En stor dag i Andedammen

Et afsluttet kapitel

Den morgen, dagen efter min 21-års fødselsdag, hvor jeg vågnede op ved siden af Thor, tog vi ned og spiste brunch på den cafe, som han havde arbejdet på i et lille års tid. Café Zirup i Strædet. Vi sad ved bord nr. 13 – med tømmermænd og sommerfugle i maven. Og spiste røræg, bacon og chilipølser. Og pandekager.

Og han blev hængende på den café. Nogle af årene som studiejob, nogle af årene som fuldtidsjob. Han har været fucking god til det job og har været elsket blandt gæsterne. Har fundet sig i en afsindigt lav løn og åndssvage arbejdstider – og først i de sidste 7 måneder fået den anerkendelse, som han fortjener, som manager. Og igennem alle årene, har caféen været som vores andet hjem. “Fars café” kalder børnene den. Sia var 8 dage gammel, da jeg første gang slæbte liften med derind. Og siden har vi nærmest ugentligt frekventeret den og hældt gud ved hvor mange hyldeblomstdrikke og pandekager i vores unger.

Og nu er det slut. Caféen er solgt. Thor afleverede nøglerne i går og jeg kunne godt fornemme på ham, at han var trist. Og pludselig kunne jeg også fornemme, at det var jeg også. Hold kæft, hvor er det underligt, at vi ikke bare lige kan tage ind forbi fars café. Men hold kæft hvor bliver det også fedt, at vi får Thor for os selv hver weekend, at hans telefon ikke behøver at være tændt hver nat og at vi aldrig skal forholde os til sygemeldinger og nedbrudte dankortterminaler.

Men av…

image

image

image

image

image

   

4 kommentarer

  • Kulla

    Hvad skal han så?
    Fra en nysgerrig læser :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Gud ja, det burde jeg da også have skrevet. Han har fået job som lærervikar på en lokal folkeskole – og har allerede en del timer :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • -Lukker det? Eller? Vi har også i 10 år altid kommet jævnligt på Zirup. Af en eller anden grund blev det caféen hvor vi altid endte. Også selvom vi al den tid har boet på Østerbro. Nå, men jeg håber den forbliver. Og ikke ændrer på menuen :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Den lukker ikke :) Den er blevet købt og jeg ved ikke, hvad den nye ejers planer er…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stor dag i Andedammen