Ugen der gik #21 (med perleplader, blomster og afdød computer)

Den dag, jeg blev friet til

image

Jeg synes at det er ganske hyggeligt, at dele tilbageblik med jer. Og jeg synes, at det er ekstra hyggeligt at gøre det på de datoer, som det oprindeligt skete på. Som da jeg delte historien om den dag jeg testede positiv for tredje gang – eller den dag vi fortalte Sia og Elliot at jeg var gravid.

Derfor havde jeg også planlagt, at jeg skulle skrive om den dag, Thor friede til mig. På den dato, som han friede til mig på – selvfølgelig.

Der skete bare det, at jeg glemte det. Det var nemlig i lørdags. Den 13. Februar. Dagen før valentinsdag. For Thor tror nemlig ikke, at han er slave af amerikanske mærkedage. Det kom jeg i tanke om i går, da han gav mig en ordentlig bunke af mine yndlingsblomster, som han påstod IKKE var valentinsblomster.

Summa summarum og alt det der – nu får I historien med et par dages forsinkelse:

Det var den 13. Februar 2010. Jeg havde kendt Thor i under et år, men havde allerede født vores første barn, som på daværende tidspunkt var 2,5 måned gammel. Og jeg ville sindssygt gerne giftes! Jeg kan ikke helt forklare hvorfor. Vi havde ingen penge, så jeg vidste godt at jeg ikke kunne få det store kirkebryllup. Men det var også pludselig fuldstændig ligegyldigt – jeg ville bare gerne giftes. Måske for at vise verden og hinanden, at vi altså mente det seriøst. Som om Sia ikke var bevis nok i sig selv. Måske bare fordi jeg var så ufatteligt forelsket i den her unge, unge mand, som havde givet mig hele sit hjerte, hele sin ungdom og det smukkeste barn. Jeg ville bare gerne giftes!

Lørdag den 13. Februar skulle Thor over og hente noget hos sin lillebror. Og han var væk i lang tid. Og jeg kunne ikke få fat i ham. Og jeg er sådan en, der forestiller mig det værst tænkelige, når jeg ikke kan få fat i folk. Så i min bevidsthed var han blevet kørt ned et utal af gange, da han endelig kom hjem. Og havde spillet FIFA med sin lillebror. Jeg blev sur. Skældte ham ud. Sagde at jeg blev bange, når jeg ikke vidste hvor han var. Og så spurgte han om jeg elskede ham. Og jeg sagde vredt ja. Og så gik han pludselig ned på knæ. Midt i vores rodede stue. Ved højlys dag. En tilfældig lørdag i februar. Og sagde alt muligt, som jeg ikke kan huske fordi jeg tudede. Alt muligt som endte med, at han elskede mig og gerne ville giftes med mig. Hvis jeg ville.

Han havde ikke nogen ring. Han havde ikke planlagt det. Han havde ikke arrangeret dansere, musik eller fyrværkeri. Han gjorde det bare. Fordi han åbenbart også bare gerne ville giftes. Og det var helt perfekt og det mest romantiske øjeblik i mit liv.

Og vi blev gift 20 dage senere. På min 22-års fødselsdag. Men det fortæller jeg mere om på min 28-års fødselsdag. Hvis jeg altså husker det.

6 kommentarer

  • Jeg elsker jeres historie! <3 Min mand er heller ikke underlagt amerikanske køb-blomster-dage, og vi sparede ringen, så vi kunne komme på bryllupsrejse til Disney World i Orlando med min bonusdatter, da vi blev gift tilbage i 2010 :-) Han friede, da jeg var gravid med vores ældste dreng, Alexander, med et "Du skal ikke lave planer til d. 28. oktober. Der skal vi giftes." Så det gjorde vi. På rådhuset. Med mave, uden ring. Og det var helt perfekt :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Mystisk – dine kommentarer var endt i spam-filteret (både denne og den fra i går). Jeres bryllup og Runes frieri lyder helt perfekt! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej ALTSÅ!!! Hvor er det bare en fantastisk historie <3 Glæder mig allerede til den næste! Godt der ikke er så mange dage til ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Du er så sød. Og nej, der er saftsuseme ikke længe til jeg fylder noget, som er lidt for tæt på 30! ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] af mine veninder, Cecilie og Josefine, har begge for ganske nyligt skrevet om den dag deres mænd friede til dem og som et […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MM

    Jeg fik fugtige øjne. I to stjerneforældre og dejlig mennesker. Synd jeg ikke kunne byde på middag i dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #21 (med perleplader, blomster og afdød computer)