Jeg havde en fest i går!

De ord, der faldt mig ind. Lørdag den 14.

paris

Normalt tænker jeg altid over det, når det er fredag den 13. Det gjorde jeg ikke i går. Det gik først op for mig i morges. Inden da var det gået op for mig, at mindst 127 uskyldige mennesker mistede livet i Paris i går. Fredag den 13.

Jeg er tom for ord. Og samtidig fuld af dem. Jeg tænker så mange tanker i dag – allesammen triste, ulykkelige, modløse, håbløse.

Jeg plejer at være ret god til at lukke ned og være en lillesmule kynisk, når ulykkelige ting finder sted i verden. Hvis det altså er noget, man kan være god til. Måske er jeg nærmere dårlig til at lukke det ind. Klassisk forsvarsmekanisme – det ved jeg godt. Men tidligt i morges, da Hugo vågnede og jeg tjekkede nyhederne på min mobil, var det som om mit filter var i stykker. Jeg tog det hele ind. Og jeg fyldtes med sorg og fortvivlelse. Med tårer i øjnene kiggede jeg på min baby og blev mødt af et stort smil. Og imens jeg gengældte hans smil, for det kan jeg trods alt ikke undgå, så fik tårerne frit løb. Jeg græd fordi det gik op for mig, at han ikke aner, hvad der foregår. Fordi han ikke aner hvilken verden, han skal vokse op i. Og fordi jeg ikke aner, hvordan hans fremtid bliver. Fordi jeg ikke aner, om jeg kan beskytte mit eget barn mod al den ondskab.

Jeg ved godt, at de har vundet, hvis vi bliver bange. Men jeg kan ikke være andet. Jeg er pissehamrende bange.

1 kommentar

  • Peter Abel Gjaldbæk

    hvor er det smukt skrevet, vi blev vel alle lidt triste, utrygge, indadvendte og bange i morges da det gik op for os at det onde havde ramt kærligheds byen Paris. Jeg bliver utryk for vores fælles fremtid og utryk ved at den allerede spirende rasisme og fremmed had med dette angreb skal få endnu mere medvind, på den anden side kan jeg selv for første gang mærke tvivlen, der rammer mit hjerte sten hårdt, havde den voksende modstand alligevel lidt ret eller hvad??? Tror jeg vil drikke rødvin i aften og prøve at glemme og håbe at vågne i morgen med en fortsat tro på det gode

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg havde en fest i går!