Du ved, at du har børn på Østerbro, når...

Det hele bliver halvt

img_6006

Jeg sidder på Starbucks i Frederiksberg Centret. Her kommer jeg ellers aldrig, men jeg har tilbragt formiddagen med min studiegruppe rundt om hjørnet. Og så var jeg efterladt med et par ledige timer og alt for meget, jeg skulle nå. Så jeg tænkte at jeg ville gå herover – og nå det hele. Finde noget frokost og fumle min computer op fra tasken.

Jeg når ikke en skid.

Har brugt halvanden time på at konstatere, at jeg er blevet for gammel til at tænke en selvstændig tanke på Joe and the Juice. På at prøve alt muligt grimt i H&M – og på at stå i kø til toiletterne. Og nu har jeg sat mig her. På Starbucks. Med en kæmpestor kop kaffe. Jeg er træt. Helt ind i knoglerne. Fik faktisk et reelt chok, da jeg så mig selv i spejlet i H&M’s prøverum. Måske var det derfor, det hele pludselig var grimt.

Men det er ikke underligt. Trætheden. Jeg sov højt sat fem timer i nat og jeg er typen, der skal have mellem syv og otte for at hænge sammen. Men jeg forberedte gruppearbejde til klokken et i nat. Fordi det var dér, jeg havde tid. Fordi jeg også har en blog og et arbejde og en familie og alt for mange arrangementer. Og det er for meget og det er for dumt – for det hele bliver halvt.

Men solen skinner, jobbet er opsagt, jeg har meldt afbud til et eftermiddagsarrangement og vil i stedet drøne hjem og kramme mine børn.

Og nu virker kaffen.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

1 kommentar

  • Clara

    Ej jeg kender det alt for godt. Sidder med præcis samme følelse i kroppen. Det er en forfærdelig følelse at gøre alt halvt – eller føle man konstant er 2 skridt bagud, lige meget hvor meget man hele tiden er i gang. Ak. Lige nu synes jeg det er et vildt projekt at være mor, studere på et krævende fuldtidsstudie, prøve et have et liv med venner, egne kreative projekter og et velfungerende parforhold og en eller anden form for økonomi. Hvor var det alt den ekstra tid som studerende blev af? Tror også jeg må ty til kaffe og en eller anden forventning om en lang sommerferie.

    Tak for din blog. Det er dejligt at læse om andre unge forældre og de tanker og følelser der følger med – og mange af tankerne i hverdagslivet kan jeg virkelig genkende.

    …også selvom man ikke bor på Vesterbro og taler med opadgående accent ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du ved, at du har børn på Østerbro, når...