Noget om i dag og noget om i går

img_8062

Jeg har smidt mig på min sofa. På TV’et er Disneysjov blevet afløst af et quizshow med Mads Steffensen, inde i soveværelset ligger Thor og snakker fodbold med Elliot – og fra køjesengen i den anden ende af lejligheden, kan jeg høre pigestemmer og grin. Sia har Vega på besøg – til overnatning. Signes datter, som Sia blev veninder med i Disneyland tilbage i marts – og som hun sidenhen gentagne gange har proklameret, at hun altså savner. Jeg har sjældent set hende have det så sjovt, som hun har det med Vega – og jeg kan selv tydeligt huske hvor fantastiske og vigtige, de venskaber, jeg som barn havde udenfor skolen, var. En helt anden verden og kontekst. Et slags frirum.

For et døgn siden var scenen en noget anden, end den er nu. Der befandt jeg mig på den nye Madklubben på Frederiksberg – med en flok dejlige damer, som jeg skulle til fest med. Og ikke en hvilken som helst fest, skal jeg sige jer. Paradise Hotel finalefesten, sgu. Jo. På A-bar af alle steder. Vi passede på ingen måde ind og det handlede ikke kun om vores alder. Men hold nu kæft, hvor var det sjovt. Især da klokken blev tæt på to og selveste Johnny Deluxe gik på. Det kammede fuldstændig over. Folk skreg med på de efterhånden gamle hits og jeg så mig hverken for fin eller for gammel til at følge trop.

Og nu har Thor fundet vej til sofaen – så jeg vil afslutte min skriftlige knævren og kaste mig ud i kunsten at blive enige om en film. Ønsk os held og lykke – og hav en fremragende lørdag aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Kaotisk

Ind imellem synes jeg, at det meste sejler. Lige for tiden synes jeg det tit. At jeg ikke har styr på en skid af alt det, man skal have styr på, når man er voksen. At jeg er dårlig til at være voksen. At vi er dårlige til at være voksne. At der snart burde komme nogle rigtige voksne og få styr på det for os. Få gjort os mere organiserede, mere økonomisk bevidste, mere konsekvente, mere overbærende, mere rengørende, mere tøjvaskende, mere ordentlige. Mere voksne.

Følelsen kan som regel rationaliseres forholdsvist hurtigt væk. Men lige for tiden kommer den på besøg nærmest dagligt. Det er der sikkert mange årsager til. Vi er småpressede for tiden. En kombination af travlhed, eksamensstress, ikke-eksisterende kærestetid, en næsten to-årig, der er skiftevis verdens sødeste og verdens mest skrupumulige og en fem-årig, der netop er startet i SFO og er mere opmærksomhedssøgende og nærværsafhængig end nogensinde før.

Og forleden så jeg mig selv udefra. Jeg sad og fodrede min mindste med leverpostejsmadder med remoulade (!) imens han snakkede med et imaginært dyr på en iPad. Hold nu kæft, hvor er du faldet af på den, Cecilie. For fem år siden var det aldrig sket. Jeg havde sgu ret godt styr på det dér forældreskab engang. Jeg læste bøger og var overvejende konsekvent. Jeg var “pilot for mit eget barn”, som en af eksperterne fortalte mig, at jeg skulle være. Og så havde man pludselig tre. Og gemte bøgerne væk. Og skjulte sit manglende overskud bag et “jeg er bare så afslappet denne gang“.

Jeg er bare så afslappet denne gang. Det er det fedeste i verden at have tre børn. Det er det hårdeste i verden at have tre børn. Jeg er en god mor. Jeg er en slags voksen. Det er sommerferie om lidt. Det ordner sig. Det ved jeg.

img_7405

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Lørdagssludder

img_7845380f3c2b-0cb3-4cb5-9124-943d93f2ebf0

Klokken er noget med et – og jeg sidder alene ved mit spisebord i en usædvanligt stille lejlighed. Her dufter af de helt absurd lækre gulerodsboller, jeg har præsteret – og som jeg i skrivende stund spiser mig tyk og glad i. Mine roser fra mors dag hænger med hovederne, min kaffe er varm og jeg nyder den dér usædvanlige stilhed, som jeg netop har udnyttet til at få klikket sandaler hjem til hele flokken. Jeg fandt nogle pissegode tilbud – de her fine frynsesager til Sia, som jeg egentlig også gerne selv ville have, de her korksager til Hugo, som jeg lurede på i en skobutik forleden og som er helt urealistisk lette og lækre – og de her helt klassiske til Elliot, som jeg tænker at han kan løbe både langt og hurtigt i.

Sia er sunket sammen i sofaen – med sin iPad og sin femte (!) halsbetændelse siden vi skrev marts. I går besluttede en læge, at hun skal have fjernet mandler og polypper. Det kommer allerede til at ske om halvanden uge – og jeg er gået i gang med at forberede mig mentalt på at se hende forsvinde væk i narkosen – og på at se hende have så ondt, som jeg mindes, at man får.

Elliot er taget med sin farmor til fødselsdag, Thor er på vej hjem fra et fodboldtrænerseminar – og Hugo sover i gården i den barnevogn, som i princippet ikke længere kan rumme ham. Men han elsker det, så det gør jeg også.

Og nu er Thor kommet hjem og har kastet sig over mit hjemmebag. Roen er forsvundet, men det er okay. Og inden jeg smutter, vil jeg lige benytte muligheden for at sende et kæmpestort tak afsted – for jeres modtagelse af det her indlæg. Hold nu op, hvor var det rart at blive bekræftet i, at jeg ikke er helt galt på den – og at få nogle andre vinkler på mit balancedilemma. Tak!

Og god lørdag.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Hugos hår

img_7794

Hugos hår var vokset. Nærmest uden, at jeg havde opdaget det. Det var mest, når jeg kiggede på billeder af ham, at det slog mig. For når jeg kiggede ham i øjnene, kunne jeg jo ikke se andet. Men pludselig begyndte folk at kommentere på hans hårpragt. “Hold da op, hvor er han blevet langhåret” og “skal han ikke snart klippes?” og “hvad er det nu, Sias lillesøster hedder?”. Og jeg grinede mest og slog det hen og syntes jo, at barnet var det smukkeste og mest afsindigt nuttede i verden. Også med pagehår.

Men som kommentarerne intensiveres, begynder man så småt at se ungen udefra. Og det er måske egentlig godt nok. Ellers havde jeg nok ikke opdaget, at Hugos hår pludselig var utroligt filtret – og at der lidt for ofte gemte sig madrester i det. Og så var der en tid i dag. Hos en tilfældig frisør i vores bydel. Og det var heldigt, for jeg kan ikke finde ud af at bestille tid, medmindre det er på dagen. Jeg ejer ikke tålmodighed og kan ikke gå og vente. Måske spillede det også en rolle i Hugos pludseligt lange hår – frisører har for sjældent tid på dagen.

Han klarede det flot. Altså. Da han havde nedstemt forklædet, fået lov til at sidde på mit skød og havde opmærksomheden rettet mod en iPhone. Og han blev så fin. Og meget stor.

Og når jeg kigger ham i øjnene, kan jeg ikke se andet.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Da jeg blev mor til 3, holdt jeg op med at…

Konsekvenser og prioringer. Da jeg blev mor til 3, holdt jeg op med:

  1. At tælle dage mellem hvert bad.
  2. At memorisere deres cpr-numre.
  3. At have styr på deres fødselsvægt og fødetidspunkt.
  4. At kunne se nogen som helst logistisk udfordring i at have to børn.
  5. At lytte til Lola Jensen.
  6. At overveje at blive skilt.
  7. At have tålmodighed.
  8. At overveje en børneopsparing.
  9. At overveje at være konsekvent.
  10. At tælle hvor mange gange, jeg gentager ting.
  11. At have dårlig samvittighed over at bruge børnepengene på andet end børnene.
  12. At tjekke sukkerindholdet bag på morgenmadsprodukterne.
  13. At tjekke sukkerindholdet i noget som helst.
  14. At læse specielt mange godnathistorier.
  15. At huske specielt mange vitaminpiller.
  16. At have optur over helligdage.
  17. At gå i Zoologisk have.
  18. At overveje at komme i form igen.
  19. At have holdninger til, at børn skal lære at svømme.
  20. At overveje barn nr. 4.

img_6552

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts