Det vigtigste i mine børns liv

img_3124

Reklame for Svanemærket

Da jeg som 21-årig blev mor, blev jeg virkelig MOR. Jeg er vist kommet ind på emnet en gang eller to. Hvordan jeg ikke måtte sætte en fod forkert, læste alle opdragelsesbøgerne, søgte nettet tyndt for retningslinjer, mosede grøntsager, stimulerede og interagerede. Jeg ville for guds skyld ikke forære nogen som helst chancen for at kunne sige, at jeg ikke havde styr på min nye rolle. At jeg ikke slog til. Eller allerværst – at jeg var for ung.

Mine egne behov var en by i Rusland. Og jeg har aldrig været i Rusland. Jeg lukkede ned for mine lyster, behov og i høj grad for mine følelser.

Og så fik jeg et til barn. Og så fik jeg et til barn. Og så kunne jeg ikke længere ignorere den stemme, der råbte på mig. Som var mig. Se mig! Hør mig! Husk mig! Lad mig! Råbte den om kap med dens alter ego – den dårlige samvittighed, der hev i min anden arm. Den stemme, der i ramme alvor ikke mente, at jeg kunne tillade mig at bruge tid eller energi på andet end mine børn. Den stemme, der skældte mig ud, hvis jeg hentede dem senere end 15, satte en lydbog på frem for at læse højt eller – og hold nu fast – tillod mig selv en aften ude. Tillod mig selv at være mig selv. At passe på mig selv.

Og nu skal det her ikke blive helligt, for jeg er langt fra i mål. De skændes stadig i mit indre – men jeg er nået langt. For jeg er den ene af de to vigtigste i mine børns liv. Og jeg er nødt til at huske mig selv, så jeg kan være noget for dem.

f2e9c38e-fcd4-4745-95ec-bd31e96ba883

Og det er netop det, som Svanemærket sætter fokus på i deres nye kampagne “Dit valg i dag betyder alverden i morgen“. Og da jeg så den film, de har lavet i forbindelse med kampagnen, var jeg ikke i tvivl om, at jeg var nødt til at støtte op om den. Både fordi den fik mig til at tude, satte ord på mine tanker og fordi vi i forvejen har et temmelig nært forhold til Svanemærket, som allerhelst skal pryde alt fra bleer til vaskepulver herhjemme. Fordi det også er en måde at passe på sig selv. Og sine børn og den her planet, i øvrigt.

Gør lige dig selv en tjeneste at se filmen herunder – for det fortjener den altså – og hop så ind og tjek de nye, afsindigt fine temasider ud. Der er en med fokus på, hvordan man som forældre kan passe godt på sig selv og en med fokus på børn og gravide.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Sønderjylland tur/retur

img_4450 img_4459

For et par måneder siden blev jeg spurgt, om jeg ikke ville tage min familie med til Sønderjylland og besøge noget, jeg ikke anede fandtes – en oplevelsespark!

Jeg tænkte, at der godt nok var langt til Sønderjylland – men jeg tænkte også, at der ikke var så meget at tænke over. Jeg har nemlig skabt mig en familie, der elsker forlystelsesparker og alt, hvad der minder om det. Vores Tivolikort er tyndslidte, vi har været i zoologisk have flere gange, end nogen kan tælle – og vi sukker efter Eksperimentariet. Så ja, lad os prøve noget nyt. Lad os køre til Sønderjylland.

Det blev februar og det blev marts – og det blev den allersidste dag i marts og vi satte alarmen til at vække os klokken 6, så vi kunne smide vores unger ud i bilen klokken syv. Og så satte vi ellers kurs mod det sydligste Danmark. Køreturen var i sig selv en ret fin oplevelse. Børnene sov lidt, legede lidt og skændtes lidt – og vi drak kaffe, hørte Mads og Monopolet og forsikrede bagsædet om, at vi nok skulle nå frem i dag. Og så lod vi os i øvrigt betage af Als, der har de smukkeste kirker, jeg længe har set.

