Ugen der gik #84 (med London, sukkerchok og et svært farvel)

Flytteri og nostalgi

Jeg har hjulpet Cecilie med at flytte i dag. Eller, altså. Mit knæ er ret åndssvagt for tiden og jeg er ikke skide stærk på trapper – så det var mest noget med at kigge på en baby og spise nogle chips – og så overtage nogle flyttekasser i hoveddøren, identificere deres indhold og finde frem til deres rette destination.

Da det pludselig var blevet eftermiddag, cyklede jeg hjem. Gennem byen og hjem til Østerbro, som denne ene dag om året er den mest kaotiske del af København. Åh, 1. Maj, altså. Mine ungers skole er lukket og mine gader sejler. Vi bliver aldrig sindssygt gode venner.

På vej forbi Kongens Have, kom jeg til at tænke på det dér med at flytte. At forlade noget. Lukke døre. Jeg kom til at tænke på hvor underligt det bliver, den dag jeg skal lukke døren til vores lejlighed for sidste gang. Og så kom jeg til at tænke på alle de døre, jeg allerede har lukket. For jeg har lukket mange. Jeg har boet unaturligt mange steder i mit 29 år lange liv – og hvert eneste sted har historier og scener, der hænger ved. Som har formet mig og været definerende. Måske skulle jeg lave et indlæg for hvert hjem, jeg har haft – med historier og tanker.

Nu sidder jeg i min sofa. Føromtalte knæ har sagt fra efter for mange timers ståen-op. Jeg håber fandeme, at den ortopæd, som jeg snart har en date med, kan gøre et eller andet før jeg efter sommerferien skal ud og gøre mig på hospitalsgangene. Thor har bragt mig kaffe og en varm trøje – og i skrivende stund er han ved at overbevise Hugo om, at det ville være bedst for alle om han lagde sig til at sove. I morgen er det Elliots første SFO-dag. Det er sindssygt – og helt rigtigt. Og nu vil jeg lade mig opdatere på, hvad der sker i mine norske teenagevenners liv i SKAM.

Jeg håber, at I får en dejlig mandag aften!

img_6705

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #84 (med London, sukkerchok og et svært farvel)