9 podcastanbefalinger

arkiverede-fotos

Hvis der var noget, som mine mange og lange cykelturer til og fra Herlev, gjorde mig god til, så var det at høre podcasts. Når jeg en sjælden gang imellem kom afsted uden mine høretelefoner, var jeg seriøst semideprimeret – for det var så fedt at trille gennem byen, mosen og motorvejen med alt muligt lækkert i ørerne. Og nu har jeg samlet de ni, jeg blev allergladest for.

 

Third Ear

img_3291-jpg

Den her kender rigtig mange af jer sikkert i forvejen, men det er altså den, der har givet mig de største oplevelser podcastmæssigt. Holdet bag podcasten vandt en af kronprinseparrets stjernedryspriser sidste år, hvilket simpelthen er så velfortjent. Det er lidt svært at forklare hvad podcasten “går ud på”, men kort fortalt er det forskellige historier, der er sket i virkeligheden, og som fortælles på en måde, så det nærmest føles som om man er der selv. Med lydeffekter og fantastiske fortællere.

Start med at høre: Start med at lytte til “I et forhold med“. Og hvis du allerede kender den sindssyge historie, så prøv “Kvinden med den tunge kuffert” eller “Farfars to liv“.

Tårekanalen

img_3292-jpg

Jeg er blevet ret glad for Tårekanalen, hvor værtinden Rikke Collin inviterer gæster ind for at snakke om noget, der rører dem til tårer. For et forfærdligt følsomt menneske er det her altså guf. Jeg ender altid selv med at tude – og jeg elsker, at der udover snakken om den film/bog/serie/whatever, som gæsten har udvalgt, også er plads til en snak om følelser generelt og om gæstens personlige forhold til at lade sig røre af noget. Det er altid de fineste snakke. Og så venter jeg i øvrigt med længsel på den dag, hvor der kommer et afsnit om SKAM.

Start med at høre: Det afsnit, hvor Cathrine fra Rockpaperdresses snakker om Titanic, er helt fantastisk. Det gav mig et akut behov for at se filmen igen-igen – for at lægge mærke til alle de detaljer, som Cathrine på den mest smittende begejstrede måde delte ud af.

 

Mads og Monopolet

img_3289-jpg

OK, den her er givetvis totalt overflødig, eftersom Mads & Monopolet er danmarks mest downloadede podcast ever. Men den skal alligevel med. For jeg har – siden jeg begyndte at høre podcasts – ikke misset et afsnit. Og Mads og Monopolet har gjort det magiske, at mandag er en af de allernemmeste dage at springe op på cyklen – fordi jeg kan stikke et nyt afsnit i ørerne. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har grædt højlydt af grin på cykelstien – eller hvor mange gange jeg er blevet en lillesmule klogere.

Start med at høre: Anything. Det kan ikke gå galt. Men hvis jeg absolut skal anbefale et specifikt afsnit, så snup det fra d. 6/1, hvor monopolet bestod af Sofie Linde, Mads Christensen og Mads Langer – og hvor der var nogle virkeligt interessante dilemmaer iblandt.

 

Jeg er mobilafhængig – med Thomas Skov

img_3286-jpg

Jeg slugte den her podcast i løbet af et par dage og det resulterede i et helt indlæg om det problem, som Thomas Skov har – og som jeg pludselig kunne se, tydeligere end nogensinde, at jeg i den grad også havde. Og stadig har, i øvrigt. Jeg er nok snart nødt til at høre den igen…

Start med at høre: Start fra starten. Det giver ikke mening ellers, for man følger Thomas Skov i hans “afvænningsforløb”. Så start med afsnit 1, hvor fantastiske Leonora Christina Skov i øvrigt deltager.

 

Hjørnekontoret

img_3287-jpg

Den her podcast er jeg helt vild med. Ane Cortzen er vært – og i hvert afsnit snakker hun med en topchef om hans eller hendes vej mod et hjørnekontor. Det er nogle dybt interessante snakke med nogle hamrende inspirerende mennesker – og selvom det ligger langt fra min verden, så er det simpelthen så fascinerende at få et indblik i.