Jeg anede ikke, hvad jeg forventede. En oplevelsespark? Men jeg må bare sige – fuldstændig ærligt og fra bunden af mit hjerte – at jeg var helt og aldeles på røven over hvad der mødte mig. Og det var jeg ikke alene om.

Vi kom frem til en gigantisk park, blev modtaget af det rareste personale og gik ombord i en vandlegeplads. Børnene skød vand ud i en sø og kravlede op i de store rutsjebaner – og så skulle nogen tisse og jeg fik øje på et toiletskilt på den store blå kube ude i søen. Og hold nu lige op! Vi åbnede døren til kuben og trådte ind i et kæmpestort rum med dunkel, blå belysning og dyster, eksotisk musik. Og vi bevægede os op ad en spiralformet rampe og kiggede ned på en lysende jordklode. Og så blev der stille – og pludselig skød en flere meter høj vandsøjle op fra bunden af kuben. Folk holdt vejret i et par sekunder – og begyndte derefter spontant at klappe. Vi stod åbenbart midt i det, der skulle minde om de gejsere, man ellers kun finder i Island.

img_4458

Og nu kan jeg godt mærke, at det her indlæg kan ende med at blive uhyggeligt langt – for jeg har så meget, jeg gerne vil fortælle – og jeg må forsøge at fatte mig i nogenlunde korthed.

Vi spiste frokost i “Big Bang Buffet”, spillede på lydbølger, legede ninjaer i laserlys og testede spejlneuroner i det smukkeste gamle hus i hjørnet af parken. Og vi løb om kap i store hamsterhjul og jeg fik min Segwaydebut. Og vi så en film om solsystemet i en lille udgave af hovedstadens Planetarium – og vi spiste verdens koldeste is i den fine drivhuslignende café “Biotope”. Og så bevægede Sia og Thor sig op i en gigantisk forhindringsbane hævet over jorden og i to plan. Og vi legede med VR-briller og sluttede dagen af i det nye, store “Ball Factory”, hvor voksne til højre og venstre gik i barndom og hjalp deres børn med at skyde med de tusindevis af bolde, der befandt sig over alt. Og da solen skinnede boltrede vi os i de udendørs aktiviteter og da det småregnede søgte vi ind.

Og vi blev i parken til de smed os ud – og vi nåede ikke engang halvdelen af de ting, man kan nå.

img_4454

img_4455

img_4379

img_4451

img_4453

img_4457

img_4385

Som det givet vis fornemmes, er jeg ovenud begejstret. Jeg har ganske enkelt aldrig oplevet et sted, der har underholdt os alle fem så godt og så længe – samtidig med at det har gjort os klogere. For det er det, Universe kan. Du har det åndssvagt sjovt imens du lærer om solsystemet, energiformer, din hjerne og din verden.

Og så er der personalet. Personalet er et kapitel for sig. Jeg håber ikke, at det handler om, at vi befandt os vest for Storebælt – men i en tid med alt for dårlig service alt for mange steder, var det simpelthen en kæmpefornøjelse at opleve personalet i Universe. De var – hver og en – helt uhørt servicemindede, søde, sjove og rare. Manden, der solgte os is, gav sig tid til at forklare børnene indgående om de forskellige smage (for hvordan smager candyfloss og bubblegum?), fyren på Segwaybanen konstaterede, at jeg var alene og gav sig derfor tid til at give mig en guidet tour rundt gennem forhindringerne – og pigen i den del af Ball Factory, hvor man kunne lave påskekyllinger med limpistoler og glimmer, gav sig tid til at rose ungernes projekter og inspirere dem til andre måder at sætte fjerene på.

Vi er alle fem møghamrende ærgerlige over, at Universe ligger så langt væk, som det gør – men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi sagtens kunne finde på at gentage succesen og gøre endnu en dagstur ud af det.

