Ugen der gik #46 (med selvstændighed, landidyl og is af flere årsager)

Første dag – i flertal

image

Jeg har lige puttet Hugo. Hugo, som går i vuggestue. Hugo, som i dag havde første dag i sin vuggestue. Hugo, som klarede det så pisseflot og som blev så pissetræt, at han efterfølgende faldt i søvn. I mine arme – med en kage (som folk på min Instagram kalder for en kiks…) i hånden. Efter en lang og sej kamp – hvor søvnen endte med at vinde. Vinde over kage!

Sikke en dag.

Vi var der i en time – Hugo og jeg. På Troldestuen, hvor Elliot gik og hvor verdens mest tjekkede og varme pædagoger arbejder. Efter at have set det hele lidt an fra tryg afstand i min favn, vovede han sig ud på gulvet. Ud i det nye og usikre. Ud iblandt en masse 2-årige. Hvornår blev 2-årige så store?! De var jo rigtige små mennesker, som kunne gå og sige og spørge. Og som gudskelov var så overdrevet søde og interesserede i ham den nye, tykke klump, som pludselig kravlede tillidsfuldt rundt imellem dem. En gang imellem kom han lige over og tjekkede, at jeg stadig var der. Og når han var blevet tanket op med et kys eller to, så vendte han om og udforskede videre. Lige indtil han pludselig blev træt og småbrokkede sig. En pædagog fik vendt hans humør med sit “hemmelige våben”, som betyder sæbebobler – og så skyndte jeg mig at pakke ham sammen og komme ud af døren imens legen var god. Og legen var god. Og han vinkede glad og sagde “ej-ej” – og vi fik besked på at komme tilbage på samme tid i morgen. Hvor jeg, hvis alt går godt, skal gå min vej. Og holde mig væk i en times tid. Så for søren…

Senere på formiddagen befandt jeg mig i et klasselokale, som jeg aldrig har set før. Sias nye klasselokale, hvor hun i dag har haft første dag i 1. klasse. Det er fandeme vildt, når jeg sådan lige tænker over det. Hun har et skema nu. Og flere forskellige lærere. Og hun er stolt og glad og klar. Og det regnede, så vi måtte søge ly på Emmerys, hvor hun fik en kanelsnegl imens jeg drak en iskaffe. Inden skyerne pludselig forsvandt og vi gik hjem og tog vores drenge – og min mor og lillebror – med ud og spiste verdens næstbedste is.

Nu sidder jeg i min sofa. Thor er kørt til ishockey – og inde på de stores værelse er deres farmor i gang med at læse adskillige godnathistorier. Hun landede i Kastrup for tre timer siden – efter tre ugers rejse. Og to timer senere stod hun på vores matrikel for at få stillet sit behov for at gense sine børnebørn. Med kys, kram, gaver og kærlighed. Hun er sgu god, er hun.

Det hele er faktisk godt, er det. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at klage over noget som helst.

image image image image image image

   

3 kommentarer

  • Marie

    Så fint et indlæg. Jeg tog dog mig selv i at nedstirre de vilde is-priser!! Den var aldrig gået i Sønderjylland ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jannie

      Nu fik jeg også lige kigget – 35 KRONER FOR EEN IS?!?!? :O

      Den var satme heller ikke gået her i Nordjylland ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      HAHA! Hvor er I sjove! Og jeg tør næsten ikke indrømme det – men jeg synes faktisk at det er en virkelig fair pris! Lov mig lige at I smager dem næste gang I kommer til København – så vil I (måske) forstå! ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #46 (med selvstændighed, landidyl og is af flere årsager)