Mid season sale!

Gamle venskaber

img_1767

Vi er på Falster. Der er gang i brændeovnen. Det er mig, der har tændt bålet og det giver mig en sindssyg tilfredsstillelse. Jeg ved ikke hvorfor.

I sofaen ligger Andrea og Martin. Min gymnasieveninde og hendes kæreste, som hun i foråret fik Storm sammen med. Han er i øvrigt også i sofaen et sted, Storm. Thor sidder i en lænestol og quizzer dem om noget med film. Fra en bog. Og overalt flyder det med de legoklodser, som Hugo og jeg netop har leget med. Det gik ud på at kaste dem fra deres kasse og ud på gulvet. Og nu sidder han i køkkenet med mig og spiser rosiner og kigger ud af vinduet.

Her er ro på.

Vi har gået tur på stranden og vi har spist pandekager. Og vejret er efterårsagtigt på den helt rigtige måde. Om lidt skal vi lave mad – og når børnene sover, skal vi spille spil. Og drikke vin.

Det er virkelig dejligt at være her med Andrea. Jeg har kendt hende siden vi, for pludselig mere end tolv år siden, startede i gymnasiet sammen. På Øregård. Og hun er faktisk den eneste fra min gymnasietid, som jeg har holdt rigtigt fast i. De andre er faldet fra. Nogle af geografiske årsager. De fleste af alle mulige andre årsager. Livet. Som sker og som skiller. Helt naturligt og rigtigt og okay.

Men Andrea er her stadig. Gudskelov. Og vi ses ikke så tit, som vi egentlig gerne vil. Og i løbet af de snart ti år, der er gået siden vi fik vores huer på, har der været pauser på op til et par år. Men når vi ses, så tager det os aldrig mere end få sekunder, før alt er som det skal være. Og det føles altid som om vi så hinanden i går. Måske fordi hun kender min historie. Og fordi jeg kender hendes.

I går aftes spurgte Martin mig hvordan det nu var, at min søskendeflok hang sammen. Og jeg gik i gang med at forklare. Og da vi kom til Viggo – min lillebror på snart 12 – brød Andrea ind og fortalte, at han blev født den samme dag, som vi havde årsbal i 1.g. Og af en eller anden grund blev jeg helt vildt rørt over, at hun kunne huske det. Og selvfølgelig kunne hun det. For det blev han nemlig. Og jeg blev så fuld til opvarmningen, at jeg aldrig nåede frem til festen på skolen. Og jeg fortalte min mormor, som hentede mig, at jeg ikke var fuld, men at jeg bare ville hjem fordi jeg var så træt.

Og det ved Andrea, fordi hun var der. I mit liv i 2004. Og det er helt vildt rart. For selvom de veninder, som jeg har mødt senere i mit liv, kender mig lige så godt og måske endda bedre i dag – så er det alligevel noget særligt, at hun også kendte den yngre version af mig. Gymnasieeleven. Med kærestesorger og dødsdruk og lektier og forældrekriser.

Og nu er køkkenet blevet fyldt op. Af folk, der kokkererer. Og Bon Iver. Og Hugos rosiner er sluppet op. Og legoklodserne kalder. Og det var også bare lige de tanker, der var. På en helt perfekt efterårsdag i 2016.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mid season sale!