Ugen der gik #100 (med første skoledag, rekordlang cykeltur og pyjamasparty)

Dengang jeg brød sammen

IMG_0257

Det er tirsdag aften. Jeg bliver ved med at tro, at det er onsdag – men det er det altså ikke. Bare så vi er enige. Det er tirsdag aften og jeg er netop kommet hjem fra forældremøde i 0. klasse. Og det er faktisk løgn. Jeg har netop fortæret den burger, jeg købte på vejen hjem fra forældremøde i 0. klasse. Jeg troede i et meget langt øjeblik, at jeg skulle dø af sult. Vi spiser altid cirka sharp 18 – og pludselig var klokken halvanden time mere end det – og burgerekspedienten havde virkelig travlt. Jeg var faktisk tæt på at besvime, tror jeg nok. Og imens jeg stod og ventede og koncentrerede mig om at lade være med at besvime, lyttede jeg den podcast igennem, som Cana og jeg optog i sidste uge – og som vi udgav tidligere i dag.

Som I måske kan huske, har Cana og jeg en podcast, der går under navnet “Damer i dilemmaer”. Hvis I ikke kan huske det, så er I lovligt undskyldt. Vi har nemlig holdt en overordentligt lang sommerferie, men genoptog altså vores lille projekt for et par uger siden, hvor vi udgav et afsnit omhandlende et dilemma om noget så dilemmafyldt som fætter/kusinekærlighed.

Det afsnit, vi har udgivet i dag, handler også om kærlighed. Bare ikke mellem familiemedlemmer, men mellem en ung kvinde, der er blevet optaget på sit drømmestudie i København – og hendes spritnye kæreste og far til hendes kommende barn, der bor i Aarhus. Vi blev betroet den opgave, at diskutere hendes muligheder. Skulle hun vælge drømmestudiet og flytte væk fra barndomsbyen og hendes store kærlighed – eller skulle hun droppe ud og blive hjemme, med risiko for aldrig at blive optaget igen?

I afsnittet fortæller jeg en historie, som jeg faktisk aldrig tror, at jeg har delt herinde. Historien om dengang, Thor skulle i militæret. Vi var bare et halvt år inde i vores forhold – og dermed lige knapt et halvt år inde i min graviditet – og Thor skulle afsted til Vordingborg, hvor han skulle aftjene den værnepligt, han havde skubbet foran sig i et par år. Ikke fordi, han havde lyst – simpelthen bare fordi han ikke havde trukket frinummer og fordi, at han på daværende tidspunkt havde en drøm om at blive politimand og dermed ikke ret godt kunne nægte at tage afsted.

Jeg fortalte historien i afsnittet, fordi jeg med den i baghovedet så godt kunne sætte mig i afsenderen af dilemmaets sted. Jeg kunne så godt sætte mig ind i den følelse, hun havde af, at det var en umulighed at lade sig adskille fra ham, der skulle være far til hendes baby. Også selvom det ikke var hverken for evigt eller for særligt lang tid. Det var nemlig også en fuldstændig fysisk og følelsesmæssig umulighed for mig, at give slip på Thor den morgen i september for lige pludselig otte år siden. Også selvom han ville komme hjem hver weekend og højst sandsynligt ville nå at afslutte sit forløb inden min termin. Jeg brød helt og aldeles sammen, den morgen han kyssede mig farvel i entreen i vores lille lejelejlighed i Ålborggade. Jeg kunne ganske enkelt ikke stå på mine ben. Jeg faldt ned på gulvet og græd og græd. Det var så sindssygt smertefuldt, at skulle undvære ham – og jeg tror, at det handlede om, at det hele stadig var så nyt. Forholdet, graviditeten. At jeg havde så stort et behov for at have fuldstændig styr på, hvor manden befandt sig. For selvom han ikke gav mig den mindste grund til at tvivle på ham, så var der jo stadig en lillebitte del af mig, der var pissebange for, at han ville ombestemme sig og alligevel ikke kunne magte at blive far som 21-årig.

Hvad historien endte med, hvordan jeg klarede adskillelsen og hvad vi ender med at råde den fortvivlede pige til at gøre, kan du høre i det nyeste afsnit af Damer i dilemmaer, som du kan downloade HER (eller på din foretrukne podcastapp på mobilen, hvis du søger på “Damer i Dilemmaer”)

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

2 kommentarer

  • Sofie

    Ej så god en podcast! Jeg elsker at du har sådan en beroligende stemme Cecilie, den er virkelig rar at høre på 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #100 (med første skoledag, rekordlang cykeltur og pyjamasparty)