Thors torsdag - spørg min mand om alt!

Få barn nr. 3, hvis…

imageVærsgo’! Ikke bare tre – men hele ti gode grunde til at udvide børneflokken.

Få barn nr. 3:

1. Hvis du er helt vild med din partner. Sådan forever-vild. I er stuck med hinanden efter barn nr. 3! Du er ikke en særligt attraktiv pakke på datingmarkedet nu.

2. Hvis du ikke har behov for nogensinde at se bunden af din vasketøjskurv igen. Det var en udfordring med et barn og svært med to børn. Det er umuligt med tre børn!

3. Hvis du elsker at bruge halve weekender på at sende dit barn til børnefødselsdag. Tre gange femogtyve elever giver femoghalvfjers. Pr. år! Hvilket er mere end én pr. weekend. Bare sælg dit sommerhus – eller sig efter mig: kvar-tals-fød-sels-dage. Det er en ting – som du skal RÅBE højt til forældremødet!

4. Hvis tanken om at have færre arme end du har børn ikke skræmmer dig. Og det burde den.

5. Hvis du vil betale 625 kr. for en tur i Zoo, 420 kr. for en tur i biografen eller bare 1.300 kr. for en tur i Tivoli. Og så er der hverken købt is, popcorn eller candyfloss. (Don’t get me started on nye sko og ferier!).

6. Hvis du aldrig vil ud af døren til tiden igen. Jeg gentager: en udfordring med et barn og svært med to børn. Umuligt med tre børn!

7. Hvis du ikke føler dig som en dårlig mor, når du overvejer hvilket af dine vidundere, du bedst kunne undvære. Du mener det jo ikke.

8. Hvis det dér med at sove alligevel ikke er din ting.

9. Hvis du har en meget forstående arbejdsgiver, der accepterer at “barnets første sygedag” jævnligt bliver til “børnenes ottende sygedag”. Et barn har gennemsnitligt 12 sygedage om året. Og af uransagelige årsager ligger søskendes sygedage altid i forlængelse af hinanden, frem for samtidig. Tre gange tolv. Hverdage. Du gør matematikken!

10. Hvis du ikke producerer de skarpeste børn i verden. De skal helst ikke opdage, at I er i mindretal!

PS: Jeg fortryder ikke. Kun i et splitsekund. Ad gangen.

 

Følg bloggen: Via Facebook / Via Instagram / Via Bloglovin’

33 kommentarer

  • […] vasker jo ikke sig selv. Især ikke når fem mennesker fylder i kurvene dagligt – apropos dette sjove indlæg hos Cecilie. Og børnene passer jo heller ikke sig […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Ahaha!
    Det er er så sandt, så sandt…
    Mindst én gang om ugen herhjemme råber enten min mand eller jeg “Hvem fan’ var det, som fik den tumpede idé, at vi skulle have tre???”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hahaha – det kommer jeg altså også til at spørger mig selv (og min mand) om jævnligt. Men man kommer heldigvis hurtigt i tanke om hvorfor det var en god idé :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    Hahahaha, det er sjovt. Jeg har så 4 børn, og tænker at alle mine ender er brændte, så jeg kan lige så godt få barn når 5 og gå ned med stil (og rester af aftensmaden i håret) Vi sparre op til Tivoli, Bakken, zoo, bio, selv pizza-manden har vi en sparegris til

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille

      Ja det er sent på aftenen, så en del stavefejl kan forekomme

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille

      Og kan se at ikke hele mit indlæg kom med…… Pyt, det er også svært at skrive når man har et sovende barn i armene, der pt kun vil have sin moar……..❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hahaha – jeg tænker også tit at der vel alligevel ikke er den store forskel på at have 3 og 4. Og så tænker jeg STOP lige bagefter! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Vores 3’er er ørebarn, så nr 8 kender jeg ret så godt ;-). Min liste ville nu også have indholdt, at hvis man ikke føler sig utilstrækkelig med to børn, så gør man med tre. Der mangler bare endnu mere tid til leg! Men det er fantastisk med tre – for os fuldender det familien (selvom jeg stadig kan tænke, om vi virkelig ikke skal have flere børn :-) – vires yngste er kun 8 mdr, og har lige fået dræn – så til jer der overvejer det: det er der hele værd, men også vildt hårdt!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Du har helt ret. Jeg fik virkelig også med det samme en følelse af, at min familie var fuldendt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brigitte

    3 børn er en helt fantastisk oplevelse i livet! Hvis man er ‘ ung’ skulle man tage at få sig nogen flere! De små kan lære en SÅ meget! Bare forbliv nysgerrig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Du har helt ret! Når det store regnestykke gøres op, så er det en fuldstændig fantastisk beslutning, at få tredje barn! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror det er godt, at vi ike rigtig har plads til en til :-).
    Forøvrigt tror jeg vi bor lige ved siden af hinanden? Vi bor lige ovre ved bageren…?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Ja så kan vi faktisk ikke bo meget tættere på hinanden – vi bor i Sorøgade! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har set bunden på min vasketøjskurv, efter jeg fik tre børn. Det gjorde jeg da jeg tømte den på hovedet, ud på gulvet, for at tjekke at den ikke var bundløs! Nu er det til gengæld ved at være lang tid siden jeg har set gulvet i kælderen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hahahahaha!! Skide godt tip – jeg er nødt til lige at tjekke, om det også er tilfældet for min! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Det er farlig læsning når man ER gravid med nr 3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg LOVER at du har mere at glæde dig til end du har at frygte!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • JEG TROR AT JEG ELSKER DIG! Du er jo verdens sjoveste! Og ærligste. Tror jeg nok.
    KH en mor til to ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha du taler både for og imod – snedigt ;-)
    Tror mit indlæg om at blive en Super-Mor ville skulle revideres hvis jeg pludselig stod med 3 styks

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Der ER virkelig også meget, der taler både for og imod! Og kom nu – du kan godt! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahahahaha! Jeg skal så meget have gang i den 3’er!
    En anekdote fra weekenden.
    Mig til færing, mor til tre børn (de får 2,6 børn i snit på øerne, viser det sig, så way flere end os): Vi skal ikke have flere børn. Min mand er jo også 40, og han har en pige fra tidligere, så vi har tre (ish) (pyyyhhhh).
    Færing (på alder med mig, med tre børn på 4 og derunder) til mig: Jamen der er heller ikke så meget plads i en lejlighed i København. Vi kan godt gøre plads til en mere. (samtale slut).
    Det handler åbenbart om at have plads. Så fik vi det på plads! ;-)
    (dejlig dame i øvrigt :-) )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hahaha – så er jeg eddermame glad for at vi ikke har plads til flere! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Ha ha – tak for grinet – kan nikke genkendende til stort set alt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Ha Ha Ha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Ha ha! Tak for den bedste griner og en fantastisk dejlig blog! Jeg er hermed erklæret fan ;-)

    Hilsen en mor til tre børn under fem år

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak og velkommen til! Og hatten af – det er pissefuckinghårdt – og ganske fantastisk! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Ha ha jeg troede det var 10 seriøse grunde som jeg kunne tage med i mine overvejelser :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det skal nok komme! I går var det bare lige det her, der fyldte! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er genial!!!! Jeg ruller rundt på gulvet af grin. TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thors torsdag - spørg min mand om alt!