Vi rejser i morgen

Fremme – og 16 ting, vi skulle have visualiseret.

img_9055

Der har været bomstille på domænet i tre hele dage, hvilket vist til dato aldrig er sket før. Men vi har rejst. Fløjet og ventet. Og nu er vi fremme på Langkawi.

Et par dage inden afgang visualiserede Thor den 12-timer lange flyrejse til Hong Kong. Noget med at vi spiste noget mad og at børnene så en film, for derefter at lægge sig til at sove. Og at vi drak et glas rødvin og så en film – og sov sammen med dem. Jeg grinte af ham og var lidt “lad os nu se”-agtig. Og pludselig fandt jeg mig selv midt i hans visualisering. Hængende i luftrummet – med tre sovende børn, rødvin i min plastikkop og Bridget Jones baby på min skærm. Hvad fanden? Det virkede.

Ting, vi også skulle have visualiseret:

  • At Thor ikke ville glemme sin e-bog i tasken i securitytjekket i København, for derefter at tage alle børnene igennem og efterlade mig tilbage med meget vred securitydame og et bagagebånd, der gik i stå.
  • At Sia ikke brændvarm og med tårer i øjnene ville spørge “er der noget, der hedder flyvesyg?” efter første flyvetur ud af fire.
  • At Elliot ikke ville glemme sin taske i securitytjekket i Londons lufthavn – og at Thor ikke ville være så bange for at freake personalet ud, at han ikke turde at spørge efter den.
  • At flyet fra London til Hong Kong ikke ville være halvanden time forsinket fra klokken 17:05 til 18:35 – og at de ikke pludselig ville fjerne forsinkelsen og lade mig opdage det ved et tilfælde – klokken 17:05.
  • At vi ikke efter at have spurtet tværs gennem Londons lufthavn ville få at vide, at flyet stadig var forsinket. Og at vi ikke ville ende med at sidde i flyet i yderligere halvanden time, før det lettede.
  • At Hugo ikke ville skrige non-stop fra klokken 01 til 02 – midt imellem sovende passagerer.
  • At de ikke ville servere udrikkelig kaffe i Hong Kongs lufthavn, når jeg aldrig har haft så meget brug for kaffe i mine 29 år.
  • At køen til paskontrollen i Kuala Lumpurs lufthavn ikke ville tage en time at komme igennem – med tre smadrede børn, hvoraf den mindste igen demonstrerede sin evne til at give udtryk for sine behov.
  • At vores klapvogn ikke ville være strandet i Hong Kongs lufthavn.
  • At Hugo ikke ville opføre sig som om, han var på speed – da vi skulle sove en enkelt nat på et lufthavnshotel i Kuala Lumpur.
  • At Elliot ikke ville flække af grin hver gang Hugo sagde en lyd selvsamme nat.
  • At securitymanden ikke ville nægte at hjælpe os, da vi næste morgen forsøgte at få fat i den klapvogn, som de ellers havde lovet ville være tilgængelig på daværende tidspunkt.
  • At jeg ikke ville have mistet tålmodigheden lige dér. “You don’t look very busy” og “Thank you for nothing“. Ej men styr dig, dame.
  • At klapvognen ikke ville vise sig stadig at befinde sig i Hong Kong.
  • At jeg ikke ville have bakket bagagevogn tilbage over min storetå – med ødelagt tånegl til følge.
  • At to tredjedele af alle de lokale ikke ville røre ved Hugo og at den sidste tredjedel ikke ville fotografere ham og tvinge sig til selfies med ham, som om han var en attraktion. Det var sødt de første fire gange. Nu skal jeg lære at sige “hold op” på malajisk.

Hold nu kæft en tur. Jeg rejser aldrig henover to døgn med tre børn igen – og vores hjemtur er gudskelov lidt mere opdelt. Og det hele er gudskelov fuldstændig ligegyldigt nu, hvor vi er fremme. Her er så skønt og jeg kan mærke at jeg slapper fuldstændig af. På fredag sejler vi videre til Penang – og næste tirsdag flyver vi tilbage til Kuala Lumpur, hvor vi skal bo i tre dage. Og så hedder det Kina.

I skrivende stund sidder jeg på vores terrasse. Hugo sover til middag, børnene holder siesta og lige om lidt vil jeg lokke min søster med ned til poolen, så jeg kan nyde en halv times børnefri sol. Ha!

Følg med på Instagram, hvor jeg opdaterer min instastory ret jævnligt.

Hej fra Malaysia!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi rejser i morgen