Ungerne har i hvert fald allerede spurgt hvornår det bliver…

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #130 (med aftenvagter, drømmekage og en statue i underbukser)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Afsluttet første del af vores påskeferie i sommerhuset. Vejret var ganske fantastisk og der var fuldstændig vindstille og nærmest lunt på stranden.
  • Gået daglige ture med min store pige. Vi taler virkelig godt sammen når vi går – og der ikke er nogen brødre, der bryder ind – og jeg får et uvurderligt glimt ind i hendes verden.
  • Spist min mormors boller i karry hos min mor, hvor min mormor kokkererer hver tirsdag. Jeg ville ønske, at vi kunne spise med hver uge, for jeg elsker min mormors mad, men det falder altid sammen med Elliots fodboldtræning.
  • Sendt ungerne på overnatning hos deres farmor og haft en hel dag alene med min mand. Vi besøgte Thorvaldsens museum, spiste ude med min søster og drak drinks og spillede spil hos nogle gode venner.
  • Gjort et forsøg på at være voksne og finkulturelle og købt en plakat af Thorvaldsens gennembrudsværk “Jason” (som der i øvrigt stod en kopi af i aulaen på min gymnasium) for at opdge, da vi kom hjem og rullede den ud, at det var et foto fra en alternativ udstilling – og at den smukke figur var iklædt bomuldsunderbukser…
  • Været en tur Den blå planet – og selvom vi var der sammen med hvad der føltes som resten af Danmark – så er det altså altid et besøg værd.
  • Haft et par aftenvagter på barselsgangen, hvor jeg føler mig mere og mere sikker, bliver gladere og gladere for mine kollegaer – og mere og mere skruk for hver baby, jeg holder i mine arme…
  • Været tur/retur i Sønderjylland på en enkelt dag. Vi var sendt afsted for at besøge et sted, som jeg vil fortælle mere om i den kommende uge – men jeg kan allerede nu afsløre, at vi var voldsomt begejstrede!
  • Haft besøg af min Cecilie og hendes børneflok – og serveret min første hjemmelavede drømmekage. Har altid bildt mig ind, at den var for besværlig at lave selv og for udemærket i pulver- eller dancakeversion – men så fandt jeg en opskrift fra Valdemarsro og nu bliver mit liv aldrig det samme.

Og nu synger påsken på sidste vers. I aften står på pizza og bachelorskrivning – og i morgen skal de store med deres farmor i biografen. Og så skal Hugo køres ind i børnehaven (kender nogen en god pædagog – for vi mangler snart en…?) og der skal findes en vinder af X factor – så der er nok at se frem imod.

Rigtig god søndag aften!

f2e9c38e-fcd4-4745-95ec-bd31e96ba883

d1e265c7-c161-40ce-badf-eba5654daae2

7dc20264-8fd2-46ca-9988-2b1850e7ffd4

c3c8042b-09fe-46a4-8a00-76ecb8a37f50

97008aaa-3738-4ba2-b67f-bc81d517bf9b

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Sku’ vi få gjort noget ved det badeværelse..?

Advertisement

img_4176 img_4182

Jeg elsker min lejlighed. Okay, jeg gad godt at den var lysere og en anelse større – og en altan ville absolut heller ikke gøre mig noget. Men der er højt til loftet, stuk, originale døre, hvidmalede plankegulve og god stemning.

Og så er der vores badeværelse…

Vores badeværelse, som vist nok var rimelig nyrenoveret, da min mand købte lejligheden for lidt mere end ti år siden. Men her – ti år og tre børn senere, er det et af de få rum, der evigt og altid giver mig halvhøj puls, når vi skal have gæster. For det er slidt! Beklædningen er ved at skalle af møblet, vandhanen drypper og er så tilkalket, at vi har opgivet. Og så er der det dér rør nedenunder vasken, der stille og roligt fylder en balje med vand. En balje, vi har placeret strategisk og med jævne mellemrum tømmer, så den kan fyldes igen. Og så lukker vi ellers øjnene og drømmer om en VVS-mand.

img_4178

img_4177

img_4180

Udover at være slidt, tilkalket, afskallende og dryppende, mangler vores badeværelse i den grad opbevaringsplads. Okay, det siger måske sig selv, når det ene skab er reserveret til den dér balje og når den eneste skuffe, vi ejer, er afsindigt lille og i øvrigt fyldt til renden med de unaturligt mange produkter, jeg ejer. Jeg synes hele tiden, jeg smider ud. Jeg synes aldrig, jeg får plads.

img_4181

Så hvorfor gør vi ikke noget ved det? Fordi vi over-hele-hule-hovedet ikke kan overskue det. Vi er meget lidt praktiske og gør-det-selv-agtige – og vi har hverken tid eller specielt meget lyst til at sætte og ned og se projektet i øjnene.

Men nu har vi fået hjælp. Da tilbuddet om indeværende samarbejde tikkede ind i min mailbox, ringede jeg og nærmest hylejublede til Thor. Vi får hjælp! Til badeværelset!

Og det får vi. Dem, der skal hjælpe os, er VVS-Mester. De er kendetegnet ved høj kvalitet og så har de udviklet et åndssvagt smart koncept, som de kalder Badarkitekten. Her bliver man simpelthen holdt i hånden hele vejen. Jeg har sendt nogle mål afsted sammen med nogle inspirationsbilleder fra Pinterest, for at give dem en fornemmelse af den stil, jeg godt kunne tænke mig – og så skal jeg egentlig bare vente på at blive kontaktet af et kyndigt menneske, der spørger lidt mere ind og som så sender mig en tegning, der visualiserer det kommende badeværelse. Derudover får jeg en hel rapport med gode råd og fif til opbevaring, materialevalg, belysning, opvarmning, ventilation, valg af klinker osv. Altså et ret solidt grundlag at arbejde videre udfra.

Så nu er jeg begyndt at drømme…

img_4204-2 img_4205-2 img_4206-2

 

Jeg glæder mig helt latterligt meget til det her – og når det hele er fikset, vender jeg tilbage med det endelige resultat og med en video af processen.

Hvis du kunne tænke dig at vinde dit drømmebadeværelse, så kan du klikke HER – og deltage i konkurrencen om en præmie fra Badarkitekten til en værdi af 8900 kr.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Jeg kan ikke følge med

Forleden fødte jeg en baby. I morgen har han sidste dag i vuggestuen. Lederen fortalte mig det med stor entusiasme for en måned siden. At Hugo havde fået plads på samme børnehavestue, som Sia og Elliot har gået på – og at han skulle starte 1. april. Og jeg forsøgte ikke engang at virke begejstret og det ville også have været decideret umuligt. For jeg kunne og kan næsten ikke bære det i mit hjerte. Min lillebitte Hugo. Som går med ble og sover til middag og som taler, så kun hans allernærmeste fatter et pløk. Som nægter at forlade sin tremmeseng til fordel for underkøjen. Og lillebitte Hugo, som ejer Troldestuen og som trives i uhyggeligt stor stil og som hver morgen finder sine støvler frem en time før afgang.

Folk omkring mig påstår, at sådan havde jeg det også med de store. At det altid er svært. Men det er faktisk løgn. Det er det. De store måtte gerne blive store. Det kunne faktisk næsten ikke gå hurtigt nok. Men Hugo. Mit sidste barn. Min sidste baby. Han har virkelig fået lov til at blive i babyrollen – sikkert også længere end hvad godt er. Han bliver båret rundt og jeg korrigerer ikke hans babysprog. Og jeg bilder mig ind, at han ikke er klar til det her skift. Til store børn og få voksne.

Men der er ingen vej udenom. Så i morgen har han jordbær med og så siger han farvel. Farvel til hans venner og til de voksne, der har passet så godt på ham, at jeg kunne tude. Som har krammet og støttet og udviklet ham. Grinet af og med ham. Set ham og uden tvivl helt oprigtigt holdt virkelig meget af ham. Som jeg skylder hele verden.

Og så går vi på påskeferie og så tager vi hul på næste kapitel. “Mig stor børnehavedreng” sagde han til mig i dag. Og det er han måske.

Men jeg kan ikke følge med.

img_3124

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Older posts