Ugen der gik #86 (med forsinket bryllupsdag, skarpt barn og min dag)

Det med himlen

img_7729

Jeg ruller aldrig gardinet ned. Jeg elsker at ligge her – i mørket, som afbrydes af skæret fra gadelampen. Og himlen. Den mørkeblå himmel, som jeg kan se en smule af herfra.

At kunne ane himlen er blevet en luksus. Noget, jeg tog for givet før mit hjem blev til en stueetage. Jeg kan ikke se den, når jeg kigger ud – medmindre jeg ligger her. Ved vinduet. I mørket. I skæret. Hjemme.

Og om lidt sover jeg. Jeg falder altid hurtigt i søvn, når jeg beslutter mig for det. Fordi jeg er tryg. Fordi jeg er træt. Og så kommer han ind. Ham, der gør mig tryg. Ham, der gør mig træt. Og så ruller han gardinet ned.

Og jeg ved, at han vil finde det irriterende, at jeg ikke selv har gjort det. Men han ved ikke det med himlen. Han ville forstå det, hvis jeg sagde det – men jeg sover.

Og i morgen er det glemt.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #86 (med forsinket bryllupsdag, skarpt barn og min dag)