Start med at høre: Afsnittet med Morten Albæk er min absolutte favorit. Det er simpelthen så sindssyg og fantastisk en historie, som I ikke må snyde jer selv for!

 

Dårligdommerne

img_3285-jpg

Det her er seriøst sjovt! Dårligdommerne er mænd, der snakker om dårlige film. Og jeg græder af grin. Jeg kan overhovedet ikke finde rundt i hvem af værterne, der er hvem, men det er også ligemeget – for de er allesammen pissesjove og de har den fedeste kemi og interne humor.

Start med at høre: Jeg synes kun at det er sjovt at høre om de film, jeg selv har set. Lidt ligesom at jeg elsker at læse anmeldelser når jeg kommer hjem fra biografen. Det afsnit, jeg har været allermest færdig over var det om Anja efter Viktor – Kærlighed ved første hik 3.

 

Voksen ABC

img_3288-jpg

Måske min yndlingspodcast overhovedet. Voksen ABC, som min gode, kloge og dejlige veninde Cecilie laver sammen med sin ligeså gode, kloge og dejlige veninde Rachel. De gennemgår alfabetet bogstav for bogstav – for at nå frem til de ord, der er allermest definerende for voksenlivet. Det er interessant, tankevækkende, sjovt og rørende. De er nået igennem hele alfabetet og sæson 2 er lige på trapperne – denne gang med gæster.

Start med at høre: I skal høre det hele, men hvis jeg skal anbefale et bestemt afsnit, så bliver det afsnittet om ord, der starter med S. Det var det afsnit, der rørte mig mest. De snakker om savn – og Rachel fortæller om savnet til sin far, der ikke er her mere. Og så fortæller Cecilie om sin mor på en måde, der vækkede så meget genklang i mig, at jeg cyklede langs motorvejen med tårer løbende ukontrolleret ned ad kinderne.

 

30-årskrisen

img_3283-jpg

Jeg elsker den her podcast. De to værter inviterer i hvert afsnit en gæst ind, som aldersmæssigt ligger omkring de 30 – til en snak om voksenlivet. Det er – for en, der fylder 30 om meget få uger – selvfølgelig enormt genkendeligt og sjovt – og værterne er afsindigt dygtige til at interviewe deres gæster.

Start med at høre: Jeg er helt vild med afsnittet med Natasha Al-Hariri. Jeg kender Natasha fra gymnasiet og synes, at hun er et af de sejeste mennesker i verden – og hun er simpelthen så knivskarp og sjov i det her interview. I skal også lytte til afsnittet med Sofie Linde. Bare fordi hun er fantastisk.

 

Fjernsyn for mig

img_3284-png

I den her podcast snakker Dan Andersen og Morten Routh Sørensen om aktuelle fjernsynsprogrammer. Jeg er jo en sucker for det meste TV og måske en endnu større sucker for tv- og radioprogrammer, der handler om TV. Så det var lidt som juleaften, da jeg opdagede, at den her podcast findes. Den er sjov, men ikke latterliggørende. Værterne tager programmerne alvorligt og det kan jeg rigtig godt lide.

Start med at høre: Afsnittet om Vild med dans-finalen. Fordi. Vild med dans.


Til sidst vil jeg selvfølgelig benytte muligheden for at reklamere lidt for min egen podcast Hej mor, som jeg laver sammen med min mor. Vi snakker om vores liv år for år – og det er simpelthen en fornøjelse at lave og at opleve folks reaktioner på.

Hvilke podcasts lytter I til?

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Jeg springer over

img_0255

img_3280

Jeg er typen, der springer over hvor gærdet er lavest. Mange vil måske vove den påstand, at det ikke hænger særligt godt sammen med det faktum, at jeg har fået tre børn, en mand og (næsten) en uddannelse i løbet af mine 20’ere – men det er altså ikke desto mindre sandt. Bevares, jeg kan til tider være urimeligt overambitiøs. Det var jeg eksempelvis da jeg til Elliots fødselsdag insisterede på at producere tre forskellige slags humus, to forskellige slags pesto og tre forskellige lagkager. Eller da jeg i torsdags insisterede på at producere en hjemmelavet æbletærte til min sidste dag i min praktik – imens mine børn kastede op på skift. Eller, igen – da jeg besluttede mig for at få tre børn.

De rammer mig i glimt. De store ambitioner. Men generelt og 90% af tiden er jeg altså typen, der springer over. Vasker så sjældent gulv, som jeg kan slippe afsted med. Forbereder mig så lidt til undervisning, som jeg kan slippe afsted med. Dyrker så lidt motion, som jeg kan slippe afsted med og spiser så få grøntsager, som jeg kan slippe afsted med.

Og jeg har det i det store hele fuldstændig cool med det. For jeg ved, at jeg et meget langt stykke hen ad vejen gør tingene så godt, som jeg overhovedet formår – og jeg synes ærligt talt ikke, at man behøver at gøre livet sværere for sig selv end højst nødvendigt. Jeg har det fint med at springe over. Jeg har det bare ikke helt ligeså fint med overspringshandlinger. For der er forskel.

Overspringshandlingerne er de ting, jeg kommer til at gøre, når jeg har besluttet mig for at gøre noget andet. For at være produktiv. Eller udviklende. Eller fornuftig. Eller effektiv. Eller nærværende. Eksamenslæsende, rengørende, tøjvaskende, højtlæsende. De bremser alt det gode, jeg gerne vil gøre og være. Og de befinder sig i umådeligt høj grad på min smartphone. De er Instagram, Facebook, Youtube, BT, Ekstrabladet, Candycrush og Wordfeud (ja, stadig dér…). Og jeg er træt af dem, for jeg bilder mig ind, at de bremser min udvikling. Jeg bilder mig ind, at jeg i et liv uden overspringshandlinger ville have renere gulve og højere karakterer. Og – endnu vigtigere – at jeg måske endda ville være mere i kontakt med mig selv og mine ønsker og mål og behov. Fordi jeg ikke kom til at lade mig distrahere af et eller andet ligegyldigt hver eneste gang jeg havde en ledig stund til at tænke en semidyb tanke.

HK har netop skudt en kampagne i gang, der handler om præcis det her. De kalder den Veludvikling og den forsøger at sætte fokus på den problemstilling, det er, at de fra undersøgelser ved, at deres medlemmer gerne vil udvikle sig i deres arbejdsliv – men ikke får det gjort. Til at demonstrere den fjende, som overspringshandlinger kan være i denne sammenhæng, har de brugt en af de mest kendte af slagsen – nemlig kattevideoerne. Det er der kommet en, i min optik, hamrende sjov og satirisk video ud af, som I kan se her.

Læs mere om kampagnen HER.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Hej hej Herlev

I dag er det den 19. januar. Den dato, der stod som den sidste på den studieplan, jeg fik udleveret på en af de sidste sommerdage. Sidste år. Den dato, der syntes så uoverskueligt langt ude i fremtiden. Så svær at forholde sig til. Så det gjorde jeg ikke. Og pludselig var den her.

De fem måneder på 17. etage har sneglet sig afsted imens de er fløjet forbi. Sådan føles det virkelig. Som et langt, sejt træk – og et knips med fingrene. Og jeg sidder tilbage med en følelse af stolthed og taknemmelighed. Meget af hver.

Stolthed over at jeg kom igennem. At vi gjorde. At vi fik balanceret to gange praktik, opgaver, læsning, børn, madpakker, rengøring, bestyrelsesarbejde, afsavn og transporttid. Jeg har tudet i en stillezone og har forladt min lejlighed med dårlig samvittighed et utal af gange. Haft ondt i maven, når jeg har sagt godnat til mine børn og undladt at fortælle dem, at vi ikke ville se hinanden før næste eftermiddag. Og vi har pludselig været dem, der har afleveret tidligt og hentet sent. For man kan åbenbart ikke være flere steder på en gang – og nogle ting skal overleves, selvom det gør ondt. Stolthed over at jeg kom igennem den eksamen, der var ved at drive mig til vanvid – og stolthed over at jeg pludselig kom et år længere igennem den uddannelse, som jeg for halvandet år siden var ved at give op på.

Og taknemmelighed. Taknemmelighed over alle de ting, jeg har lært. Alle de ting, som jordens dygtigste og mest hard core sygeplejersker har lært mig – og alle de ting, de har givet mig plads til at lære selv. Den tillid, jeg er blevet mødt med. Taknemmelighed overfor de mennesker, der lukkede mig ind lige dér, hvor livet gjorde allermest ondt – og for den kontakt, jeg fik lov til at skabe. Taknemmelig for deres taknemmelighed. Taknemmlig for det perspektiv, de har givet mig – og som jeg virkelig forsøger at holde fast i. At vi skal passe på det liv, vi har – men at vi fandeme også skal leve det, imens vi har det. Og taknemmelighed overfor min mand. For alle de madpakker, han har smurt og alle de børn, han har afleveret. For alle de morgener, han har hørt døren smække bag mig – og for de blomster, jeg kom hjem til i dag.

Hej hej Herlev. Jeg kommer ikke tilbage, for du er for langt fra mig og min tid er for dyrebar – men tak for alt det, du gav mig og for alt det, jeg tager med.

img_3243

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ugen der gik #120 (eksamenslæsning, overspringshandlinger og veganske nuggets)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Druknet mig selv i eksamenslæsning.
  • Skrevet et oplæg til den mundtlige eksamen, der truer i den kommende uge. Det var en ganske rædselsfuld proces, hvor jeg skiftevis fandt mig selv fuldstændig håbløs og overnaturligt genial. Det kan ikke være et godt tegn.
  • Fået afleveret! 15 minutter i deadline og på en dag, der viste sig på alle måder at være ganske vanvittig
  • Foræret mig selv den her (reklamelink)
  • Fundet på nogle virkelig gode overspringshandlinger – og både formået at arrangere (eller i hvert fald invitere til) en 30-årsfest for et par håndfulde gode damer – og booke en weekend i Berlin med min mand. Det er første gang, vi skal på solotur i fire år – og anden gang nogensinde og Berlintips modtages med kyshånd.
  • Været så fyldt op med eksamen (både min mand og jeg), at vi ikke har formået at lægge nogen som helst strategi for indkøb eller madlavning – og dermed handlet ind cirka 10 gange, haft et konstant mangelfuldt køleskab, smurt pinligt uinspirerende madpakker til ungerne og spist alt for meget take away.
  • Fejret min fars 54-års fødselsdag med boller, lagkage bezzerwizzer og hotdogs.
  • Spist morgenmad på lagkagehuset med min yngste og min ældste, imens min mellemste var til fodboldtræning med sin far.
  • Forsømt min sofa. Og mit TV.
  • Langt fra forsømt min instagram, hvor jeg har produceret flere stories end jeg har gjort i meget lang tid. Mest sådan nogle hvor jeg ævler – og nok ret meget som en overspringshandling.
  • Opdateret min iPhone for at få de nye emojis – og til gengæld fået et latterligt sløvt batteri!
  • Været til kontrol med mit knæ, der drillede en del i starten af 17 og som stadig “låser”, hvilket gør, at jeg ikke tør at gå ordentligt ned ad trapper og at jeg ikke tør at løbe. Ortopædkirurgen afsluttede mig med et “Du skal acceptere, at du nok er rask” og var vist lettere træt af mine uendelige spørgsmål…
  • Prøvet nogle veganske nuggets fra SuperBrugsen, som seriøst smagte bedre end nogen andre nuggets, jeg nogensinde har smagt.
  • Spenderet søndagen på en læsesal.
  • Hele søndagen.

img_3208

img_3209

img_3207

img_3206

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Sund?

img_3116img_3135

Jeg har haft sådan cirka det samme nytårsfortsæt de seneste cirka 8 år (aka alle de år, jeg har været nogens mor). Jeg har aldrig skrevet det ned og hvis jeg havde, så havde ordlyden nok varieret en smule fra år til år – men ambitionen havde været den samme. Noget med at tabe de graviditetskilo, jeg aldrig har formået at få bugt med.

I år er det anderledes. Selvfølgelig vil stadig gerne tabe de genstridige kilo – men først og fremmest vil jeg gerne være sundere. Det er hovedambitionen. Jeg kan sagtens leve med og faktisk langt om længe også holde af min krop, som den ser ud nu – men jeg er bange for, at vi ikke får tid nok sammen – min krop og jeg – hvis jeg ikke begynder at behandle den lidt pænere. Jeg fylder 30 om 55 dage – og jeg vil så forfærdeligt gerne fylde tre gange så meget i 2078.

Og jeg lever ikke specielt sundt. Det vidste jeg jo i virkeligheden godt – men det gik for alvor op for mig, da jeg tog denne sundhedstest lige inden nytår. Jeg blev tvunget til at indrømme, at jeg snildt kan gå flere dage uden at indtage grøntsager, at jeg ved festlige lejligheder glemmer, at jeg ikke ryger cigaretter, at jeg drikker for lidt væske, spiser for meget junk, for lidt fuldkorn og for meget sukker, vågner op med stive led hver morgen og at jeg – værst af alt – føler mig for træt, for presset og for uoplagt. Og så tænkte min computer sig om – og så gav den mig en sundhedsscore på 49%.

Av. I mit ansigt.

Jeg bliver aldrig hverken en yngre udgave af Charlotte Bircow eller en kvindelig udgave af Christian Bitz. Dertil er jeg ganske enkelt for glad for de gode ting i livet. Men måske skulle jeg – i anledning af at jeg snart er 30 og dermed forfærdeligt voksen – snart lære, at de gode ting i livet også kan være grøntsager og motion (åh gud, det bliver op ad bakke…) – og ikke kun twister fries og studenterbrød. Måske kan man godt spise sundt og behandle sin krop pænt størstedelen af tiden – og stadig tillade sig selv både fredagsslik og onsdagssnegle? Jeg vil i hvert fald prøve.

Sidste januar forsøgte jeg at kickstarte min nye livsstil med en juicekur. Jeg overlevede fem dage på juice og spiste pænt mange grøntsager i et par uger derefter. Og så glemte jeg alt om nytårsfortsætter og mål. I år forsøger jeg at kickstarte min nye livsstil og mit nye, sundere jeg med en måned helt uden sukker – og en ny god vane i form af daglige kosttilskud. Historien om den dér tarveligt ærlige sundhedstest slutter nemlig ikke bare med, at jeg græmmes over mit pinlige resultat. Den slutter med at jeg – på baggrund af de ting, jeg har indrømmet – bliver anbefalet hvilke kosttilskud, der kan hjælpe mig på vej mod en sundere hverdag.

Jeg har altid syntes, at de mennesker, der spiser en helvedes masse kosttilskud, var nogle overordentlige tjekkede typer. Og jeg har gud ved hvor mange gange revet en masse glas ned fra hylderne i helsekostbiksen – og forsøgt at være ligeså tjekket. Og min medicinhylde bugner med halv- og heltomme glas og jeg kan ikke rigtig huske hvilke piller, der skulle gøre hvad for mig.

Og det er det smarte ved Zentabox. Det er en abonnementsløsning, hvor man månedligt får tilsendt lige præcis de kosttilskud, der passer til ens behov – kontrolleret på et apotek og pakket i små poser. En til hver dag. Så bliver det ikke meget nemmere at være tjekket.

img_3120

img_3118

Jeg ved ikke, om kosttilskuddene gør mig mere sund. Men jeg formoder, at de ikke gør mig mindre sund – og jeg ved, at de får mig til at føle mig mere sund. Og allerede dér er jeg nået langt.

Hvis du også vil starte 2018 ud med nogle nye, gode vaner, så tag sundhedstesten HER og se, hvad de kloge hoveder anbefaler dig at supplere din kost med. Hvis du bruger rabatkoden Tregode18 – så sparer du hele 25% på de første to måneder – og du kan til hver en tid opsige abonnementet.

img_3119

img_3117




Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl