Farvel

img_9007

Jeg har sagt farvel. Farvel til det store gule hus, der blev mit sidste barndomshjem, da jeg var 15. Farvel til vindruerne over terrassen og æblerne i haven. Farvel til badeværelset, hvor mit vand gik inden jeg fødte mit første barn. Til stuen, hvor hun holdt sin første jul. Til køkkenet, hvor jeg arrangerede salater og kransekager til alle tre barnedåbsfester. Til spisestuen, hvor Thor stak en buket blomster i hånden på min mor, første gang han indfandt sig på adressen. Inden jeg vidste, at jeg var gravid – imens jeg anede det hele. Farvel til bagtrappen, som jeg teenagefuld væltede nedad weekend efter weekend. Til entreen, hvor jeg gang på gang har kæmpet med at få mine børn til at forstå princippet bag knager. Farvel til mit værelse, hvor min første kæreste forlod mig og til kælderens badeværelse, hvor jeg låste mig inde for at græde, hver gang min verden brød sammen. Til kontoret, hvor jeg kæmpede med gymnasieafleveringer i de sidste øjeblikke. Og til haven, hvor jeg røg cigaretter i smug. Farvel til terrassen, hvor studentervognen læssede os af til cheeseburgere, dåseøl og en verden, der lå åben.

Der har ikke kun været gode tider i det hus. Det er dér, jeg har været allermest ulykkelig. Men jeg har levet i det hus. Jeg er vokset. Jeg har grædt og jeg har råbt og skreget. Og jeg har grint og forstået. Snakket, talt, erkendt og lært.

Og nu har jeg sagt farvel.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Og jeg elsker dig

For præcis to år siden var du stadig en del af mig og jeg havde endnu ikke mødt dig. Jeg ankom til Rigshospitalet på det her tidspunkt – og foran mig ventede en lang fødsel. Det hele var overstået kl. 9:21, hvor jeg endelig fik dig op i mine arme. Der var du. Helt krøllet og varm og blød. Helt perfekt. Og stadig en del af mig. Mere end nogensinde før.

Jeg anede ikke hvad jeg gik ind til. Vi anede det ikke. Du var ikke besværlig – det var du virkelig ikke. Du var bare nummer tre og fra tid til anden, så væltede det vores korthus. Logistiske udfordringer af en anden verden. Manglende overskud. Opbrugt overskud.

Det har været pissehårdt – men ved du hvad, der er helt fantastisk? At hver eneste gang, jeg har kigget dig i øjnene – så er det hele forsvundet. Alt det svære. Så er jeg blevet fyldt op af lykke og taknemmelighed. Over at det var lige præcis dig, der var en del af mig. Lige præcis verdens sjoveste, dejligste og mest kærlige dreng.

Og om en halv time fylder du to. Jeg kan ikke kalde dig for min baby mere. Du fylder to og jeg kan ikke forstå det. Og tårerne triller imens jeg skriver det her, for det er så sindssygt sørgmodigt. At du snart ikke er min lille tykke Hugo – men min store dreng. Det er sindssygt sørgmodigt og så er det helt okay. For jeg glæder mig til at møde den store dreng i dig. Til at lære ham at kende og høre hvad han har at sige. Til at være din mor resten af mit liv. Så godt jeg overhovedet kan.

For to år siden lå du under mit hjerte. Nu ligger du fem meter væk. Det sjove er, at jeg kan mærke dig her. Tillykke lige om lidt.

Og jeg elsker dig.

img_8242

img_8247

img_5743

img_5592

img_6612

img_6662

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

For otte år siden

image

I går mindede min mor mig om, at det var den tredje april. Det vidste jeg jo godt, at det var – og jeg havde flere gange tænkt, at det var min lillesøsters storebrors fødselsdag. Men den tredje april er meget mere end min lillesøsters storebrors fødselsdag. Den tredje april er en helt særlig dato for mig – og det havde jeg af en eller anden grund slet ikke skænket en tanke, før jeg blev mindet om det.

Den tredje april var den dag, jeg fandt ud af, at jeg skulle være mor. For otte år siden. Den dag, hvor jeg med hjertet oppe i halsen gik ind i Matas og købte en graviditetstest. En graviditetstest, som jeg udemærket godt vidste, hvad ville vise. Og da de to streger tonede frem, ændrede hele min verden sig på et splitsekund. Jeg kan huske, at jeg kiggede mig selv i spejlet imens jeg holdt mig for munden. Stod der og gloede på mig selv. Og jeg har nok lignet en, der panikkede og min puls var uden tvivl forfærdeligt høj. Men jeg var faktisk helt rolig. Så rolig, at jeg dagen efter – den fjerde april – for præcis otte år siden i dag, lå på et tæppe i Kongens Have med en navnebog og en kommende far. For solen skinnede, ligesom den gør det i dag. Og vi vidste hvad vi ville.

Og det kan synes så sindssygt i retrospektiv – for vi var jo på sin vis bare børn og vi anede ikke, hvad vi gik ind til. Og gudskelov for det. Gudskelov for vores naivitet og mod og tro på hinanden. For hvis vi ikke havde haft den – eller hvis bare en af os havde manglet bare lidt af den, så havde jeg ikke siddet her. I vores lejlighed. Med udsigt til overfyldte vasketøjstativer.

Jeg aner ikke hvor jeg ville have siddet i stedet – og jeg er også fuldstændig ligeglad. For jeg er lige hvor jeg skal være.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

10 indlæg til, om og af min mand

I går faldt jeg tilfældigvis over et gammelt indlæg om Thor. Thor har i det hele taget fyldt meget på bloggen. Fordi han fylder meget i mit liv og fordi han ikke har noget imod det. Altså at fylde på bloggen. Eller i mit liv.

Så – for at fejre den dér bryllupsdag, der altid overskygges af min fødselsdag, får I her 10 indlæg til, om og af min mand. I fuldstændig kronologisk rækkefølge.

Vores historie – mine første indlæg, som jeg kan se bliver læst igen og igen. Om at blive gravid som 21-årig – med en 20-årig dreng, som man har kendt i en måned. 

FullSizeRender-1

 

Dengang vi gik i parterapi – en lille fortælling om et mislykket kommunikationskursus…

image

 

Om skæbne og parallelle liv – et indlæg om alle de tilfældigheder (?), der gik forud for mit møde med Thor.

image

 

For seks år siden – et indlæg om en morgen på Rigshospitalet.

17953_455403665472_4855263_n

 

Den dag, jeg blev friet til – en fortælling om Thors spontane frieri.

image

 

Thors fortælling – at være 20 og få at vide, at man skal være far – Thor overtog bloggen et par gange sidste år – og delte blandt andet sin version af den dag, jeg fortalte ham, at jeg var gravid.

FullSizeRender(1)

 

Vi skal ikke på Geranium i aften – et indlæg fra den dag, hvor vi aflyste vores reservation på Genranium.

image

 

Gudskelov var det dig – et småpoetisk indlæg, som jeg egentlig var bange for at folk ville finde en smule kvalmende.

IMG_7254

 

Og var det dét her, man ville? – et indlæg om det rare i, at livet valgte for os.

IMG_0257

 

21 spørgsmål om kærlighed (min mand) – Thors svar på den kærlighedsføljeton, jeg kørte i efteråret.1919323_10156588262210401_9015996693883779170_n

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Lillebror

img_4687

Det her er Bastian. Han har ikke optrådt voldsomt meget her på domænet, men han er min lillebror. Og i dag fylder han 10.

Min far var ganske ung, da han blev min far. Ikke i forhold til hvor ung min mor var, da hun blev min mor – eller i forhold til hvor ung jeg var, da jeg gjorde ham til morfar. Og vist egentlig heller ikke i forhold til, at det foregik i 88. Men ung. 24 år ung, for at være ganske eksakt. To år senere kom min lillesøster til verden – og endnu et par år senere, blev de skilt. Mine forældre.

Min far giftede sig med en kvinde, der var ældre end ham – og som havde store børn. Og han troede vist aldrig, at han skulle være far igen. Han var weekendfar i en 10/4-ordning – og her til aften fortalte han mig, at det var rigeligt for ham. Og det skulle vist forståes som et kompliment.

Men i 2005 forelskede min far sig i Carina. Carina, som var og er yngre end min far – og som den dag i dag er mine børns meget unge og helt fantastiske bedstemor. Jeg kalder hende ikke for min stedmor – og det har jeg aldrig gjort. Og det handler vist allermest om, at jeg var alt for 17-årig, da hun kom ind i mit liv. Til gengæld blev hun min fortrolige, min shoppingpartner og snart mor til min nye lillebror. Og det var på alle måder meget bedre end endnu en stedmor.

Carina havde en søn i forvejen. Marcus, som var den sødeste, 5-årige, hvidhårede dreng. Med en kanin. Det var aldrig nogen hemmelighed, at Carina gerne ville have endnu et barn. Og det var aldrig nogen hemmelighed, at min far gerne ville det samme.

Jeg boede sammen med min far og Carina dengang. På Østerbro – i en bygning, som jeg kan se ud af mit vindue i skrivende stund. Jeg gik i 3.g den dag, hvor jeg lå på gulvet i stuen – og snakkede med Carina. Og spurgte hende, om de egentlig ville fortælle mig det med det samme, når hun blev gravid. Og hun ville egentlig gerne have ladet min far fortælle mig det – men hendes ansigt afslørede øjeblikkeligt og uundgåeligt, at jeg skulle være storesøster. Og vi tudede vist begge to.

Og så kom Bastian. Og jeg elskede ham fra første sekund. Som kun en storesøster kan elske sin lillebror. Uanset aldersforskel og teenagetilstand. Jeg var 18 år gammel og fik lov til at være helt tæt på en baby, som jeg var genetisk forbunden med. Jeg fik lov til at trøste ham, når han græd – og jeg fik nogle af hans første smil.

Og så rejste jeg til USA. Da han var et halvt år gammel. Og jeg kom hjem et år senere, da han var blevet et rigtigt lille menneske. Og så flyttede jeg hjemmefra – og vi mistede på fuldstændig naturlig vis den dér helt tætte kontakt. Fordi han boede i Rødovre og fordi jeg var fuld i København – og meget snart mor til mine egne børn. Hans niece og nevøer.

Når det går op for folk, at jeg har søskende, som er på alder med mine egne børn – så får jeg tit og ofte det samme spørgsmål. Om det ikke er mærkeligt? Om det ikke er underligt, at de er mine børns onkler og tante? Og nej – det er ikke mærkeligt for mig. For sådan har det jo været fra start. Selvfølgelig kan jeg godt se, at det ikke er normalt – set udefra. Og selvfølgelig er Bastians forhold til mine børn mere fætter/kusine-agtigt end onkel/niece-agtigt. Og selvfølgelig er min relation til mine små søskende mere moster/faster/tante-agtig end den er storesøster-agtig. Alene på grund af aldersforskel og ydre omstændigheder. Men når det så er sagt – så skal hverken Bastian eller nogle af mine andre søskende nogensinde være et sekund i tvivl om, at jeg er deres storesøster – og at jeg vil gøre alt i verden for dem.

Aldrig et sekund.

img_4692

img_4694-1

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts