Ugen der gik #126 (med bachelortanker, teenageminder og 30-årskrise)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Taget absurd få billeder. Beslutningen om at prioritere tekst frem for billeder i de her ugentlige opsamlingsindlæg har medført, at jeg foreviger utroligt lidt. Det var jo sådan set også meningen, da jeg gerne ville begynde at observere mere end jeg fotograferer – men det er jo i virkeligheden også lidt ærgerligt, da jeg får færre visuelle minder og i øvrigt får utroligt svært ved at huske hvad jeg egentlig har bedrevet, når jeg sætter mig til tasterne søndag aften. Må lede efter den dér gyldne middelvej…
  • Påbegyndt det første arbejde med min bachelormakker. Jeg kendte hende ikke før i efteråret, hvor vi “fandt” hinanden, da ingen af os havde lavet aftaler med andre – og da man ikke længere må skrive alene. Og jeg er glad! Hun er simpelthen så sød og sjov og dygtig – og vi har sporet os ind på et emne, der er voldsomt interessant. Det bliver godt!
  • Optaget og udgivet et afsnit om 2003 i min og min mors podcastserie. Og nu bliver det virkelig teenageversionen af mig selv, jeg skal kalde frem. For udover at blive konfirmeret, blev jeg i 2003 også taget i at ryge, begyndte at gå til fester i Hvidovre og protestflyttede hjem til min far, da jeg blev taget i at holde fest i min mors hus…..
  • Haft en feberramt og sjældent sløj Elliot hjemme i fire ud af fem dage. Gudskelov for fleksible bedsteforældre og en onkel, der selv var syg og godt kunne overskue at have sin nevø liggende på sofaen med dyne og iPad.
  • Spist tirsdagmiddag bos min mor i anledning af et besøg fra en af hendes tidligere udvekslingsstuderende. Jeg kom uden mand og børn (jævnfør ovenstående punkt…) og alle mine søskende (på min mors side) var der. Som i alle fem. Det var simpelthen så hyggeligt og rart. Jeg elsker selvsagt at have min familie med derude, men det er alligevel noget andet når man “bare” er “barn”.
  • Gået tur om Sortedamssøen med min familie i bidende frostvejr. Ungerne samlede isplader op, som de kastede tilbage på isen, så de splintrede i tusinde stykker – imens vi holdt fast i deres hætter og nød solens stråler i vores blege ansigter.
  • Tudet til Prins Henriks bisættelse. Meget.
  • Spist sushi, set X Factor og sovet hos min mor fra fredag til søndag.
  • Haft usigeligt meget optur over Blachmans hjemmelavede tremandsgruppe (og hans hjemmelavede tomandsgruppe for den sags skyld), hvis optræden jeg har genset i hvert fald fem gange. De skal vinde i år. Skal!
  • Haft 30-årskrise. Eller, skrevet et indlæg om den 30-årskrise, der retrospektivt har varet i det meste af det seneste år. Og fået så mange fantastiske kommentarer, der har beroliget mig og gjort mig oprigtigt optimistisk på mit kommende årtis vegne. Tak! Jeg skal nok få svaret hver og en!
  • Stået tidligere op end nødvendigt for at se ishockeyfinalen i vinter OL. Okay, overtiden af ishockeyfinalen i vinter OL. Tyskland var så tæt på at vinde over Rusland – og jeg ville sådan have elsket historien om underdoggen, der slog stormagten. Min ishockeymand blev forfærdeligt irriteret over at jeg blandede politik og romantik ind i opgøret – og ikke bare kunne se sporten for sportens skyld. For fanden man, jeg kan ikke engang få øje på pucken!
  • Haft de dejligste søndagsgæster. Min elskede veninde og hendes familie kom hjem fra to uger i Thailand i fredags – og kom forfærdeligt brune og overskudsagtige på besøg til leg, fodbold og pizza.

Det var det. I hvert fald det, jeg umiddelbart kunne genkalde uden billeddokumentation! Jeg håber, at I får en skøn søndag aften!

-og nu tager jeg så hul på min sidste uge i 20’erne…

img_3685

img_3689

img_3659

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #125 (med projekter, halv vinterferie og telefondetox)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Lagt ud med et par dage i skole, imens resten af min familie holdt vinterferie. Men det gik an. Jeg fik fri kl. 12 hver dag – og der var patientinddragelse på skemaet, og det er så afsindigt interessant og uhyggeligt relevant.
  • Igangsat et mindre værelsesrokerings- og renoveringsprojekt. Hidtil har de store delt et lille kammer som soveværelse – og så delt det store legeværelse, som Hugo også har sovet i. Men det har hele tiden været planen, at drengene på sigt skulle dele det store og Sia have kammeret for sig selv. Og nu var det vist tid.
  • Malet en af væggene gammelrosa. Og det blev pissepænt.
  • Brugt en mindre formue i IKEA og rost min mand, når han så allermest opgivende ud under møbelsamling og hyldeopsætning.
  • Fået en ret glad og taknemmelig 8-årig som belønning. Og det var det hele værd.
  • Været så rørt og stolt over min 6-årige, der stort set ikke udviste et gram af misundelse over alt det nye, hans storesøster fik, men bare var glad for at få lov til at dele værelse med sin lillebror.
  • Holdt vinterferie med min familie i min mors sommerhus – fra onsdag til lørdag.
  • Undværet min telefon fra onsdag til lørdag. Sia lod frivilligt og på eget initiativ sin iPad ligge hjemme i lejligheden – og så slog det mig, at det sgu nok også ville være ret sundt for mit sind at gøre noget lignende.
  • Haft en virkelig lang diskussion med mig selv om hvorvidt man overhovedet fysisk kan undvære sin telefon i tre døgn. Jeg endte med at glemme den med vilje – så kunne jeg ligesom bedre bære det. Meget modent.
  • Blevet usandsynligt positivt overrasket over hvordan det var, at være telefonfri i så lang tid. Jeg var der ligesom mere. Og lagde mærke til nogle ting og hørte nogle ting og så nogle ting, som jeg ved, at jeg ikke ville have lagt mærke til eller hørt eller set med opmærksomheden i min skærm.
  • Bestilt billetter til præmieren på Thors lillebrors første dokumentarfilm, som ved gud bliver vist på CPH:DOX. Jeg glæder mig så meget til at se den og er så afsindigt stolt af ham.
  • Været på værtshus med Cecilie. På Borgerkroen, hvor jeg ikke har sat mine ben i 10 år. Og drukket Classic på flaske – og gudhjælpemig fået trang til Fisk. Altså de shots, som jeg vist heller ikke har indtaget i 10 år. De smagte godt. Og mit soveværelse drejede rundt, da jeg lagde mig i min seng.
  • Ikke blogget hele ugen. Rekord. Det var vist en del af min telefondetox.
  • Brugt min søndag på at drikke kaffe, spise flødeboller og se genudsendelser af MGP og Danmark har Talent. Perfekt.

img_3628

img_3625

img_3639

img_3636

img_3635

img_3624

img_3623

img_3608

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #121 (eksamen, nyopdagelser og et farvel)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Været til eksamen! Og bestået og været så lettet og lykkelig, at man skulle tro, det var løgn.
  • Ladet mig fejre med sushi og hvidvin, da ungerne var gået i seng.
  • Haft mine sidste fire vagter på Herlev, hvorefter jeg sagde farvel.
  • Fået et bundt tulipaner og en gummiplante stukket i favnen, da jeg kom hjem.
  • Opdaget, at det ikke er Rihanna, der synger Havana – men en af dem fra Fifth Harmony?!?
  • Researchet lidt – op opdaget, at der åbenbart har været gigantisk drama omkring Camila Cabellos (for det hedder hun) exit fra pigegruppen, der i øvrigt (og det vidste jeg til gengæld godt) blev dannet i anden sæson af det amerikanske X Factor.
  • Været det eneste medlem af min pænt store familie, der ikke har kastet op i ugens løb.
  • Haft enormt ringe appetit – sandsynligvis af at være omgivet af så meget opkast.
  • Hørt Third ear-podcasten “I et forhold med” og holdt vejret konstant undervejs. Shit!!
  • Opdaget, at filmen “En fremmed flytter ind” er baseret på netop det afsnit. Så den er jeg selvfølgelig virkelig nødt til at se nu!
  • Optaget endnu et afsnit af min egen podcast.
  • Været ude og se Elliot spille stævne. Og endnu engang nægte at modtage en medalje, som han ikke følte, at han havde fortjent…
  • Haft den skønneste weekend i virkelig lang tid. Hvor vi så godt som ingenting har foretaget os – udover at tegne virkelig mange tegninger, bage boller og bananpandekager, se fjernsyn, besøge legepladser og spille Ramasjangudgaven af Vildkatten. Om og om igen.

Det var vist det. Nu er der ro i min lejlighed – og på mine nerver, som ellers blev lidt flossede af at se Danmark vinde over Tyskland. Thor er taget til floorball – og jeg diskuterer med mig selv om jeg skal se den dér film – eller om det snart er på tide med en livevideo på Instagram. Ugen, der ligger forude, er fuld af gode ting. En biograftur med min far, en burgerworkshop med mine unger og en weekendtur til Berlin med min mand, eksempelvis.

Jeg håber også, at jeres uge 4 bliver skøn – og at den uge, der slutter om lidt, har været det samme.

God aften!

img_3267

img_3268

img_3243-1

img_3269

img_3228

img_3259

img_3266

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #119 (på en ny måde)

Indeholder affiliate link

For 119. gang, skal jeg nu til at opdatere jer og mig selv på den uge, der er forsvundet. Og nu prøver vi lige noget nyt. Sagen er den, at jeg simpelthen er blevet en idiot til at huske at få taget billeder. Mit svinedyre kamera bliver forsømt i en helt uhørt grad – og kamera-app’en på min telefon har også haft det sjovere end det er tilfældet for tiden. Jeg glemmer ganske enkelt at fotografere de ting, jeg foretager mig. Og jeg har det i virkeligheden ret fedt med det – for det går så fint i spænd med det lille livsprojekt, jeg har gang i, der handler om at være mere nærværende. Til gengæld har jeg en mindre krise hver eneste søndag, når jeg åbner min telefons fotomappe og må konstatere, at jeg skal være ualmindeligt kreativ for at få mit faste tilbageblik til at virke det mindste interessant.

Det efterlader mig med to muligheder. Enten kan jeg tvinge mig selv til at tage flere billeder – og ellers kan jeg ændre præmissen for de her indlæg. Og jeg har altså valgt at gå med mulighed nr. 2. Derfor bliver “ugen der gik” fremover lidt anderledes skruet sammen, end de 118 første af slagsen. Der kommer mere tekst og færre billeder. Og det håber jeg, at I er cool med. Ellers er det nemlig bare ærgerligt.

Så. I ugen, der er gået, har jeg:

  • Været tilbage på Herlev, hvor slutspurten af mit praktikophold er sat ind. Jeg har kun to uger tilbage – og jeg har nu ansvaret for mine “egne” patienter. Det er pissehamrende en lillesmule skræmmende at blive tildelt det ansvar – men det er mest af alt fedt at blive vist den tillid og jeg glæder mig helt afsindigt til at blive færdig til sommer.
  • Besluttet mig for at holde slik- og kagefri januar – og produceret imponerende mængder æblechips, for at have et alternativ til al den slik, jeg plejer at køre ned.
  • Skåret mig ret voldsomt i fingeren på mit mandolinjern under æblechipsproduktionen. Jeg tror helt seriøst, at jeg har skåret mig omkring 20% af alle de gange, jeg har brugt det redskab, som jeg efterhånden vil klassificere som værende i nærheden af livsfarligt.
  • Vendt tilbage til mikrofonen med min mor. Vores podcast har holdt juleferie – og det har været så dejligt at starte op igen. Afsnittet, som I kan finde i iTunes nu, handler om 1997. Året hvor prinsesse Diana døde, Kølig Kaj vandt melodi grand prix, Taxa havde præmiere, jeg skiftede skole og min mor skiftede folkeskolelærerlivet i jeans ud med konsulentlivet i suits.
  • Stresset ret meget over, at jeg skal til eksamen lige om lidt.
  • Stresset ret meget over, at jeg fylder 30 om mindre end to måneder og på ingen måde kan finde ud af at tage stilling til hvordan jeg gerne vil fejres…
  • Fundet en ny yndlingspodcast. Den hedder 30-årskrisen. Og det er ikke en joke – den er fantastisk!
  • Endelig fået min julegave fra min mor hjem – og været tæt på lykkelig.
  • Prøvet det dér nye plantefars, man kan få i supermarkederne. Jeg var ret skeptisk, for jeg plejer ikke at bryde mig om produkter, der “leger kød” – men det her fungerede virkelig godt i en bolognese – og jeg tænker, at det vil gøre det mindst ligeså godt i en lasagne.
  • Haft den hyggeligste lørdag aften med mine søstre. Og sushi og rødvin og snak og neglelak og græden-af-grin.
  • Set Elliot spille fodboldstævne og tabe alle fire kampe. I den alder får alle deltagerne en medalje efter stævnet – uanset resultatet. Elliot nægter bare at modtage sin, hvis han ikke føler, at han har fortjent den. Det synes jeg på en eller anden måde er en meget sej holdning – selvom jeg aldrig har modtaget en medalje for noget i mit liv.
  • Konstateret, at det dér med at være lidt sløv til at få blogget, åbenbart ikke var en 2017-ting…
  • Brugt søndag eftermiddag i selskab med Cana og hendes drenge. Vi drak kaffe, legede med magnetklodser, spillede fodbold og spiste bananpandekager til aftensmad. Noget, der var en tradition i en periode for et par år siden – men som vi ikke har fået gjort i al for lang tid.
  • Sendt Sia på overnatning hos Signes Vega. De to blev venner, da vi var i Disneyland sammen sidste forår – og selvom de ikke ser hinanden så tit, så kalder Sia Vega for hendes bedste veninde – og de leger simpelthen så fantastisk godt sammen.
  • Kysset på min 2-årige – og været så heldig, at min 8-årige havde fået fingrene i mit forsømte kamera i samme øjeblik.

img_3124

img_3133

img_3130

img_3134

img_3132

img_3075

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #118 (med julefrokoster, tilbageblik og nytårsaften)

Godt nytår! Mit ellers så stabile ugentlige indslag er udeblevet de sidste to søndage, da der har været noget jule- og nytårsaften at se til. Her følger dog en opsummering af den sidste uge i 2017.

I ugen, der er gået, har jeg:

Gået tur i Bernstorffsparken på 1. juledag, som vi tilbragte hos min mor.

img_3037

 

Holdt “hummergilde”, som er min mors efterhånden ganske traditionsrige julefrokostarrangement på 2. juledag. Vi talte os frem til, at det i år var 17. gang, vi har kørt hummere, cognacsovs og hvidvin ned.

img_3036

img_2921

 

Krydset en masse broer, da vi kørte til til julefrokost hos Thors familie i Aarhus – og til Falster på samme dag.

img_3035

 

Skudt vores juleferie part 2 igang med dåseøl og ild i brændeovnen.

img_2986

 

Været en masse på stranden med min friluftsunge, der kan kaste sten i vandet i timevis, hvis det skulle være…

img_3033

img_3034

img_3011

 

Været igennem de 244 indlæg, jeg har skrevet i 2017 – og samlet op på året, der er gået.

img_5040

 

Ladet Hugo være oppe og se Disneysjov og spise fredagsslik for første gang.

img_3032

 

Produceret en kransekage – og været så stolt, at det næsten ikke kan beskrives.

img_3026

 

Fejret nytårsaften med Cecilie, Michael og deres unger – her i sommerhuset.

img_3031

 

Nu vil jeg smække noget aftensmad sammen til min familie. Og i aften starter der både X-Factor og Broen – og der er kransekage tilbage. 2018 lægger godt ud.

God aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl