Ugen der gik #2 (med smartiesmadder, drinks og fem kilometer)

Dengang vi gik i parterapi

image

Arh okay. Ikke rigtig parterapi. Jeg var lige i mit dramatiske hjørne. Vi har aldrig været i parterapi og vi har vist heller aldrig rigtig haft brug for det. Men der var engang for et par år siden, hvor der kom et brev. Et brev med forskellige tilbud fra vores lokale kirke. Ingen af os er religiøse. Jeg er kulturkristen, hedder det vist. Thor er anti. Men vores børn er døbt, så kirken har os registreret og har vores adresse. Og så kom det her brev altså – og det indeholdt blandt andet et tilbud om et kommunikationskursus. For 600 kroner kunne man få seks aftener med undervisning i god kommunikation med sin partner – og en masse andre par.

Det er helt pinligt at skrive, men jeg fik altså overbevist Thor om at det kunne være vores julegave til hinanden. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er helt vildt uromantisk eller helt vildt romantisk. Men jeg tænkte, at det kunne være sundt. Og hvorfor ikke?

Vi var der to gange. To gange ud af seks. Idéen var, at man havde et “talekort”, som man skulle skiftes til at holde. Og man måtte kun tale imens man havde kortet. Og man måtte ikke sige “du gør” eller “du er” – men “jeg føler”. Og jeg var vildt dårlig til det. Og Thor var vildt god til det. Thor er det klassiske midterbarn, som mægler og tilpasser sig – og som alle kan lide. Ingen har noget udestående med Thor og alle kvinder er lidt tossede med ham. Bilder jeg mig ind.

Så der sad vi – med det skide kort og kommunikerede på skift. Og så var det, at underviseren kom hen til vores bord og sagde “Cecilie, prøv at se hvordan Thor gør. Og så se på din egen kropsholdning og hvad du udstråler”. Og så kom vi lissom aldrig rigtig tilbage.

Vi er da sammen endnu – og året efter gav vi hinanden nogle rigtig fine julegaver.

Følg gerne bloggen:

Via Facebook

Via Instagram

Via Bloglovin

   

6 kommentarer

  • Dorte

    Vi var også til noget lignende.. Vi skulle prøve at øve den måde at tale på, ved at skrive problemer i vores forhold ned på hver vores papir, og så tale om dem, ved at skiftes til at sige med anden (ja.. En LEGO and) i hvert fem minutter, den der ikke havde anden, måtte sket ikke kommentere mens den anden talte. For det første ;vi synes ikke rigtig vi havde ting vi var uenige om.. Eller jo, vi havde da problemer, hvem har ikke det, men ikke nogen vi ikke allerede var bevidste om og enige om hvordan vi skulle forholde os til – så er fem minutter lang tid..
    For det andet ; 5 minutter er længe at sidde og huske de ting man gerne vil svare..

    Vi kom heller ikke igen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Ha ha – en tale-and! Det lyder om muligt endnu mere langhåret end vores talekort. Kan godt forstå I ikke kom igen :smile:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Haaa haaa feeed læsning♥
    Jeg var hellere aldrig kommet tilbage;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Haha – nej vel? Der var virkelig dårlig stemning på vej hjem :see_no_evil: men vi kan da heldigvis grine af det i dag…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Haha, giver du lige så nemt op på alle de ting Thor er bedre til end dig? ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Haha – det er heldigvis ikke særligt mange ting – skal vi ikk bare sige det sådan? :grin:

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #2 (med smartiesmadder, drinks og fem kilometer)