ikke genforenet med dem tidligere, uanset hvor meget energi, jeg bruger på at længes efter dem. Jeg holder om dem om tre døgn – så jeg kan ligeså godt bruge tiden på at forsøge at nyde og udnytte min ensomhed. I morgen skal jeg bruge en masse timer på at komme i gang med en ret uoverskuelig studiemæssig opgave – og derudover skal jeg lige præcis ingenting. Jo – sove længe, spise chokolademadder, se TV og tage et langt aftenbad. Måske kommer jeg slet ikke ud af mit nattøj – og hvis det sker, så er det mere end i orden.

Jeg er nemlig alene hjemme.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Gik galt

img_0281

Det er fredag, jeg har holdt fri med Hugo, solen skinner og har gjort det hele dagen – og mit humør er grundlæggende og som udgangspunkt ret højt.

Alligevel er det som om, at ting går galt i dag. For eksempel…

  • Da jeg vælger at spendere morgenen på Tårnlegepladsen i Fælledparken, hvor Hugo vælger at gøre brug af sin ble i miniatureversionen af Rundetårn.
  • Da puslebordet på legepladsens toilet er faldet ned – og jeg kun har tre vådservietter til rådighed.
  • Da to drenge i 12-13-års alderen vælger at pjække fra skolernes motionsdag – og samtidig vælger at pisse i miniatureversionen af Rundetårn, som Hugo efter meget omstændigt bleskift har indfundet sig i igen.
  • Da jeg kravler op efter Hugo og finder ham trampende i en sø af ildelugtende tis.
  • Da de tydeligt skyldige 12-13-årige, som føler sig afsindigt forurettede af min anklage, forsøger at bilde mig ind, at det var vand – og nægter at fortælle mig, hvem deres lærer er.
  • Da jeg beslutter mig for at lade det gå – og ombestemmer mig, da de 12-13-årige begynder at svine mig og mit barn til.
  • Da jeg endelig står ansigt til ansigt med en lærer, der i ramme alvor tror, at jeg lyver.
  • Da jeg hidsig forlader Fælledparken, efter at have konstateret, at det er det eneste alternativ til en ikke ret køn scene – midt imellem løbende børn en masse.
  • Da jeg tre gange (!) på samme eftermiddag vinker begejstret til folk, der kigger undrende tilbage. Fordi de ikke ved, hvem jeg er. Fordi de åbenbart kun er kopier af folk, jeg kendte engang.
  • Da den vinterjakke, jeg endte med at købe til Elliot, var cirka 10 centimeter for kort.
  • Da den juice, jeg investerede i i Super Brugsen, og som havde til opgave at holde mig mæt indtil aftensmaden, smagte af opkast.
  • Da det går op for mig, at mit fravær de seneste fredage har overbevist mine børn om, at Alle mod én har en større underholdningsværdi end Vild med dans.
  • Da jeg vælger at købe Hanne Vibeke Holsts nyeste roman som en slags jeg-elsker-dig-og-god-tur-til-Paris-agtig gave til min mand. Og efterfølgende kommer i tanke om, at han har en seriøs aversion mod Hanne Vibeke Holst.
  • Da jeg pakker min cykel med en indkøbspose i kurven, en indkøbspose på styret og en pakke bleer i barnesædet – og må samle bleerne op fra fortovet ikke mindre end seks gange.

Fedt man. Alt i alt. Men heldigt, at det hele falder på en af de dage, hvor mit bæger er halvt fyldt. Og at Thor faktisk blev glad for bogen. Og at de dér arbejdssko, vinterjakkepakken også indeholdt, passede fuldstændig perfekt. Og at jeg har købt flødeboller og en præblandet alkoholisk lemonade, som jeg måtte betale seriøs overpris for, at der hverken stod Breezer eller Mokai på.

God weekend!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Tak, tanker og efterårsferie

img_0279

Der var det smukkeste lys over min by, da jeg ved aftensmadstid slentrede hjem ad Østerbrogade sammen med Sia. Vi havde tilbragt eftermiddagen på den lille, slidte, skæve og rare friskole. Til fernisering, hvor ungerne skulle fremvise resultaterne af ugens minisamfundsuge. Vi købte fantasivaluta via mobilepay – og investerede i pølsehorn, juice og ture i lykkehjulet. Og så gik vi hjem.

Drengene cyklede i forvejen – og Sia og jeg gik, som sagt. Hånd i hånd. Snakkende. Imens vinden susede og himlen ikke kunne beslutte sig for hvad den ville. Ligesom mig.

Tak for alle jeres kloge ord og tanker om det, jeg fik formuleret i går. Jeg havde egentlig ikke forventet jeres besyv og troede, at mine spørgsmål var retoriske. Og jeg havde i al fald ikke forventet, at I ville være så heppende, som I var. Som alle er. Selv 75% af vores forældre. Og jeg er glad og forundret. Måske er det faktisk verdens bedste idé. Måske opdager jeg det lige om lidt. Måske ved jeg det allerede.

Men et skridt ad gangen. Og i morgen eftermiddag starter efterårsferien. Thor, hans mor og ungerne tager til Paris lørdag middag. De købte billetter dengang de stadig troede, at Thors lillebror skulle læse et semester derovre. Det skulle han ikke alligevel, men nu tager han vidst med dem ned for at besøge det, der skulle have været hans by. Jeg bliver hjemme og passer min praktik og får indhentet alt det, jeg ikke når, fordi jeg ingenting kan præstere, når mine børn sover. Og så tager jeg ned til dem tirsdag aften – og bruger nogle dage i Disneyland, inden vi allesammen flyver hjem fredag.

Det bliver dejligt. Ad helvedes til. Både med nogle dage alene med mig selv, mine tanker og mine hængepartier. Og med nogle oplevelser, noget sol og noget tid med alle dem, jeg elsker allermest.

Nu kommer Thor hjem med burgere. Hugo sover, de store hører lydbog – og vi blev ikke mætte af pølsehorn til overpris.

God torsdag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts